Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
X - Roskilde Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Eva Gudmand Pedersen, Thine Hvid
|
Hold
|
2022 id/e (1e id, 2e id, 2e id (puljetid), 3e id, 3e id (puljetid))
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Opvarmning
I opvarmningsforløbet skal eleverne opnå en forståelse for opvarmningens betydning for efterfølgende aktiviteter, samt i slutningen af forløbet selv være i stand til at gennemføre og instruere i et opvarmningsprogram.
Eleverne skal desuden arbejde med musikforståelse - herunder takttælling og skal kunne anvende relevant musik i deres opvarmningsprogram.
Der udarbejdes gruppevis (5 personer) et opvarmningsprogram, som skal gennemføres under gruppens ledelse med resten af holdet.
Grupperne skal forud for fremvisning og afprøvning af deres opvarmningsprogram aflevere et skriftligt oplæg indeholdende:
- Redegørelse for programmets opbygning
- Redegørelse for de enkelte øvelser
- Kommentarer til musikvalg - herunder angivelse af taktslag
Hver afvikling afsluttes med en fælles evaluering af de enkelte opvarmningsprogrammer ud fra følgende parametre:
- Er de generelle principper for et opvarmningsprogram opfyldt?
- Er progressionen passende?
- Passer musik og bevægelser sammen?
- Hvordan formidles programmet?
- Var alle gruppemedlemmer aktive?
- Hvilke eventuelle ændringer ville kunne gøre programmet endnu bedre?
I forløbet har eleverne ligeledes fået en teoretisk introduktion til energiomsætningen, lungernes og hjertes opbygning og funktion.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Crossfit
Dette forløb er blevet afsluttet efter 3 modulers undervisning pga corona restriktioner.
I dette forløb skal eleven lære om Crossfit som idrætsdisciplin. Den praktiske del af forløbet er især centreret om de tekniske aspekter af disciplinen, hvor vi fokuserer på, kropsbeherskelse, høj funktionalitet og bevægelseskvalitet i de forskellige øvelser. Desuden arbejdes der efter at forbedre elevernes fysiske kapacitet.
Den teoretiske dimension indebærer et fokus på grundprincipperne for forskellige former for styrketræning. Det er væsentligt, at eleverne kan koble den teoretiske viden sammen med den udførte praksis.
Forløbet er organiseret over 7 moduler. Hvert modul har sit tema/fokus.
1 modul - introduktion til Crossfit, øvelser med egen kropsvægt og WOD-opbygning
2 modul - Kettlebell (Swings og snatch)
3 modul - Kettlebell fortsat (Turkish get up og snatch)
4 modul - Teori om styrketræning (Ingen idrætslokaler til rådighed)
5 modul - Styrkeløft (Dødløft + thurster)
6 modul - Styrkeløft (Hang power clean)
7 modul - ‘Open gym’ - eleverne udvælger 2 af ovenstående øvelser med kettlebell og 2 af ovenstående øvelser med stænger som de øver sig på og videofilmer
Læringsmål:
Kunne redegøre for relevante fagbegreber i forhold til styrketræning -maksimal styrke, eksplosiv styrke, muskelvækst, spændstighed og betydningen af gentagelser, sæt og pauser.
Kunne redegøre for træningsprincipper for crossfit og anvende denne viden i udarbejdelsen, gennemførelsen og evaluering af egen WOD (vi nåede ikke dette i praksis)
Kunne udføre de gennemgåede øvelser teknisk korrekt, med kropsbevidsthed og med høj bevægelseskvalitet
Indgå i samarbejdsrelationer om udførelsen af de forskellige øvelser
Opnå en høj fysisk kapacitet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Fodbold
I dette forløb blev eleverne introduceret i de basale tekniske og taktiske færdigheder. På den tekniske side drejede sig det om boldføring og boldkontrol og aflevering. På den taktiske side drejede sig det om spilbarhed, zoneopdækning vs. mandsopdækning og bandespil.
Forløbets fokus var på det dynamiske spil. De tekniske og taktiske færdigheder blev dog i hvert modul trænet i isolerede øvelser og spilnære situationer.
Tekniske færdigheder:
- Indersideafleveringer
- Tæmninger (inderside og underside)
- Skud på mål (inderside)
- Driblinger (yderside, inderside, underside)
Taktiske færdigheder:
- Forskellige forsvarsspil (mandsopdækning og zoneforsvar).
- Bandespil
Bedømmelseskriterierne var:
Forsvar:
Spiller...
- presser den boldførende modstander og provokerer fejl
- lukker spillerum (presser modstanderne uden bold, styrer modstanderen med bolden væk fra målet)
- kan erobre bolden
- arbejder med medspillerne
- hjælper medspillerne gennem en konstruktiv kommunikation
Angreb:
Spilleren...
- løber i det frie rum og er klar til at modtage bolden
- kan kontrollere bolden (også under pres)
- kan udspille modstanderen
- ser bedre positionerede spillere og afleverer bolden til dem
- kan score
- hjælper medspillerne med en konstruktiv kommunikation
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Hiphop
Formål:
I dette forløb skal eleven tilegne sig foreviste koreografier, derudover skal eleven selv arbejde med at lave hiphop-koreografi. Eleven skal i løbet af forløbet indlære nogle af de basic moves og udtryk, som man bruger i hiphop-dans og breakdance. I forløbet kommer Eleven til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, battles, poses og power moves, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.
Faglige mål:
At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved hiphop;
At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.
Evalueringskriterier (færdigheder):
Kropsbeherskelse, herunder: - Balance i freezes - Styrke til at udføre freezes samt vise poses og eventuelt power moves.
Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
indøve hiphoppens grundlæggende bevægelsesudtryk fx bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
Freestyle og kreativitet, herunder - Sammensætte øvede/kendte basis trin på en ny måde i en lille koreografi
En vis grad af freestyle/improvisation
Sammensætte bevægelser der tilgodeser Laban BESS forskellige kategorier
At eleverne kan følge rytmen i musikken–herunder begynde på 1-slaget.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Drejebog, hiphop
|
09-01-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Yoga
Formålet med forløbet i yoga er at præsentere yogaens forskellige aspekter med fokus på de fysiske stillinger (asanas), men derudover vil der også præsenteres arbejde med åndedrættet og afspænding. Der vil primært være fokus på hatha yoga, som arbejder med styrke, balance og bevægelighed i forskellige grundstillinger. I forhold til yogaarbejdet vil det primære fokus ligge på at kende til grundlæggende alignment-principper og kunne anvende den viden i arbejdet med stillingerne. Eleverne vil derudover også arbejde med: drejninger og vrid, balance og vejtræning (yin-yoga).
Eleverne afslutter forløbet med at lave deres egen serie, hvor de har fokus på at lave øvelser efter principperne og arbejde med naturlige overgange mellem stillinger. Eleverne skal fremlægge denne serie for en anden gruppe.
Forløbet teoretiske grundlag vil have udgangspunkt i nervesystemt, hvor eleverne skal kunne redegøre for yogaens indflydelse på hhv. det sympatiske og parasympatiske nervesystem.
Faglige mål
Teknisk at kunne udføre 8 grundstillinger (kriger 1, halvrygvridning, kat/ko, drejet trekant, træet, båden, ørnen og solen med vrid), samt solhilsen A/basis eller B/udvidet
Fysisk kapacitet: styrke, balance og bevægelighed inden for en række grundstillinger i yoga
Teoretisk og praktisk viden om yogaens principper med fokus på åndedrættets betydning
Udarbejdelse af mindre yogaprogram
Øget kropsbevidsthed
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs side 1-3 i dette dokument.
-
Modul 1 2024.docx
-
Øv din solhilsen hjemmefra: Solhilsen – Yoga i skolen med Alinea
-
Læs om yogaens indflydelse på nervesystemet:
-
Anna, Luna, Sofie R. og StormAlberte, Lærke og SaxoAndrea, Sara, Oscar og Maja Celia, Maria, Oskar og Valdemar Berfin, Dicte og Oliver K. Cezilie, Dina og WilliamEva, Lotta, Silas og SiljeZeynep, Sofie S. og MarcusIda, Liva og Oliver M.
-
I skal aflevere jeres yogafilm i jeres private mappe inden dette modul. Derudover skal I kunne instruere to andre grupper i jeres yogaserie.
-
Berfin tager snacks med til modulet.
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Spikeball
I spikeballforløbet har vi arbejdet med følgende tekniske færdigheder:
- Boldkontrol ved afleveringer
- Afleveringer
- Serv
- Servemodtagning
- Afslutninger (dropshot og smash)
Der er desuden arbejdet med taktiske færdigheder ift. placering ift. modspilleren og boldens bane. I undervisningen er der arbejdet med niveaudifferentiering, hvormed man har haft en fast makker i hvert modul.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Træningsprojektet
Forløbet er bygget op som et (individuelt) træningsprojekt, der har til hovedformål at forbedre din fysiske kondition og dermed din generelle træningstilstand og sundhed. I dette forløb vil rammen for projektet være løb og leg med fokus på at vække elevernes bevægelsesglæde. Dette er gjort med tanken om, at man forbedre sin fysiske kapacitet, hvis man øger sin bevægelsesglæde.
Træningsprojektet er af ca 8 ugers varighed, og skal hjælpe eleverne til at omsætte deres viden om kroppen og træning i praksis. Eleverne skal selv planlægge, gennemføre og evaluere et træningsprogram og derigennem komme i bedre fysisk form og øge deres sundhed. Afslutningsvis skal der udarbejdes en træningsrapport, hvor eleven skal være i stand til at evaluere på deres træningsforløb og de tilhørende testresultater.
Tiden mellem starttesten og den afsluttende test (coopertest) bruges til at gennemføre programmet. I løbet af disse uger fører eleverne en træningslogbog over forløbet af træningen, der dels beskriver træningstype- mængde og intensitet og dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet. Denne logbog vedlægges i den afsluttende træningsrapport. De praktiske idrætstimer skrives selvfølgelig ind i din træningsplan, så disse er en del af din træning – udover denne undervisning skal du regne med at bruge minimum 1,5 timer om ugen på at træne i din fritid (og gerne mere!).
I bedømmelsen af forløbet indgår en samlet vurdering af, i hvor høj grad du opfylder følgende mål:
- Din evne til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram
- Din evne til følge op på og løbende justere træningsprogrammet.
- Din løbende ajourføring af trænings-logbog.
- Din fysiske kapacitet
- Den teoretiske viden, som du viser i timerne omkring fysiologi og træningslære. Aerob og anaerob energiomsætning og træningsmetoder, træningsadaptationer og træthedsfaktorer under arbejde. Der inddrages desuden viden om løbeøkonomi.
- Den afsluttende rapport, hvor du skal kunne koble teoretisk viden med dit personlige træningsprogram med brug af faglig viden og terminologi.
Enkelte elever har haft andre fokusområder grundet skader.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Træningsprojekt 2023, indled..pptx
-
Eksempel på Evas træning under corona.docx
-
Dagens makkerpar:
-
Du skal have planlagt og gennemført 1-2 træninger inden dette modul. Fokus under træning: at du får din puls op (aerob træning).
-
Du skal aflevere din træningsplan for de første fire uger i dit portfolio i google drev (samme mappe som I afleverer videoer)
-
Læs/skim denne tekst om træningsplanlægning (dette er kort blevet gennemgået i oplægget): 1,5 Træningsplanlægning og målsætning (vejledning) (1).pdf
-
Læs denne tekst om aerob træning. Vigtige begreber: Kredsløbskondition, superkompensation, VO2-max, kondital, slagvolumen, træningspuls, udholdenhed.
-
Lav din træningsplan færdig!
-
Idag står den på selvtræning! I skal hjemmefra forberede ca. 30 minutters træning, som I kan lave på atletikbanen. I skal uploade denne træning under elevfeedback på modulet, så jeg kan se, hvad I skal lave. Vi mødes omklædt på atletikstadion kl. 10:
-
HUSK TØJ EFTER VEJRET!!!! DET ER EFTERÅR NU!
-
Afsnit
-
Læs teksten om sundhed i jeres kompendium.
-
Læs den sidste tekst om "Hvorfor dyrker så mange ikke idræt eller motion" i kompendiet.
-
Træningsprojekt 2024, afslut.pptx
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Step aerobic
Formål
Fokus vil være på at træne elevens
- Koordination
- rytmiske forståelse
- kropslige udtryk
- kondition og udholdenhed.
Forløbet vil indeholde opvarmningsøvelser, hvor kreativiteten får lov at blomstre, så formålet er også, at eleverne bliver i stand til selv at sammensætte små koreografier i stepaerobic.
Faglige mål - Hvad skal jeg kunne?
- Udføre de forskellige trin i stepaerobic
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (Eks. hele foden på, rank kropsholdning, stræk benene)
- fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med
- sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk
Indhold
Grundtrin og variationer i stepaerobic
Stepaerobic koreografier
Opbygning af koreografier fra simple bevægelser til udfordrende trin.
Samarbejde i grupper, hvor der tages højde for alle niveau. Eleverne laver afsluttende en serie, som de viser for resten af klassen.
Teori:
Eleverne bruger deres teoretiske viden fra træningsprojektet i forbindelse med step aerobic. Vi har koblet viden ift., hvordan man kan hhv. øge og sænke intentisiteten i step aerobic. Eleverne skal kunne se sammenhængen mellem step aerobic og aerob træning med fokus på følgende begreber:
- Aerob træning; kredsløbskondition
- Slagvolumen
- Minutvolumen
- puls og pulszoner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Les Lanciers
Eleverne lærer tur 1-5 i Les Lanciers.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Pickleball
Pickleball forløbethar haft en teoretisk og praktisk dimension. Den teoretiske har omhandlet kroppens nervesystem i forhold til at få en forståelse hvorfor det nogle gange er svært at begynde på nye sportsgrene men igennem øvelse bliver man bedre.
Materiale:
B for bedre idræt, 2 udgave, 2018. s. 132-134 + 136-137 + 140 142
Idræt B teori: s: 98-99, 109-110
Trivselskommissionsrapport 2024.
Faglige mål for forløbet:
Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil.
Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.
Tekniske delmål:
• I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag: serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob.
• Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling (åben i forhånd, lukket i baghånd).
Taktiske delmål:
• I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden.
• At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig.
• I rimelig grad at beherske simple slagserier.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954065",
"T": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954065",
"H": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954065"
}