Titel
9
|
Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen i SA A
Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen i samfundsfag A:
Overordnede regler og retningslinjer
- Digitale og ikke-digitale hjælpemidler er tilladte ved de skriftlige prøver, medmindre der er begrænsninger i det enkelte fag. Disse fremgår af nedenstående oversigt og af læreplan og vejledninger i de enkelte fag.
- For alle prøver gælder, at besvarelsen skal være elevens egen og selvstændige besvarelse. Brug af hjælpemidler, der hindrer dette, er ikke tilladt.
- For de digitale hjælpemidler gælder:
Det er tilladt:
- At anvende egne noter eller egne arbejder,, som opbevares lokalt på eksaminandens computer, og som ikke kræver adgang til internettet,
medmindre der er begrænsninger i det enkelte fag.
- At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, som ikke kræver internetadgang, med mindre der er begrænsninger i det enkelte fag, eller hjælpemidlerne eller materialerne ændrer på prøvens vilkår eller niveau.
- At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der kræver internetadgang, hvis disse fremgår af undervisningsbeskrivelsen og
ikke kan opbevares lokalt på eksaminandens computer. Det gælder fx digitale ordbøger eller digitale lærebøger, der er brugt i undervisningen.
- Eksaminanden må tilgå og anvende alle kapitler i en given digital bog, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen, og ikke blot kapitler eller
sider, som eksaminanden har anvendt i forbindelse med undervisningen.
Det er ikke tilladt:
- At benytte kunstig intelligens, der genererer original tekst, fx chatbots, da en besvarelse således ikke længere eksaminandens egen, selvstændige besvarelse.
- At foretage søgninger på nettet, fx ved brug af Google.
- At benytte hele portaler, digitale biblioteker og lignende, der muliggør søgning i større samlinger af digitalt materiale, der ikke har været benyttet i undervisningen.
- At benytte portaler med eksempler på besvarelser af eksamenssæt, med mindre disse er indgået i en undervisningssammenhæng og fremgår
af prøvefagets undervisningsbeskrivelse.
- At benytte digitale bøger, som ikke fremgår af undervisningsbeskrivelsen.
- At benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx Wolfram Alpha, Google Translate, Google Earth eller Grammarly).
- At kommunikere med omverdenen (fx Messenger, WhatsApp).
Eksempler på ikke-tilladte digitale hjælpemidler:
- ChatGPT og andre former for generativ kunstig intelligens
- Google og andre internetbaserede søgemaskiner
- Tilføjelsesprogrammer til Word, der selv genererer tekst
Hjælpemidler i de enkelte fag: Samfundsfag A
- Regneark
- Høretelefoner
Tilladte hjælpemidler ved prøven:
- Jf. de overordnede regler og retningslinjer. Se toppen!
Eksempler på tilladt brug af digitale hjælpemidler:
- Digitale undervisningsmaterialer, eksempelvis en konkret i-bog fra Systime eller Columbus, hvis den er anvendt i undervisningen.
- Excel-ark med indsatte formler.
- Den Samfundsfaglige Regnemaskine.
Ikke-tilladte hjælpemidler ved prøven:
- Databaser og interaktive programmer, der kan beregne virkning af økonomiske indgreb, statistiske mål eller lignende. (F.eks. Vismandsspillet)
Eksempler på ikke-tilladt brug af digitale hjælpemidler:
- Surveybank, statistikbanken, infomedia og andre lignende databaser. Beregning af økonomiske indgreb, statistiske mål og andre lignende interaktive programmer.
|