Holdet 2024 psc (3a) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Julie Thygesen
Hold 2024 psc (3a) (2024 psc (3a))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Barndommens betydning
Titel 2 Tema 2: Ondskabens psykologi
Titel 3 Tema 3: Læring i den moderne digitale verden
Titel 4 Tema 4: Unges udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Barndommens betydning

Formålet med dette forløb er at give eleverne et bredt kendskab til teorier og forskning om menneskets udvikling -  med et overordnet fokus på barndommen og børns udvikling.
Vi undersøger,  hvordan man sikrer et barn den bedst mulige udvikling med særligt fokus på, hvilken betydning de nære relationer spiller for vores udvikling i de tidligste barndomsår. Vi undersøger, hvad omsorg er, og hvordan man skaber god og tryg tilknytning – og hvad der sker, hvis man ikke får den omsorg, man har brug for (omsorgssvigt og reaktioner derpå). I denne sammenhæng har vi arbejdet med John Bowlsby tilknytningsteori, Mary Ainsworths tilknytningstyper og Daniels Sterns begreber om følelsesmæssig smitte, ansigtsduetter og affektiv afstemning. Derudover har vi arbejdet med typer af omsorgssvigt og Kari Killens oversigt om reaktioner på omsorgssvigt. I arbejdet med omsorgssvigt har vi inddraget begrebet resiliens for at få en forståelse for, hvorfor vi kan udvikle os hensigtsmæssigt til trods for omsorgssvigt.

Løbende har vi arbejdet med cases ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. Vi har blandt andet kigget på, hvordan man kan bruge systemteorien til at forklare, hvilke faktorer (systemniveauer), der spiller en væsentlig rolle i et barns udvikling, og hvordan man kan forsøge at gribe ind i disse systemer (intervenere) i forhold til at hjælpe en udviklingsproces i en mere hensigtsmæssig retning.

Forløbet har været en del af elevernes projekt-praktik-forløb, hvor eleverne - i samspil med samfundsfag, har været på besøg på Absalon (socialrådgiver og pædagog) + skrevet en mini-SSO med udgangspunkt i case fra Absalon.


Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Den dynamiske systemteori
- Bowlbys tilknytningsteori (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning) + begreberne tilknytningsadfærd, udforskningsadfærd, tryg/sikker base og genkalde
- Ainsworths tilknytningstyper (tryg tilknytning, og de tre utrygge tilknytninger: ængstelig-afvisende tilknytning, ængstelig-ambivalent tilknytning og desorganiseret tilknytning)
- Tryghedscirklen
- Daniel Sterns begreber: ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte, affektiv afstemning og fejlafstemninger
- Typer af omsorgssvigt (vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb, seksuelle overgreb)
- Reaktioner på omsorgssvigt (kontaktforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, de overdrevent veltilpassede/voksne børn, hyperaktiv/destruktiv, ansvar – skyld – hemmeligholdelse)
- Resiliens (modstandsdygtighed), herunder beskyttende faktorer og risikofaktorer


Faglige mål:
- Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Træning i at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Træning i at beherske viden om psykologifagets identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden – vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Træning i at vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Træning i at demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
Udviklingspsykologi: Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, sårbarhed og resiliens
Socialpsykologi: Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier – særligt fokus på verbal og nonverbal kommunikation ml. omsorgsperson og barn, social adfærd og social indflydelse
Personlighed og identitet: identitet og personlighed, Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer

Materiale
Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens Veje”, 3. udgave, 1. oplag, siderne 100-105, 125-129
Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau”, side 43-46, 57, 61-66,  94-95
Sparre, Sofie (2015): uddrag af artiklen ”14-årige Camilla bliver mobbet på nettet”, 19. marts 2015, TV2.dk
DR1-dokumentar (2018): ”Sådan overlever du en lortebarndom”
Youtubeklip: ”The Still Face Experiment”: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
Youtubeklip: “The Strange Situation Test”: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU
Cases om Anne, Lene & Tanja, Allan & Michael
Case fra Absalon om  Maria og hendes forældre Lisa og Jacob


Cirka-omfang i sideantal: 75 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Tema 2: Ondskabens psykologi


I dette forløb belyses emnet ondskab ud fra forskellige retninger og teorier inden for psykologien.

Vi har først og fremmest anskuet ondskab ud fra et indvidualpsykologisk perspektiv, hvor ondskab kan forklares som resultat af indre kræfter forstået som genetiske forhold eller særlige opvækstforhold hos den enkelte. Eleverne har i denne sammenhæng blevet præsenteret for Lorenz, Goldberg, Baron-Cohen samt Gottfredson & Hirschi, der hver især trækker på evolutionspsykologiske, psykoanalytiske og neurologiske tilgange.

Herefter har vi ud fra en socialpsykologisk tilgang set, hvordan almindelige mennesker kan foretage onde handlinger, når særlige forhold gør sig gældende i gruppen, som fx gruppepres, ansvarsforflygtigelse og autoritære systemer. Her er eleverne blevet præsenteret for Milgram (lydighedens dilemma) og Bandura (seks forskellige måder at foretage moralsk frakobling på).

Endeligt har vi anskuet ondskab som noget, mennesket, uafhængigt af de forrige forklaringsmodeller, kan være herre over, fordi individet har friheden til at vælge ikke at foretage den onde handling. Dette perspektiv er med udgangspunkt i filosoffen Lars H. Svenden. Han repræsenterer i denne sammenhæng en mere eksistenspsykologisk tilgang til ondskab.

Forløbet afsluttes med en mundtlig miniprøveeksamen i grupper.

Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Lorenz: Aggressionens natur
- Goldberg: faktorer i opvæksten, der kan have betydning for udviklingen af destruktiv (voldelig og aggressiv) adfærd
- Baron-Cohen: Ondskab er forbundet med fravær af empati + affektiv og kognitiv empati
- Gottfredson & Hirschi: Sammenhængen mellem lav selvkontrol og onde handlinger
- Milgram og lydighedens dilemma
- Banduras moralske frakoblinger (gennem moralsk retfærdiggørelse, gennem brug af eufemismer, gennem fordelagtige sammenligninger, gennem ansvarsfralæggelse, gennem ignorering/distancering af konsekvenserne, gennem dehumanisering)
- Svendsen: Det onde som frihed – fire former for ondskab (den sadistiske, den instrumentelle, den idealistiske, den dumme)

Faglige mål:
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- Træning i at vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Træning i at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerede menneske

Kernestof:
Udviklingspsykologi: Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, sårbarhed og resiliens
Socialpsykologi: Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
Personlighed og identitet: Identitet og personlighed

Materiale:
Larsen, Ole Schultz (2018): ”Psykologiens Veje”, s. 460-474 + s. 477-487
Brown, Derren (2018): “The Push”
Case: ”Breivik-retssag sætter nyt fokus på massemorders plagede barndom”, DR.dk, 18. marts 2016.  
Case: Uddrag af ”Breivik og friheden til at gøre det onde”, Information.dk, 22. marts 2012
Case: Uddrag af ”Babyer kender forskel på godt og ondt”, Kristeligt Dagblad, 22. maj 2010
Riisager, Magnus (2021): "PsykC - grundbog til psykologi på C-niveau", s. 39-40

Cirka-omfang i sideantal: 80 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Tema 3: Læring i den moderne digitale verden

Eleverne er præsenteret for, en primært en kognitionspsykologisk forståelse af læring, som lægger vægt på, hvad der sker mentalt, når et individ lærer noget. Eleverne har arbejdet med hukommelse, opmærksomhed og motivation ift. læring. Vi har i undervisningen diskuteret, hvordan hukommelse og opmærksomhed har betydning for læringen, og hvordan digitale medier udfordrer os i undervisningen. Derudover har vi undersøgt, hvilke årsager der kan være til kulturelle kognitionsforskelle

Værktøjskasse 1: Opmærksomhedens betydning i forhold til læring
Eleverne har tilegnet sig psykologisk viden om, hvorfor opmærksomheden er så betydningsfuld, når man skal lære noget. Eleverne har også tilegnet sig viden om, hvordan de digitale medier kan påvirke opmærksomhedsevnen.
Eleverne er i forbindelse med arbejdet med opmærksomhed blevet præsenteret for følgende begreber: Fokuseret (selektiv) opmærksomhed, delt opmærksomhed, multitasking, switchtasking/opgaveskift, automatiske processer og signalstoffet dopamin.

Værktøjskasse 2: Hukommelsens betydning i forhold til læring
Eleverne er introduceret for hukommelsens opdeling i korttidshukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse. I forbindelse med undervisningen i hukommelsen har vægten hovedsageligt været på, hvilke faktorer der understøtter informationsbearbejdningen i arbejdshukommelsen, og hvordan arbejdshukommelsen kan forbedres.

Værktøjskasse 3: Motivationens betydning i forhold til læring
Eleverne har tilegnet sig viden om, hvilke faktorer der understøtter motivation i forhold til at lære - i den forbindelse har eleverne arbejdet med Ryan & Decis motivationsteori: selvbestemmelsesteorien (self-determination theory). Eleverne har arbejdet med begreberne ydre motivation og indre motivation, og eleverne har fået kendskab til de tre fundamentale og universelle psykologiske behov, som afgør, hvilken form for motivation en person har ifht. til bruge tid og energi på en bestemt aktivitet: behovet for kompetence, behovet for at høre til og behovet for autonomi (selvbestemmelse).  Eleverne er også blevet præsenteret for begrebet "kontekstafhængig motivation", og i den forbindelse har vi arbejdet med Albert Banduras motivationsteori om mestringsfornemmelse (self-efficacy).

Faglige mål:
– Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Træning i at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– Træning i at vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Kognition og læring: Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Socialpsykologi: Kommunikation i sociale sammenhænge, og på digitale medier, social indflydelse
Personlighed og identitet: Identitet og personlighed

Materiale:
Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – grundbog til psykologi på C-niveau”, s. 34-40, 101-107, 108-114, 118-121, 124-127, 140-143.
TV2-dokumentar (2015): “Når mobile ta’r magten”, del 1.
"Facebook forstyrrer undervisningen for elever", Jyllands-Posten den 9. november 2010

Youtubeklip: The Monkey Business Illusion: https://www.youtube.com/watch?v=IGQmdoK_ZfY
Youtubeklip: Test Your Awareness – whodunnit: https://www.youtube.com/watch?v=ubNF9QNEQLA
Youtubeklip: How false memories are made: https://www.youtube.com/watch?v=D5sk504Yc94

Cirka-omfang i sideantal: 67 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Tema 4: Unges udfordringer

Et forløb med fokus på ungdommen og de dertil knyttede udfordringer. Eleverne introduceres for det senmoderne samfund, og derefter undersøges der hvilke udfordringer, der er særlige for netop denne periode i forhold til tidligere. Der zoomes særligt ind på hvilken betydning den kulturelle frisættelse, de mange valgmuligheder, den stigende individualisering og præstationsræs har for identitetsdannelsen og selvforståelsen. Der diskuteres, hvilken betydning den senmoderne samfund har for udviklingen af stress. Der dykkes ned i forskellige faktorer til kronisk stress, individuelle forskelle i modtagelighed for stress  Derefter arbejdes der med, hvordan man kan håndtere stress – i denne sammenhæng præsenteres eleverne for begrebet coping.

Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Det senmoderne samfunds kendetegn: kulturel frisættelse, individualisering, frihed, valg, ansvar
- Thomas Ziehes tanker om identitetsmønstre i ungdommen: selvverden, selvopmærksomhed, overselvbevidsthed, psykologisk resonans
Anthony Giddens: Vores identitet = et refleksivt projekt
- Kønsidentitet, kønsbevidsthed og kønsroller
- Akut & kronisk stress
- Individuelle forskelle i modtagelighed for stress (høje idealer, neuroticisme og pessimistisk forklaringsstil, manglende social kapital, manglende oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed – Antonovsky)
- Krav/kontrol modellen
- Anstrengelse-belønning-ubalance-modellen
- Coping (aktiv/passiv, problemfokuseret/følelsesorienteret)


Faglige mål:
– Træning i at demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Træning i at redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Træning i at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Træning i at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Træning i at demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– Træning i at vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Træning i at argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde


Kernestof
Personlighed og identitet: individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping. Identitet og personlighed
Socialpsykologi: Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse, stereotyper, fordomme
Udviklingspsykologi: menneskes udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring: perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen.


Materiale
- Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – grundbog til psykologi på C-niveau”, s. 164-173
- Thygesen, Julie (2023): "Præstationernes betydning for identitetsdannelse og selvforståelse", in Riisager, Magnus: "PsykB - temaer til psykologi B undervisningen"
- Undersøgelse: ”Derfor kan stress føre til depression”, Videnskab.dk, 29. januar 2021
- Case: Tina, Erik og Sara: http://www.vucaalborg.dk/sara/Coping.htm
”Emma på 19: Folk behøver ikke at forstå min stress, bare de lytter”, DR.dk, 05.10.17
”Næsten hver 5. studerende oplever stress i hverdage”, Uddannelses- og forskningsministeriet, 01.03.19


Cirka-omfang i sideantal: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde