|
Titel
12
|
Hvem er lyset for? (L+S)
Forløbet Hvem er lyset for? er et litterært forløb, der har til hensigt at skabe et overblik over litteraturhistorien samt at give eleverne et kendskab til de fleste kanonforfattere. Desuden trænes eleverne i lyrikanalyse, novelleanalyse samt litteraturhistoriske perspektiveringer. Titlen Hvem er lyset for? giver litteraturhistorien et fokus, hvor eleverne tematisk fokusere på, hvordan litteraturhistorien også er en fortælling om at mennesket er blevet mere individualiseret, og at hver tid har forskellige samfundsklasser, der udvikler sig og bliver beskrevet i litteraturhistorien på forskellige måder. På den måde er litteraturhistorien som den fortælles i dette forløb, også en grundlæggende fortælling i et dannelsesperspektiv, hvor individualiseringen hænger sammen med ideen om at skabe dannede borgere – uanset hvilken samfundsklasse man tilhører. Forløbet har arbejdet med disse nedslag: ”Lyset tændes – Oplysningstiden”, ”Er lyset for de lærde blot?”, ”Er lyset for mændene blot?”, ”Arbejderklassens mørke”, ”Lyset under omvæltning?”. Herudover har eleverne arbejdet med realisme og modernisme i dansk litteratur.
Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Kernestof:
- En litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
- Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
- Et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag,
- Tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme.
- Fra dansk litteraturs kanon er én folkevise samt én tekst af Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen.
- Metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Svensk tekst.
Materiale:
- Fibiger, Johannes: "Litteraturens Linjer" (2010)
- Aasbjerg Petersen, Jan: ”Årtusindeskiftet til nyeste tid ca. 2000-2020: Er lyset for de blonde blot?”, Systime, 2022. tilgængelig her: https://danskitiden.systime.dk/?id=264
- ”To søstre” (folkevise)
- ”Kat og mus i bofællesskab” (folkeeventyr)
- Uddrag af ”Erasmus Montanus” (1723) af Ludvig Holberg
- ”Er lyset for de lærde blot” (1839) af Grundtvig
- ”Morgenvandring” (1805) af Adam Oehlenschläger
- ”I Danmark er jeg født” (1850) af H.C. Andersen
- ”Indvielsen” (1804) af Schack Staffeldt
- ”Kær est du, fødeland” (1814) af Steen Steensen Blicher
- ”Den sidste Balkjole” (1887) af Herman Bang
- ”Nådsensbrød” (1887) af Henrik Pontoppidan
- ”Jens Vejmand” (1905) af Jeppe Aakjær
- Uddrag af ”Pelle Erobreren” (1910) af Martin Andersen Nexø
- ”Nattens Dronning” (1952) af Tove Ditlevsen
- ”På Memphis Station” (1906) af Johannes V. Jensen
- ”Nat i Berlin” (1921) af Tom Kristensen
- ”Dagen Svalnar” (1916) (svensk tekst) af Edith Sódergran
- ”Hvad tror du jeg tror” (1977) af Vita Andersen
- ”Livet i Istedgade” (1977) af Dan Turell
- ”FORSTADSNAT” (1980) af Michael Strunge
- ”Den hæslige by” (1981) af Michael Strunge
- "BARNDOM” (2013) af Yahya Hassan
Supplerende materiale:
Øgendahl og de store forfattere: Herman Bang, Pontoppidan, Tove Ditlevsen.
Samlet omfang: 150 sider
|