|
Titel
2
|
2. Dokumentar og reality
Problemstillinger i forløbet:
- Hvordan adskiller fakta sig fra fiktion?
- Hvordan fortæller de klassiske tre dokumentargenrer?
- Hvordan forholder reality og dens undergenrer til fakta?
- Hvordan forholder deltagere i reality til frontstage/backstage?
Materiale:
Litteratur:
- Levende Billeder 3. udgave af Mimi Olsen og Hans Oluf Schou
- S. 199-209
- S. 240-241
- S. (Medier, identitet og selvfremstilling)
- Close-up af Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen, side 76-79
- Reality-TV af Anne Jerslev s. 83-85
- Lærerproducerede PowerPoints efter Markedet for TV-formater af Thomas Wedell-Wedellsborg, publiceret i MEDIEKULTUR 39
Omfang: ca. 20 normalsider
Citater fra:
- Barn af Eliten, DR, afsnit 1, 2024
- Historier fra en politistation, Lars Engels, DR, 2000
- Emilie Meng - en efterforskning går galt, DR, sæson 1, afsnit 3, 2019
- Bowling for Columbine, 2002
- Gift ved første blik (DK), sæson 11, afsnit 4
- Gift ved første blik USA, sæson 16, afsnit 9
- Fristet, sæson 2 afsnit 1
- Røverkøb i provinsen, sæson 1 afsnit 6, 2024
Hele afsnit af:
- Sporløs, sæson 2012, afsnit 2
- Paradise Hotel, sæson 30 afsnit 1
- Familien fra Bryggen, sæson 30 afsnit 1
- DR Explainer - Hvor går grænsen for reality? 2020
Vigtige begreber:
- Fakta
- Fiktion
- Autencititetsmarkør
- Autoritativ dokumentar
- Observerende dokumentar
- Deltalende dokumentar
- Poetisk dokumentar
- Reality
- Reality gameshow
- Reality magasinet
- Reality dokumentar
- Frontstage
- Backstage
- Middle region
- Celebrifisering
- Persona
- Minerva-modellen
- Papir format
- TV format-pakke
Kontekster:
- Fiktion og fakta
- Genre og grænser
- Formater på tværs af lande
- Målgrupper
- Frontstage/backstage
Faglige mål:
Teori og analyse
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Praksis
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
- arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen
- tilpasse udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal
- forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion.
Kernestof:
- filmiske og dramaturgiske virkemidler
- grundlæggende træk ved fakta og fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår
- centrale genrer, medier og medieplatforme
- film, tv og nyere mediers tværmediale samspil
- produktionstilrettelæggelse, herunder arbejde med mediefaglige værktøjer
optageprincipper og optageteknik
redigeringsprincipper og redigeringsteknik
distributionskanaler og delingsværktøjer.
|