Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Julie Thygesen
Hold 2020 ps/3g (3g psC)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introduktion til psykologi
Titel B Tema 1: Barndommens betydning
Titel C Tema 2: Ondskabens psykologi
Titel D Tema 3: Læring i den moderne digitaliserede verden
Titel E Tema 4: At være ung i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introduktion til psykologi

Introduktionsforløbet har til formål at introducere eleverne til psykologifaget - herunder dets identitet, formål og indhold. Vi går i dybden med, hvordan man arbejder med sin psykologifaglige viden i forhold til aktuelt stof. Derudover skal forløbet introducere eleverne for psykologiens videnskabelige metoder. Eleverne vil lære om, hvilke videnskabelige metoder man bruger i psykologisk forskning, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvilke styrker og svagheder de hver især har. Endeligt vil eleverne blive præsenteret for, hvordan man kan foretage en kritisk vurdering af en psykologisk undersøgelse. Forløbet afsluttes med, at eleverne selv skal designe deres egen undersøgelse med fokus på 1) unge og kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier, 2) køn og seksualitet

Den faglige begrebsværktøjskasse:
- Psykologisk problemstilling
- Kvalitativ og kvantitativ data
- Kausalitet og korrelation
- Metoder: observation, eksperiment, spørgeskema og interview
- Forstyrrende faktorer: kontroleffekt, deltagereffekt, forsøgsledereffekt

Forløbets faglige mål:
- Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof
- Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- Træning i at demonstrere viden om psykologis identitet og metoder
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske

Kernestof:
Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
-Køn, stereotyper og fordomme

Materiale:
- Riisager, Magnus: "Grundbog til psykologi på C-niveau", side 11, 20-25, 27-31, 33-40
-7, kap. 2 om "Psykologiens videnskabelige metoder", s. 14-37
- Dalgas, Julie: Uddrag af ”Lærer i opråb til forældrene: jeg har fået nok af jeres svar, når jeg skriver hjem om jeres børns dårlige opførsel”, Berlingske, 8. oktober 2019
- BBC Documentary: ”The Stanford Prison Experiment”
-  [url = https://www.youtube.com/watch?v=F4txhN13y6A] BBC-dokumentar om The Stanford Experiment [/url]

Cirka-omfang i sideantal: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Tema 1: Barndommens betydning

Formålet med dette forløb er at give eleverne et bredt kendskab til teorier og forskning om menneskets udvikling - dog med et overordnet fokus på barndommen og børns udvikling.

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan man sikrer et barn den bedst mulige udvikling med særligt fokus på, hvilken betydning de nære relationer spiller for vores udvikling i de tidligste barndomsår. Vi har undersøgt, hvad omsorg er, og hvordan man skaber god og tryg tilknytning – og hvad der sker, hvis man ikke får den omsorg, man har brug for (omsorgssvigt og reaktioner derpå). I denne sammenhæng har vi arbejdet med John Bowlsby tilknytningsteori, Mary Ainsworths tilknytningstyper og Daniels Sterns begreber om følelsesmæssig smitte, ansigtsduetter og affektiv afstemning samt typer af omsorgssvigt og Kari Killens oversigt om reaktioner derpå. I arbejdet med omsorgssvigt har vi inddraget begrebet resiliens for at få en forståelse for, hvorfor vi kan udvikle os hensigtsmæssigt til trods for omsorgssvigt.

Løbende har vi arbejdet med cases ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. Vi har blandt andet kigget på, hvordan man kan bruge systemteorien til at forklare, hvilke faktorer (systemniveauer), der spiller en væsentlig rolle i et barns udvikling, og hvordan man kan forsøge at gribe ind i disse systemer (intervenere) i forhold til at hjælpe en udviklingsproces i en mere hensigtsmæssig retning.

Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Den dynamiske systemteori
- Bowlbys tilknytningsteori (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning) + begreberne tilknytningsadfærd, udforskningsadfærd, tryg/sikker base og genkalde
- Ainsworths tilknytningstyper (tryg tilknytning, og de tre utrygge tilknytninger: ængstelig-afvisende tilknytning, ængstelig-ambivalent tilknytning og desorganiseret tilknytning)
- Tryghedscirklen
- Daniel Sterns begreber: ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte, affektiv afstemning og fejlafstemninger
- Typer af omsorgssvigt (vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb, seksuelle overgreb)
- Reaktioner på omsorgssvigt (kontaktforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, de overdrevent veltilpassede/voksne børn, hyperaktiv/destruktiv, ansvar – skyld – hemmeligholdelse)
- Resiliens (modstandsdygtighed)


Faglige mål:
- Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Træning i at beherske viden om psykologifagets identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden – vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Kernestof:
Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, sårbarhed og resiliens (udviklingspsykologi)
Kommunikation i sociale sammenhænge – verbal og nonverbal kommunikation ml. omsorgsperson og barn
Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer (personlighed og identitet)

Materiale
Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens Veje”, 100-102, 126-129 + ibogen sideinfo 13974 :
Jensen, Charlotte Tieka & Quoring, Katrine (2018): ”Undersøgelser i psykologi”, s. 107-109
Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau”, side 43-46, 57-62, 64-66, 94-95, 97-98
Sparre, Sofie (2015): uddrag af artiklen ”14-årige Camilla bliver mobbet på nettet”, 19. marts 2015, TV2.dk
DR1-dokumentar (2018): ”Sådan overlever du en lortebarndom”
Youtubeklip: ”The Still Face Experiment”: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0 og “The Strange Situation Test”: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU
Cases om Anne, Lene & Tanja, Allan & Michael
Mini-cases om Line & Peter, Morten, Jens, Maria, Jette og Lasse

Cirka-omfang i sideantal: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Tema 2: Ondskabens psykologi

I dette forløb belyses emnet ondskab ud fra forskellige retninger og teorier inden for psykologien.

Vi har først og fremmest anskuet ondskab ud fra et indvidualpsykologisk perspektiv, hvor ondskab kan forklares som resultat af indre kræfter forstået som genetiske forhold eller særlige opvækstforhold hos den enkelte. Eleverne har i denne sammenhæng blevet præsenteret for Lorenz (aggressionens natur), Goldberg (faktorer i opvæksten, der kan have betydning for udviklignen af destruktiv (voldelig og aggressiv) adfærd) Baron-Cohen (ondskab er forbundet med fravær af empati) samt Gottfredson & Hirschi (sammenhængen mellem lav selvkontrol og onde handlinger), der hver især trækker på evolutionspsykologiske, psykoanalytiske og neurologiske tilgange.

Herefter har vi ud fra en socialpsykologisk tilgang set, hvordan almindelige mennesker kan foretage onde handlinger, når særlige forhold gør sig gældende i gruppen, som fx gruppepres, ansvarsforflygtigelse og autoritære systemer. . Her er eleverne blevet præsenteret for Milgram (lydighedens dilemma), Zimbardo (The Stanford Prison Experiment), Bandura (seks forskellige måder at foretage moralsk frakobling på), Sherif (RObbers Cave) samt Tajfel og Turner (Den sociale identitetsteori - SIT).

Endeligt har vi anskuet ondskab som noget, mennesket, uafhængigt af de forrige forklaringsmodeller, kan være herre over, fordi individet har friheden til at vælge ikke at foretage den onde handling. Dette perspektiv er med udgangsgpunkt i filosoffen Lars H. Svenden (det onde som frihed – fire forskellige former for ondskab), og han repræsenterer i denne sammenhæng en mere eksistenspsykologisk tilgang til ondskab.

Faglige mål for forløbet:
• Redegøre for centrale psykologiske teorier og undersøgelser samt forholde sig kritisk til dem
• Udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger
• Indkredse konkrete problemstillinger i og udforme problemformuleringer
• Vurdere betydningen af kulturelle og medfødte faktorer i forhold til menneskets adfærd
• Formidler psykologisk viden med et faglige begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
• Larsen, Ole Schultz: ”Psykologiens Veje”, kap. 28 + siderne 354-358 (Robbers Cave + SIT)

Supplerende stof:
• TED-talk af Simon Baron-Cohen: ”The erosion of empathy”
   https://www.youtube.com/watch?v=nXcU8x_xK18

• TED-talk af Philip Zimbardo: "The Psychology of evil"
   https://www.youtube.com/watch?v=OsFEV35tWsg

• “Vold på hjernen”, DR-dokumentar (2017)

• Kritik af Milgrams eksperiment: https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-angriber-klassisk-psykologi-
   eksperiment

• The Stanford Prison Experiment: https://portal.restudy.dk/video/The_Stanford_Prison_Experiment/id/2466

Derudover har eleverne udarbejdet en populærvidenskabelig artikel om ondskab med udgangspunkt i Baron-Cohens tese om, at ondskab er forbundet med fravær af empati. Eleverne skulle først og fremmest forklare begreberne ”affektiv og kognitiv empati”, dernæst skulle de forklare mulige årsager til lav grad af empati (sociale og biologiske) og i denne sammenhæng bruge ”empati-spektrummet”. Derudover skulle de forklare, hvordan man kan måle empati (Baron-Cohens forskellige tests). Slutteligt skulle de inddrage Gottfredson og Hirschi til at diskutere, hvilke andre faktorer der kan være væsentlige i forhold til onde handlinger – her sammenhængen ml. lav selvkontrol og onde handlinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Tema 3: Læring i den moderne digitaliserede verden

OBS, OBS, OBS! HELE FORLØBET ER AFVIKLET VIRTUELT GRUNDET COVID-19 - UDELADES VED EKSAMEN GRUNDET NØDUNDERVISNING

Eleverne er præsenteret for, er primært en kognitionspsykologisk forståelse, som lægger vægt på, hvad der sker mentalt, når et individ lærer noget. Eleverne har arbejdet med hukommelse, opmærksomhed og motivation ift. læring. Vi har i undervisningen diskuteret, hvordan hukommelse og opmærksomhed har betydning for læringen, og hvordan digitale medier udfordrer os i undervisningen.

Værktøjskasse 1: Opmærksomhedens betydning i forhold til læring
Eleverne har tilegnet sig psykologisk viden om, hvorfor opmærksomheden er så betydningsfuld, når man skal lære noget. Eleverne har også tilegnet sig viden om, hvordan de digitale medier kan påvirke opmærksomhedsevnen.
Eleverne er i forbindelse med arbejdet med opmærksomhed blevet præsenteret for følgende begreber: Fokuseret (selektiv) opmærksomhed, delt opmærksomhed, multitasking, switchtasking/opgaveskift, automatiske processer og signalstoffet dopamin.

Værktøjskasse 2: Hukommelsens betydning i forhold til læring
Eleverne er introduceret for hukommelsens opdeling i korttidshukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse. I forbindelse med undervisningen i hukommelsen har vægten hovedsageligt været på, hvilke faktorer der understøtter informationsbearbejdningen i arbejdshukommelsen, og hvordan arbejdshukommelsen kan forbedres.

Værktøjskasse 3: Motivationens betydning i forhold til læring
Eleverne har tilegnet sig viden om, hvilke faktorer der understøtter motivation i forhold til at lære - i den forbindelse har eleverne arbejdet med Ryan & Decis motivationsteori: selvbestemmelsesteorien (self-determination theory). Eleverne har arbejdet med begreberne ydre motivation og indre motivation, og eleverne har fået kendskab til de tre fundamentale og universelle psykologiske behov, som afgør, hvilken form for motivation en person har ifht. til bruge tid og energi på en bestemt aktivitet: behovet for kompetence, behovet for at høre til og behovet for autonomi (selvbestemmelse). og de er også blevet præsenteret for Albert Banduras motivationsteori om mestringsfornemmelse (self-efficacy).

Faglige mål:
– Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Træning i at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– Træning i at vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Kernestof:
Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen (kognition & læring)

Materiale:
Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – grundbog til psykologi på C-niveau”, s. 34-39, 101-106, 108-114, 118-121, 124-127
TV2-dokumentar (2015): “Når mobile ta’r magten”, del 1.
Youtubeklip: The Monkey Business Illusion: https://www.youtube.com/watch?v=IGQmdoK_ZfY og Test Your Awareness – whodunnit: https://www.youtube.com/watch?v=ubNF9QNEQLA

Cirka-omfang i sideantal: 60 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Tema 4: At være ung i det senmoderne samfund



Et tematisk forløb med fokus på ungdommen og de dertil knyttede udfordringer. Eleverne introduceres for det senmoderne samfund, og derefter undersøges der hvilke udfordringer, der er særlige for netop denne periode i forhold til tidligere. Der zoomes særligt ind på den kulturelle frisættelse, de mange valgmuligheder og den stigende individualisering. Der diskuteres, hvilken betydning den senmoderne samfund har for udviklingen af stress. Der dykkes ned i forskellige faktorer til stress, og der diskuteres, om der er bestemte typer, der er mere tilbøjelige til at få stress. Derefter arbejdes der med, hvordan man kan håndtere stress – i denne sammenhæng præsenteres eleverne for begrebet coping.

Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Det senmoderne samfund
- Thomas Ziehes begreb: ”kulturel frisættelse”
- Valgmuligheder og individualisering
- Ove Kaj Petersens begreb: ”konkurrencestat”
- Præstationskultur og præstationspres (indre og ydre)
- Akut & kronisk stress
- Individuelle forskelle i modtagelighed for stress (høje idealer, neuroticisme og pessimistisk forklaringsstil, manglende social kapital, manglende oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed – Antonovsky)
- Krav/kontrol modellen
- Anstrengelse-belønning-ubalance-modellen
- Coping (aktiv/passiv, problemfokuseret/følelsesorienteret)
- Arousal
- Forskellige former for spændingsreguleringer
- Eksistenspsykologisk blik på præstationer


Faglige mål:
- Træning i at udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof
- Træning i at inddrage forskellige perspektiver til forklaringen aft psykologiske problemstillinger
- Eleverne skal kunne formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
- Eleverne skal kunne vurdere betydningen af kulturelle faktorer i forhold til menneskets adfærd
- Eleverne skal kunne redegøre for central psykologiske teorier og undersøgelser


Kernestof
- Identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse


Materiale
- Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – grundbog til psykologi på C-niveau”, s. 164-171
- Thygesen, Julie (2021): Uddrag af "Præstationernes psykologi" fra kommende Psykologi B-bog.
- Case: Tina, Erik og Sara: http://www.vucaalborg.dk/sara/Coping.htm
- Case: Poulsen, Camilla: “Jeg glemte at sige ’fuck det’”, kronik fra Information, 15.09.14.
- Tværs på DR3: “Alexander er en fiasko”, dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/episode/tvaers-paa-dr3_-alexander-er-en-fiasko_239852


Cirka-omfang i sideantal: 30 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer