Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Ea Thornæs Ankergren, Lene Møller Hansen, Søren Johannessen
Hold 2024 ks/r (1r ks-HI, 1r ks-re, 1r ks-sa, 2r ks-HI, 2r ks-re, 2r ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kronologiforløb
Titel 2 Dansk Vestindien (enkeltfagligt historie)
Titel 3 Forløb#1 Velfærd
Titel 4 Hinduisme (enkeltfagligt religion)
Titel 5 Demokrati - historie (flerfagligt + enkeltfagligt)
Titel 6 Demokrati og islam (re) enkeltfagligt+flerfagligt
Titel 7 Forløb#2 Demokrati (samf)
Titel 8 Hitlers vej til magten (enkeltfagligt historie)
Titel 9 Erfaringskristendom (re) enkeltfagligt
Titel 10 Forløb#3 Økonomiske prioriteringer
Titel 11 Kina - historie (flerfagligt + enkeltfagligt)
Titel 12 Kina - religion (flerfagligt + enkeltfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Vestindien (enkeltfagligt historie)

HISTORIEFAGLIG VIDEN:
-Danmark som kolonimagt i 1600-1700-1800-tallet.
-Danmarks mange kolonier, men med fokus på de tre øer i Dansk Vestindien.
-Kendetegn ved den historiske periode Kolonisering, som både var et dansk og europæisk fænomen: Efterspørgsel på råvarer som fx te, kakao, tobak og sukker.
-Den florissante/blomstrende handel=Nogle danskere tjente penge på koloniseringen fx Schimmelmann-familien.
-Trekantshandlen, herunder den transatlantiske slavehandel.
-Årsager til slavehandel og slaveri: Fx merkantilismen og hudfarve og magt.
-De slavegjortes forhold på hhv. slaveskibene, på slaveauktionerne og i Dansk Vestindien.
-De slavegjortes arbejdsfunktioner.
-Det sociale hierarki i Dansk Vestindien, og trusler og legemesstraffe som en måde at kontrollere de slavegjorte.
-Plantageejer Haagensen og Carstens syn på slavehandel og slaveri.
-Iserts og andres kritik af slavehandel og slaveri ud fra Oplysningstidens humanistiske ideer.
-Årsager til afskaffelse af slavehandel i 1792-1803.
-Oversigtigtligt om afskaffelse af slaveri i 1848 under guvernør Peter von Scholten.
-I danskmodulerne arbejdede eleverne med eftertidens debat om Danmark som koloniagt, herunder undskyldningsspørgsmålet.


HISTORIEFAGLIG METODE:
-Kildekritiske metodebegreber blev repeteret og anvendt i kildekritiske analyser fx metodebegreber som: Afsender, modtager, tendens (subjektiv eller objektiv), førstehåndskilde eller andenhåndskilde til, mikrohistorisk eller makrohistorisk perspektiv samt skelne mellem kilde og historisk fremstilling.
Eleverne øvede at lave kildekritisk introduktion.

-Oversigtligt om museologi. Eleverne blev bevidste om udstillingers subjektive tendens via valg af genstande samt tekst og lyd.

-Skal man dømme historien og fortiden med nutidens øjne? Historiker Bo Lidegaard siger nej.


EKSKURSIONER:
1q besøgte Nationalmuseets udstilling "Stemmer fra kolonierne" med fokus på Vestindien. Eleverne lavede en oversigtlig museologisk analyse ud fra problemstillingen: Hvilken fortælling om Danmarks kolonisering af de vestindiske øer formidles i Nationalmuseets udstilling “Stemmer fra kolonierne”? Vi fandt frem til, at mange stemmer er repræsentereret, både kvinder og mænds og plantageejeres og slavegjortes.

Samme dag besøgte eleverne flere steder i København, hvor man kan se, at Danmark har haft kolonier i Vestindien fx pakhuse, Peter Sukkertop-figuren, palæer bygget af de, der tjente penge på kolonierne samt Freedom-statuen af Bright Bimpong.

STUDIEKOMPETENCER KNYTTET TIL OPGAVESKRIVNING:
-Opbygge en stor opgave
-Formalia
-Litteratursøgning
-Skrive neutralt uden værdiladet sprogbrug

LÆREPLANEN:
Samspil med dansk-Historieopgaven (HO)
Som optakt til historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et relevant
emne samt elevernes udtryksfærdigheder. Historiefaget har her særligt fokus på:
̶ elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
̶ faglig opgaveskrivning, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
̶ historiefagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#1 Velfærd

Faglige fokus:
- De klassiske ideologier og deres forgreninger
- De tre velfærdsmodeller, hvordan de afspejler ideologierne og hvilke konsekvenser det har for borgerens muligheder
Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer:
- Den demografiske udfordring, forventningspresset, stigende individualisering
- Økonomisk globalisering, outsourcing, produktionsomkostninger, stordriftsfordele, social dumping
Mulige løsninger for velfærdsstaten
- Nedskæringsstrategien - udlicitering, brugerbetaling, empowerment
- Udvidelsesstrategien - øget arbejdsstyrken


Kernestof:
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng  
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduisme (enkeltfagligt religion)

Eleverne præsenteres for samt anvender basale religionsfaglige METODEbegreber:
-Indefra og udefra-synsvinkler
-Grader af religiøst engagement minimalisme-maksimalisme
-Elite og mainstream.

Ninian Smarts model om religionens 7 dimensioner, dvs. at alle religioner har myter, ritualer, etik, dogmer mv. Eleverne skrev noter om hinduismen ud fra noter, der var strukturerede efter Smarts model om 7 dimensioner.

Forløbets fokus er HINDUISMEN i Indien:
-Ritualer som puja, meditation, yoga og pilgrimsrejse til Ganges.
-Trosforestillinger/dogmer som synet på mennesket (kroppen som forgængelig og sjælen som evig), gudsopfattelsen, oversigtligt om frelsesveje samt frelse.
-Etik: Vi arbejdede med de 4 livsstadier.
-Kastesystemet.
-Guder som Brahma-Vishnu-Shiva (trimurti), Lakshmi, Ganga, Ganesha, Krishna

Faglige begreber som fx:
Atman, karma, reinkarnation, samsara, moksha, guru, askese, meditation, yoga, puja, do-ut-des, antropomorf, transcendent, darsana, tempel, avatar, åbenbaring/epifani, kastesystemet (herunder de 4 hovedkaster), kasteløs/urørlige, de 4 livsstadier, dharma/den hinduistiske lære, monoteisme, polyteisme.
-MYTE: Ætiologisk, eskatologi, privilegeret talesituation, mytiske forbilleder samt skabelsesmytebegreber som fx kosmogoni, teogoni og antropogoni (https://quizlet.com/dk/131173120/myte-fagbegreb-flash-cards/)
-RITUALER: Det rituelle plan, det mytiske plan, virkningens plan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati - historie (flerfagligt + enkeltfagligt)

Flerfagligt KS-forløb om demokrati - HISTORIEfagligt perspektiv:

HISTORIEFAGLIG VIDEN:
Demokrati er en styreform, som hylder den liberalistiske ideologis værdier.
Demokrati betyder folkestyre. Men hvilke dele af folket har adgang til den lovgivende magt?
Forløbet handlede om demokratiets historie, udvikling og udfordringer i Danmark med fokus på 1700-tallet til starten af 1900-tallet:

-ÅRSAGER til demokrati:

Vi fokuserede på følgende årsager til, at Danmark blev et demokrati med en grundlov/en fri forfatning i 1849:
Henrettelse af enevælden i Frankrig efter revolutionen i 1789.
Pres på den enevældige styreform.
Den franske menneskerettighedserklæring 1789.
Saloner og kaffehuse.
De rådgivende stænderforsamlinger 1834-1848.
Bønder/gårdmænd blev rigere=mere magtfulde.
Nationalliberale
Bondevennernes Selskab (1846): Samarbejde ml. bønder/rigmænd og nationalliberale for at afskaffe enevælden.
Aviser til at udbrede budskab: Fædrelandet og Almuevennen.

Oplysningstidens ideer om humanisme, menneskets lige og umistelige rettigheder, antropocentisk>teocentrisk mv.
Oplysningsfilosoffer med fokus på Montesquieu (Magtens tredeling), Voltaire (debat og retten til at være uenig) og Locke (medfødte rettigheder)
Orla Lehmann og kampen for at få afskaffet enevælden.
Den liberalistiske ideologi, herunder Nationalliberale.

-Samfundsklasser på land og by i 1800-tallet.

-BEGIVENHEDEN: Indførelse af den demokratiske styreform med Juni-Grundloven 1849:
Fredelig overgang fra enevælde til demokrati 1848-1849.
Grundloven skrives, Lehmann og Monrad spillede en stor rolle.
Juni-Grundloven vedtages 5. juni 1849:
Konstitutionelt monarki: Fri forfatning med en konge.
En fri forfatning med rettigheder som religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed mv.
Rigsdagen: Landsting og Folketing.
7 F'er havde ikke stemmeret. Smal stemmeret, dvs. 14-15%.

-Demokratiets UDVIKLING og UDFORDRINGER 1849-1915:
Stemmeret/valgret samt valgbarhed i 1849-1866-1915.
Oversigtligt om de 3 grundlove 1849-1866-1915 (og 4. og nuværende grundlov fra 1953, hvor Landstinget blev afskaffet).
1860: Orla Lehmann om, at magten tilkom ”de begavede, de dannede og de formuende” (Bøndernes indflydelse søges indskrænket).
1866-Grundloven: Kongen vælger 12 medlemmer til Landstinget (=eksempel på privilegeret valgret)
1866-1901: Forfatningskampen. Højre sidder hovedsageligt i Landstinget, Venstre hovedsageligt i Folketinget, Kongen vælger Højre-regeringer ((Bøndernes indflydelse søges indskrænket).´
1901: Parlamentarisme=regeringen afspejler flertallet i Folketinget.
1915: 2 F'er får stemmeret: Fruentimmere (kvinder) og folkehold (tjenestefolk). Privilegeret valgret til Landstinget afskaffes.

-Partisystemet: Højre-Venstre-Socialdemokratiet.

-Kvinders vej til demokratiet fra 1871-1915:
Flere rettigheder til kvinder.
Frederik og Mathilde Bajers kamp for kvinders stemmeret, herunder forslag i Folketinget 1886; forslaget blev nedstemt.
Foreninger og organisationer, der kæmpede for stemmeret til kvinder.
Flere rettigheder til kvinder gennem perioden fx mht. uddannelse.
1908: Kommunal stemmeret/valgret
1915: Politisk stemmeret/valgret til Rigsdagen.

Vi kom ind på argumenter for og imod kvinders stemmeret:
-Nogle argumenter for:
-Kvinder er hverken børn eller forbrydere, men mennesker.
-Kvindernes perspektiv er vigtig fx sundhedsvæsen, fattigvæsnet, pigeskoler.
-Nogle kvinder er også veluddannede.
-I lande som fx Finland og Norge havde kvinderne stemmeret.-Nogle argumenter imod:

Nogle argumenter imod:
-Kvindernes evner ligger indenfor husholdning, ikke indenfor politik.
-Kvindernes stemme er repræsenteret via det mandlige overhoved.
-Kvinderne er i deres følelses vold, er sensitive, og ufornuftige.
-Kvinderne er uudannede.
-Kvindernes hjerner er mindre end mænds=kvinder er dummere.

Kampen for stemmeret til kvinder - perspektivering til England: Suffragette og "Deeds Not Words". Forskel var fx: England: Kvinderne fik stemmeret senere end i Danmark, Kampen var præget af vold i England.

HISTORIEFAGLIG METODE:
Fortsat anvendelse fa kildekritikken.

STUDIEKOMPETENCER KNYTTET TIL FLERFAGLIG KS-EKSAMEN:
-Lave en synopsis.
-Besvare problemstillinger
-Lave et kort og struktureret mundtligt oplæg ved brug af talepapir.
-Indgå i en faglig dialog.
-Skelne mellem de tre ks-fags metoder og begreber.
-Møde tekster med faglig viden

LÆREPLANEN:
Kernestof:
-dansk historie og identitet nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag
-forskellige typer af årsagssammenhænge
-forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-historiefaglige metoder
(-historiebrug).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati og islam (re) enkeltfagligt+flerfagligt

RELIGIONSFAGLIG VIDEN:
Forløbet bestod af to dele, som hænger sammen:

1. del af forløbet: VIDEN OM ISLAM med fokus på trosartikler og ritualer.
-Oversigtligt om, hvordan islam opstod på den arabiske halvø i starten af 600-tallet.
-Trosartikler (=den dogmatiske dimension).
Vi fokuserede på:
Gudsopfattelsen: Monoteisme, barmhjertig, skaber, dommer. Forholdet mellem Gud og menneske.
Helligskrifter: Koranen og Hadith.
Engle.
Dommedag: Eskatologisk myte, tegn på dommedag, tro og gerninger, der kan føre til enten helvede eller paradis.
Profeter: Fokus på profeten Muhammed=sendebud.

-MYTEBEGREBER anvendt på Muhammeds natterejse og himmelfart.

-De 5 søjler (=den rituelle dimension)
Fokus var på trosbekendelsen, bøn, faste og hajj og i den forbindelse repetition og anvendelse af modellen om RITUALETS 3 PLANER.

-Forskellige måder at være muslim på: Maksimalist, minimalist, Hjärpes model - teokrati, sekularisme, modernist, traditionalist.

2. del af forløbet: ISLAM OG DEMOKRATI.
-Forskellige muslimske syn på styreformen demokrati i Danmark - stemme til valg eller ej?

-Islam og styreformer:
Demokrati, kalifat, teokrati.

-Ytringsfrihed (=en demokratisk ret) og religion i Danmark:
Formel ytringsfrihed: §77 i Grundloven.

Fokus på Karikaturkrisen/Tegningkrisen/Muhammedkrisen 2015-2016 og spændingsfeltet mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed.

-Religionsfrihed (= demokratisk ret) formelt og reelt i Danmark:
Formel religionsfrihed: §67 i Grundloven.
Reel religionsfrihed?

Case: Argumenter for og imod tørklædet/hijab.

Gennem hele forløbet øvede eleverne fortsat at lave RELIGIONSFAGLIGE METODEOVERVEJELSER: Indefra/udefra, elite/mainstream, maksimalist/minimalist.

EKSKURSIONER:
1r besøgte moskeen på Dortheavej i KBH NV: Det Islamiske Trossamfund (wakf), hvor eleverne hørte om islam i det danske samfund og blev vist rundt i moskeen.

LÆREPLANEN:
Kernestof religion.
-islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
-etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger  
-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
-religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#2 Demokrati (samf)

Formålet med forløbet er; at eleverne skal opnå en forståelse for forskellige styreformer, med fokus på demokrati, samt de rettigheder og pligter der er forbundet med demokratiet for både borger, politikere og medier.

Forløbet er startet induktivt med at diskutere og definere” hvad er demokrati?”. I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med forskellen på styreformer og hvordan demokrati i praksis er forskellig fra land til land mht. parlamentariske vs. præsidentielle systemer, valgmåder, positiv og negativ parlamentarisme.  Eleverne har undersøg de rettigheder, som de som borgere har, de muligheder man har for at deltage i demokratiet (statsborger vs. medborger) og diskuteret om man også har pligt til deltagelse, fx ved valgdeltagelse.
I forbindelse hermed diskuteres også den demokratiske dialog, intentionerne hvormed man indgår i en dialog og hvordan oplevelsen af anerkendelse (Honneth) er vigtig for at udvikle sig til en medborger frem for en modborger.
Afslutningsvis har vi undersøgt hvad mediernes rolle, muligheder og ansvar er i et demokrati.

Stikord til forløbet
• Empiriske og normative demokratiformer
• Den demokratiske dialog
• Styreformer (demokrati, autokrati og teokrati)
• Forskelle på det præsidentielle og parlamentariske system.
• Valgmåder: flertalsvalg i enkeltmandskredse (winner takes it all – USA) vs. forholdstalsvalg (afspejlingsteorien – DK)
• Eastons model af det politiske system
• Den parlamentariske styringskæde (normative vs empiriske)
• Positiv vs. negativ parlamentarisme
• Borgerrettigheder i et demokrati
• Lovgivningsprocessen
• Politiske rettigheder og muligheder for deltagelse (Græsrodsbevægelser, interesseorganisationer, politiske partier, borgerforslag – case: dukkeafbrænding)
• Mediernes rolle og ansvar
• Medborger vs. modborger – Axel Honneth
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hitlers vej til magten (enkeltfagligt historie)

I dette forløb har vi arbejdet med nazismen, holocaust og Hitlers vej til magten. Eleverne har arbejdet med Tyskland efter 1. Verdenskrig og set på, hvilken økonomisk situation landet var i efter Versaille-traktaten og hvilke konsekvenser den havde for landet som helhed. I den sammenhæng har vi også arbejdet med det tyske demokrati og Weimarrepublikken samt undersøgt den nazistiske ideologi, og hvilket menneskesyn og verdensbillede den gav udtryk for. Efter at have arbejdet med det og Hitlers magtovertagelse i 1933, har vi arbejdet med holocaust og hvordan nazismen fyldte i hverdagen for den enkelte tysker - herunder også Hitlerjugend/Jungvolk -  samt nazisternes syn på og behandling af jøder.
I forbindelse med vores arbejde med KZ-lejre har eleverne besøgt Neuengamme i Hamburg, da de var på studietur.
I arbejdet med holocaust har vi taget udgangspunkt i Stantons model over Folkedrab.

Kilder vi har arbejdet med:

Versailles-traktaten
Hitler om det ”Nationale” og det ”Sociale”
Partiprogrammet - De 25 punkter
En tysk skolepiges syn på jøderne
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
Nürnberglovene 1935
Antisemitisk billedbog, 1936. Fra ibog-verdenefter1914.systime.dk
Uddrag fra "Den evige jøde"
Filmen "Jojo Rabbit"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Erfaringskristendom (re) enkeltfagligt

Forløb om kristendom med fokus erfaringskristendommens grundlag i Biblens Nye Testamente og nutidige udtryk i pinsekirken og folkekirken.
Udgangspunkt i at religiøse erfaringer fylder mere i folkekirken end tidligere.

Religiøse erfaringer:
- Håndspålæggelse
- Helbredelse
- Bøn
- Åbenbaring
- Eksorcisme
- Dødeopvækkelse
- Mirakler
Både eksempler fra Biblens nye testamente og nutidens folkekirke og pinsekirke.

Vi kommer ind på, hvorfor folkekirkens medlemmer efterspørger religiøse erfaringer. I den forbindelse arbejder vi med den traditionelle folkekirke kristendom med fokus på ordet.

Folkekirkens rolle, organisering, medlemstal og rummelighed.
Pinsekirkens fokus på erfaringer med udgangspunkt i pinsemyten.

Den kristne gudsopfattelse. Monoteisme, treenighed, Jesu to-natur, Jesus som messias/frelser og genopstandelsesmyten/løsningsmyten.

Oversigtlig om forskelle på pinsekirke og folkekirke.

Forløbet blev afsluttet med en enkeltfaglig øveeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#3 Økonomiske prioriteringer

I dette forløb har vi arbejdet med dansk økonomi og økonomisk politik.

Forløbet undersøger: Hvilke prioriteringsudfordringer står det danske samfund overfor for at sikre et bæredygtigt samfund for næste generation?

Vi har kigget på de grundlæggende økonomiske sammenhænge (det økonomiske kredsløb) og de enkelte økonomiske mål – og centrale målkonflikter (herunder økonomisk vækst og inflation samt økonomisk vækst og bæredygtig udvikling). Vi har derudover set på, hvad politikerne egentlig kan gøre for at styre økonomien (herunder inflationen) gennem forskellige økonomiske politikker, så vel som prioriteringer.  
Til slut i forløbet har vi set på dansk økonomi i en klimakontekst og arbejdet med prioriteringen mellem økonomisk vækst og en bæredygtig fremtid, bl.a. via forbrugeradfærd.

Fagligt fokus
- Økonomiske mål
- Økonomisk politik; finanspol. og pengepol. (Vi nåede ikke strukturpolitik)
- Kredsløb og konjunkturer
- Bæredygtig vækst


Kernestof:
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fem fede dage 28-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina - historie (flerfagligt + enkeltfagligt)

Fokuspunkter:

Kina som kejserrige (frem til 1912):
Det himmelske mandat, den cykliske historieopfattelse,  konfucianismen, kejsermagten, embedsmændene/mandarinerne, eksamenssystemet, selvopfattelse: "riget i midten",
Kinas møde med vesten og imperialismen (1700-tallet og særligt 1800-tallet): Vesten overhaler Kina, vestens ekspansion, Opiumskrigene, Kina som halvkoloni, Taipingoprøret, fejlslagne reformer, kejserrigets fald, borgerkrig mellem kommunister og Goumindang.
Kina under kommunismen 1949 – nu: (Maoisme (1949-1976); Maos vej til magten, ideologi,  kollektivisering, Det store spring fremad, kulturrevolutionen,
Deng Xiaopings kommunisme med kinesiske særtræk (1978 til nu):  statskontrolleret kapitalisme, afkollektivisering, særlige økonomiske zoner, åbning af Kina mod omverdenen, et-barnspolitik, voksende ulighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kina - religion (flerfagligt + enkeltfagligt)

Enkeltfagligt og flerfagligt forløb i religion/ks om religionens rolle i nutidens Kina efter Maos styre, men også om ateismen under Maos styre fra 1949-1976.

Sekularisering i Kina:
-Den kommunistiske ideologi: Marx, religion som folkets opium, religionskritik, ateisme. sekularisering.
-Sekularisering og religionsforfølgelser under Mao fx på munkeklostre i starten af 1950erne og ødelæggelse under Kulturrevolutionen.
-I nutidens Kina: KKP's undertrykkelse og kontrol af muslimer og buddhisme. Eksempler på statens ødelæggelse af religiøse statuer og krav om, at religionerne skal underlægge sig de kommunistiske ideer fx ved at opsætte billeder af Xi i kirkerne.

Religionens rolle i Kina i dag:
-Begrænset religionsfrihed trods 5 tilladte religioner.
-Folkereligiøsitet, hvor elementer fra forskellige religioner blandes(=synkretisme). Vi fokuserede på genkomsten af konfucianismen og forfædredyrkelsen med fokus på Qingming-ritualet.
-Afsekularisering samtidig med sekularisering.

Konfucianismen:
Konfucianismens ideologi og etik (de 5 relationer) og betydning under Kejserdømmet og i dag under Xi. Vi kom også ind på nogle konfuzianistiske ritualer med fokus på forfædredyrkelse og dyrkelse af Konfucius.
-I nutidens Kina: Konfucianismens genkomst i fx skoler og statuer for at fjerne anomi: Konfucianismens etik om fx autoritet og harmoni som en del af Xi's nation building og kinesiske drøm.

Persondyrkelse af Mao:
-Maoisme (kommunisme, lighed, religionskritik, bondebefolkningen som ideal, retfærdighed, anti-kapitalisme).
-1949-1976: Fremstillinger af Mao i propagandaen: Fra lighed med folket til ophøjet i solen. Dyrkelse af Mao fx sang, og den lille røde.
-I nutidens Kina: Den røde turisme, statuer og mausolæet og en del af Xi's nation building og kinesiske drøm.

RELIGIONSFAGLIG METODE:
De samme metodebegreber, som i de øvrige forløb.

NOGLE CENTRALE FAGBEGREBER:
Synkretisme
Anomi
Religion som opium for folket
Ateisme
Sekularisering
Afsekularisering
Personkult
De 5 relationer
Religionsfrihed
Rød turisme
m.fl.

KS:
-Forløbet blev afsluttet med en øvelse af den flerfaglige ks-eksamen herunder synopsis og talepapir.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer