Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Høng Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jakob Lystrup Lolck, Rasmus Rafn Spangsberg
|
|
Hold
|
2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Da Danmark blev moderne
Anden lærer har haft forløbet og har ikke udfyldt en studieplan.
Pensum som er læst ifølge lectio:
Frederiksen, P., Olsen, K. R., & Søndberg, O. (2012). Grundbog til Danmarkshistorien. Århus: Systime side: 155-212
Kilder:
Junigrundloven
Ventstre og socialdemokratiets partiprogrammer 1976 og 1972
Film: Drtv dokumentar: Historien om Danmark afsnit 9 det svære demokrati
Historien om den danske andelsbevægelse del 1 drk
Omfang ca. 80 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Danmark - Besættelse og frihedskamp
Forløbet har været afholdt af anden lærer, som ikke har udfykdt en studieplan.
Her er hvad der er gennemgået ifølge lectio:
Frederiksen, P., Olsen, K. R., & Søndberg, O. (2012). Grundbog til Danmarkshistorien. Århus: Systime: 219-227
Frederiksen, Peter (2000). Danmark - besat og befriet. Systime. s
side 22-41 + 11-114
DRTV Historien om Danmark - Det svære demokrati
Dilemmaspillet 9 april 1940
Ekskursion til frihedsmuseet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Antikken
eleven skal opnå forståelse for hvorledes antikken (grækenland og Romerriget) har haft indflydelse på den moderne verden
fokuspunkter:
Den Græske polis
Styreformer fra oldtiden græksenland
romerrigets styreformer
Patricier og Plebejere
patron-klient strukturen
romerrigets storhed og fald
Kristendommen som europæisk religion.
hvilken indflydelse fik Grækenland på Rom?
Hvilken indflydelse fik Rom på Europas udformning`?
Danmarks opståen - Jellingestenen og antikkens skrifter.
Dansk Jernalder og vikinger
eksisterede vikingerne?
s. 9-67 i Verden før 1914
Teksten fra Jelligestenen (https://danmarkshistorien.lex.dk/Jellingstenene,_ca._950-965)
Billede af statue af Romelus, Remus og Hunulven.
11 udvalgte sider fra "Fokus" Kapitlerne er følgende
- Navnet Danmark og de første danskere.docx
- Handel og ekspansion i dansk jernalder (vikingetiden).docx
- Fra jernalder til middelalder i DK.docx
dokumenterne kan findes i lektionsoversigten
Faglige mål opfydt
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kerstof i fokus
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Europæisk middelalder og kultursammenstød
Vi arbejder med europæisk middelalder som en efterfølger til antikken. Vi undersøger hvilke strukturer og instanser der fortsatte op i middelalderen. Vi diskuterer Europas genopbygning efter det vest-romerske riges fald. Vi undersøger hvordan middelalder staterne opstod og lagde grundlag for magtstrukturer der strækker sig op i moderne tid.
Vi skal undersøge baggrunden for korstogene samt hvilken indflydelse disse fik på vesteuropa.
Vi skal undersøge hvilken rolle kirken spillede i middelalderens hverdag.
fokuspunkter:
feudalismen
Herre - vassal forholdet
Pavesædet, kirken og kristendommen
De store europæiske magter
Korstoge mod mellemøsten og øst-europa
kongemagtens udvikling frem mod enevælden
landbrugets udvikling
landbrugssamfundets produktionsmuligheder
struktur - aktør dynamikker i fortællingen af historie.
Faglige mål opfyldt.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof opfyldt.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
s. 69-121 i verden før 1914 med kilder derfra.
kilder ikke fra bogen
Umar's pagt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Renæssance, reformation og de store opdagelser.
Eleverne skal lære om renæssancen, reformation og de store opdagelser.
Eleverne skal lære om reformationen, Luther og religionskrige
Der er fokus på religionskrige i Europa og hvilken betydning religion endte med at spille i europa. Særligt er der fokus på hvilken betydning udbredelsen af protestantismen fik på Europas politiske skueplads.
Eleverne skal lære om renæssancen.
Her er fokus på hvordan renæssancen tyder på et brud med middelalderens menneskeopfattelse. Derudover er der fokus på hvordan renæssancen reformerede menneskets tilgang til videnskab og individet.
Eleverne skal lære om de store opdagelser
her er der fokus primært på opdagelsen af Amerika samt Storbritanniens imperium.
Fokuspunkter:
Religionskrige (30-årskrigen specifikt)
forskellige versioner af kristendommen og udbredelsen af disse i Europa
det geo og heliocentriske verdensbillede
kirkens betydning i en verden i religiøs forandring
Videnskab og individet i perioden
Opdagelsen af Amerika
begyndelsen på kolonialismen
123-178 i verden før 1914
kilder ikke fra bogen
Håndværker industri i Danmark
faglige mål opfyldt:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå problemer i nutiden
Kernestof opfyldt.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Oplysningstiden og revolutionernes epoke
Her fokuseres på de store oplysningsfilosoffer samt den rolle de fik på deres samtid og deres samfund.
Revolutionerne sættes i fokus og der overvejes hvilke oplysningsteorier der ligger bag de forskellige revolutioner.
Derovervejes hvilke roller revolutionernes idealer spiller i moderne tid, hvordan vi betragter dem der gennemførte revolutionen og hvordan de betragtes i dag.
Særligt i fokus er den franske revolution, den amerikanske og de europæiske revolutioner i 1800-tallet heriblandt den danske.
side 192-237 i verden før 1914
Kilder ikke fra bogen
Hobbes om menneskets natur, Fl. Clausen, Skabt til at skabe, s. 71-74.pdf
Locke - Two treatises, Fl. Clausen, Skabt til at skabe, 2001, 77-78.pdf
Montesquieu - Styret skal sikre friheden gennem magtdeling - Lovenes ånd, 1748.pdf
Rousseau - Fællesviljen vil altid det rette - Samfundspagten, 1762.pdf
Fokuspunkter:
Oplysningsfilosofferne: Hobbes, Montesquiue, Locke, Rousseau
Hvordan passer oplysningidealerne på revolutionerne?
den amerikanske revolution
den franske revolution
The Terror i Frankrig
Napoleonstiden
Faglige mål opfyldt.
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof opfyldt.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Den kolde krig
Forløbet om Den Kolde Krig har primært omhandlet perioden 1945-1991, med særligt fokus på forholdet mellem de to supermagter. Der er også blevet arbejdet med frygten for atombomben.
Set i lyset af den verserende krig i Ukraine, er der også blevet arbejdet indgående med den østeuropæiske kommunisme i perioden samt Putins Rusland.
Historiefaglige begreber: bagvedliggende og udløsende årsager, virkning, forudsætning, motiv.
Holdet har været på ekskursion til Stevnsfortet for at få et indblik i Danmarks position under Den Kolde Krig.
Undervejs i forløbet er der blevet arbejdet med følgende hovedproblemstillinger:
Hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold mellem USA og Sovjetunionen?
Hvem bærer skylden for, at verden i det meste af et halvt århundrede levede under truslen om en altødelæggende atomkrig?
Hvorfor undgik man denne krig?
Hvad var årsagerne til, at Danmark forlod neutralitetspolitikken og placerede sig i vestblokken?
Hvad var årsagerne til at Den Kolde Krig blev afsluttet?
Er der en ny kold krig på vej?
Faglige mål - eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
Materiale:
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914", Systime, 2008-2015, s. 149-180 og 285-304.
Kilder:
Propaganda billede: https://www.abebooks.com/art-prints/Disarmament-USSR-Cold-Russia/31922489221/bd
Warszawapagtens aggressionsmuligheder mod dansk område: Læst dom kilde. Siderne som er læst: 6 + 16-18
Omfang ca. 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kina
I forløbet om Kina har holdet beskæftiget sig Kinas historie, primært siden man mødte europæerne i slutningen af 1700-tallet. Det har omhandlet den sidste del af kejserrigets historie samt om det kommunistiske Kina frem til nutiden.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Pensum:
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2". Columbus, 2020, s. 210-229
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 3". Columbus, 2021, s. 232-253
Film: Pu-Yi Kinas sidste kejser del 1. Mitcfu
Kilder:
- Kinesisk propagandaplakat: "Fremtidens landsby" [1958]
- "Spurvejagt", artikel fra Folkets Dagblad (1958)
- Dai Xiaoai: En rødgardists beretning [1967)
- "Ikke et ord om massakren", Berllngske Tidende 26/4 2014
Omfang: ca. 65 sider
"Den kinesiske kejsers brev til George 3.", "Lin Zexus brev til dronning Victoria", "Nanjing-traktaten" og "Bokserprotokollen", alle fra "Vores Verdenshistorie 3".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kronologi og repetition
3g afsluttes med et kronologiforløb, hvor alle gennemførte forløb sættes i kronologisk rækkefølge. Eleverne arbejder i den forbindelse med periodiseringsprincipper, samt årsag, konsekvenser, brud og kontinuitet.
Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62554600730",
"T": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62554600730",
"H": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62554600730"
}