Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Høng Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Karen Kirstine Bengtson
|
|
Hold
|
2023 HI/by (1by HI, 2by HI, 3by HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Da Danmark blev moderne
”Da Danmark blev moderne” er et forløb, der omhandler perioden fra 1800-1940 i Danmarkshistorien. I Dette forløb tilegner eleverne sig viden om vigtige nedslag i Danmarkshistorien i denne periode. Primært med fokus på, hvilke moderniseringer Danmark gennemgår samfundsmæssigt, industrielt og kulturelt i denne periode. Historiske nedslag i forløbet: Enevælde og dens afskaffelse, De Slesvig-holsteinske krige, Industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark, Arbejderbevægelsen og Slaget på Fælleden, Grundloven 1849, Verdenskrige og verdenskrise, Genforeningen 1920 og folkelige bevægelser (bondebevægelsen, kvindebevægelsen, ungdomsoprøret 1968 og LGBT-bevægelsen).
Problemstillinger i forløbet:
Hvordan og hvilke moderniseringer har Danmark gennemgået samfundsmæssigt, industrielt og kulturelt, og hvilken betydning har de for dagens Danmark?
Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarkshistorie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
• Olsen, Knud Ryg: ”Grundbog til Danmarkshistorien”. Kap. 6, 7 & 8. (2024). Systime.
• DR: ”Historien om Danmark: Grundloven, Folket og Magten” (2017).
• Jørgensen, Claus Møller: ”Fra Helstat til nationalstat (1814-1914)”. Udgivet af: danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet (2020).
Kilder:
• Lehmann, Orla: Tale ved bondemøde (1841)
• Arbejdsforholdene på, en fabrik, ca. 1815: Vidneudsagn afgivet til en parlamentarisk kommission af en kvindelig fabriksarbejder Elizabeth Bentley.
• Illustreret Tidende 11. april 1880: Rubens dampvæveri.
• Maleri: ”Sat ud” (1892) af Erik Henningsen.
• Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872.
Omfang:
Ca. 50 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Besættelsestid og modstandskamp
Dette forløb fungerer som optakt til elevernes DHO, som omhandler "Besættelsestiden i Danmark".
Sigtet er, at eleverne tilegner sig viden om besættelsestiden i Danmark, hvor der er fokus på besættelsesdagen d. 9. april, modstandsbevægelsen og historiebrug. Herudover arbejder eleverne med kildekritisk analyse samt undersøger en spillefilm historisk, hvor de både analyserer historiebrug og fortager en erindringshistorisk analyse. Eleverne laver i forløbet små skriveøvelser, for at forberede dem til at skrive DHO. Derudover er sigtet at træne eleverne i deres faglige formidling - dette ved blandt andet at klæde dem på til at skrive DHO'en (generelle formalia til en større opgave med videre) og til at holde et mundtlig oplæg med udgangspunkt i DHO'en.I forløbet har eleverne være på Ekskursion til Frihedsmuseet.
Problemstillinger i forløbet:
- Hvilken betydning havde Besættelsen på det danske samfund, og hvordan har Besættelsestiden påvirket vores nutidige opfattelse af Danmark og danskerne som nation og befolkning?
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
- Holocaust
Materiale:
Olesen, Niels Wium: ”Danmark besat” (kap. 3 + 5 + ”Modstanden militariseres” & ”Stikkerlikvideringer” (kap. 8) + kap. 11) [internet]. Systime, 2024. Tilgængelig her: https://historieportalen.systime.dk
Sørensen J.: 2. Danmark besat – et overblik. I Modstandsbevægelsen + 5. Organisering, rekruttering og hjælp udefra. I Modstandsbevægelsen (udvalgte afsnit) + 6. Samarbejdspolitik under pres. I Modstandsbevægelsen (udvalgte afsnit) + 9. Bekæmpelsen af modstanden. I Modstandsbevægelsen (udvalgte afsnit) + 11. Befrielse og opgør – og betydningen. I Modstandsbevægelsen [Internet]. Aarhus: Systime; 2024 [citeret 8. maj 2024]. Tilgængelig her: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk
Kilder:
• Kirstine "Tulle" Fiil: Brev fra Tulle Fiil til Werner Best. Vestre Fængsel, 29. juni 1944. Frihedsmuseets Arkiv.
• Bjarup Riis, Anne-Grethe: ”Hvidstensgruppen” (2012)
• Hansen, Gudrun: ”Odder-egnen”. Om livet i Hads Herred før og nu (1995) (beretning om besættelsen).
• Frihedsrådets pjece "Er De nazist?", december 1943.
• Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943.
• Modstandsmand Frode Jakobsens tale på Rådhuspladsen, 4. maj 1985.
DHO-materiale (her fremgår alle bilag til alle 3 opgavetyper):
Bilag 1: Spillefilmen ”9. april” (2015) af Roni Ezra
Bilag 2: K. Hougaard Andersens beretning om træfningen ved Hokkerup 9. april 1940.
Bilag 3: Pressemateriale: ”9. april” (2015
Bilag 4: ”Befrielse” (2020) af Pia Juul
Bilag 5: Uddrag af Peter Birkelunds "Holger Danske" – En beretning fra Gunnar Dyrberg
Bilag 6: Bent Faurschou Hviids ("Flammen") rapport om likvideringen af Tage Lerche
Bilag 7: Kritik af stikkerlikvideringerne - Hartvig Frisch: Tænkt og talt under krigen, s. 128-131, Fremad 1945
Bilag 8: Anders Fogh Rasmussens tale på søværnets officersskole, 29. august 2003
Bilag 9: Kronik i Information, "Fogh dæmoniserer historien", 2003
Bilag 10: Besættelsestiden i eftertidens lys
Cirka-omfang i sidetal: 180
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Antikken og dansk oldtid
Dette forløb fokuser på Antikken i Europa og i Danmark. Forløbet er todelt. I første del fokuseres der på den antikke verden. med udgangspunkt i grækerne og romerne. Forløbet har taget udgangspunkt i de gamle grækeres samfundsstruktur – demokratiets fødsel. Samt Romerrigets samfundsstruktur, forvandlingen fra en republik med demokratiske træk til et autoritært kejserdømme. I anden del fokuseres der på Danmark i oldtiden – Danmarks tilblivelse og Vikingetiden. Forløbet har taget udgangspunkt fra de første spor af ”Danmark” (midt 500-tallet) til Valdemarstiden, med nedslag i vikingetiden. Forløbet har især haft fokus på, hvordan fortiden fortolkes, brug af vikingetiden i dag samt vikingedyrkelse i 1930’erne. Eleverne er blevet introduceret og trænet for den kildekritiske metode i historie, samt har fået et kendskab til historiebrug.
Problemstillinger i forløbet:
- Hvad kendetegner de gamle grækere og deres samfundsstruktur?
- Hvad kendetegner Romerriget?
- Hvorfor gik Romerriget i opløsning?
- Hvornår og hvordan kan man tale om en statsdannelse af Danmark?
- Hvordan er "Vikingetiden" brugt politisk og eksistentielt?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Historiebrug og -formidling (begreber: politisk og eksistentiel historiebrug).
Materiale:
- Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914”, kap. 1 & 2. Systime, 2008-2016.
- Hansen, Lars Peter Visti: ”Kristendom og Islam - middelalderens kulturmøde” (s. 75-91). Gyldendal, 2007.
- https://www.youtube.com/watch?v=YlRBI1FQJ9k
Kilder:
- Perikles’ gravtale over de faldne
- Jellingstenene, ca. 950-965.
- Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand (ca. 973)
- DNSAP-plakat, Slagelse, 1938.
- Waffen SS plakat, Danmark, 1940
Omfang:
ca. 100 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Europæisk middelalder og mødet med Islam
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet ”Europæisk middelalder og mødet med Islam” har fokus på middelalderens Europa, middelalderens samfund og opbygning. Herved fokuseres der på feudalsamfund, kirken og klosterliv. Forløbet har stor vægt på Middelalderens Europas møde med Islam. Her fokuseres der på Islams grundlæggelse, arabernes erobrede områder samt Islam og Kristendommen til tiders konfliktfyldte forhold som naboer. Forløbet afsluttes med et fokus på De kristne korstog mod øst, og dermed også de danske korstog.
Problemstillinger:
- Hvordan blev det middelalderlige Europa til?
- Hvilken rolle spillede kirken og troen i en tid, hvor samfund og kirke så at sige var ét?
- Hvordan opstod den muslimske verden?
- Hvordan iværksattes de kristne korstog, og hvilke følger havde de?
- Er det i det hele taget relevant stadig at diskutere korstogene i dag?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder (fokus på billedanalyse i historie).
Kilder:
- Korstoget som udtryk for Guds vilje (1100-1108), Guibert af Nogent. Skrevet før 1108.
- Brev fra Bernhard af Clairvaux om det andet korstog.
- Propagandabrev skrevet af Bernhard af Clairvaux.
- En korstogsprædikants syn på mængden af døde korsfarere (o. 1270).
- Maleri: ”Karl den Store mellem to paver” Billedet er fra en bønnebog, omkring 700/800-tallet.
- Maleri: ”Pave Gregor d. 7”, Bogmaleri fra ca. 1100. Ukendt kilde.
- Maleri: ”Kejser Henrik d. 4” (ingen kildehenvisning).
- Maleri: ”Pave Paschalis overrækker Henrik d. 4. rigsæblet”, middelalderligt bogmaleri.
Materiale:
- Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914”, kap. 3 & 4. Systime, 2008-2016.
- Hansen, Lars Peter Visti: ”Kristendom og Islam - middelalderens kulturmøde” (s. 127-132). Gyldendal, 2007.
- ”Historien om Danmark - tidlig middelalder” (sekvenser: 00:00:00 - 00:09:10, 00:15:30 - 00:22:30, 00:23:40 – 00:26:53, 00:51:55 – 00:57:50), DR, 2017:
- Kort: ”Korstog fra 1096-1270”.
Omfang:
ca. 80 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Reformationen og hekseforfølgelser
Dette forløb har fokus reformationen og hekseforfølgelser efter reformationen. I forløbet kigges der nærmere på det nye menneskesyn i renæssancen, opdagelsen af verden samt reformationsbølgen. Formålet er at undersøge udviklingen fra 1400-tallet, der første til et sammenbrud i kirkens autoritet. Herudover opnår eleverne et dybdegående kendskab til kirken og trolddom, danske trolddomssager samt foretager en kildekritisk analyse af retssagen mod Anne Palles fra Falster i 1692.
Problemstillinger:
Hvad er reformationen og hvad var forudsætningerne for reformationen?
Hvad er trolddom ifølge befolkningen, kongen og kirken i perioden?
Kan der være en sammenhæng mellem reformationen og hekseforfølgelserne?
Hvilke grunde der er til, at det netop var Anne Palles, der endte med at blive udpeget som heks af lokalsamfundet?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiefaglige teorier og metoder.
Kilder:
Luther: Uddrag af de 95 teser.
Citat fra Heksehammeren, 1487
Citat fra Heksekompendiet, 1608
Retssagen mod Anne Palles på Falster:
Anne Palles' bekendelser på Falster Nørreherreds ting, 27. september 1692.
Anne Palles' bekendelser på Falster Nørreherreds ting, 4. oktober 1692.
Anne Palles' bekendelser på Falster Nørreherreds ting, 11. oktober 1692.
Herredsfoged Morten Faxes dom over Anne Palles, 2. november 1692.
Landstinget indfører modifikationer i underrettens dom, 11. november 1692.
Højesterets forhør af Anne Palles, København 20. marts 1693.
Christian 5.s ordre til stiftamtmanden om at rejse en skampæl, 25. marts 1693.
Materiale:
Politikken - Kongerækken: "Reformationen#1", "Reformationen#2" (00:00-15:18) & "Reformationen#4" (2017).
Becher, Eva: "Hekse et forløb fra Historieportalen" (2023) kapitel: 1 (https://historieportalen.systime.dk/?id=474) og kapitel 7, afsnit: "Anne Palles" (https://historieportalen.systime.dk/?id=528).
DR: "Den sorte skole - Reformationen" (2012)
Omfang:
ca. 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Revolutioner
Dette forløb har fokus på revolutioner i et dansk, europæisk og verdens perspektiv. Eleverne opnår kendskab til revolution som begreb, og undersøger pludselige og markante forandringer, hvor revolution har banet vejen for en ny samfundsform. Eleverne beskæftiger sig med den Amerikanske revolution (1775), den Franske revolution (1789), den Danske revolution (1848) og den Russiske revolution (1917). I forløbet arbejder eleverne kildekritisk.
Problemstillinger:
- Hvad er en revolution og er de altid succesfulde og retfærdige?
- Hvad gik den franske revolution ud på, og hvordan hænger det sammen med oplysningstiden?
- Hvordan blev enevælden afskaffet i Danmark, og hvad de Nationalliberales mål med afskaffelsen af enevælden?
- Hvad udløste den russiske revolution?
- Hvad lå til grund for den amerikanske revolution, og hvordan argumenterede amerikanerne for, at deres oprør var retmæssigt?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
- Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914”, s. 206-216. Systime, 2008-2016.
- Sejer Lohse-Hansen, Søren og Lunding Nielsen, Dennis: ”Hvorfor opstår der revolution?”, Historieportalen, 2021. Tilgængelig her: https://historieportalen.systime.dk/?id=1254
- DR: ”Historien om Danmark: Grundloven, Folket og Magten” (episode 8), 2017.
Kilder:
- Menneskerettighedserklæringen, 26. august, 1789.
- Orla Lehmanns tale ved Casino-Mødet, 20. marts, 1848.
- Plakat i anledning af 300-året for det russiske zar-dynasti Romanov (1913).
- Plakat i anledning af etårs-dagen for den russiske revolution, Russian and Soviet Poster Collection, Hoover Institution Archives, Stanford, California. 1918.
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli, 1776 (uddrag).
Omfang:
ca. 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Den kolde krig og Idelogiernes kamp
I forløbet fokuseres på, hvad der lå forud for den kolde krig: Ideologiernes epoke og afslutningen på 2. verdenskrig. Herudover beskæftiger eleverne sig med modsætningsforholdet mellem supermagterne under den kolde krig, og dermed hvad årsagerne var til dette modsætningsforhold. Eleverne har fordybet sig i Berlinmuren og livet i øst- og vestberlin, Frygten for atomkrig og Cubakrisen, Vietnamkrigen og antikrigsdemonstrationer i USA og Danmark samt afslutningen på den kolde krig. Desuden har eleverne foretaget en empirisk undersøgelse, hvor de har indsamlet vidnesbyrd med fokus på at undersøge, hvordan det var at være ung under Vietnamkrigen, og med atomfrygt og antikrigsdemonstrationer i 1960’erne.
Problemstillinger:
1. Hvad var årsagerne til den kolde krig? Og hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold?
2. Hvordan prægede frygten for atomkrig og Vietnamkrigen det enkelte menneske, befolkninger og samfund?
3. Hvem vandt den kolde krig?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metoder.
- Holocaust og andre folkedrab
Kilder:
Kilde: ”Jerntæppetalen”/”Churchills tale i Fulton”. 5. marts, 1946 af Winston Churchill
Kilde: “Stalins svar til Jerntæppetalen”. 14. marts, 1946 af Josef Stalin (interview den russiske avis Pravda).
Kilde: "Køkkendebatten" mellem Khrusjtjov og Nixon (1959) (uddrag)
Kilde: ”Hvis krigen kommer” (uddrag). Januar, 1962 udsendt fra Statsministeriet.¨
Kilde: To breve fra Khrusjtjov til Kennedy (1962)
Kilde: ”Give peace a chance” (1969) af John Lennon. Link: https://www.youtube.com/watch?v=ftE8vr0WNus
Kilde: Plakat fra De Studerendes Vietnam Aktion (DSVA) (1969)
Kilde: protestplakat af Røde Mor (1969)
Materiale:
Frederiksen, Peter: Kapitel 1: "Ideologiernes tidsalder" fra bogen Ideologiernes Kamp. Systime (2014)
Nikolajsen, Karsten og Ohnesorge, Thomas: Den kolde krigs verden. Systime (2022) Forskellige uddrag fra kapitel 1, 2, 3, 4 & 5.
Omfang: 100
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Kina før og efter 1949
Dette forløb tager udgangspunkt i Kinas historie før og efter 1949, og dermed er det et forløb, der har udgangspunkt i samfund og kultur uden for Europa og USA.
Forløbets fokus på før og efter 1949, er med udgangspunkt i Folkerepublikkens grundlæggelse. I første del, der fokuser på før 1949 arbejder eleverne med flere historiske nedslag - Fra Europæiske handelsfolk i Kina, Opiumskrigene til Kejserdømmet falder (1911) og til borgerkrig og den lange March (1934-35). I anden del, der fokuser på efter 1949 arbejder eleverne med det kommunistiske Kina, Kulturevolutionen, oprør på den himmelske fredsplads samt Kina i dag.
Problemstillinger:
Hvordan og hvorfor ændrede Kina sig politisk, økonomisk og socialt før og efter 1949?
Hvorfor vandt kommunisterne magten i 1949, og hvilken betydning havde oprettelsen af Folkerepublikken Kina?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
̶- historiebrug
- historiefaglige teorier og metoder.
Kilder:
Alle kilder i materialet fra Vores Verdenshistorie (se materialeliste herunder) er anvendt.
Plakater og billeder:
- En sæbereklame fra USA i 1880'erne: "Kineseren skal ud".
- Hermann Knackfuss: "Beskyt jeres allerhelligste besiddelser" (1895).
- Ukendt kunstner: "Den gule terror i al sin ære og værdighed" (1899).
- Amerikansk fremstilling af "den gule fare fra Japan". Ukendt kunstner, 2. verdenskrig.
- Forside på bogen Yellow Peril (1980) af Richard Jaccoma.
Materiale:
- Horisont ”Det Røde Kina fylder 60 år” (DR, 2009)
- Vores Verdenshistorie 2 side 210-229 af Peter Frederiksen, Forlaget Columbus
- Vores Verdenshistorie 3 side 234-250 Peter Frederiksen, Forlaget Columbus
Omfang: 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Danmark i en globaliseret tid (efter 1973)
Dette forløb tager udgangspunkt i Danmark i en globaliseret tid (efter 1973). Dermed er det et forløb med vægt på tiden efter 1900 og et forløb i danmarkshistorie. Eleverne starter forløbet med at opsummere Danmarkshistorien fra 1945-1973, og herefter er fokusset på efter 1973. I forløbet er der fokus på teknologiske, kulturelle, politiske, økonomiske, udenrigspolitisk og indenrigspolitisk udvikling.
Problemstillinger:
Hvordan har Danmark udviklet sig teknologisk, kulturelt, politisk, økonomisk og indenrigspolitisk siden 1973?
Hvordan har Danmarks rolle i verden ændrede sig siden 1973?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder.
Kilder:
- Fogh, Anders Rasmussen: ”Hvad skal det nytte?” (2003)
- Hendes Majestæt Dronning Magrethes nytårstale 1973.
- Lykketoft, Mogens: ”Fogh dyrker falsk aktivisme!” (2003)
- ”En kvindes dag” (1975) fra Kvinde kend din krop.
- Nissen, Lisa: ”Kvinde kend din krop” (2013)
Materiale:
- Hartmann, Mette Marie: ”Karikaturkrisen”. Historieportalen. Systime, 2021.
- Olsen, Knud Ryg: ”Grundbog til Danmarkshistorien” (kapitel 9 og 10), Systime. 2022.
Omfang: 30 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
10. Kronologiforløb
3g afsluttes med et kronologiforløb, hvor alle 9 gennemførte forløb sættes i kronologisk rækkefølge. Eleverne arbejder i den forbindelse med periodiseringsprincipper, samt årsag, konsekvenser, brud og kontinuitet.
Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
TILLADTE HJÆLPEMIDLER TIL EKSAMEN
Tilladte hjælpemidler til eksamen:
- Udleveret historiebøger: "Verden før 1914" og "Verden efter 1914"!
- Lectio må som den eneste internetside tilgås. I dokumenter på Lectio ligger alt udleverede materiale!
- Egne noter fra undervisningen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62554613056",
"T": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62554613056",
"H": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62554613056"
}