Holdet 2o ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Brian Egede-Pedersen, Frederik Ferdinand, Niels E. Bjerrum, Niels Just Rasmussen, Tobias Østergaard Bang
Hold 2024 ks-o (1o ks, 1o ksh, 1o ksr, 1o kss, 2o ks, 2o ksh, 2o ksr, 2o kss)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forbrydelse og Straf
Titel 2 Kampen om historien - Vikingetiden og Besættelsen
Titel 3 KSS 1: Politik og ideologi
Titel 4 Introduktion til religion.
Titel 5 Nordisk religion.
Titel 6 Det gode Samfund - historiedelen
Titel 7 KSS 2: Det Gode Samfund
Titel 8 Kristendom (Det gode samfund)
Titel 9 KSS 3: Identitet i det senmoderne samfund
Titel 10 Det Onde Samfund
Titel 11 Hinduisme
Titel 12 KSS 4: Kulturmøder og kultursammenstød
Titel 13 Islam - kulturmøder og kultursammenstød
Titel 14 Kulturmøder og Kultursammenstød - historiedelen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forbrydelse og Straf

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne for historiefagets primære metoder, med et fokus på kildekritikken. Forløbet har herudover haft til formål at danne et overblik over perioder i danmarkshistorien, fra middelalderen og til i dag. Forløbet er blevet afsluttet med et besøg i retten der, udover at opfylde mål i pogrationsplanen for HF, har givet eleverne en nutidig kontekst for forløbets gennemgående tema.

Fokusområder:

Formålet med straf i middelalder, renæssance, oplysningstid og nutid
Middelaldersamfundets syn på mennesket, forbrydelse og straf
Renæssancens syn på mennesket, forbrydelse og straf
Oplysningstidens syn på mennesket, forbrydelse og straf
Menneskerettigheder
Fængsler i datid og nutid

Tekster

Giersing Sarah og Boritz Mette. Ret og rimeligt – forbrydelse og straf på enevældens tid. Nationalmuset, 2003. PDF. s. 4, 7-9.

Grubb Ulrik, Knud Helles og Bente Tomsen. OVERBLIK – verdenshistorie i korte træk. 1 udgave, 2. oplæg, Gyldendal, 2005. print. S. 45, 56 - 57, 59 – 60, 68, 73, 76-78, 102, 110,111, 122, 144.

Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere?, Pantheon 1996, s. 8-22, 27-31, 50-52
Nationalmuseet (red.). Renæssance i Europa og Danmark. Natmus.dk. web. '
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/renaessance-i-europa-og-danmark/


Materialer
Uddrag af fortalen til Jyske lov, i: Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere?, Pantheon 1996, s. 7

Uddrag af Jon Olafssons Oplevelser som Bøsseskytte under Christian IV, i: Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere?, Pantheon 1996, s. 13-15.

Uddrag af Francisco de Mirandas rejsedagbog 1787-1788, i: Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere?, Pantheon 1996, s. 32-36.

Institut for menneskerettigheder(red.). FN’s Torturkomite retter kritik mod Danmark.
Menneskeret.dk. web. FN’s Torturkomite retter kritik mod Danmark | Institut for Menneskerettigheder

Historielab(red.). Tema 1 - Slægt og Hævn, kilde 1 (Uddrag af Ravnkel Frøjsgodes Saga). Historielab.dk. web Kildebankstema om Slægt og hævn | Kildebank: Genforeningen

Historielab(red.). Tema 2 - kilde 5 (Kilde 5: Straffen for drab). Historielab.dk. web Kildebankstema om Lov, konge og Gud | Kildebank: Genforeningen

Ritzau /Nyheder (red.). Flere udskifter fængsel med elektronisk fodlænke. Ekstrabladet.dk. web. Flere udskifter fængsel med elektronisk fodlænke – Ekstra Bladet

Liv i renæssancen, afsnit 4: Maren Spliid (36 min):
https://www.youtube.com/watch?v=EmzqCsFnVS4

Film:

DR: Indefra med Anders Agger: Vestre Fængsel, afsnit 1 (36 minutter)
https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-vestre-faengsel-_1_3_-_-buret-inde-paa-8-kvm_357558

DR: Historiequizzen, 4. sæson. afsnit. 6: Horsens Statsfængsel (29 min) Historiequizzen: Sæson 5 – Horsens Statsfængsel | DRTV

DRSkole: Lov og Ret. (16 min.) Lov og ret | Historie Mellemtrin | DR

Netetik - Infofilm for Københavns Byret og Københavns Politi Netetik - Infofilm for Københavns Byret og Københavns Politi

Kernestof:
dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

Ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kampen om historien - Vikingetiden og Besættelsen

Forløbet har haft historiebrug og historiografi som omdrejningspunkt. Fokus har ligget på vikingetiden og besættelsestiden 1940-1945. Eleverne har arbejdet med samtidige kilder samt historiebrug fra 1800tallet og til i dag. Forløbet er blevet afsluttet med historieopgaven i 1.hf hvor de har lavet opgaven med udgangspunkt i dette forløb.

Materialer:
Kilder:
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003

Aarhus universitet.(red.) Kronik i Information, "Fogh dæmoniserer historien", 2003.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kronik-i-information-fogh-daemoniserer-historien-2003

Aarhus Universitet.(red). John af Wallingfords Krønike, ca. 1220.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/john-af-wallingfords-kroenike

Aarhus Universitet.(red). Pressemøde vedrørende Irak, 21. marts 2003
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/pressemoede-vedroerende-irak-210303

Morten Piil: Anmeldelse Hvidsten Gruppen, information 1. marts 2012.
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2012/02/hvidsten-gruppen

Vilhelm Buhls antisabotage 2. september 1942.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942

Tekster:

Aage Trommer, modstandsbevægelse (2. Verdenskrig)
https://lex.dk/modstandsbev%C3%A6gelse_-_2._Verdenskrig

Anna Bech Lund &Elena Nielsen, Hvidstengruppen 1943-1944
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hvidstengruppen-1/

Kristian Iversen, Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2.udg). Forlaget Columbus 2020, s. 12- 53, 97 -116, 123 - 128.

Laura Luise Berg og Lykke Jensen: Historiebrug af vikingetiden
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden

Peter Yding Brunbech: Besættelsestiden i eftertidens lys, 1945-:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/besaettelsestiden-i-eftertidens-lys-1

Peter Yding Brunbech: Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45


Film:
Hvidstensgruppen. (01:30:00 - 02:03:05)

Kernestof:
dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

Ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 KSS 1: Politik og ideologi

Eleverne lære ideologierne at kende gennem konkrete politiske temaer. Eleverne ser "Historien om Danmark" hvor klassekamp og ideologiernes fremkomst står tydelige. Eleverne lærer om fremkosten af værdipolitik og partiernes placeringer på den fordelings- og værdipolitiske skala ud fra temaer som skat og indvandringspolitik.
Vi diskutere partiernes udvikling fra klassepartier til catch-all partier og analyserer vha. Molins model hvilke årsager der kan ligge til grund for partiernes politiske dagsorden.
Eleverne får indblik i den parlamentariske styringskæde og det diskuteres hvorvidt andre aktører har betydning for beslutningsprocessen herunder store virksomheders betydning for loven om arveafgift. Eleverne undersøger selv lovgivningsprocessen vha. et konkret lovforslag herunder betydningen af organisationers høringssvar.


Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Politiske deltagelsesmuligheder og demokratiforståelser.
Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng.

Der er læst s. 100-151 i Luk Samfundet Op! 4. udgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Introduktion til religion.

Introduktion til religion.
Rent kontra Urent.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nordisk religion.

Grundbog: Nordisk religion (Leif Carlsen). Side 9-16, 27-47.

Emner:
Mana, Tabu, Noa navne.
Kultfest og ofringer.
Adam af Bremens beskrivelse af Templet i Uppsala i Sverige. Thor, Odin og Frey.
Cyklisk tid kontra liniær tidsopfattelse.
Skabelsesmyte (kosmologi), Undergangsmyte (Eskatologi).
Menneskets skabelse (Antropogonisk myte).
Overgangsritualer: Fødsel (navngivning), død (begravelse).
Skæbne tro og udøde.
Islandske Tekster:
Balders drømme. Odin og vølve. Odins jagt på at udsætte Ragnarok.  
Den højes tale. Praktiske Etik i Nordisk religion.
Rigs vandring. Social-klasserne i Nordisk religion.  
Tekster fra Saxo: Vermund og Uffe. Hvad anses for positive eller negative egenskaber.
Asatro i dagens Danmark. Forn Sidr.

Kilder:
Adam af Bremen: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking_dokumenter/Adam_af_Bremen_om_ofringerne_i_Uppsala1.pdf
Religion.dk om nordisk religion: https://www.religion.dk/leksikon/nordisk-religion
Balders drømme: https://heimskringla.no/wiki/Balders_dr%C3%B8mme
Den Højes tale: https://www.e-bachmann.dk/humor/havamal.shtml.dk
Rigs vandring: https://heimskringla.no/wiki/Rig-Sagnet
Vermund og uffe: https://heimskringla.no/wiki/Vermund_og_Uffe
Asatro: https://www.religion.dk/asatro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode Samfund - historiedelen

Forløbsplan det gode samfund

Forløbet ”Det gode samfund” har fokuseret på historien om tilblivelsen af Danmarks nuværende samfund. På den måde har forløbet været todelt, første del af forløbet har fokuseret på grundloven og tilblivelsen af det danske demokrati og den danske model. Anden del af forløbet har drejet sig om velfærdsstatens opståen. Forløbet har arbejdet i dybden med kildekritik og er på den måde blevet øvet med et mindre projekt hvor eleverne har arbejdet med en udleveret problemstilling som øvelse til KS interne prøve i afslutningen af 1.hf hvilket har konkluderet det samlede forløb.

Materialer
Kilder fra veje til velfærdsstaten
Kilde 5, 6,7,8,14,15,16, 20,21, 22, 23,24
Lex(red.) Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget. danmarkshistorien.lex.dk. web.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Augusta_Erichsens_beretning_om_Kanslergadeforliget
Danske taler(red.). Lars Løkkes grundlovstale 2015. dansketaler.dk. web.
Lars Løkke Rasmussens grundlovstale
Lex(red.). Der er et Yndigt Land" af Adam Oehlenschläger, 1819. lex.dk. web.
https://danmarkshistorien.lex.dk/%22Der_er_et_Yndigt_Land%22_af_Adam_Oehlenschl%C3%A4ger,_1819
Lex(red.). Kong Christian stod ved højen Mast" af Johannes Ewald, 1779. lex.dk. web.
https://danmarkshistorien.lex.dk/%22Kong_Christian_stod_ved_h%C3%B8jen_Mast%22_af_Johannes_Ewald,_1779
Lex(red.). Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (Den tappre Landsoldat), 1848. lex.dk. web.
Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (Den tappre Landsoldat), 1848 – Danmarkshistorien | Lex
Lex(red.). Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848. lex.dk. web.
Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848 – Danmarkshistorien | Lex
Rikke Baltzer. Feststemningen udebliver på stor mærkedag: Grundloven er under pres. Jydskevestkysten.dk,05-06-2022. web
https://jv.dk/debat/feststemningen-udebliver-paa-stor-maerkedag-grundloven-er-under-pres
Statsministeriet(red.). Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2014. stm.dk. web.
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2014 - Statsministeriet
Plakater/billeder
Socialdemokratisk pjece fra 1953; Et fremskridt i det danske folks historie i det danske folks historie… i pagt med fortiden. Veje til velfærdsstaten s. 74.
Konservativ valgplakat fra 1950 med et budskab om, at statens udgifter skal begrænses; Stop hullerne i statskassen, stem konservativt. Veje til velfærdsstaten s. 76.
Socialdemokratisk valgplakat fra 1945; Det gælder fremtiden børnenes vel. Nationalmuseet.
Valgplakat, Socialdemokratiet - Nationalmuseets Samlinger Online
Socialdemokratisk valgplakat fra 1934. Det gjorde Stauning for mig.
FHO(red.). Fagbevægelsens historie - store sejre. fho.dk. web.
https://fho.dk/kontakt/om-fh/saadan-blev-fagbevaegelsens-hovedorganisation-til/store-sejre-8-timers-arbejdsuge-og-ferie-med-loen/


Tekster
KS-Bogen s. 152-153
Veje til velfærdsstaten (kun kilder skrevet i kildelisten er blevet læst)
s. 22-28, 34-40, 42-48, 50-52, 54-61,64-66, 68-70, 72-86, 88- 99, 134-144.
Natmus(red). Den enevældige stat. Natmus.dk. web.
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1849/den-enevaeldige-stat/
Lex(red.). Junigrundloven 1849 og demokratiet. Lex.dk. web.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_1849_og_demokratiet
Lex(red.). Forfatningskampen. Lex.dk. web.
Forfatningskampen – Lex

YouTube
https://youtu.be/O8CfvHH7VOE?si=kTL_HJz_ggtpDgLM
Miniforedrag - den danske enevælde

Film/dokumentar:
DR-dokumentar: Christian 10. og de forsvundne fattigbreve 1. afsnit. (00:00:00) - (00:16:10)
Christian 10. og de forsvundne fattigbreve: Sæson 1 – Kristines mand drikker pengene op | DRTV
DR-dokumentar: Historien om Danmark 8. afsnit, 1 sæson. (00:05:00) - (00:22:10)
Historien om Danmark: Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV
DR-dokumentar: Historien om Danmark 10. afsnit, 1 sæson. Hele afsnittet.
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371

Kernestof:
dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

Ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 KSS 2: Det Gode Samfund

Eleverne introduceres til velfærdsmodellerne og de dilemmaer, som den danske velfærdsmodel står overfor og udfordringer og løsninger diskuteres, herunder forskellige strukturpolitiske virkemidler.
elever lærer om de økonomiske mål og økonomisk politik herunder finanspolitik og det diskuteres hvordan dansk økonomi kan forbedres.  Ideologier inddrages i denne sammenhæng.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Læst 168-195 i KS-bogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kristendom (Det gode samfund)

Grundbog: Ks-bogen 2. udgave side 196-233.

Emner:
Jesus liv. [1. eller 2. håndskilder].
Betydning af "Kristus".
Trosbekendelsen.
Treenigheden.
Frelse i Kristendommen.
Universel religion kontra etnisk religion.
Forskellige grupper af kristne kirker.
Biblen: Gammelt og Ny Testamente.
Betydning af "testamente" og "evangelium".
Læsning fundamentalistisk, symbolsk, allegorisk eller historisk-kritisk.

Kristendommens mytisk grundlag:
Kosmologi.
Antropogonisk myte -  Problemmyten med Adam, Eva og slangen.
Løsningsmyten - Jesus.

Den Historiske Jesus.
Hvad forkyndte Jesus.
Være et Godt Menneske.
De kristne samfund efter Jesus død.
Hvem afgør hvem som er kristne?
Skismer. Katolikker og Protestanter.
Luthers reformation.
Luthers slagord, gerningsretfærdighed, almindeligt præstedømme og 2-regimente lære.
Reformationen i Danmark.
Grundloven 1849.
Folkekirkens fløje - Indre Mission, Grundtviganisme, Tidehverv.
Etik og moral.
religiøs og verdslig etik.
Næstekærlighed.
Lykkeetik/Nytteetik/Konsekvensetik. [Jeremy Bentham]
Pligtetik [Immanuel Kant]
Situationsetik. [Knud Ejler Løgstrup].
Kristne og "det gode samfund".
Bjergprædiken.
Karl Marx religionskritik.
Et samfund (det danske) uden Gud?
Etik i det senmoderne samfund.
Aftraditionalisering.

Kilder:
1. Mosebog. kapitel 1-3. Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1 & https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/2 & https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/3

Johannes evangeliet kap 1 (vers 1-18). Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/1
Søren Krarup: Samvittigheden udgør ikke en højere lov. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/samvittigheden-udgr-ikke-en-hjere-lov
Bibelselskabet: Bjergprædiken på nudansk: https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-oversaettelser-den-nye-aftale-smagsproever/bjergpraedikenen-paa-nudansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 KSS 3: Identitet i det senmoderne samfund

Centralt for forløbet er identitetsdannelsen i det senmoderne. Struktur- og aktørbegret står centralt og vi diskuterer det senmoderne individs muligheder op imod de begrænsninger, der ligger i de sociale strukturer. Centrale sociologer er; Goffman, Giddens,  Ziehe og Beck.
Kernestoffet er:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Der er læst s. 29-43 og 52-78 i Luk Samfundet Op! 4. udgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det Onde Samfund

Forløbet arbejder videre med tab af rettigheder og hvordan det kan kulminere med folkedrab, ikke mindst Holocaust/Shoah. Der er blevet arbejdet med definitionen på folkedrabs udvikling i form af de fire trin beskrevet på Holocaust-museet i Budapest:
1: Udpeg en gruppe og marginalisér dem. 2: Tag rettigheder fra dem. 3: Tag værdighed fra dem. 4: Tag livet fra dem.
Forløbet inkluderede en studierejse til Budapest med besøg hos bl.a. en menneskerettighedsorganisation og byens Holocaust-museum. Elever, som ikke deltog på studieturen, undersøgte i stedet et andet folkedrab som perspektivering, og efter hjemkomst videndelte de to "hold" i klassen.
Forløbet blev afsluttet med en enkeltfaglig prøveeksamen.
Omfang: Ca. 60 sider.

Kernestof:
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Hinduisme

Grundbog: Christensen,V. & Fogde,H. & Jensen,K.: HINDUISME I FORTID OG NUTID side 12-13, 18-25, 27-29, 38-43, 50-55, 57-67, 109-115, 124-131.

Emner:
Arier, dravider, stammefolk.
Ariernes kultur. Positiv livsindstilling.
Veda'erne. Rigveda. Vedisk religion (2000-600 f. kr).
Hymner til vediske guder: Agni, Purusha, Soma.
Upanishade-tiden (fra 600 f. kr til 300 f. kr). Negativ livsindstilling.
Samsara (cycklus af evige genfødsler - reinkarnation).
Karma (handlinger).
Atman (individuelle upersonlige sjæl).
Brahman (upersonlig verdenssjæl).
Hinduismen.
Brahma, Vishnu, Shiva. [= Trimurti] - Skaber, Opretholder, Ødelægger.
Frelse kan opnåes gennem 3 metoder. [Frigørelse fra Samsara = Moksha/Nirvana].
a) Jnana marga/yoga
b) Bhakti marga/yoga
c) Karma marga/yoga
Bhagavad Gita: Samtale mellem helten Arjuna og hans vognstyrer (og gud) Krishna - om Karma Yoga.
Gandhis liv og religiøse holdninger.
Religionskonflikter i det moderne Indien [Hinduer, muslimer, kristne].
Hindunationalisme.
.

Kilder:
Indoeuropeans: https://www.sps186.org/downloads/basic/727208/ch3_1.pdf
Bhagavad Gita filmatiseret med engelske undertekster: fra ca. 5.30 til 11.10 min: https://www.youtube.com/watch?v=dyt2FkRN2TY
7.5 Hindunationalismens rødder: https://radikaliseringogterrorisme.systime.dk/index.php?id=215
Videnskabelige teorier om religion (Smart & Lincoln): https://religionb.systime.dk/?id=127
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 KSS 4: Kulturmøder og kultursammenstød

Integration og kulturmøde:
Vi undersøger hvordan og hvorfor mennesker grupperer sig som de gør - hvordan det står til med integrationen i Danmark og hvilke muligheder der er for, at integration finder sted.

Vi repeterer ideologierne og partiernes positioner på den værdi- og fordelingspolitiske akse, herunder deres syn på indvandring. Vi analyserer også partiernes holdning til indvandring ud fra Molins model.
Vi undersøger vha. Bourdieus begreber hvorfor folk grupperer sig som de gør og på hvilken måde deres Habitus formes af de tre former for kapital. Vi diskuterer hvor vidt vores liv formes af strukturerne eller mere af os selv som individ.
Vi undersøger hvordan vi socialiseres forskelligt eftersom hvilken kultur vi kommer fra og anvender bl.a. Hofstede til at analysere disse forskelle.


Vigtige begreber/teorier/modeller: Kulturel kode, socialisering, primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering. Hofstedes analysemodel, Etnocentrisme, integrationsbegreberne, ideologierne og deres syn på integration, værdipolitik/fordelingspolitik, Molins model, De tre identitetstyper (s.123), fordomme og stereotyper.

Der er læst s. 94-98 i Luk Samfundet Op! 3. udgave og s. 106-125 i KS-bogen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Islam - kulturmøder og kultursammenstød

Grundbog: KS bogen 2. udgave side 126-143.
Kompendium: Jens Forman. Muslimernes religion side 122-125, 132-134, 145-149, 161, 163-168.
Kompendium: Deniz Kitir. Klassisk og moderne islam side 107-108, 166-169, 170-178, 182-186.

Emner:
Muhammeds liv og hans betydning.
Koranen og hadiths introduceres.
Sharia.
Obligatoriske og ulovlige handlinger.
De 5 søjler.
Påklædning og spiseregler.
Hvad man tror på i Islam.
Gud [Allah], Profeterne, Bøgerne, Englene, Dommedag og genopstandelse, Forudbestemmelse.
Muslimers forskellige opfattelser om islam, demokrati og Sharia.
Jan Hjärpes model: Fundamentalister, Modernister, Sekularister og Traditionalister.
Shia Islams oprindelse.
Konflikten mellem Sunni og Shia Islam. Karbala slaget.
Iman - 12 retningen.
Iran - Præstestyret.
Al-Mahdi og Dommedag.
Muta-ægteskab [Tidsbegrænset].
FNs Menneskerettigheder kontra Muslimske Menneskerettigheder.
Individuelle kontra kollektive frihedsrettigheder.
Danske Værdier?
Islam fra socialkonstruktivistisk og fra essentialistisk synsvinkel.
Muslimsk indvandringshistorie til Danmark.
Konvertering til Islam.
Hvor religiøse er muslimer i Danmark.
Muslimer i Danmark - deres religiøsitet.
Forskellige muslimske religiøse organisationer i Danmark.
- "Islamisk Kulturcenter", "Islamisk Trossamfund", "Muslimernes Fællesråd", "Dansk Muslimsk Union".
Imamens funktion & Tyrkisk støtte (kontrol) af moskeer i Danmark.
Muslimske grupperinger i Danmark.
Om deltager-observation.
Kvalitativ metode [interview] og kvantitativ metode [spørgeskema].

Andre kilder:
Interviewmetoder - dataindsamling - spørgeskemaets opbygning: http://www.berg-marketing.dk/interviewmetoder.htm
2.3 Kvalitativ metode: https://metodenu.systime.dk/index.php?id=132
Deltagerobservation: https://innovation.sites.ku.dk/metode/deltagerobservation/
[NB: Ikke foretaget i praksis pga corona]
Indhold RedigérKernestof:
Forlaget Vandkunsten - Sura 2 (Koen) vers 219
Forlaget Vandkunsten - Sura 5 (Bordet) vers 90
Forlaget Vandkunsten - Sura 16 (Bierne) vers 67
Forlaget Vandkunsten - Sura 47 (Muhammad) vers 15
Forlaget Vandkunsten - Sura 83 (De karrige) vers 25
Madsen M., Frejbæk A. A., Johnsen H. F., Egede-Pedersen B., Pedersen M,. Mølbæk K. og Lauritsen M.-L. E.: KS-bogen, 2. udgave, Columbus; sider: 126-143
Mecca, an Islamic holy place in Saudi Arabia,
The Five Pillars of Islam Summary
Nasser speech in Egypt 1966
Forlaget Vandkunsten - Sura 24 (Lyset) vers 31
muslim_head_coverings
Dansk muslim: Pilgrimsrejsen ændrede mig for livet
Forlaget Vandkunsten - Sura 33 (Forbundsf�llerne) vers 59
Jan_Hjaerpes_model.docx
Islamic schools and branches - Wikipedia
Muhammeds slægtstræ.
Alis slægtstræ
Day of Ashoura marked in Karbala_2011
Tolv Imamer - Wikipedia, den frie encyklopædi
Who is "The Mahdi", and what"s his mission with Jesus? - Sayed Mohammed Baqer Al-Qazwini
How to perform a Muta (temporary marriage) contract
Ayatollah Khomeini Funeral
Slaget ved Karbala - Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Forman: Muslimernes religion side 122-125 & side 132-134.
Jens Forman: Muslimernes religion side 145-149 [det udleverede kompendium].
Forlaget Vandkunsten - Sura 5 (Bordet) vers 38
Forlaget Vandkunsten - Sura 5 (Bordet) vers 33
Forlaget Vandkunsten - Sura 9 (Omvendelse) vers 5
Forlaget Vandkunsten - Sura 9 (Omvendelse) vers 29
Forlaget Vandkunsten - Sura 24 (Lyset) vers 2
Forlaget Vandkunsten - Sura 4 (Kvinderne) vers 34
Jens Forman: Muslimernes religion side 161 + side 163-168.
Deniz Kitir: Klassisk og Moderne Islam. Side 107-108 + 166-169 [indtil "hvor religiøse er muslimer i Danmark"].
Deniz Kitir. Klassisk og Moderne Islam. Side 170-178. [Det udleverede kompendium]
Sufi
Devish
Ahmadiyya Islam
Deniz Kitir. Klassisk og Moderne Islam. Side 182-186. Det udleverede kompendium.
Interviewmetoder - dataindsamling - spørgeskemaets opbygning
2.3 Kvalitativ metode
Deltagerobservation – Værktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen
Hav lavet 10 spørgsmål [se sidste times forklaring], som en anden gruppe kan se igennem.
Fremlæggelsestider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kulturmøder og Kultursammenstød - historiedelen

Andet flerfaglige forløb.
Ligesom i det første bød historie på et dobbelt fokus: Et overordnet om mødet mellem Vesten og (Mellem)Østen fra Antikken til i dag og et mere specifikt om indvandringen til Danmark efter 1945 for at spille sammen med det fællesfaglige fokus på islam, integration og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Helt særfagligt arbejdede historie desuden med fjendebilleder og onlineekstremisme.
Omfang: Ca. 85 sider.

Kernestof:
dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde