Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Julie Thygesen
Hold 2020 ps 2h ps/2 (2h ps/2 psC)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introduktion til psykologi
Titel B Tema 1: Barndommens betydning
Titel C Tema 2: Ondskabens psykologi
Titel D Tema 3: Læring i den moderne digitaliserede verden
Titel E Tema 4: At være ung i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introduktion til psykologi

Introduktionsforløbet har til formål at introducere eleverne til psykologifaget - herunder dets identitet, formål og indhold. Vi går i dybden med, hvordan man arbejder med sin psykologifaglige viden i forhold til aktuelt stof. Derudover skal forløbet introducere eleverne for psykologiens videnskabelige metoder. Eleverne vil lære om, hvilke videnskabelige metoder man bruger i psykologisk forskning, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvilke styrker og svagheder de hver især har. Endeligt vil eleverne blive præsenteret for, hvordan man kan foretage en kritisk vurdering af en psykologisk undersøgelse. Forløbet afsluttes med, at eleverne selv skal designe deres egen undersøgelse med fokus på 1) unge og kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier, 2) køn og seksualitet

Den faglige begrebsværktøjskasse:
- Psykologisk problemstilling
- Kvalitativ og kvantitativ data
- Kausalitet og korrelation
- Metoder: observation, eksperiment, spørgeskema og interview
- Forstyrrende faktorer: kontroleffekt, deltagereffekt, forsøgsledereffekt

Forløbets faglige mål:
- Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof
- Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- Træning i at demonstrere viden om psykologis identitet og metoder
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske

Kernestof:
Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
-Køn, stereotyper og fordomme

Materiale:
- Riisager, Magnus: "Grundbog til psykologi på C-niveau", side 11, 20-25, 27-31, 33-40
-7, kap. 2 om "Psykologiens videnskabelige metoder", s. 14-37
- Dalgas, Julie: Uddrag af ”Lærer i opråb til forældrene: jeg har fået nok af jeres svar, når jeg skriver hjem om jeres børns dårlige opførsel”, Berlingske, 8. oktober 2019
- BBC Documentary: ”The Stanford Prison Experiment”
-  [url = https://www.youtube.com/watch?v=F4txhN13y6A] BBC-dokumentar om The Stanford Experiment [/url]

Cirka-omfang i sideantal: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Tema 1: Barndommens betydning

Formålet med dette forløb er at give eleverne et bredt kendskab til teorier og forskning om menneskets udvikling - dog med et overordnet fokus på barndommen og børns udvikling.

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan man sikrer et barn den bedst mulige udvikling med særligt fokus på, hvilken betydning de nære relationer spiller for vores udvikling i de tidligste barndomsår. Vi har undersøgt, hvad omsorg er, og hvordan man skaber god og tryg tilknytning – og hvad der sker, hvis man ikke får den omsorg, man har brug for (omsorgssvigt og reaktioner derpå). I denne sammenhæng har vi arbejdet med John Bowlsby tilknytningsteori, Mary Ainsworths tilknytningstyper og Daniels Sterns begreber om følelsesmæssig smitte, ansigtsduetter og affektiv afstemning samt typer af omsorgssvigt og Kari Killens oversigt om reaktioner derpå. I arbejdet med omsorgssvigt har vi inddraget begrebet resiliens for at få en forståelse for, hvorfor vi kan udvikle os hensigtsmæssigt til trods for omsorgssvigt.

Løbende har vi arbejdet med cases ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. Vi har blandt andet kigget på, hvordan man kan bruge systemteorien til at forklare, hvilke faktorer (systemniveauer), der spiller en væsentlig rolle i et barns udvikling, og hvordan man kan forsøge at gribe ind i disse systemer (intervenere) i forhold til at hjælpe en udviklingsproces i en mere hensigtsmæssig retning.

Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Den dynamiske systemteori
- Bowlbys tilknytningsteori (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning) + begreberne tilknytningsadfærd, udforskningsadfærd, tryg/sikker base og genkalde
- Ainsworths tilknytningstyper (tryg tilknytning, og de tre utrygge tilknytninger: ængstelig-afvisende tilknytning, ængstelig-ambivalent tilknytning og desorganiseret tilknytning)
- Tryghedscirklen
- Daniel Sterns begreber: ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte, affektiv afstemning og fejlafstemninger
- Typer af omsorgssvigt (vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb, seksuelle overgreb)
- Reaktioner på omsorgssvigt (kontaktforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, de overdrevent veltilpassede/voksne børn, hyperaktiv/destruktiv, ansvar – skyld – hemmeligholdelse)
- Resiliens (modstandsdygtighed)


Faglige mål:
- Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Træning i at beherske viden om psykologifagets identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden – vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Kernestof:
Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, sårbarhed og resiliens (udviklingspsykologi)
Kommunikation i sociale sammenhænge – verbal og nonverbal kommunikation ml. omsorgsperson og barn
Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer (personlighed og identitet)

Materiale
Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens Veje”, 100-102, 126-129 + ibogen sideinfo 13974 :
Jensen, Charlotte Tieka & Quoring, Katrine (2018): ”Undersøgelser i psykologi”, s. 107-109
Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau”, side 43-46, 57-62, 64-66, 94-95, 97-98
Sparre, Sofie (2015): uddrag af artiklen ”14-årige Camilla bliver mobbet på nettet”, 19. marts 2015, TV2.dk
DR1-dokumentar (2018): ”Sådan overlever du en lortebarndom”
Youtubeklip: ”The Still Face Experiment”: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0 og “The Strange Situation Test”: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU
Cases om Anne, Lene & Tanja, Allan & Michael
Mini-cases om Line & Peter, Morten, Jens, Maria, Jette og Lasse

Cirka-omfang i sideantal: 75 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Tema 2: Ondskabens psykologi


I dette forløb belyses emnet ondskab ud fra forskellige retninger og teorier inden for psykologien.

Vi har først og fremmest anskuet ondskab ud fra et indvidualpsykologisk perspektiv, hvor ondskab kan forklares som resultat af indre kræfter forstået som genetiske forhold eller særlige opvækstforhold hos den enkelte. Eleverne har i denne sammenhæng blevet præsenteret for Lorenz, Goldberg, Baron-Cohen samt Gottfredson & Hirschi, der hver især trækker på evolutionspsykologiske, psykoanalytiske og neurologiske tilgange.

Herefter har vi ud fra en socialpsykologisk tilgang set, hvordan almindelige mennesker kan foretage onde handlinger, når særlige forhold gør sig gældende i gruppen, som fx gruppepres, ansvarsforflygtigelse og autoritære systemer. Her er eleverne blevet præsenteret for Milgram (lydighedens dilemma) og Bandura (seks forskellige måder at foretage moralsk frakobling på).

Endeligt har vi anskuet ondskab som noget, mennesket, uafhængigt af de forrige forklaringsmodeller, kan være herre over, fordi individet har friheden til at vælge ikke at foretage den onde handling. Dette perspektiv er med udgangspunkt i filosoffen Lars H. Svenden. Han repræsenterer i denne sammenhæng en mere eksistenspsykologisk tilgang til ondskab.

Forløbet afsluttes med en mundtlig miniprøveeksamen i grupper.

Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Lorenz: Aggressionens natur
- Goldberg: faktorer i opvæksten, der kan have betydning for udviklingen af destruktiv (voldelig og aggressiv) adfærd
- Baron-Cohen: Ondskab er forbundet med fravær af empati + affektiv og kognitiv empati
- Gottfredson & Hirschi: Sammenhængen mellem lav selvkontrol og onde handlinger
- Milgram og lydighedens dilemma
- Banduras moralske frakoblinger (gennem moralsk retfærdiggørelse, gennem brug af eufemismer, gennem fordelagtige sammenligninger, gennem ansvarsfralæggelse, gennem ignorering/distancering af konsekvenserne, gennem dehumanisering)
- Svendsen: Det onde som frihed – fire former for ondskab (den sadistiske, den instrumentelle, den idealistiske, den dumme)

Faglige mål:
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden – vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Træning i at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser

Kernestof:
Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, sårbarhed og resiliens (udviklingspsykologi)
Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse (socialpsykologi)

Materiale:
Larsen, Ole Schultz (2018): ”Psykologiens Veje”, s. 459-474 + s. 477-487
Brown, Derren (2018): “The Push”
Brown, Derren (2014): ”The Milgram Experiment” i “The Heist”, Youtubeklip fra 14. oktober 2014: https://www.youtube.com/watch?v=Xxq4QtK3j0Y
DR3 (2014): ”Ond, ondere, ondest”, afsnit 6.
Case: ”Breivik-retssag sætter nyt fokus på massemorders plagede barndom”, DR.dk, 18. marts 2016.  
Case: Uddrag af ”Breivik og friheden til at gøre det onde”, Information.dk, 22. marts 2012
Case: Uddrag af ”Babyer kender forskel på godt og ondt”, Kristeligt Dagblad, 22. maj 2010

Cirka-omfang i sideantal: 95 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Tema 3: Læring i den moderne digitaliserede verden

OBS, OBS, OBS! HELE FORLØBET ER AFVIKLET VIRTUELT GRUNDET COVID-19
UDELADES VED EKSAMEN GRUNDET NØDUNDERVISNING


Eleverne er præsenteret for, er primært en kognitionspsykologisk forståelse, som lægger vægt på, hvad der sker mentalt, når et individ lærer noget. Eleverne har arbejdet med hukommelse, opmærksomhed og motivation ift. læring. Vi har i undervisningen diskuteret, hvordan hukommelse og opmærksomhed har betydning for læringen, og hvordan digitale medier udfordrer os i undervisningen.

Værktøjskasse 1: Opmærksomhedens betydning i forhold til læring
Eleverne har tilegnet sig psykologisk viden om, hvorfor opmærksomheden er så betydningsfuld, når man skal lære noget. Eleverne har også tilegnet sig viden om, hvordan de digitale medier kan påvirke opmærksomhedsevnen.
Eleverne er i forbindelse med arbejdet med opmærksomhed blevet præsenteret for følgende begreber: Fokuseret (selektiv) opmærksomhed, delt opmærksomhed, multitasking, switchtasking/opgaveskift, automatiske processer og signalstoffet dopamin.

Værktøjskasse 2: Hukommelsens betydning i forhold til læring
Eleverne er introduceret for hukommelsens opdeling i korttidshukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse. I forbindelse med undervisningen i hukommelsen har vægten hovedsageligt været på, hvilke faktorer der understøtter informationsbearbejdningen i arbejdshukommelsen, og hvordan arbejdshukommelsen kan forbedres.

Værktøjskasse 3: Motivationens betydning i forhold til læring
Eleverne har tilegnet sig viden om, hvilke faktorer der understøtter motivation i forhold til at lære - i den forbindelse har eleverne arbejdet med Ryan & Decis motivationsteori: selvbestemmelsesteorien (self-determination theory). Eleverne har arbejdet med begreberne ydre motivation og indre motivation, og eleverne har fået kendskab til de tre fundamentale og universelle psykologiske behov, som afgør, hvilken form for motivation en person har ifht. til bruge tid og energi på en bestemt aktivitet: behovet for kompetence, behovet for at høre til og behovet for autonomi (selvbestemmelse). og de er også blevet præsenteret for Albert Banduras motivationsteori om mestringsfornemmelse (self-efficacy).

Faglige mål:
– Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Træning i at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– Træning i at vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Kernestof:
Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen (kognition & læring)

Materiale:
Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – grundbog til psykologi på C-niveau”, s. 34-39, 101-106, 108-114, 118-121, 124-127
TV2-dokumentar (2015): “Når mobile ta’r magten”, del 1.
Youtubeklip: The Monkey Business Illusion: https://www.youtube.com/watch?v=IGQmdoK_ZfY og Test Your Awareness – whodunnit: https://www.youtube.com/watch?v=ubNF9QNEQLA

Cirka-omfang i sideantal: 60 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Tema 4: At være ung i det senmoderne samfund

Et tematisk forløb med fokus på ungdommen og de dertil knyttede udfordringer. Eleverne introduceres for det senmoderne samfund, og derefter undersøges der hvilke udfordringer, der er særlige for netop denne periode i forhold til tidligere. Der zoomes særligt ind på den kulturelle frisættelse, de mange valgmuligheder og den stigende individualisering. Der diskuteres, hvilken betydning den senmoderne samfund har for udviklingen af stress. Der dykkes ned i forskellige faktorer til stress, og der diskuteres, om der er bestemte typer, der er mere tilbøjelige til at få stress. Derefter arbejdes der med, hvordan man kan håndtere stress – i denne sammenhæng præsenteres eleverne for begrebet coping.

Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Det senmoderne samfund
- Thomas Ziehes begreb: ”kulturel frisættelse”
- Valgmuligheder og individualisering
- Ove Kaj Petersens begreb: ”konkurrencestat”
- Præstationskultur og præstationspres (indre og ydre)
- Akut & kronisk stress
- Individuelle forskelle i modtagelighed for stress (høje idealer, neuroticisme og pessimistisk forklaringsstil, manglende social kapital, manglende oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed – Antonovsky)
- Krav/kontrol modellen
- Anstrengelse-belønning-ubalance-modellen
- Coping (aktiv/passiv, problemfokuseret/følelsesorienteret)
- Identitetsbegrebet, herunder identitetsforvirring, Eriksons begreber om jegidentitet og social identitet og Gergens multiple selv


Faglige mål:
- Træning i at udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof
- Træning i at inddrage forskellige perspektiver til forklaringen aft psykologiske problemstillinger
- Eleverne skal kunne formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
- Eleverne skal kunne vurdere betydningen af kulturelle faktorer i forhold til menneskets adfærd
- Eleverne skal kunne redegøre for central psykologiske teorier og undersøgelser


Kernestof
- Identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse


Materiale
- Larsen, Ole Schultz (ibog): ”Psykologiens Veje”, uddrag af kap. 18 om ”The Big Five”, uddrag af kap. 19 om ”En flodbølge af muligheder”, ”Tvangen til at vælge” & ”Unge i konkurrencestaten”, Sociale arenaer, roller og identitet”, “Hvad er identitet”
- Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – grundbog til psykologi på C-niveau”, s. 164-171
- Undersøgelse: ”Derfor kan stress føre til depression”, Videnskab.dk, 29. januar 2021
- Case: Tina, Erik og Sara: http://www.vucaalborg.dk/sara/Coping.htm
- Case: Poulsen, Camilla: “Jeg glemte at sige ’fuck det’”, kronik fra Information, 15.09.14.
- Case: Lærkesen, Camilla Lærke: "Unskyld, jeg er introvert", kronik fra Uniavisen, 12.12.14

Cirka-omfang i sideantal: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer