Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Friedrich Erik Knauer, Jakob Lystrup Lolck, Kavan Aziz
Hold 2024 /ks p (1p ks, 1p ks Hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks Hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark - det gode samfund (fællesfagligt)
Titel 2 Kulturmøder - Vesten og Islam (flerfagligt)
Titel 3 Besættelsestiden i Danmark (enkeltfagligt)
Titel 4 USA
Titel 5 SA. Økonomi - et spørgsmål om prioritering  (EF)
Titel 6 Forløb#1
Titel 7 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark - det gode samfund (fællesfagligt)

I det fællesfaglige forløb "Danmark - det gode samfund" har holdet fået et indblik i dansk kultur og historie samt kristendommen som religion. Nedenfor følger fagspecifikke beskrivelser:

HISTORIE:

I historie har forløbet været delt op i to dele: en om identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund og en velfærdsstaten. I sidstnævnte har vi beskæftiget os med velfærd, arbejderklasse og socialisme fra Grundloven i 1849 til i dag.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:

- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder

Materiale:

Gudbjerg-Hansen, Suzanne, Ulrik Juel Lavtsen og Jakob Sørensen: "Flere sider af KS: Velfærdsstaten - rødder og perspektiver", Lindhardt og Ringhof 2017, s. 5-47

Madsen, Maria (m.fl): "KS-bogen", Columbus 2015, s. 13-29

SAMFUNDSFAG:

Kernestof (Samfundsfag)

I samfundsfag har vi koblet "Det gode samfund" sammen med velfærdsstaten og, i forbindelse med dette, set på de forskellige politiske ideologier og de politiske partier. Dernæst har klassen arbejdet med velfærdsstaten og de forskellige velfærdsstatsmodeller. Klassen har herefter arbejdet med nogle af de udfordringer, som velfærdsstaten står overfor, og hvorledes det er muligt at imødegå disse udfordringer.

- De klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme)
- Nypolitisk skala
- Enkeltsagers øgede betydning (issue-voting)
- Kernevælgere og marginalvælgere
- Partityper
- Velfærdsstatsmodeller
- Velfærdsstaten og dens udfordringer
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


Bülow, Morten, "SamfNU C", s.61-67
Bundgaard, Maria Bruun, "Samf C", s.79-81; 91-95, 141-146
Hansen, Suzane Gudbjerg, "Flere sider af KS", s. 86-91,

RELIGION:

Introkompendium
Motzfeld, Dorthe mfl, Grundbogen til religion C (2012), 46, 67-71; 271-272
Følner H; S. Lindhardt og B. Lund (2002), Den Kristne Grundmyte i Kuplen Muren og graven, 161-162
Andreasen, Esben mfl, Religion og kultur (2011), 143-153; 156-161, 169-170
Lausten, Martin Schwarz (1999), Martin Luthers reformatoriske kristendom, 127-129
Reimick, Sofie mfl. Kultur og samfund 127-132
Jacobsen, Jørgen Vestergaard mfl, (2014) Kultur og samfundsfagsbogen, 87


Bibeltekster fra biblen.dk
1.Mos 1-3
2. Mos 20,1-21
Markus 2,1-13 3,1-6; 13-19,11,15-18; 12,13-17, 14-15
Matthæus 5,17-48
Lukas 10,25-37
Paulus brev til galaterne 3,21-29

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskere-laver-religi%C3%B8s-helgardering

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/p%C3%A5skeugen-dag-dag

Uddrag fra "Passion of Christ"
5 skarpe om Luther

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturmøder - Vesten og Islam (flerfagligt)

Historie:

I forløbet "Kulturmøder - Vesten og Islam" vil vi i historiedelen især arbejde med Islams og Mellemøstens historie, og fokusere på tidspunkter, hvor denne har været i berøring med Vesten, og hvordan globaliseringen har påvirket Mellemøsten.

Forløbet har arbejdet med følgende hovedproblemstillinger:
1. Hvordan opstod den muslimske verden?
2. Hvordan kunne de muslimske arabere underlægge sig så vældige landområder så hurtigt, som tilfældet var?
3. Hvordan iværksattes de kristne korstog, og hvilke følger havde de?
4. Og er det i det hele taget stadig relevant at diskutere korstogene i dag?
5. Hvad gjorde Mellemøsten til et centrum for storpolitiske konflikter i anden halvdel af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet?
6. Hvilke konsekvenser har dette haft for Danmark?

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Materiale:

Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", s. 103-121
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914", s. 321-353

Kilder:

"Al-Qaidas fundament" fra "Mellemøsten", s. 125-126
"PLOs nationalcharter" fra Jens Nauntofte: "Den palæstinensiske befrielseskamp". Gyldendal, 1971
Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970.
Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om ind-vandring i Berlingske Tidende 1976.

Bill Warner, PhD: Jihad vs Crusades.
https://www.youtube.com/watch?v=I_To-cV94Bo

Omfang: 90

RELIGION:

Dette forløb omkring Islam har taget udgangspunkt i den historiske baggrund for islams opståen. Klassen har efterfølgende set på forskellen mellem sunni og shia-islam og den historiske årsager for dette. Dette er blevet efterfulgt af en gennemgang af islamiske trosforestillinger på baggrund af koran og hadith tekster. Klassen har dernæst beskæftiget sig med den rituelle praksis indenfor Islam og de 5 søjler.
Forløbet har endvidere set på islam i en nutidig kontekst, hvor begreber som sharia og forskellige former for Islam har været omdrejningspunkt. Forløbet er blevet afsluttet ved analyse af konvertitter i det senmoderne samfund, hvor rambos model er blevet inddraget.  

- Islams formative periode
- Sunni og Shia
- De 5 søjler
- Islamiske trosforestillinger
- Sharia
- Senmoderne islam
- Hizb ut Tahrir vs Demokratiske muslimer
- Konvertitter og rambos model


https://www.avisen.dk/danske-konvertitter-er-haarde-islam-dyrkere_5396.aspx

Motzfeldt Dorte mfl (2012), Grundbogen til Religion C, 97-117
Esben Andreassen mfl (2010), Religion og kultur - en grundbog, 173-180
Mogensen, Mogens (2005), Når danskerne skifter tro, 34-35; 50-52; 61-63
Østergaard Kate (2006), Danske verdensreligioner, Islam, 210-211

Koran og hadithtekster:
Sura 20, 116-127
Sura 57, 1-7
Sura 50, 21-36
Hadith af An Nawawi, forty Hadith

Samfundsfag:

I forløbet omkring kultur har vi beskæftiget os med aktuelle tematikker vedrørende kulturmøder. Vi har vi beskæftiget os med integrationsteorierne pluralistisk integration, assimilation samt segregation. Vi har endvidere set på politiske partiers syn på integration. Til sidst har vi set på aktuelle cases med relevans for kulturmøder.  

Bjørnstrup Victor mfl. Netværkssamfundet, 41-57
Bülow, Morten, SamfNU c 43-47, 51-54
Bülow, Morten, SamfNU, 69-72
Boserup Oliver og Skov mfl, Samf på B, 76-78

Supplerende materiale findes under modulaktiviteterne.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden i Danmark (enkeltfagligt)

Dette forløb er optaktsforløb til elevernes HO - opgave i slutningen af skoleåret. Forløbet skal gøre eleverne klar til at skrive om emnet.

Fokus er i forløbet derfor både at få faglig viden om perioden, men også få eleverne trænet i at mestre at skrive historiefagligt, og at anvende historiefaglige begreber og teorier på forskelligt historisk materiale.

Problemstillinger i forløbet:
- Hvilken betydning havde Besættelsen på det danske samfund, og hvordan har Besættelsestiden påvirket vores nutidige opfattelse af Danmark og danskerne som nation og befolkning?

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- historiefaglige metoder
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiebrug og formidling

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Materiale:
- Bak, Sofie. Nazisme og Holocaust: 2023. Systime. Kapitlerne: 2 + 5 + 6.
- Bryld, Carl Johan. verden efter 1914. kapitel. årstal??
- Olesen, Niels Wium: ”Danmark besat” (kap. 3 + 5 + ”Modstanden militariseres” & ”Stikkerlikvideringer” (kap. 8) + kap. 11) [internet]. Systime, 2024. Tilgængelig her: https://historieportalen.systime.dk
- Sørensen J.: 2. Danmark besat – et overblik. I Modstandsbevægelsen + 5. Organisering, rekruttering og hjælp udefra. I Modstandsbevægelsen (udvalgte afsnit) + 6. Samarbejdspolitik under pres. I Modstandsbevægelsen (udvalgte afsnit) +  9. Bekæmpelsen af modstanden. I Modstandsbevægelsen (udvalgte afsnit) + 11. Befrielse og opgør – og betydningen. I Modstandsbevægelsen [Internet]. Aarhus: Systime; 2024 [citeret 8. maj 2024]. Tilgængelig her: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk

Kilder:
- Kirstine "Tulle" Fiil: Brev fra Tulle Fiil til Werner Best. Vestre Fængsel, 29. juni 1944. Frihedsmuseets Arkiv.
- Hansen, Gudrun: ”Odder-egnen”. Om livet i Hads Herred før og nu (1995) (beretning om besættelsen).
- Frihedsrådets pjece "Er De nazist?", december 1943.
- Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943.
. Modstandsmand Frode Jakobsens tale på Rådhuspladsen, 4. maj 1985.
- Bjarup Riis, Anne-Grethe: "Hvidstensgruppen" (2012)

Omfang: 150
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA

Behandler centrale problemer i amerikansk historie, samfund og religion, der er stadig relevant i den politiske debat
Herunder:
1. Centralstat vs. Delstater
2. Indvandring
3. Race
4. USA i verdenen

Fællesfaglige problemstillinger:
Hvordan har amerikansk nationalidentitet udviklet sig og hvor står den i dag?
Hvad er USA’s betydning i verdenen før og nu?
Hvordan har centrale konfliktlinjer i det amerikanske samfund påvirket nationens udvikling?

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning

Kernestof:

Historie:
-nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:

Bog: Hansen , Thor Banke & Sindberg,  Andreas Bonne: USA. Historie, samfund og religion (2017)
Kapitel 1.2 - De engelske kystkolonier i 16-1700-tallet
kapitel 1.3 - slaveri og borgerkrig
Fortsættes ....

Religion:

Samfundsfag:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier og sammenligning af politik og det politiske system i DK og USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SA. Økonomi - et spørgsmål om prioritering (EF)

Dette forløb er et enkeltfagligt forløb i samfundsfag c.

Eleverne har arbejdet med følgende overordnede problemstillinger:

- Hvad er en god samfundsøkonomi?

- Hvordan måler man en samfundsøkonomi?

- Hvilke økonomiske og politiske værktøjer kan og bør man anvende for at påvirke samfundsøkonomien og hvornår?

- Hvilke former for økonomisk politik kan påvirke økonomien op kort og langt sigt?

Kernestof:

- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

- kvantitativ og kvalitativ metode


Materiale:
Bülow m.fl: "SamfNu C", Systime, 2017, s.135-155

Supplerende materiale findes under modulerne i Lectio.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande

- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof

- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger

- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale

- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer