Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Høng Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
Lærer(e)
|
Niels Kristian Kragh
|
Hold
|
2024/2pq FP Ber Sa (2pq FP Ber Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Politik i Danmark
I dette forløb omkring politik i Danmark, har vi kigget på partiernes placering på den ny-politiske skala, under inddragelse af de forskellige politiske ideologier. VI har, efter dette, kigget på modeller indenfor parti og vælgeradfærd for at forstå hvorfor politiske partier og vælgere handler som de gør. Folketingsvalget fra 2022, og regeringsdannelsen er, i den forbindelse, blevet berørt forløb. Forløbet har også berørt regeringens rolle i dag.
- Magt og medier
- Konkurrencedemokrati/deltagelsesdemokrati
- Politiske ideologier
- Højre/venstre skalaen under inddragelse af værdipolitik
- Kernevælgere og marginalvælgere
- Teorier omkring vælgeradfærd (Molin, Strøm mm)
- Class Voting/issuevoting
Skov, Oliver Boserup mfl, Samf på B (2016), 84-89, 93-96, 98-102, 104-106, 108-109, 118-122, 145-153, 168-173, 178-186, 189-197
Dokumentar - Partier i brand
Stem på mig!
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
EU
I dette forløb omkring EU har klassen, til at begynde med, beskæftiget sig med EU historie. Efterfølgende er de forskellige institutioner i EU blevet gennemgået, og, i den forbindelse, hat vi kigget på EU, som en demokratisk institution. Dernæst er de 3-4 forbehold blevet gennemgået under inddragelse af det nylige afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Her er de forskellige teorier omkring EU blevet inddraget. De forskellige politiske synspunkter på EU har været en del af dette forløb og er også blevet inddraget i forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet. Dernæst der Brexit blevet omtalt og perspektiverne for EU. Til sidst har vi set på EU efter det sidste Europaparlamentsvalg.
- Overstatsligt/mellemstatsligt samarbejde
- EU's historie
- Institutioner i EU (Kommissionen, parlamentet, ministerrådet)
- De 3-4 forbehold
- Politiske synspunkter på EU
- Neofunktionalisme/Intergovernmentalisme
- Brexit
Nielsen Julie Hassing og Mads Jensen, EUropa på vej, 9-28; 33-35; 113-116
Branner Hans, Det politiske Europa, 32-35; 38-46; 98-103; 107-111; 196-205
Dokumentarer: Præsidenten af Christoffer Guldbrandsen
Dokumentar om Brexit
Prøvesynopsis
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Det senmoderne samfund
I forløbet omkring det senmoderne samfund har vi kigget på de forskellige samfundstyper. Klassen er blevet præsenteret for senmoderne teoretikere så som Giddens, Ziehe og Beck, Hartmut Rosa og Goffmann.
Dette forløb har også beskæftiget sig med livsstil og levekår. Her er en teoretiker som Bourdieu og hans begrebsapparat blevet anvendt. Til sidst i forløbet har vi kigget på ulighed og fattigdom og de forskellige politiske partiers syn på dette
- Samfundstyper (Traditionelle, moderne og senmoderne samfund)
- Socialisering og socialiseringsformer
- Giddens, Ziehe og Beck
- Rosa og accelerationssamfundet
- Goffmann - frontstage/backstage
- Bourdieu (habitus og kapitaler)
- Ulighed og politiske synspunkter på dette
Skov, Oliver Boserup mfl (2016), Samf på B, Columbus, 18-24; 26-40; 42-47; 51-67
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen (2017), Luk Samfundet Op!, 73-77; 91-93
Jensen, Jakob Buhl (2021), Grundforløb i samfundsfag, 16-19
Dokumentar: Blok på bistand
Uddrag fra American Psycho
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Økonomi og velfærdsstaten
I dette forløb omkring har klassen kigget på de forskellige økonomiske mål og de forskellige former for finanspolitik. I den forbindelse er klasen blevet præsenteret for forskelle mellem Keynes og Friedmanns syn på at føre finanspolitik.
Efter dette er klassen blevet præsenteret for velfærdsstaten og de forskellige syn på velfærdsstaten. Dernæst er de forskellige udfordringer for velfærdsstaten blevet beskrevet og de interne og eksterne velfærdsstatsklemmer er blevet gennemgået. I forbindelse med de eksterne klemmer er globaliseringen, og de udfordringer den kan medføre, blevet gennemgået. Til sidst er konkurrencestaten blevet beskrevet og sammenlignet med den universelle velfærdsstat.
- Økonomiske mål
- Finanspolitik
- Økonomiske skoler (Keynes og Friedmann)
- Syn på velfærdsstaten
- Velfærdsstatsmodeller (Residuale, universelle, Koorporative)
- Velfærdsstatens udfordringer (Interne og eksterne udfordringer)
- Konkurrencestaten
- Flexicutiry
Hansen, Thor Banke, Luk Samfundet Op!, 174; 182-189
Skov, Oliver Boserup m.fl., Samf på B 154-167; 200-207; 220-224; 226-230; 245-250
Dokumentar:
Økonomi for dummies omkring flexecurity
Afsnit af luksusfælden
Prøvesynopsis
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66361787370",
"T": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66361787370",
"H": "/lectio/97/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66361787370"
}