|
Titel
1
|
Barndommens betydning
Formålet med dette forløb er at give eleverne et bredt kendskab til teorier og forskning om menneskets udvikling - dog med et overordnet fokus på barndommen og børns udvikling.
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan man sikrer et barn den bedst mulige udvikling med særligt fokus på, hvilken betydning de nære relationer spiller for vores udvikling i de tidligste barndomsår. Vi har undersøgt, hvad omsorg er, og hvordan man skaber god og tryg tilknytning – og hvad der sker, hvis man ikke får den omsorg, man har brug for (omsorgssvigt og reaktioner derpå). I denne sammenhæng har vi arbejdet med John Bowlsby tilknytningsteori, Mary Ainsworths tilknytningstyper og Daniels Sterns begreber om følelsesmæssig smitte, ansigtsduetter og affektiv afstemning samt typer af omsorgssvigt og Kari Killens oversigt om reaktioner derpå. I arbejdet med omsorgssvigt har vi inddraget begrebet resiliens for at få en forståelse for, hvorfor vi kan udvikle os hensigtsmæssigt til trods for omsorgssvigt.
Løbende har vi arbejdet med cases ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. Vi har blandt andet kigget på, hvordan man kan bruge systemteorien til at forklare, hvilke faktorer (systemniveauer), der spiller en væsentlig rolle i et barns udvikling, og hvordan man kan forsøge at gribe ind i disse systemer (intervenere) i forhold til at hjælpe en udviklingsproces i en mere hensigtsmæssig retning.
Den faglige begrebs- og teoriværktøjskasse:
- Den dynamiske systemteori
- Bowlbys tilknytningsteori (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning) + begreberne tilknytningsadfærd, udforskningsadfærd, tryg/sikker base og genkalde
- Ainsworths tilknytningstyper (tryg tilknytning, og de tre utrygge tilknytninger: ængstelig-afvisende tilknytning, ængstelig-ambivalent tilknytning og desorganiseret tilknytning)
- Tryghedscirklen
- Daniel Sterns begreber: ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte, affektiv afstemning og fejlafstemninger
- Typer af omsorgssvigt (vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb, seksuelle overgreb)
- Reaktioner på omsorgssvigt (kontaktforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, de overdrevent veltilpassede/voksne børn, hyperaktiv/destruktiv, ansvar – skyld – hemmeligholdelse)
- Resiliens (modstandsdygtighed)
Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
Materiale
Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens Veje”, 3. udgave, 1. oplag, siderne 100-102, 125-126
Riisager, Magnus (2021): ”PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau”, side 43-46, 57-62, 64-66, 94-95, 97-98
DR1-dokumentar (2018): ”Sådan overlever du en lortebarndom”
Youtubeklip: ”The Still Face Experiment”: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
Cases om Anne, Lene & Tanja, Allan & Michael
Mini-cases om Line & Peter, Morten, Jens, Maria, Jette og Lasse
Øvelsesteksten til problemstillinger: Dalgas, Julie: Uddrag af ”Lærer i opråb til forældrene: jeg har fået nok af jeres svar, når jeg skriver hjem om jeres børns dårlige opførsel”, Berlingske, 8. oktober 2019
Harlows studier af modersavn hos rhesusaber "Eksperiment med abeunger", Psykologiens veje – Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt
"Genetik og personlighed" Riisager, Magnus (2020): ”Grundbog til Psykologi C”, s. 48-49.
Cirka-omfang i sideantal: 75 sider
|