Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Peter Kristiansen, Rasmus Hansen, Rasmus Rafn Spangsberg
Hold 2019 ks/p (1p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode samfund
Titel 2 Kina
Titel 3 Politik i Danmark (enkeltfagligt)
Titel 4 Demokratiets historie (Enkeltfagligt)
Titel 5 Kulturmøder
Titel 6 Kulturmøder (enkeltfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode samfund

I dette fællesfaglige forløb har vi igennem de tre forskellige fag beskæftiget os med spørgsmålet: "Hvad er det gode samfund?", og hvordan er det gode samfund?

Religion:
For at forstå hvad det gode samfund er for den kristne, begynder vi med en forståelse af kristendommen.
Materiale:
Den apostolske trosbekendelse
1. mos. 1-3 (Skabelsesberetninger og Syndefald)
1. mos 17 (Guds pagt m. Abraham)
Luk 1, 26-38 (Jesu fødsel)
Johs 1, 1-13 (Ordet)
Mark 3, 1-6 (Manden med den visne hånd)
Mark 7, 14-23 (Spørgsmålet om rent og urent).
Luk 10,25-37 (Den barmhjertige samaritaner)
Markus, 14 -16 (Passionsberetningen)
Baggrundsmateriale:
Andreasen, Esben m.fl.: "Religion og kultur - en grundbog", Systime 2011
Film: "Jesus - Guds søn", DR 2 2002
Nøglebegreber
Trad.samfund:
Enhedssamf, fokus på kollektiv, absolutte værdier, kirkens magt med fokus på aflad, skærsild, sprog, kalkmalerier, religion som trøst og trussel - kirken som mellemled mellem menneske og gud.
Moderne samfund:
Urbanisering, individualisering, sekularisering, ateisme, fortvivlet nihilisme, slavemoral, herremoral, renæssancen og oplysningstiden med udfordring af autoriteter og fokus på mennesket som skabende centrum med tro på egen fornuft, humanisme
Senmoderne samfund:
Rodløshed, mangel på fælles referencerammer, synkretisme, pluralisme


I samfundsfag har omdrejningspunktet for "Det gode samfund" bl.a. været af sociologisk karakter. Forløbet har taget udgangspunkt i det senmoderne samfund og hvorledes denne samfundstype
adskiller sig fra andre samfundstyper. I dette forløb er teoretikere som Giddens, Ziehe og Honneth blevet gennemgået. I forhold til det gode samfund har klassen endvidere set på den universelle velfærdsstat og om
denne kan betegnes som det gode samfund. Denne velfærdsmodel er blevet sat op imod de andre
velfærdsstatsmodeller. I forbindelse med dette har klassen været inde på de forskellige ideologier.  

- Det senmoderne samfund
- Giddens, Ziehe og Honneth
- Socialisering
- Velfærdsstatsmodeller
- ideologier

Bjørnstrup, Victor mfl, Netværkssamfundet 38-57
Boserup, B-bogen, 78-95
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 94 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kina

I forbindelse med Kinaforløbet, har klasen set på hvorledes det politiske system i Kina adskiller sig fra eksempelvis
det danske. Begrebet demokrati og de forskellige demokratiformer er her blevet beskrevet. I dette forløb har klassen desuden set på nogle af de økonomiske aspekter ved det kinesiske samfund. Her har forløbet rundet de økonomiske mål samt finanspolitik.

- Det politiske system i Kina
- Mao og Deng Xiaopeng
- Demokratiformer (Ross og Koch)
- Kinas økonomi
- Kinesiske perspektiver  


Kina-historie.dk
Kina i dag - faktalink
Boserup, Oliver, B-bogen, 18-24; 126-145
Dokumentar: Stem på mig!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 168 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik i Danmark (enkeltfagligt)

I dette forløb har udgangspunktet været det politiske landskab anno 2020.
Vi har, i forbindelse med dette, kigget på de politiske ideologier og på den
ny-politiske skala, hvor fordelingspolitik og værdipolitik er blevet inddraget.
Forløbet blev afsluttet med de forskellige partityper så som klasseparti og
catch-all parti. Igennem forløbet har vi kigget på de forskellige partiers
hjemmesider og set valgvideoer fra disse

- De klassiske ideologier
- Politiske partier
- Nypolitisk skala
- Klasseparti og catch-all parti
- Kernevælgere og marginalvælgere
- Enkeltsagers (issuevoting) øgede betydning

Bülow, Morten, SamfNU C 61-69
Bundgaard, Maria, Samfundsfag C 79-81; 91-95
Valgvideoer fra politiske partier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokratiets historie (Enkeltfagligt)

Dette forløb er et enkeltfagligt forløb i historie, som tager udgangspunkt i en kronologisk gennemgang af de vigtigste nedslag i historien fra antikken og til moderne tid med fokus på hvordan demokratiet som begreb og styreform har udviklet sig, samt hvordan man igennem historien har forstået demokratiet. I denne sammenhæng ser vi også på hvorfor demokratiet i dag i størstedelen af verden ses som den eneste accepterede styreform. Forløbet starter i 1 hf, og fortsætter ind i 2 hf.

Kernestoffet som dækkes i dette forløb er:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

- ideologiernes kamp i det 20. århundrede

- Udviklingen af den Europæiske Union efter Anden verdenskrig.


Indhold   

1. Antikkens Demokrati.
Det gamle Athen, De fem søjler, folkeforsamlingen, folkedomstolen og femhundredmandsrådet.
2. Oplysningstiden.
Flere filosoffer (John Locke, Charles de Montesquieu, Jean-Jaque Rosseau, Thomas Hobbes, Voltaire ,Johann Struensee, Immanuel Kant og Ludvig Holberg), den amerikanske revolution, den franske revolution.
3. Demokratiet i mellemkrigstiden.
1. verdenskrig, ideologiernes epoke, Versaillesfreden og det nye europa, den russiske revolution, Kommunisme, Lenin og samfundsstyre i Rusland, Nazisme, Hitlers vej til magten, påskekrisen i Danmark (1920), Stauning, arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen i Danmark.
4. Kampe for demokratiet.
Bevægelser.
5. Murens fald.
Afslutning på den kolde krig, Jerntæppet, demokrati i handling.
6. Europæisk integration.
Opbyggelse af EU, Kul- og stålunion, Romtraktaten, Maastrichttraktaten.
7. 11. september
Ændringer efter 9/11, demokratitab? eller demokratigevinst?

Historiefaglige begreber:
- Levn og beretning.
- Historisk kontekst.
- Levnsslutning/ophavssituation.
- Tendens.
- Årsagsforklaringer

Faglige mål:
- Indsigt i forskellige væsentlige perioder, begivenheder og udviklingslinjer i både verdens, Europas og dansk historie.
- En forståelse for årsagsforklaringer og -sammenhænge.
- Kendskab til ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiefaglige metoder.
- Kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper.
- Gennemføre en mindre empirisk undersøgelse.
- Kildeanalyse samt formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.


Kernestof:
- "Da demokratiet blev opfundet og genopfundet" af Af Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium. Nationalmusset og skoletjenesten, 2011.
- "Ideologiernes kamp" af Lars Andersen m.fl., Fokus 3 - fra verdenskrig til velfærd, 2006, s. 9-32, 47.
- "Europæisk integration" af Lars Andersen m.fl., Fra Verdenskrig til Velfærd - Fokus 3, 2007, s. 163-175.

Kilder:
- Tale "Perikles' grav tale over de faldne". Talen indgår i den græske historiker Thukydids (ca. 460-400 f Kr.) værk ’Den Peloponnesiske Krigs Historie’, der er skrevet mellem 424 og 404.
- "Den Gamle Oligark". Aksel Damsgaard Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 127-129
- Uddrag af den Amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli, 1776.
- Uddrag af den Franske menneskerettighedserklæring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kulturmøder

Forløbet har til formål at kigge på den vestlige verdens møde med den mellemøstlige.
Vi starter med at kigge på Islams skabelse og vej til verdensreligion.
Vi fokuserer derefter primært på vestens møder med den arabiske kultur og de konsekvenser kontakten har haft de to vidt forskellige kulturer
Eleven skal opnå en forståelse for hvordan moderne konflikter kan ses som en fortsættelse af tidligere tiders møder.
Emner og fokuspunkter
- Islams opstandelse og generelle konstruktion som lov religion
- Korstogene og reconquistaen og disses formål
- Osmannerrigets opstandelse, storhed og fald.
- Konsekvenserne af kolonialismen og imperialismen i mellemøsten
- afkoloniseringsperioden i mellemøsten
- moderne konflikter i mellemøsten, herunder:
- Golf krigen
- Irak krigen
- Krigen i Afghanistan
- Terrorangrebet 9/11
- mm.

Primære tekster:
-Bryld, Carl Johan: ”Verden før 1914”. 1udg. 2.oplag. Systime 2010
Europa og islam i middelalderen (s. 103-121)

- Jensen, Poul Steiner & Torben Rugberg Rasmussen: ”Mellemøsten”, Systime 2010
Arven fra Osmannerriget (s. 15-43)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kulturmøder (enkeltfagligt)

Omdrejningspunktet for forløbet i kulturmøder har taget udgangspunkt i det nationale og hvad der kendetegner den nationale identitet samt nationalisme. I dette forløb har vi set på integrationsformerne og på hvilken måde det har relevans for integrationsdebatten. I forlængelse af dette har klassen beskæftiget sig med de forskellige identitetsformer. Vi har undervejs taget nogle aktuelle tematikker op så som kønsopdelte svømmehaller. Her er de forskellige politiske partier, og deres syn på værdipolitiske spørgsmål, blevet inddraget

- national identitet og stereotyper
- integrationsformer (pluralistisk integration, assimilation, segregation)
- identitetsformer
- politiske partiers syn på integration
- problemstillinger (kønsopdelte svømmehaller)

Bülow, Morten, SamfNU, 65-67; 69-74; 77-83; 104-107
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer