Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jakob Lystrup Lolck, Peter Kristiansen, Rasmus Rafn Spangsberg
Hold 2019 ks/q (1q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det Gode Samfund
Titel 2 Kina
Titel 3 Demokratiets historie (Enkeltfagligt)
Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund (EF)
Titel 5 Kulturmøder
Titel 6 Økonomi - Et spørgsmål om prioritering EF

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det Gode Samfund

I dette fællesfaglige forløb har vi igennem de tre forskellige fag beskæftiget os med spørgsmålet: "Hvad er det gode samfund?", og hvordan er det gode samfund?

Kernestof:

Samfundsfag C

̶ - politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ - kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale:

Bülow, Morten m.fl: "SamfNU C", Systime, 2017, s.55-107

Supplerende materiale:

- Eastons model
https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-politik-2/#2  

- Molins model:
https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-10-03-venstre-tilslutter-sig-70-procents-klimamal
https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksen-slaar-fast-vi-vil-kun-danne-regering-med-stram

https://www.socialdemokratiet.dk/da/
https://sf.dk/
https://enhedslisten.dk/



RELIGION:
For at forstå hvad det gode samfund er for den kristne, begynder vi med en forståelse af kristendommen.
Materiale:
Den apostolske trosbekendelse
1. mos. 1-3 (Skabelsesberetninger og Syndefald)
1. mos 17 (Guds pagt m. Abraham)
Luk 1, 26-38 (Jesu fødsel)
Johs 1, 1-13 (Ordet)
Mark 3, 1-6 (Manden med den visne hånd)
Mark 7, 14-23 (Spørgsmålet om rent og urent).
Luk 10,25-37 (Den barmhjertige samaritaner)
Markus, 14 -16 (Passionsberetningen)
Baggrundsmateriale:
Andreasen, Esben m.fl.: "Religion og kultur - en grundbog", Systime 2011
Film: "Jesus - Guds søn", DR 2 2002
Nøglebegreber
Trad.samfund:
Enhedssamf, fokus på kollektiv, absolutte værdier, kirkens magt med fokus på aflad, skærsild, sprog, kalkmalerier, religion som trøst og trussel - kirken som mellemled mellem menneske og gud.
Moderne samfund:
Urbanisering, individualisering, sekularisering, ateisme, fortvivlet nihilisme, slavemoral, herremoral, renæssancen og oplysningstiden med udfordring af autoriteter og fokus på mennesket som skabende centrum med tro på egen fornuft, humanisme
Senmoderne samfund:
Rodløshed, mangel på fælles referencerammer, synkretisme, pluralisme



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 96 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kina

I dette tværfaglige forløb har vi haft fokus på Kina.

Undervisningen har haft følgende overordnet problemformulering:

- Hvorfor ser det 21. århundrede ud til at blive Kinas?

De tre fag bidrager til besvarelsen af denne flerfaglige problemformulering ved at arbejde med følgende problemstillinger:

- Hvordan har Kina udviklet sig økonomisk, politisk og socialt fra det sidste kejserdynasti til 1989? (Historie)

- Hvilken betydning har fortidens religiøse og kulturelle strømninger for forståelsen af det moderne Kina og nutidens kinesere? (Religion)

- Er Kina en økonomisk og politisk trussel eller mulighed for Danmark og den vestlige verden (Samfundsfag)


Kernestof: (Samfundsfag C)

Grundbogs materiale: "Kinesiske perspektiver", Hansen, Mogens et al. s.46-146, Gyldendal, 2013. 1.udg

Kernestofområder:

- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- sociale og kulturelle forskelle.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Supplerende materiale:
Se studieplanen

Kernestof (Historie)
Grundbogs materiale: "Kinesiske perspektiver", Hansen, Mogens et al. s.9-45, Gyldendal, 2013. 1.udg.
Kildemateriale:
- Hungersnød under det store spring fremad
- 1989 - Man vs. Chinese tank Tianemen square
- Kurt Boelsgaard om Kulturrevolutionen
- En rødgardists beretning
- Centralkomiteen om folkekommunerne
- Kinas fremtid af Mao
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 157 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokratiets historie (Enkeltfagligt)

Dette forløb er et enkeltfagligt forløb i historie, som tager udgangspunkt i en kronologisk gennemgang af de vigtigste nedslag i historien fra antikken og til moderne tid med fokus på hvordan demokratiet som begreb og styreform har udviklet sig, samt hvordan man igennem historien har forstået demokratiet. I denne sammenhæng ser vi også på hvorfor demokratiet i dag i størstedelen af verden ses som den eneste accepterede styreform. Forløbet starter i 1 hf, og fortsætter ind i 2 hf.

Kernestoffet som dækkes i dette forløb er:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

- ideologiernes kamp i det 20. århundrede

- Udviklingen af den Europæiske Union efter Anden verdenskrig.


Indhold   

1. Antikkens Demokrati.
Det gamle Athen, De fem søjler, folkeforsamlingen, folkedomstolen og femhundredmandsrådet.
2. Oplysningstiden.
Flere filosoffer (John Locke, Charles de Montesquieu, Jean-Jaque Rosseau, Thomas Hobbes, Voltaire ,Johann Struensee, Immanuel Kant og Ludvig Holberg), den amerikanske revolution, den franske revolution.
3. Demokratiet i mellemkrigstiden.
1. verdenskrig, ideologiernes epoke, Versaillesfreden og det nye europa, den russiske revolution, Kommunisme, Lenin og samfundsstyre i Rusland, Nazisme, Hitlers vej til magten, påskekrisen i Danmark (1920), Stauning, arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen i Danmark.
4. Kampe for demokratiet.
Bevægelser.
5. Murens fald.
Afslutning på den kolde krig, Jerntæppet, demokrati i handling.
6. Europæisk integration.
Opbyggelse af EU, Kul- og stålunion, Romtraktaten, Maastrichttraktaten.
7. 11. september
Ændringer efter 9/11, demokratitab? eller demokratigevinst?

Historiefaglige begreber:
- Levn og beretning.
- Historisk kontekst.
- Levnsslutning/ophavssituation.
- Tendens.
- Årsagsforklaringer

Faglige mål:
- Indsigt i forskellige væsentlige perioder, begivenheder og udviklingslinjer i både verdens, Europas og dansk historie.
- En forståelse for årsagsforklaringer og -sammenhænge.
- Kendskab til ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiefaglige metoder.
- Kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper.
- Gennemføre en mindre empirisk undersøgelse.
- Kildeanalyse samt formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.


Kernestof:
- "Da demokratiet blev opfundet og genopfundet" af Af Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium. Nationalmusset og skoletjenesten, 2011.
- "Ideologiernes kamp" af Lars Andersen m.fl., Fokus 3 - fra verdenskrig til velfærd, 2006, s. 9-32, 47.
- "Europæisk integration" af Lars Andersen m.fl., Fra Verdenskrig til Velfærd - Fokus 3, 2007, s. 163-175.

Kilder:
- Tale "Perikles' grav tale over de faldne". Talen indgår i den græske historiker Thukydids (ca. 460-400 f Kr.) værk ’Den Peloponnesiske Krigs Historie’, der er skrevet mellem 424 og 404.
- "Den Gamle Oligark". Aksel Damsgaard Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 127-129
- Uddrag af den Amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli, 1776.
- Uddrag af den Franske menneskerettighedserklæring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund (EF)



Identitetsdannelse i det senmoderne samfund (Enkeltfagligt forløb)

Fokus har været på det senmoderne samfund, herunder livsformer, livsstile og levekår i det senmoderne samfund. I denne forbindelse er eleverne blevet introduceret til Bourdieu og begreberne habitus og kapitalformer. Eleverne har set på hvorledes dette kan kobles til den menneskelige adfærd og den sociale arv.

Begreber:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Primær og sekundær socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Multisocialisering
- Sociale arenaer
- Livsstile, livsformer og levekår
- Habitus og kapitalformer (Bourdieu)
- Social arv og social mobilitet
- Mønsterbrydere
- Mainstream og subkultur
- Anerkendelse (Axel Honneth)
- Det senmoderne samfund (Anthony Giddens)
Kernestofområde:

- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Materiale:

Bülow, Morten m.fl: "SamfNU C", Systime, 2017, s.6-28
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kulturmøder

Forløbet har til formål at kigge på den vestlige verdens møde med den mellemøstlige.
Vi starter med at kigge på Islams skabelse og vej til verdensreligion.
Vi fokuserer derefter primært på vestens møder med den arabiske kultur og de konsekvenser kontakten har haft de to vidt forskellige kulturer
Eleven skal opnå en forståelse for hvordan moderne konflikter kan ses som en fortsættelse af tidligere tiders møder.
Emner og fokuspunkter
- Islams opstandelse og generelle konstruktion som lov religion
- Korstogene og reconquistaen og disses formål
- Osmannerrigets opstandelse, storhed og fald.
- Konsekvenserne af kolonialismen og imperialismen i mellemøsten
- afkoloniseringsperioden i mellemøsten
- moderne konflikter i mellemøsten, herunder:
- Golf krigen
- Irak krigen
- Krigen i Afghanistan
- Terrorangrebet 9/11
- mm.

Primære tekster:
-Bryld, Carl Johan: ”Verden før 1914”. 1udg. 2.oplag. Systime 2010
Europa og islam i middelalderen (s. 103-121)

- Jensen, Poul Steiner & Torben Rugberg Rasmussen: ”Mellemøsten”, Systime 2010
Arven fra Osmannerriget (s. 15-43)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomi - Et spørgsmål om prioritering EF


Enkeltfagligt forløb i samfundsfag c:

Kernestof:

Bülow et.al: Samf Nu C, s.135-155

Supplerende materiale:

Se studieplanen.

Kernestofområder:

- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 65 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer