Holdet 2022 SA/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022 SA/v (1v SA, 2v SA, 3v SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokratiske beslutningsporcesser og systemer
Titel 2 Økonom. sammenhænge, målkonflikter og nat. styring
Titel 3 Identitetsdannelse og socialisering
Titel 4 Social differentiering og kulturelle mønstre
Titel 5 Ideologier, skillelinjer, partier og vælgere
Titel 6 Markedsmekanismer, bæredygtighed og velfærd
Titel 7 Amerikansk præsidentvalg
Titel 8 Ny verdensorden?
Titel 9 Flerfagligt forløb om AI assistent
Titel 10 Hvor er EU på vej hen?
Titel 11 Udfordret demokrati?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokratiske beslutningsporcesser og systemer

Formålet med grundforløbet har været at tage afsæt i et snarligt kommende folketingsvalg- I den forbindelse har fokus været at introducere eleverne for politikdelen af samfundsfag og præsentere dem for delemner som eksempelvis demokrati, de klassiske hovedideologier, magtens tredeling, vælger- og partityper, mediernes rolle m.m. I introduktionen vil der blive lagt vægt på at eleverne tilegner sig en bred vifte af begreber samt introduceres for diverse modeller, som de selv skal applicere. Baggrunden for forløbet er efterårets folketingsvalg. Forløbet afsluttes med, at eleverne udarbejder partipræsentationer som de skal fremlægge for klassen.

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og dis¬kutere samfundsmæssige problemer.
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktu¬elle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpe¬midler.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Arbejdsformer:
- Klasseundervisning.
- Individuelt arbejde.
- Gruppearbejde.
- Elevoplæg.
- Læreroplæg.
- IT.

Grundbog:
Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke ”Luk samfundet op!”, København 2021, s. 100-166.
Diverse figurer og illustrationer.

Supplerende stof:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fra-i-dag-er-det-gratis-have-menstruation-i-skotland
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-09-09-soeren-pape-min-mand-har-sagt-ting-som-er-forkert
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-31-overblik-her-er-regeringens-finanslovsudspil-for-2023

TV-avisen DR1 kl. 18.30 september 2022: https://www.dr.dk/drtv/nyhederogdebat
Statsminister Mette Frederiksens åbningstale 4. oktober 2022 fra 17:45 min:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20221/salen/1.aspx?as=1

Endvidere er anvendt små film fra bl.a. Folketingets hjemmeside om emmer som magtens tredeling, Folketingets funktion, regeringen osv.
Valgdebat om folketingsvalget på skolen 26. oktober 2022 med en række forskellige folketingskandidater. Desuden som afrunding på forløbet udarbejdede eleverne partifremlæggelser med tilhørende opponentgrupper.

Omfang: ca. 80 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonom. sammenhænge, målkonflikter og nat. styring

Formålet med forløbet har været at introducere eleverne for makroøkonomiske sammenhænge. Udover at inddrage forskellige modeller og figurer, er eleverne blevet præsenteret for centrale økonomiske begreber og teorier.

Faglige mål:

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Arbejdsformer:

- Klasseundervisning.
- Individuelt arbejde.
- Gruppearbejde.
- Elevoplæg.
- Læreroplæg.
- IT.

Litteratur:
Grundbog: Lene Nibuhr Andersen et al. ”Økonomibogen”, København 2016, s. 82-173.

Supplerende stof:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/inflationen-buldrer-afsted-og-krisen-er-anderledes-end-dem-vi
https://www.dr.dk/nyheder/penge/inflationen-taber-fart-her-er-de-ting-som-er-blevet-billigere
https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidligere-finansminister-kritiserer-regeringens-bededags-trick
https://www.dr.dk/nyheder/penge/strejke-forlig-og-forhandlinger-hvad-gaar-overenskomster-ud-paa
https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidligere-finansminister-kritiserer-regeringens-bededags-trick

Podcastafsnit fra DRs serie Genstart, afsnittet ”Fattigtyverne”, 16. juni 2022.
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/genstart-fattigtyverne/id1500746737?i=1000566586135

Ligeledes er små film fra DRs hjemmeside blevet anvendt i undervisningen.
Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk blev anvendt.
Enkelte tabeller i Excel blev præsenteret, så eleverne kunne lave små øvelser med at indeksere tal.

Forskellige opgaver bl.a. om nytårstaler.

Omfang: 120 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse og socialisering


Formålet med forløbet har været at introducere eleverne for de processer, som danner og påvirker individet i senmoderniteten. I den sammenhæng har der indledningsvist været fokus på at karakterisere senmoderniteten og den periode med begrebsmæssige kendetegn, som indfanger beskrivelsen af den. Derudover er forskellige aspekter af livet i senmoderniteten blevet afdækket, hvilket er foregået ud fra forskellige teoretikere, modeller og begreber. Eksempelvis Giddens, Maffesoli, Ziehe, Bourdieu, Goffman m.fl. Ligeledes har eleverne stiftet bekendtskab med livsstile, sociale og kulturelle forskelle og har i den forbindelse arbejdet med forskellige måder at inddele befolkningen i forskellige segmenter. Det omfatter også sociale medier, identitet, socialisering, familie/ungdom, individualisering, social arv, Lars Denciks familietyper m.m.

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Arbejdsformer:
- Klasseundervisning.
- Individuelt arbejde.
- Gruppearbejde.
- Elevoplæg.
- Læreroplæg.
- IT.

Litteratur:
Brejnrod, Poul m.fl. ”Sociologi, viden, teori og metode”. København 2018, s. 35-49, 53-64, 83-96, 101-108, 154-167, 171-199 og 240-253.
Supplerende stof:
”Store bededag binder os sammen og styrker vores identitet”, Politiken 23. december 2022.
”Venskaber skabes oftest i ungdommen”, Kristeligt Dagblad 25. januar 2023.
”Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder”, Information 22. december 2016.
”Folkeskolen er et vigtigt element i processen til at blive mønsterbryder”, Folkeskolen.dk 19. oktober 2018.

Podcast ”24 spørgsmål til professoren. Få afkast på din kulturelle kapital”, Lone Frank Weekendavisen 6. februar 2023 https://www.weekendavisen.dk/podcast/24sporgsmaal

Små film bl.a. om Minervamodellen samt forskelligt statistisk materiale bl.a. fra ”Samfundsstatistik 2022”, København 2022, s. 36.

Gallups Kompastest.

Deadline DR2 ”Digital kokain”, interview med den amerikanske professor

Anna Lembke om sociale medier.

Dokumentarfilmen ”Blodets bånd” og begrebsmæssig analyse af denne.

Løbende er synopsisformen, notat- og hypotesegenren blevet introduceret.

Omfang: 130 sider.



Derudover har klassen deltaget i 2 workshops med Radius i samarbejde med danske, hvor fokus har været på politisk kommunikation, spin og branding.
Indhold
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Social differentiering og kulturelle mønstre

Formål
Formålet med forløbet er at bruge social differentiering som centralt begreb til at forstå baggrunden for mange af de politiske diskussioner, der finder sted i offentligheden og som føres med udgangspunkt i de politiske grundholdninger liberalisme, socialisme og konservatisme og livsformerne selvstændig, lønarbejder- og karrierelivsform.

Pointen er i den forbindelse, at selv om de danske politiske partier har tre forskellige ideologier som udgangspunkt, så argumenterer de i praksis stort set alle med udgangspunkt i den ideologiske forgrening socialliberalisme og et helt fjerde lighedsideal: chancelighed.

En anden væsentlig pointe er at mange politiske diskussioner, herunder diskussioner om hvordan man skal indrette et skattesystem, er knyttet både til de normer og værdier som man er vokset op med og til det forhold man har til arbejde som voksen. Det giver til sammen nogle kulturelle mønstre som kan gøre det svært for borgere at sætte sig ind i deres medborgeres livssituation, og disse mønstre vil ofte spille en lige så stor rolle for gensidig forståelse som f.eks. sprog gør for forskellige nationaliteter

Indhold
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politiske ideologier og skillelinjer
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Metode
Forløbet er empirisk orienteret, og der sigtes til at eleverne selv formulerer pointer og iattagelser ved at studere data som dels udleveres og som de dels undervises i selv at finde frem til i en database. Centralt i forløbet står begreberne socialklasse med sin inddeling af befolkningen på baggrund af økonomisk og kulturel kapital samt tilknytning til arbejdsmarkedet, social arv der er et udtryk for at børn gennem socialisering internaliserer forældres normer og værdier samt social mobilitet der er et udtryk for hvordan individer bryder med social arv i både positiv og negativ retning ('mønsterbrud').

Materiale
Ud over kernestof og supplerende stof også statistik fra statistikbanken.dk og IT til formidling og bearbejdning og til statistisk analyse. Hertil kommer materiale, som eleverne selv finder i forbindelse med deres projektarbejde

Evaluering
Forløbet evalueres gennem afleveringsopgaven 'Socialklasser og social arv'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mænd og kvinder 07-10-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologier, skillelinjer, partier og vælgere

Formål
Formålet med forløbet er at skærpe elevernes færdigheder i omhyggelig læsning og at eleverne får grundlæggende kendskab til parti- og vælgeradfærd, som det kommer til udtryk i dansk politik anno 2023.

Som litterære tekster indeholder politiske tekster mange lag, hvor det er nødvendigt at have både historisk og politologisk forforståelse for at kunne udlægge dem meningsfuldt. Kernestoffet i elevernes grundbog giver teoretisk set denne forforståelse, men kun hvis det bruges aktivt. Derfor læses i forløbet originaltekster som er forfattet i den samtid hvor de politiske idelogier liberalisme, konservatisme og socialisme og deres senere forgreninger hver især er opstået

Indhold
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande. herunder Danmark
Politisk meningsdannelse og medier
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund
Globalisering og samfundsudvikling
Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Samfundsforandringer
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Metode
Eleverne skal kunne anvende og kombinere viden fra politologi og sociologi til at undersøge forholdet mellem to centrale politiske aktører, nemlig de politiske partier og deres vælgere. Første del af forløbet er politologisk og om handler om hvilken rolle politiske partier spiller i det danske politiske system og hvordan de agerer. I forløbet lægges vægt på den unikke egenskab ved politiske partier sammenlignet med andre organisationer, at de både repræsenterer vælgerne OG styrer statens anliggende; altså er de blevet en slags bindeled og at de med tiden er de blevet et så centralt bindeled, at vi slet ikke kan forestille os et demokrati uden partier, selv der ikke står et ord om politiske partier i grundloven.

Der udarbejdes et skriftligt projekt i grupper, hvor hver gruppe fordyber sig i et dansk politisk parti og fremlægger for to andre grupper

I anden halvdel af forløbet hvor vi vender os mod vælgerne, kombinerer vi politologi og sociologi og undersøger hvem vælgerne er, hvilke vælgertyper der findes og hvad der har indflydelse på deres adfærd. Formålet er her, at eleverne skal kunne forklare, hvordan vælgeradfærd hænger sammen med samfundsudvikling og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Materiale
Ud over kernestof og supplerende stof også IT til formidling og bearbejdning, herunder statistisk analyse

Evaluering
Forløbet evalueres vha. skriftlige opgaver (s.d.) og prøver on location. Der lægges vægt på at kunne anvende viden om ideologi til at karakterisere en tekst
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mønsterbrud og social mobilitet 04-10-2023
Prøve i ideologier og skillelinjer 01-12-2023
Partier i Danmark 26-01-2024
Vælgeradfærd 15-03-2024
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Markedsmekanismer, bæredygtighed og velfærd

Formål
Formålet med forløbet er at introducere til de principper, som 1) ligger til grund for markedsøkonomien og 2) ligger til grund for opbygningen af en velfærdsstat. Hertil kommer kritik af de samme principper med fokus på eksternaliteter, bæredygtighed og feminisme. Forløbets omdrejningspunkt er det moderne Velfærdsdanmark, hvor vi sammenligner Danmark med velfærdssystemer i andre lande og undersøger, hvordan politiske grundholdninger som liberalisme, konservatisme og socialisme kan skinne igennem i politiske aktørers indstilling til velfærdsstaten. Det er en selvstændig pointe med forløbet, at ideologi hverken behøver være synlig, bevidst eller konsekvent. F.eks. er det muligt for flertallet af befolkningen i Velfærdsdanmark på en og samme tid at være liberale ved at slutte op om menneskerettighederne, socialister ved at forsvare den danske velfærdsmodel og konservative ved at slutte op om kongehuset. På den måde har det været muligt for samtlige regeringer i Danmark i de sidste 30 år både at være ideologisk socialliberale ved at bakke op om en universel velfærdsmodel samtidig med, at selvsamme regeringers økonomiske politik i samme periode i varierende omfang samtidig har været præget af neoliberalt inspireret uddannelses-, arbejdsmarkeds- og pengepolitik, bl.a. som følge af idéen om, at staten ikke bare er en velfærdsstat, men også en stat i konkurrence med andre stater om at kunne tiltrække flest mulige private investeringer.

Forløbet bygger videre på forløbet 'Økonomiske sammenhænge, målkonflikter og national styring'

Indhold
samfundsforandring
politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
politiske skillelinjer
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt

Metode
Forløbet er tilrettelagt deduktivt, dvs. først tages de rene principper, som de kendes fra økonomiske lærebøger, og efterfølgende knyttes principperne så til de politiske, miljømæssige og sociale realiteter

Materiale
Ud over kernestof og supplerende stof anvendes IT til informationssøgning, talbehandling, statistisk analyse og simulering af økonomiske sammenhænge

Evaluering
Forløbet evalueres løbende med skriftlige opgaver der har tilknytning til forløbet. I forløbet indgår desuden skriftlig årsprøve.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mellem universalisme og individualisme 28-05-2024
Velfærd fra vugge til grav 03-06-2024
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Amerikansk præsidentvalg

Faglige mål:
Undervisningen skal fremme elevernes almendannelse og studiekompetence. Almendannelsen fremmes ved at give dem viden og kundskaber om og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund.
Almendannelsen skal endvidere fremmes ved at give eleverne lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen.
I skal lære at undersøge og diskutere foreliggende løsninger på virkelighedsnære problemstillinger og anvender dette som afsæt til selv at udarbejde og diskutere egne løsningsforslag.
I skal kunne formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
Have viden om politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier samt politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd og demokratiopfattelser.

Nedslag med henblik på at vurdere, hvorvidt demokratiet er under pres.
Den amerikanske identitet
Det politiske system
De føderale institutioner
Partisystemet
Valgmetoder
Demokrater
Republikanere

Skriftlighed:
Notatgenren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ny verdensorden?

Med udgangspunkt i Grand Theory herunder Samuel Huntington, Francis Fukuyama, Amartya Sen og Robert Putnam undersøges, hvordan verden ser ud i en magtpolitisk kontekst. Der anlægges et regressivt blik for at kunne se frem. Er historien slut?
Fokus vil være på staternes og mål og midler i deres udenrigs- og sikkerhedspolitik for at kunne analysere, hvor verden er på vej hen og om der er brud med en unipolære verdensorden, herunder også hvilken rolle FN har i en multipolær verdensorden. Der arbejdes med aktøranalyser ud fra geopolitiske interesserer kapabiliteter, blød, hård og smart power.
Det vurderes endvidere om verden er på vej mod en ny kold krig?

Faglige mål:

– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
– Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Særfokus på skriftlighed:
At kunne skrive en SRP med høj faglighed.
International politik

– IP-teori
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– Aktører i det internationale system
– Magtforhold
– Sikkerhedspolitik
– Konflikter
– Integration i Europa og internationalt
– Stater som aktører
– Globalisering og samfundsudvikling
– Nationalisme og populisme som international tendens

Temaer:

• Globalisering
• Ny verdensorden
• Magtrelationer
• Aktøranalyser
• Internationale organisationer
• Deprivation og ulande
• Diversitet i et multietnisk samfund
• Verdensborgerskab

Udvalgte nedslag:
• Krigen i Ukraine
• Arktis
• Taiwan
• Israel


I forløbet indgår et projekt Danmark i verden med fokus på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2001 og frem. Projektet er ud fra egne problemstillinger og udarbejdet i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Flerfagligt forløb om AI assistent

Formål: 3-7 linjer
Et ultrakort forløb om brugen af AI i undervsiningen på tværs af fag.
Ud fra et dannelsesperspektiv om hvornår vi skal være kritiske og hvordan vi kan tjekke op på den viden, vi præsenteres for og ikke mindst, hvordan den er genereret.

Fag 1: Faglige mål:
Samfundsfag:
I forløbet har vi taget udgangspunkt i det igangværende forløb om En ny verdensorden? og her talt os ind i, hvordan vi får viden og kan opstille nysgerrige og kritiske sprøgsmål der kan svare på bekendtgørelsens faglige mål:
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
– Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


Fag 2: Faglige mål:


Fag 1: Materiale:

Fag 2: Materiale:

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.


1. Anvendelse af forskellige faglige metoder, her AI
4. Skriftlig og mundtlig formidling
5. Udvikling af løsningsforslag
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
E puribus unum 26-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hvor er EU på vej hen?

EU's historie, taktater og institutioner.
EU's opbygning og beslutningsprocesser.
Integrationsformer og grundholdninger til EU.
EU lukket eller åben klub?
Politiske integrationsteorier:
Føderalisme
Funktionalisme
Neofunktionalisme.
Transaktionsanalyse
Traditionalisme
Liberal intergovernmentalisme.
EU's politik områder:
Det indre marked.
ØMU
Landbrug
Klima
Migration.EU's medlemmer udenfor ØMU-samarbejde.
Demokratisk underskud.
EU som aktør i en verden med kompleks interdependens.


Faglige mål:
- At anvende og kombinere viden fra fagets dicipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå.
- At forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier.
- At forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- At undersøge og dokumentere et politik område, herunder betydningen af EU.
- At dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser.
- At formulere præcise faglige problemstillinger og konkludere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Udfordret demokrati?

Det danske demokrati


Med udgangspunkt i demokratiteori undersøges demokratiets tilstand i Danmark.
Vi arbejder med et snit fra de oprindelige demokratiske tanker til de illeberale demokratier ud fra Marlene Wind og Francis Fukuyama.

Hvem repræsenterer folket?
Populisme.
Markedspartier.
Hvem har magten, hvis demokratiet er under pres/udfordret?

Der arbejdes endvidere med partier og vælgere.
Vælgertilslutning.
Klasseinteresser/enkeltsager, issuevoting/classvoting, catch-all, medianvælgere, de store fortællingers død,
Valgsystemer.
Partiadfærd.
Kaare Strøm, Molin og Downs modeller.
Inglehardt og de postmaterielle værdier.

Har vi demokrati imorgen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer