Holdet 2024 re/2n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Marianne Falck Villemoes
Hold 2024 re/2n (2n re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 INTRO OG BRILLEKURSUS (10% del 1)
Titel 2 KRISTENDOMMEN (35%)
Titel 3 ISLAM (30%)
Titel 4 BUDDHISMEN (25 %)
Titel 5 RELIGIONSPSYKOLOGI (10% del 2)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 INTRO OG BRILLEKURSUS (10% del 1)

INTRODUKTION TIL RELIGIONSFAGET

BRILLEKURSUS
in Grundbogen til Religion C, Lene Madsen et.al. Systime 2012-2015, s. 11-19:

Et introforløb til religionsfaglige grundbegreber og religion i det senmoderne samfund med udgangspunkt i Brillekursus fra Grundbogen til religion C. Forløbet hænger desuden også sammen med det afsluttende religonspsykologi-forløb.

Herunder fokus på

Religion i det senmoderne samfund
Fakta om religion i det senmoderne samfund
Hvad er religion?
Hvordan undersøger man religion?
Brillekursus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 KRISTENDOMMEN (35%)

KRISTENDOMMEN

Forløbet er opbygget omkring kristendommens centrale temaer i en kombination af en "indefra" progressiv gennemgang og et "udefra" kronologisk-historisk pespektiv. Hvert tema har sit baggrunddsstof til forståelse og belysning af de egentlige tekster, som i undervisningen også er perspektiveret til relevante aktuelle forhold og begivenheder.

Introduktion til fænomenologi (herunder myter, apokalyptik, ritualer, overgangsriter, offer) religionshistoriske grundbegreber, indefra/udefra, fundamentalisme,  og central viden om fagets identitet og metoder.

Læsning af tekster fra GT og NT, herunder fokus på syndefaldsmyten, løsningsmyten, pagterne, profeterne/profetierne,  messiasbegrebet, Jesu forkyndelse,  Jesu gerninger, næstekærlighedsbegrebet,  nadveren, Jesu død og opstandelse,  dåb og nadver, frelsesforståelse. Perspektivering til Lindhardts og Løgstrups teologi.

Konfessionerne (kristendommens hovedretninger) set i religionshistorisk perspektiv (Den romersk- katolsk kirke, Den ortodokse kirke og de protestantiske kirker)
Luther og opgøret med gerningsretfærdigheden.

Se nærmere nedenfor om de enkelte temaer.

MATERIALE:
RK: Religion og kultur – en grundbog. Esben Andreasen m.fl. Systime 3. udg. 2010
samt diverse supplerende baggrund, se forløbsbeskrivelsen.
Tekst: Bibelen 1992 / Bibelen online
samt diverse perspektiverende tekster, se forløbsbeskrivelsen.
Perspektiverende billeder: Skabelse / Syndefald / Jesu lidelse m. m.
Film: DR.DK 5 skarpe om Jesus. / om de kristne ritualer / om Luther.

1. SKABELSEN
Baggrund: RK s. 13n – 15n: Myter
RK s. 156 - 157n: Verdensbilledet. Gudsbegrebet. Skabelsesmyten
Myter + To sprog (in Jens T. Berthelsen m.fl.: Religion, Gyldendal 1985, s. 51-52 + 27)  
Tekst: 1. Mos. 1 + 2

2. SYNDEFALDET
Baggrund: RK s. 157 n - 158 m: Syndefaldsmyten
Fundamentalisme + Indefra eller udefra (in RK 2. udg. s. 269 ø + s. 275 – 276m)
Tekst:   1. Mos. 3

3. DEN JØDISKE PÅSKE
Baggrund: RK s.144-145m: Det gamle Israel og jødedommen
+ RK s. 23 m - 25 ø: Offer + RK s. 134 n om Påske (i jødedommen)
Tekst: 2. Mos. 12  

4. LOVEN - DE TI BUD
Baggrund: RK s. 15-17: Apokalyptik: kunsten at åbenbare
Tekst: 2. Mos. 19 + 20

5. MESSIANSKE FORESTILLINGER
Baggrund: RK s.143-147m: Hvad er kristendom? Det gamle Israel og jødedommen
GT – Tidslinie i klassen.
Tekst: Esajas 35 + Esajas fra Kap. 52,13 til Kap. 53,12 + Daniel 7, 9 -18
Luk. 4, 14-24 (med henvisningerne til Esajas 61,1ff + 11,2): Jesus i Synagogen
Esajas 7,14

6. JESU DÅB OG FRISTELSE
Baggrund: RK s. 147m – 148n: Jesus af Nazareth – Jesus Kristus
Tekst: Mark. 1, 1-22: Dåb, fristelse, discipelkaldelse mm.
Desuden fra synopsen s. 15-17:
Jesu dåb:  Matt. 3, 13-17 + Mark. 1,9-11 + Luk. 3,21-22
Jesu fristelser: Matt. 4,1-11 + Mark. 1,12-13 + Luk 4,1-13

7. JESU GERNINGER
Baggrund: Palæstina på Jesu tid. (in Poulsen, A. & Schouw-Madsen, J.
Kristendom i nutid. Gyldendal 1996, s. 140-142)
Tekst: Mark. 1,23 - 2,17: Helbredelser
Mark. 2,23 - 28: Aksplukningen på sabbatten
Mark. 3,1- 6: Manden med den visne hånd

8. JESU ORD: BJERGPRÆDIKENEN
Baggrund: RK s.169 – 170ø: Næstekærlighed
Tekst: Matt. 5: Uddrag af Bjergprædikenen
5 skarpe om Jesus. DR.DK
Baggrund: RK s. 163ø: Professoren, som afskaffede det evige liv
Perspektiv: P.G. Lindhardt: Kristendommen har ingen moral. (Forman. Den kristne religion s. 174)

9. JESU ORD: LIGNELSER
Baggrund: RK s. 164m – 165m: Løgstrups skabelsesteologi
RK s. 255m -257m: Interdependensetik: Løgstrup
Tekst: Mark. 4, 1-20: Sædemanden
Luk. 10, 25-37: Den barmhjertige samaritaner
Perspektiv:   K.E. Løgstrup: Den gyldne regel og næstekærligheden.
(Om Kristendommen, red. A. Sørensen, Gyldendal 1995, s. 234-237)

10. NADVEREN – EN KRISTEN RITE
Baggrund: RK s. 166m -168n: Dåb og Nadver. Overgangsriter.
RK s. 154: Kristendommens hovedretninger
5 skarpe om de kristne ritualer DR.DK
Tekst: Mark. 14, 12-26: Påskemåltidet og Nadverens indstiftelse                             
Thorkil Vanggaard: Messeofferet.
(in Religionerne, Jacobi og Josephsen, Munksgaard 1986, s. 241-242)

11.  KORSFÆSTELSEN OG OPSTANDELSEN
Baggrund: RK s. 148n – 150m: Jesus af Nazareth, fortsat.
RK s. 158m – 160m: Frelsesmyten: Jesu død og opstandelse
Tekst: Mark. 14, 27 - 16, 20 (inkl. 1. og 2. tilføjelse) + billeder diverse malere

12. DE FØRSTE MENIGHEDER
Baggrund: RK s. 150m – 152m: Efter opstandelsen – grundlæggelsen af den kristne kirke.
Frigørelsen fra jødedommen
RK s. 22-23: Overgangsriter
Tekst: Apostlenes Gerninger 9, 1-22: Paulus’ omvendelse + billede Caravaggio

13. KRISTENDOMMENS UDVIKLING
Baggrund: RK s. 152m – 155ø: Kristendommens udbredelse og hovedretninger.
http://www.kristendom.dk/artikel/266884:
Troens-hovedpersoner--Martin-Luther--1483-1546
Tekst:   Luther: Et opgør med gerningsretfærdigheden. (Religionerne. s. 242-244)
5 skarpe om Luther. DR.DK / ELLER
På sporet af Reformationen DR.DK 2017

Kristendommen og frelse - opsamling (ved repetition)
Baggrund: RK s. 160-161+166+170-172

Særlige fokuspunkter:
Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Projektarbejde

Herunder FF2 / SRO med engelsk og religion om Irland
med udgangspunkt i filmene Belfast eller The Magdalene Sisters
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 ISLAM (30%)

ISLAM   

Forløbet tager sit udgangspunkt i en præsentation af Muhammed-figuren som omdrejningspunkt for Islams historie og ritualer, og undersøger ritualernes historie og deres betydning som konkrete udtryk for Koranens og Hadithernes lære. Desuden også en særlig vinkel på europæisk og dansk Islam. Arbejdet er disponeret i temaer som også fremgår af oversigten nedenfor.

Fortsat anvendelse af fænomenologi, religionshistoriske grundbegreber, indefra/udefra, fundamentalisme.

Læsning af tekster fra Koranen og hadith,  herunder fokus på baggrund og historie, sammenhængen mellem de tre Abrahamreligioner (jødedommen, kristendommen og islam)
Iman (troen),  Muhammed, Muhammeds åbenbaringer, Muhammed som profeternes segl,  Koranens opfattelsen af treenighedsbegrebet i kristendommen.(monoteisme/polyteisme).
Religiøs praksis i de fem søjler, dogmatik og sharia.

At kunne anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

MATERIALE
RK: Religion og Kultur – en grundbog.  Esben Andreasen m.fl. 3. udg. Systime 2010
ISLAM: Islam - klassiske og nutidige kilder. Merete Munk og Cilla Transø, Pantheon 1995.
I klassen: Koranen i Einar Bergs norsk-arabiske udgave, Universitetsforlaget, Oslo 1989.
FILM: Hajj: Pilgrimsrejse til Mekka (BBC: Journey of a Lifetime, 2003)
Cairobilleder MV 2007
Diverse supplerende dokumenter.

1. INTRODUKTION, BAGGRUND OG HISTORIE
Baggrund: RK s. 173 - 176m: Den moderne verdens udfordringer. Levende islam. Islam som religion.
Tekst : Kaldelsen, Ibn Hisham, in Jan Hjärpe, Islam - lære og livsmønster, Gyldendal 1979, s 35-37.

2. KORANEN OG HADITH
Baggrund: RK s. 176m -178m Islam som religion, fortsat
Tekst: ISLAM s. 18: sura 97,1-5
sura 4,135
ISLAM s. 19: sura 56, 76-79
Hadith Bukhari: Koranens fortrin.
ISLAM s. 21: Hadith og Isnad.
En ortodoks ser på Koranen, Ahmad A. Galwash, tekst 25  
in Islam - tekster og stemmer fra den muslimske verden, Gyldendal 1980, s. 55.

3. MUHAMMED SOM PROFETERNES SEGL
Baggrund: RK s. 182 -183 m Iman (troen)
Tekst: ISLAM s. 84: sura 2,22 + 71 om Muhammed
sura 61,6 om Muhammed
ISLAM s. 85: Hadith Mishkat: Om profetens egenskaber.
ISLAM s. 70: sura 3,60 om Abraham
ISLAM s. 78: sura 4,169 om Jesus
ISLAM s. 80-81: sura 4,154-157 om Jesus
ISLAM s. 79-80: sura 19,16-37 om Maria og Jesus

4. RELIGIØS PRAKSIS: DE FEM SØJLER
Baggrund: Horisont – grundbog i religion. Gyldendal 2013: Islam. Kate Østergaard: Centrale ritualer s. 160 - 169

1. søjle TROSBEKENDELSEN
Tekst: ISLAM s. 25: sura 112,1-4
sura 33,40
ISLAM s. 26: sura 2,256
sura 87, 1-19

2. søjle BØNNEN
Tekst:   ISLAM s. 27: sura 1,1-6
ISLAM s. 27-28 sura 2, 1-172 (uddrag)
ISLAM s. 28: sura 5,8-9
ISLAM s. 30m: Hadith Bukhari/Bara bin Azib
Hadith Bukhari/ Abu Huraira

3. søjle ALMISSEN
Tekst:   ISLAM s. 31: sura 2,40-264 (uddrag) Hadith Bukhari / Abu Said
Hadith Bukhari / Abu Huraira  x 3

4. søjle FASTEN.
Tekst: ISLAM s. 33: sura 2, 179-183
ISLAM s. 34: Hadith Bukhari / Abu Huraira

5. søjle PILGRIMSFÆRDEN
Baggrund: For muslimske pilgrimme er hajj også et overgangsritual. Jannie Le Moigne. Religion.dk 24.9.2015
Axis mundi - verdens midte er mange steder. Anna Mogensen. Religion.dk 25.4.2007
Film: BBC dokumentar (2001)"Hajj - The Journey of a Lifetime". (60 min.) CFU
Tekst: ISLAM s. 32: sura 2,119-194 (uddrag)
sura 3, 90-93
ISLAM s. 33: Hadith Bukhari x 2

5. DOGMATIK, SHARIA OG SPISEREGLER
Baggrund: RK s. 187n -190n Islamisk dogmatik og teologi. Islamisk ret .
Tekst:   KOPI Sharia-retten og Islamisk lov, in Jan Hjärpe, Islam - en
verden i bevægelse, MS, 1989, s. 72-74.
ISLAM s. 92ø sura 2, 163-168 om spise
ISLAM s. 93n sura 2, 216 om drikke
sura 5,92
ISLAM s.  94ø sura 16,68-69
ISLAM s.  94m Hadith Muslim / Shaddad bin Aus om slagtning

6. TØRKLÆDE- OG KØNSROLLEDEBAT
Fra Jens Forman, Islam og muslimerne, Systime 2011:
Baggrund:   s. 49-51 om hijab og tørklædet i den muslimske verden + intro-teksten øverst s. 124.
Tekst: Tekst 23 s. 124 -125m: Koranen og Hadith om tørklædet
(sura 24,30-31 og  sura 33,32-33 + v. 53 + v. 59 samt 3 Hadither: Hadith Bukari: Abu Dawud
+ Tirmidhi: Mishkat al-Masabih + Tirmidhi: Abu Dawud og Ibn Majah - Mishkat al -Masabih)
Tekst 24 s.125-126: Tørklædet er malplaceret i Danmark. Aminah Tønnsen 2005
Tekst 25 s. 127-128: Uden tørklædet er Helvede nær. Sheik Raed Hlayhel, februar 2005

Perspektiv: Jens Forman: Positioner (idealtyper) – Islam, Kilde: Jens Forman, Islam og muslimerne (s. 59-70)

Tekst: ISLAM s. 102 sura 58
Hadith Ibn-Maja
sura 24, 3-5  (+ 30-32, rep.)

Perspektiv: Strudebilleder fra Fanø

7. ISLAMS FORGRENINGER OG UDBREDELSE
Baggrund: RK s.178m -181 Sunni og shia. Sufisme. Islam som kultur og civilisation.

8. ISLAM OG POLITIK - ISLAMISME
Baggrund: RK: s. 191-192: Islam og politisk ideologi
Tekst:    Jo mere I hader os, jo stærkere er vores tro, interview med Omar Bakri Muhammed, tekst 30 in Allan       Poulsen, Islamdebat, Systime 2008, s. 105-107.
Tekst: Samuel Paty er blevet Frankrigs symbol på ytringsfrihed. Birthe Pedersen. K.D: 17.10.2021
Tekst:   Homoseksuel imam: Islam er ikke en lov, men en spirituel idé. Britta Søndergaard. K.D.  14.1.2016
Perspektiv:   At fejre ikke-muslimers helligdage er ikke tilladt i Islam. Hizb ut Tahrir. 19.12.2014 +
Jeg synes ikke, det er svært at forene kristendom og islam. Sherin Kankan. Eurowoman 14.12.2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 BUDDHISMEN (25 %)

BUDDHISMEN     

I forløbet koncentrerer vi os om buddhismens centrale temaer som de fremgår af oversigten nedenfor. Vi anlægger en komparativ tilgang, og bruger det vi nu ved om andre religioner til at finde ligheder og forskelle i livs- og verdensopfattelsen. Vi ser på buddhismen i dens oprindelseslande såvel som i mødet med Vesten.

Læsning af tekster fra hinduismen, og dernæst buddhismen, Theravada og Mahayana.
Fokus på:
Baggrund og historie, hinduistiske forudsætninger, sammenhængen mellem de to retninger Theravada og Mahayana; Vajrayana
Buddha, Buddhas liv, Buddhalegenden, Buddhas lære (Dharma), karma, samsara, nirvana, de fire ædle sandheder, den otteledede vej, livshjulet, jeg-opfatttelsen (anatman),  tomhed.

Bodhisattvaer,  Bodhisattvaens medfølelse, karuna.

Det religiøse samfund (Sangha)
Heruder fokus på:
Munke, nonner, lægfolk, sanghaen i theravada-buddhismen, sanghaen i mahayana-buddhismen, arhat, bodhisattva, templer, tempelpræster, sila og dana, synkretisme, relikvier, bedehjul, bedeflag, pilgrimsfærd, helligdage, fester, socialt-engageret buddhisme

MATERIALE:
RK: Religion og kultur – en grundbog. Red. Esben Andreasen. 3.udg. Systime 2010.
Bay: Fremmede religioner i nutiden. Sv.Aage Bay. Gyldendal 1977.
Bruun: Buddhismen - tanker og livsformer. Jens Bruun, Christian Lindtner og Peter Boile Nielsen.   Gyldendal 1982.
Højholt: Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme. Lene Højholt. Munksgaard 1993.
DR.DK 5 skarpe om buddhismen
Små film på https://vimeo.com/godkarma : Bedeflag - Bodh Gaya - (Livshjulet)
Klip fra youtube om munkes tiggergang i Laos

1. HINDUISTISKE FORUDSÆTNINGER
Baggrund: Bay s. 38-43 n: Hinduismen.  Baggrunden. Upanishadernes mystik.
Tekst: Bay s. 137: Livspessimisme. Bay s. 138: Karma. Bay s. 138-139: Samsara.

2. BUDDHAS LIV
Baggrund: RK s. 59-62ø: Buddhismen. Buddha.
Tekst: Bay s. 168-176: Buddha-legenden: Fødsel og barndom. Ungdom og oplysning.
Perspektiv: Højholt s. 16-21: Om B-legenden. Dr. Mayas drøm. Buddhas vej til oplysning.

3. BUDDHAS LÆRE
Baggrund: RK s. 68-70 Læren (Dharma)
Tekst: Bay s. 177-178: Benarestalen. Bay s. 181-182: Buddhas Ildprædiken. Bay s. 188-189: De tre tilflugter.
Billede: RK s. 66: Livshjulet (se også kompendiet og nettet)

4. UDBREDELSE OG HOVEDRETNINGER
Baggrund: RK s. 62-63: Udbredelse.
RK s. 67-68ø: Fra skemaet over Theravada, Mahayana og Vajrayana. Højholt s. 79: Levende bodhisattvaer.
Tekst: Højholt s. 80: Bodhisattvaens eksempel og kollektiv frelse.
Bruun s. 101: Bodhisattvaens medfølelse.

5. DET RELIGIØSE SAMFUND
Baggrund: RK s. 70-76 Det religiøse samfund (Sangha)
Tekst: Thich Nhat Hanh: Meditationsøvelser 1, 2, 3 og 8. (in Bruun s. 67 f.)  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 RELIGIONSPSYKOLOGI (10% del 2)

RELIGIONSPSYKOLOGI   
Et afsluttende religionspsykologisk forløb, der både  knytter an til introforløbet, så de to forløb spejler hinanden, og som også fungerer som en repetition af centrale begreber. Her er vægten især på den oplevelsesmæssige dimension af religionen.

MATERIALE:
Bech: Religionspsykologi - et grænseland. Birgitte Bech. 1.udg. Systime 1989.
+ diverse, se nedenfor

1. MYSTIK.
Baggrund: Bech s. 51-52.
Tekst: Bech s. 53-54 : Tekst 13: A. Larsen: Om at se paradiset.

2. HJALMAR SUNDÉNS ROLLETEORI.
Baggrund: Bech s. 76-79.
Tekst: Bech s. 79-80: Tekst 21: Hjalmar Sundén om en døendes notat.

3. ATEISME, SJÆL OG HJERNE
Tekst: Ateist Stinus Lindgreen og teolog Morten Munchs svar på: Hvad er en sjæl - har vi én? Religion.dk. 28. marts 2011
Religion sidder flere steder i hjernen. Videnskab.dk. 6. april 2009

4. POESI OG ÅBENBARING.
Tekst: Kopi: Kaj Munk: Den blå anemone, 1943.
Benny Andersen : Widescreen, 1960.

OPSAMLING OG REPETITION
Baggrund : RK s. 31- 37: Oversigt over verdens religioner
RK s. 263-269: Religionsfagets metoder. Definitioner: Hvad er religion. En simpel religionsmodel. En kompleks religionsmodel. Analyse og fortolkning af tekster.

I samme tidsrum som klassen havde Religionspsykologi-forløbet, var vi i forbindelse med et FF3-forløb  i samarbejde med samfundsfag på besøg hos Scientology i København, hvor projektet var at lave en film om :
"Hvorfor vil Scientology løse samfunds problemer anderledes end den danske velfærdsstat?"
(I skal selve finde et problem, som Scientology vil løse. Så skal I sammenligne det med hvordan det danske samfund løser det. I skal enten anvende politik eller sociologi som teori og begreber)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde