Holdet ReB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Niels Kristian Kragh
Hold 2025/ReB (ReB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Nordisk religion
Titel 3 Islam
Titel 4 Kristendom under inddragelse af Markusevangeliet
Titel 5 Hinduisme
Titel 6 Tilladte hjælpemidler
Titel 7 Religionskritik
Titel 8 Projekt
Titel 9 Opsummering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Forløbet har introduceret til Religion B, hvor vi har arbejdet med teoretiske og metodiske overvejelser i religionsfaget. Vi har her beskæftiget os med centrale begreber som myter, ritualer og overgangsritualer samt Smarts model. I forløbet har vi arbejdet med forskellige teorier om religion, herunder evolutionistiske tilgange, Émile Durkheim, Mircea Eliade og Friedrich Nietzsche. Forløbet fungerer som et grundlag for de øvrige forløb i faget.

- Durkheims teori om "helligt og profant"
- Van Genneps model for overgangsritualer
- Teori om religion (Evolutionisterne, Strauss, Eliade)
- Psykologiske tilgange til religion (Freud, Boyer)
- Moderne religionskritisk med Richard Dawkins som eksempel

Reimick, Sofie og Lene Madsen, Kultur og samfund, 41-43 (Smarts model)
Følner, H, S Lindhardt og B Lund (2002), Kuplen muren og graven, 25-26; 28 (Myter og ritualer)
Motzfeldt, Dorthe, (2010), Religion: Teori - fænomenologi - metode, 18-32; 108-109
Motzfeldt, (2015), Grundbogen til religion c, 245, 253-254, 257-258; 264-265; 268-269; 271,272
Sørensen, Jørgen Podemann, (2002), Skriftløse folks religioner, 84
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nordisk religion

Forløbet har taget udgangspunkt i trosforestillinger i nordisk religion hvor vi har inddraget begreber fra naturreligioner. Klassen har set på de forskellige guder og gudernes funktion indenfor nordisk religion og har, i den forbindelse, læst tekster omkring skabelsen og ragnarok. Vi har set på Kristendom i forhold til nordisk religion og på mødet mellem disse to religioner. Til sidst har vi set på moderne asatro under inddragelse af foreningen Forn Sidr. Forløbet har dermed givet eleverne mulighed for at arbejde med tekster, begreber og perspektiver på tværs af historiske og nutidige religiøse sammenhænge. Arbejdsformer har i dette forløb, som i de andre forløb, bestået af bl.a. tavlestyret lærerundervisning, gruppearbejde, fremlæggelser og skriveøvelser.

- Nordisk religion som naturreligion
- Mana og tabu
- Guder indenfor nordisk religion
- Trosforestillinger
- Skabelsen og ragnarok
- Kult og ofringer
- Asatro i en senmoderne kontekst (Forn sidr)

Hartvig Larsen, Uffe (1989), Naturfolk og deres religion, 21-31, 89-93, 110-115, 141-144, 227-228
Motzfeldt, Dorthe, (2010), Religion: Teori - fænomenologi - metode, 39-40; 49-50
Adam af Bremens krønike "Ofringerne i Uppsala"
Skabelsen og Ragnarok og Gylfes forblændelse i Leif Carlsen: Nordisk religion (1986), Musagets - 29-31 + 37-39, 52-53; 60
Uddrag om Balders død efter Snorres Edda.
Motzfeldt, Dorthe, (2012), Grundbogen til Religion C, 246-248


Artikler:
https://ugeavisen.dk/kolding/min-tro-guden-freja-guidede-rikke-til-kaerligheden
https://www.religion.dk/viden/visuel-guide-de-nordiske-guders-stamtr%C3%A6
https://www.religion.dk/yggdrasil
https://www.religion.dk/viden/hvad-er-asatro
https://stiften.dk/aarhus/praesten-der-forsagede-den-kristne-gud-og-valgte-odin
https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/peter-gider-ikke-jul-gaar-i-skoven-i-stedet#:~:text=M%C3%A5ske%20det%20ikke%20er%20hvad

Dokumentar: Afsnit af "Himlen over Danmark " om Asatro
                         Kort uddrag fra "Historien om Danmark" afsnit 3, Vikingetiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

I dette forløb har vi arbejdet med grundforestillinger og ritualer inden for islam, hvor vi har set på den formative periode i Islam og de fem søjler. Klassen har efterfølgende beskæftiget sig med sharia og forståelsen af dette begreb og er blevet introduceret til Jan Hjärpes model. Herefter har vi arbejdet med islam i det senmoderne samfund, herunder hvordan religionen kommer til udtryk i en globaliseret verden med fokus på konvertitter og udviklingen af religiøs identitet i en senmoderne kontekst. Afslutningsvis har klassen arbejdet med islam som modkultur. Forløbet har givet mulighed for at arbejde med religionsfaglige problemstillinger, anvende relevante begreber og metoder samt perspektivere islam til både klassiske og nutidige samfundsforhold.

- Koran og Hadith-tekster
- De fem søjler
- Sharia
- Jan Hjærpes model
- Det senmoderne samfund og teorier om dette
- Euroislam
- Rambos model (Konvertitter)  
- Islam som modkultur


Andreasen Esben, (2010) Religion og kultur, 173-180
Ketir Deniz, (2010), Klassisk og moderne Islam, 98-102; 137
Ketir Deniz, (2020), Klassisk og moderne Islam, 167-185; 237-244
Albinus, Rebecca, Religion lever (2007), Religion Lever, 107-116,
Dorte Motzfeldt, (2015), Grundbogen til religion c, 264-265


Sura 3,1-8
Sura 23,102-104
Sura 53,1-12
Fra: https://www.alislam.org/quran/Holy-Quran-Danish.pdf
Tekst 94 - Hadith nummer 42 - Allahs barmhjertighed (Korantekster)


Artikler:
https://www.religion.dk/synspunkt/synspunkt-sharia-er-foreneligt-med-europ%C3%A6iske-samfund
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-07-hizb-ut-tahrir-dansk-lovgivning-er-irrelevant-sharia-er-vigtigst
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-en-moske

Dokumentar:
Afsnit fra "De omvendte"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom under inddragelse af Markusevangeliet

Forløbet har taget udgangspunkt i den viden, eleverne har tilegnet sig gennem kristendomsforløbet på C-niveau med fokus på Jesus og reformationen, og har beskæftiget sig med læsning Markusevangeliet som et centralt element, hvormed det faglige krav om hovedværkslægning er blevet opfyldt. I den forbindelse har klassen også inddraget de øvrige evangelier. Klassen har læst Markusevangeliet i sin helhed og harm gennem analyse og fortolkning af tekster, arbejdet med nogle af de centrale tematikker, der kommer til udtryk i hovedværket. I forbindelse med lidelseshistorien har vi berørt de forskellige opfattelser af nadverlæren, man finder hos protestanter og katolikker. Afslutningsvis har vi arbejdet med forskellige kristne retninger og dermed beskæftiget os med kristendom i nutiden, herunder Pinsekirken og denne bevægelses karakteristika.


- Messiasforestillinger i Det Gamle Testamente
- Markusevangeliet i sin helhed
- Jesus og Farisæerne
- Den historiske Jesus
- Jesus som karismatisk leder  
- Evangeliegenren og de synoptiske evangelier
- Protestantismen og katolicismen inklusiv nadverlæren
- Kristne retninger indenfor Folekirken: Indre Mission og Grundtvigianisme
- Pinsekirken


Andreasen, Esben (2010), Religion og Kultur, 156-161
Lausten, Martin Schwarz, Martin Luthers reformatoriske kristendom, 127-129
Hvithamar, Annika, (2007), Danske Verdensreligioner, Kristendom, 9-10, 97-99
Pedersen, Bodil Junker (2017), Tekst om karisma fra "Begrebsnøglen til religion - teori og metode"
Motzfeldt, Dorthe, (2010), Religion: Teori - fænomenologi - metode, 108-109; 125-127
Motzfeldt, Dorthe, (2012), Grundbogen til Religion C, 259; 269


Bibelske tekster:
Esajas Bog 11
Jeremias, Bog 23,5-8
Hele Markusevangeliet
Matthæusevangeliet 1; 4,1-11  
Lukasevangeliet 4,1-13
Johannesevangeliet 1
Fra: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1

Artikler:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/jesus
https://www.bibelselskabet.dk/brevkassen-hvad-er-det-synoptiske-problem
https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/paaske/paaskens-dage
https://www.tvsyd.dk/syd-og-sonderjylland/homo-vielser-kan-give-flugt-fra-folkekirken
https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/alle-har-samme-ret-til-bryllup-i-folkekirken
https://www.folkekirken.dk/tro/reformation/hovedtanker/vigtige-ideer/daab-og-nadver
https://www.dr.dk/nyheder/udland/inden-laenge-valfarter-de-til-vatikanet-saadan-vaelges-en-ny-pave-efter-frans-doed
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-ti-bud-og-hvad-de-handler-om
https://dagbladet-holstebro-struer.dk/navne/mette-er-praest-i-pinsekirken-jeg-haaber-paa-at-jeg-lever-et-smittende-liv
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/pinsekirken-og-den-katolske-kirke-kaemper-om-den-kristne-sjael-i-afrika-og-latinamerika
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/det-vigtigste-vide-om-pinsekirken


Dokumentar af teologen Søren Holst om de kristne skrifter

Besøg i kirke ved julegudstjeneste og senere feltarbejde ved Finderup Kirke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hinduisme

I dette forløb har vi arbejdet med klassiske og moderne hinduistiske tekster og taget udgangspunkt i den historiske baggrund for hinduismen. Vi har beskæftiget os med centrale hinduistiske begreber som karma, samsara og moksha og hvorledes man kan undslippe frigøre sig fra samsara. Herefter er klassen blevet præsenteret for det hinduistiske gudesystem, og vi har set på nogle af guderne indenfor det polyteistiske pantenon. Vi har endvidere inddraget ISKCON (Hare Krishna bevægelsen) og set på de monoteistiske aspekter ved denne hinduistiske retning. Den rituelle praksis indenfor hinduismen (puja) er, i forbindelse med dette forløb, blevet berørt. Til sidst har klassen arbejdet med shaivisme og sat dette i forhold til vaishnavisme .

- Hinduismens historie
- Grundbegreber indenfor hinduisme (karma, samsara, moksha)
- Den polyteistiske gudeverden inklusive trimurti
- Bhagavat-gita og bhakti-traditionen
- Puja
- Hare Krishna bevægelsen (ISKCON)
- Wallis model
- Shaivisme
- Dialogcentret

Andreasen Esben mfl (2010), Religion og kultur, 39-44; 49-51
Poulsen, Allan, Hinduismen (2012), 147-48
Poulsen, Allan, Hinduismen (2022), 37-44, 64-65, 79-84; 144-48,
Jensen, Tim, Minoritetsreligioner, 21
Rothstein, Mikael, Gud er Blå 62-66

Tekster:
Rigveda - Purushahymnen fra siderne 225-226 i Allan Poulsen, (2022), Hindusimen
Uddrag fra Manus Lovbog fra siderne 226-228 i Allan Poulsen (2022), Hinduismen
Bhagavat Gita tekst A+B+E, fra siderne 126-129 i Allan Poulsen (2012), Hinduismen

Artikler og hjemmesider:

https://harekrishna.dk/prasadam-og-ofring-af-mad/
https://www.kristendom.dk/religion.dk/hinduguden-shiva-fejres-med-faste-og-hellige-mantraer
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dialogcentret-uden-aagaard



Dokumentar - Himlen over Danmark omkring hinduisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tilladte hjælpemidler

I må anvende bøger og noter, som ligger på jeres computer,
I må anvende slides
I må klikke ind på links jfr undervisningsbesrivelsen

I må IKKE klikke videre fra links
I må IKKE kommunikere med omverdenen
I må IKKE bruge google, AI eller lignende

Husk at download dokumenter og slides inden eksamen (Ligger under dokumenter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religionskritik

Dette forløb har taget udgangspunkt i den klassiske religionskritik med tænkere som Karl Marx, Friedrich Nietzsche og Ludwig Feuerbach. Vi har efterfølgende beskæftiget os med forholdet mellem religion og videnskab samt forskellige teorier omkring dette. Derefter har vi arbejdet med nyateisme med fokus på Richard Dawkins og Sam Harris, som klassen har læst originalsprogstekster af. Til sidst har klassen kigget på ateistisk og humanistisk samfund.


- Religionskritik og ateismebegrebet
- Klassiske religionskritikere: Marx, Nietzsche, Feuerbach
- Forholdet mellem religion og videnskab og teorier om dette
- Kreationisme
- Nyateisme (Richard Dawkins, Sam Harris)
- Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund som eksempler på moderne ateistiske og humanistiske organisationer


Fenger, Dorthe, Religionskritik (2024) 7-9; 96-98; 103; 110-115; 118; 125; 139
Dawkins, Richard (2006), The God Delusion, 315-318 - Læst på originalsprog
Harris, Sam (2007), The End Of Faith (2004), 108-110 - Læst på originalsprog

Artikler
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvem-var-friedrich-nietzsche
https://www.religion.dk/viden/hvad-er-den-nye-ateisme
https://pov.international/religionssatire-blomstrer-pa-nettet/
https://www.altinget.dk/artikel/faerre-boern-bliver-doebt-og-det-er-bare-dejligt


Uddrag fra filmen "Religion, roden til alt ondt" af Ricard Dawkins
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Projekt

For teori og metode kan introforløbet anbefales, men der ligger også noget i de andre forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer