Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2021/22 - 2024/25
|
Institution
|
Sønderborg Statsskole
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
Lærer(e)
|
Lise Lotte Munksgaard, Michael T. Nielsen, Rasmus Frost Lamberts
|
Hold
|
2024 nf/r (1r nf, 1r nf bi, 1r nf ke, 1r nf ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro til kemi
Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)
Intro til kemi:
Atomernes opbygning (s. 11-17 BKC)
Grundstoffernes periodesystem (s. 18-22 BKC)
Atomernes elektronsystem. (s. 23-26 BKC)
Tilstandsformer (s. 7-11 BKC)
Formler og navne (s. 16-17 Aurum 1)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Sådan sikrer du rent vand nu og i morgen.
Arbejdet med temaet ”Sådan sikrer du rent drikkevand nu og i morgen” tager udgangspunkt i et overordnet fokus på vandets kredsløb og på menneskelige belastninger af dette - særligt ferskvandsressourcen. Herunder arbejder vi med:
Vandbalanceligningen, Forurening af grundvandet og overfladevandet, vandkvalitet (herunder kvalitativ måling af saltindholdet), ferskvand som en ressource under pres af forbrug og forurening.
Den lokale situation belyses gennem en overordnet analyse af de Syddanske istidsskabte landskabsformer, hvor vi undersøge hvad landskabet fortæller os om den mulige sammensætning af jordbunden (sand eller ler), og hvordan den beskytter eller truer drikkevandskvaliteten ved at være mere eller mindre rensende, men også hvordan den påvirker hastigheden af grundvandsdannelsen. Begreber som Porøsitet og permeabilitet behandles og genanvendes i det senere tema om energi.
Vi fokuserer desuden på sammenhængen mellem landbrugsudviklingen, befolkningsudvikling og den øgede belastning af vandressourcen gennem gødskning og brug af pesticider. Her åbnes for diskussioner om bæredygtighed. På den baggrund inddrages arbejdet med demografisk udvikling nationalt og globalt.
Øvelser:
Undersøgelser ved stranden - grundvand og havvand
Kortblads og GIS analyse af landskabet ved Sydals
Ledebloksanalyse ved Sydals
Et forurenende landbrug - kortbladsanalyse
Kernestof udover siderne i grundbogen:
Geoviden n. 3 2020 (om istidslandskab), s. 10-17 + 19
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Sådan sikrer du dig rent vand nu og i morgen
Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)
Ionbindinger
Natriumchlorid (s. 31-33 BKC)
Simple ionforbindelser (s. 34-36 BKC)
Ionforbindelsernes egenskaber (s. 41-44 BKC)
Sammensatte ionforbindelser (s. 37-39 BKC)
Udfældningsreaktioner (s. 46-47 BKC)
Kovalente bindinger
Atomernes elektronsky (s. 53-55 BKC)
Eksempler på Kovalente bindinger og Rummelig opbygning (s.57-60 BKC)
Molekyler (s. 60 BKC)
Elektronegativitet (s. 67-70 BKC)
Polære bindinger og polære molekyler (s. 71-74 BKC)
Hydrofobe og hydrofile grupper (s. 74-76 BKC)
Forsøg:
Identifikation af let og tungtopløselige salte
Alkoholers blandbarhed i vand
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Sådan overlever du en naturkatastrofe (i ng)
I forbindelse med temaet ”Sådan overlever du en naturkatastrofe” arbejder vi med de storgeologiske miljøer (pladegrænserne) og de katastrofer vi ofte ser ramme befolkningen i de områder, hvor den geologiske aktivitet er størst: Jordskælv og tsunamier.
Vi indleder arbejdet med analyse af dagsaktuelle jordskælv i verden. Det giver os et overblik over de regioner i verden, der tilsyneladende ofte rammes af større jordskælv, og vi får derigennem det første indblik i den regionale fordeling og opstiller vores første hypoteser. I forlængelse heraf arbejder vi med teorien om pladetektonik der giver os mulighed for at sætte forklaringer på jordskælv ved forskellige typer pladegrænser. Vi arbejder med jordens opbygning i sfære og særligt bevægelserne i lithosfæren. Drivkræfterne bag pladebevægelserne behandles. Der arbejdes desuden ganske kort med bjergarternes kredsløb. Oceanbundens alder behandles og sættes ind i teorien om pladetektonik.
Jordskælvskatastrofernes sociale skævhed behandles med belysning af levevilkårsindikatorer for forskellige jordskælvsudsatte regioner. De ramte landes udviklingsniveau bliver således en del af svaret på temaets overordnede problemstilling. Der arbejdes med mere indgående analyser af to historiske jordskælvs- og tsunamikatastrofer: Sumatra (Indonesien) og Japan.
Seismiske bølger og den meget begrænsede muligheden for at varsle jordskælv behandles, og i den forbindelse arbejder vi også med muligheden for at stedbestemme jordskælv gennem triangulering. I et begrænset omfang arbejder vi med muligheden for at måle jordskælvsstyrke ud fra seismogrammer.
(Nb: Sidste modul i dette forløb er et indskudt modul, , I skal derfor tænke det ind i det - det handler om dannelsen af nedbør og altså ikke om geologiske katastrofer)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Øvelse: Jordskælv ved et kontinent
|
29-11-2024
|
Øvelse: Oceanbundens alder kortblad
|
29-11-2024
|
Analyse af Tsunami
|
08-01-2025
|
Jordskælv i verden
|
08-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Sådan overlever du en naturkatastrofe
Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)
Kemi i kosten:
Forståelse af makromolekylerne: Fedt og kulhydrat:
Alkaner (s. 117-131)
Alkener (mættet/umættet) (s. 132-137 BKC)
Polaritet (s. 71-74 BKC)
Vejeanalyse
Øvelser:
- Fedt i chips
- Fedts affarvning af bromvand
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Sådan redder du klimaet
I temaet ”Sådan redder du klimaet” arbejder vi med udgangspunkt i vores forbrug af fossile brændsler og dette forbrugs betydning for både vestens store velstand, men også dets betydning for den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren og den dermed øgede drivhuseffekt, hvilket gør det til en væsentlig del af årsagen bag de igangværende klimaforandringer. Konsekvenser af den globale opvarmning belyses og vi arbejder med lokale og globale klimaudfordringer (nedbør, havniveau stigning, grundvandsstigning, tørkerisiko). Vi belyser oliens dannelsesproces, udvinding og anvendelse (forbrænding). Energiproduktions og energiforbrugs regionalefordeling globalt behandles. Forbrændingens indvirkning på klimaet vil stå centralt. Herunder beskæftiger vi os desuden med klima fra et traditionelt naturgeografisk perspektiv med analyse af hydroterm-figurer og anvendelse af Vahls klimainddeling. Grønlandspumpens betydning for klimaet i Norden behandles gennem en øvelse. Klimaets betydning for livsbetingelserne forskellige steder på jorden belyses. De stor klimaudsving i istider og mellemistider blev allerede behandlet i første tema om istidslandskabet og genbesøges kort i form af Milankovitz teori om jordbanens betydning for klimaet på jorden.
Alternativer til brugen af fossilebrændsler som energikilde behandles kort. Behovet for klimatilpasning (med særlig fokus på tiltag i Sønderborg) inddrages ligeledes i arbejdet. Bæredygtighed og klimaaftryk, der behandles allerede i første tema, er igen relevant her.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Øvelse med Oliens migration
|
24-02-2025
|
Fællesfaglige eksamensopgave
|
11-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Klima
Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)
Carbohydrider
Carbonhydriders bindingsforhold (s. 118-121 BKC)
Alkaner (s. 122-131 BKC)
Substitution af alkaner (s. 46-47 IS)
Alkaner og Alkyner (s. 131-139)
Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
Øvelse:
- Substitution af alkan
Mængdeberegninger
Formelmasse Molekylemasse (s. 82 BKC)
Atommassen (s. 16-17 BKC)
Stofmængde (s.83-88 BKC)
Stofmængde koncentration (s. 100-109 BKC)
Øvelse :
- Forbrænding af ligthergas (Øvelsen er lavet teoretisk, det vil sige ud fra øvelsesvejledningen og fiktive resultater har de udarbejdet rapport)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Sådan redde du klimaet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Eksamensprojekt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Kemi - opsamling
Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)
Syre-Basereaktioner
Definition på en syre og en base (s. 153-155 BKC)
Syrer (s. 156-158 BKC)
Baser (s. 158-160 BKC)
Syrer og basers styrker (s. 160-161 BKC)
pH begrebet og måling (s. 162-167 BKC)
Syre-Basetitrering (s. 167-170 BKC)
Øvelse: Bestemmelse af eddikesyrer indholdet i husholdningseddike
Redoxreaktioner:
Oxidation og reduktion (s. 173-174 BKC)
Spændingsrækken (s. 175-177 BKC)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/164/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65305938300",
"T": "/lectio/164/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65305938300",
"H": "/lectio/164/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65305938300"
}