Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jacob Bay Jepsen, Morten Rudfeld Henriksen, Rasmus Buje Knudsen
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#2: Ung i dag
Titel 2 Forløb#3: Demokrati og Folketingsvalg
Titel 3 Ung i konkurrencestaten
Titel 4 Integration eller splittelse?
Titel 5 EU eller kaos?
Titel 6 Meningsmålinger og dansk politik
Titel 7 På vej mod en kinesisk verdensorden?
Titel 8 Er det liberale demokrati under pres?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#2: Ung i dag

I dette forløb har vi arbejdet med at undersøge, hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund. Vi har undersøgt hvordan identitet formes og påvirkes hos individer i forskellige samfundsformer og hvordan unge i dag påvirkes af sociale medier. Vi har undersøgt hvordan unge trives i dag og diskuteret hvad der kan ligge bag, at mange i dag siger, at de ikke trives.


Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.




Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data


Begreber:
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Tertiær socialisering
Dobbelt- og multisocialisering
Social norm
Sanktioner
Social arena
Social rolle
Det traditionelle samfund
Det moderne samfund
Det senmoderne samfund
Ydrestyret individ
Indrestyret individ
Gruppestyret individ
Individualisering
Aftraditionalisering
Øget refleksivitet
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Formbarhed
Kulturel frisættelse
Ontologisk usikkerhed
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering
Jeg-identitet
Personlig identitet
Social identitet
Kollektiv identitet
Social gruppe
Face
Setting
Frontstage
Backstage
Middle region
Præstationssamfund
Accelerationssamfund
Fremmedgørelse
Risikosamfund
Valgbiografi
Institutionaliseret individualisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Forløb#3: Demokrati og Folketingsvalg

I dette forløb har vi arbejdet med det nyligt overståede folketingsvalg i 2022. Vi har undersøgt hvordan det danske demokrati og politiske system er opbygget. Vi har undersøgt hvordan valgresultatet blev samt hvorfor der efterfølgende blev dannet en bred regering hen over midten. Vi har arbejdet med partiadfærd og hvorfor politikere agere som de gør, og til sidst har vi lavet et projekt om valgkampe.


Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Begreber:
Demokrati
Autokrati
Teokrati
Direkte demokrati
Indirekte/repræsentativt demokrati
Præsidentielt system
Parlamentarisk system
Forholdstalsvalg
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Den parlamentariske styringskæde (normativ og praksisnær udgave)
Regering
Forvaltning
Folketing
Borgerne
Den lovgivende magt
Den udøvende magt
Den dømmende magt
Folketingsvalg
Spærregrænse
Forholdstalsvalg
Kredsmandater
Tillægsmadater
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Den politiske dagsorden
Kernevælger
Marginalvælger
Class-voting
Issue-voting
Issue ownership
Vælgervandring
Jordskredsvalget
Molins model
Interessefaktor
Opinionsfaktor
Parlamentarisk faktor
Personfaktor
Anthony Downs medianvælgerteori
Medianvælger
Kaare Strøms model for partiadfærd
Office-seeking
Policy-seeking
Vote-seeking
Etpartiregering
Flerpartiregering
Mindretalsregering
Koalitionsregering
Regeringsparti
Støtteparti (parlamentarisk grundlag)
Oppositionsparti
Negativ parlamentarisme
Positiv parlamentarisme
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrati

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf Aflevering 1 - 1b 18-01-2023
Samf aflevering 2 - 1b 27-03-2023
Valgkampsprojekt 07-05-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i konkurrencestaten

Forløbets tema handler om effekterne af krydspresset mellem et konkurrende arbejdsmarket og politiske prioriteringer på unge mennesker i Danmark.

Forløbet har taget udgangspunkt i en gennemgang af grundlæggende økonomisk kernestof, herunder:

- markedsmekanismen
- de økonomiske mål
- det økonomiske kredsløb & multiplikatoreffekten
- finanspolitik
- strukturpolitik

Dernæst har forløbet stillet fokus på unge i konkurrencestaten og gennemgået:

- velfærdsmodeller
- arbejdsmarkedsforhold
- sociologiske perspektiver (Marx, Durkheim, Weber, Honneth, Giddens, Bourdieu, Goffmann & Meyrowitz)
- arbejdsløshed og arbejdskraft mht. løndannelse
- arbejdsmarkedspolitik
- flexicurity
- mulige årsager til unges mistrivsel?
- velfærdsstat vs. konkurrencestat

Forløbet lægger op til en diskussion af, hvorfor unge mistrives og i hvor høj grad, det skyldes økonomiske nødvendigheder i form af f.eks. øget konkurrence og/eller om det er tale om resultatet af politiske prioriteringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Integration eller splittelse?

Integration eller splittelse?
Forløbet bygger ovenpå, at eleverne i 1g har tilegnet sig en generel sociologisk forståelse (forløbet "Ung i dag"), hvilket lægger et fundament for indeværende forløb, der aktualiserer spørgsmål vedr. migration og integration ved hyper-aktuelt at tage afsæt i konflikten mellem Israel og Palæstina og hvordan denne påvirker integrationen i det danske samfund? Forløbet har dog særligt rettet fokus på konfliktens betydning for nationale forhold. Eleverne har beskæftiget sig med den danske udlændinge- og integrationspolitik – herunder kriterier for en vellykket integration, årsager til migration, forskellige syn på kulturel sameksistens (Huntington vs. Giddens), parallelsamfund, radikalisering samt Honneths tre former for anerkendelse. Forløbets betragtninger vedr. migration og integration kan ligeledes til begreberne aktør og struktur, som eleverne mere dybdegående har arbejdet med i 3g og som også indgår i indeværende forløb.


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU eller kaos?

Forløbet har taget afsæt i hhv. det danske medlemskab af EF/EU samt de oprindelige tanker med det europæiske samarbejde. Herefter er der set på EU som politiske system, og der er inddraget teorier vedr. integration i Europa.

Her har vi set på EU's institutioner (Kommission, Ministerråd, Parlament, EU-domstol, Europæiske Råd) og landenes integration og disintegration i EU. I forlængelse heraf har vi se på IP teorierne Idealisme og realisme og på deres ”slægtninge” i EU-sammenhæng integrationsteorierne i EU sammenhæng Føderalisme, (Neo-) Funktionalisme, Intergovernmentalisme og Marxisme.

Dette har dannet grund for, at forløbet er gået mere i dybden med det indre marked, Brexit (SRO-fokus), den fælles asyl- og migrationspoltiik, samt gældsproblemerne i Syd og særligt de udfordringer, der har knyttet sig til et Ungarn, der ikke altid har ønsket at leve op til de retsstatsprincipper, som andre medlemslande tager for givet. Fokus har således kredset om, hvilket fælles EU, der er muligt, når det europæiske samarbejde stilles overfor forskellige udfordringer og demokratiske værdier på tværs af landene varierer?

Nøgleord
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- analyseniveauer og staters adfærd
- begreber om sikkerhed og trusler
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme, marxisme
IP-teorier: Realisme og idealisme (liberalisme)
EU’s indre marked, de fire friheder
Valutasamarbejde, ØMU, konvergenskrav

Kernestof
Økonomiske styringsprincipper (valutakurspolitik)
Globalisering og samfundsudvikling
Forskellige typer politiske systemer, herunder EU
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Meningsmålinger og dansk politik

Forløbet er skræddersyet til at arbejde fokuseret med udregning og fortolkning af statistisk usikkerhed på meningsmålinger i dansk politik.

Udover at udregne og fortolke konfidensintervaller har eleverne repeteret ideologier, partiædfærd og vælgeradfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 På vej mod en kinesisk verdensorden?

PÅ VEJ MOD EN KINESISK VERDENSORDEN?

Med afsæt i begreber vedrørende magt og teorier (idealisme/liberalisme, realisme og neorealisme) vedr international politik søger forløbet at forstå Kinas genopstigning i international politik. I bestræbelserne herpå ser forløbet især nærmere på a) Kinas rolle i international politik, herunder Belt and Road Initiative, b) de kinesisk-amerikanske brydninger, samt c) teoretiske perspektiver og analyser af, hvad power shifts betyder i international politik. Dette med henblik på at vurdere, hvordan fremtidens verdensorden i international politik vil se ud.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


KERNESTOF
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er det liberale demokrati under pres?

ER DET LIBERALE DEMOKRATI UNDER PRES?

Forløbet bygger ovenpå og arbejder videre med klasen arbejde med politik i 1g og 2g - og rejser i forlængelse heraf spørgsmålet om, hvorvidt at det liberale demokrati er under pres? Dette forsøges undersøgt ved dels først at afdække forskellige vinkler på magt og demokrati for derefter at gå i dybden med mediernes betydning i forhold til demokrati. Med dette fundament, så forsøger forløbet at konkretisere spørgsmålet om, hvorvidt at det liberale demokrati er under pres, herunder ved at se på betydningen af populisme og identitetspolitik. Eleverne har her gruppevis arbejdet med forskellige lande og i den forbindelse over, hvad forskellige metodiske valg (herunder caseudvælgelse, induktiv vs deduktiv, kvalitativ vs kvantitativ) betyder for de konklusioner, som fremkommer.   
Kernestof:

• Sociologi
o politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

• Politik
o magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
o politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

• Metode
o kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer af data
o komparativ metode og casestudier
o statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer