Holdet 2024 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Lise Lotte Munksgaard, Michael T. Nielsen, Rasmus Frost Lamberts
Hold 2024 nf/r (1r nf, 1r nf bi, 1r nf ke, 1r nf ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til kemi
Titel 2 Sådan sikrer du rent vand nu og i morgen.
Titel 3 Sådan sikrer du dig rent vand nu og i morgen
Titel 4 Sådan sikrer du dig rent vand nu og i morgen
Titel 5 Sådan overlever du en naturkatastrofe (i ng)
Titel 6 Sådan overlever du en naturkatastrofe
Titel 7 Sådan overlever du en naturkatastrofe
Titel 8 Sådan redder du klimaet
Titel 9 Klima
Titel 10 Sådan redde du klimaet
Titel 11 Eksamensprojekt
Titel 12 Kemi - opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til kemi

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Intro til kemi:

Atomernes opbygning (s. 11-17 BKC)
Grundstoffernes periodesystem (s. 18-22 BKC)
Atomernes elektronsystem. (s. 23-26 BKC)
Tilstandsformer (s. 7-11 BKC)
Formler og navne (s. 16-17 Aurum 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sådan sikrer du rent vand nu og i morgen.

Arbejdet med temaet ”Sådan sikrer du rent drikkevand nu og i morgen” tager udgangspunkt i et overordnet fokus på vandets kredsløb og på menneskelige belastninger af dette - særligt ferskvandsressourcen. Herunder arbejder vi med:
Vandbalanceligningen, Forurening af grundvandet og overfladevandet, vandkvalitet (herunder kvalitativ måling af saltindholdet), ferskvand som en ressource under pres af forbrug og forurening.
Den lokale situation belyses gennem en overordnet analyse af de Syddanske istidsskabte landskabsformer, hvor vi undersøge hvad landskabet fortæller os om den mulige sammensætning af jordbunden (sand eller ler), og hvordan den beskytter eller truer drikkevandskvaliteten ved at være mere eller mindre rensende, men også hvordan den påvirker hastigheden af grundvandsdannelsen. Begreber som Porøsitet og permeabilitet behandles og genanvendes i det senere tema om energi.
Vi fokuserer desuden på sammenhængen mellem landbrugsudviklingen, befolkningsudvikling og den øgede belastning af vandressourcen gennem gødskning og brug af pesticider. Her åbnes for diskussioner om bæredygtighed. På den baggrund inddrages arbejdet med demografisk udvikling nationalt og globalt.

Øvelser:
Undersøgelser ved stranden - grundvand og havvand
Kortblads og GIS analyse af landskabet ved Sydals
Ledebloksanalyse ved Sydals
Et forurenende landbrug - kortbladsanalyse


Kernestof udover siderne i grundbogen:
Geoviden n. 3 2020 (om istidslandskab), s. 10-17 + 19
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Sådan sikrer du dig rent vand nu og i morgen

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Ionbindinger

Natriumchlorid (s. 31-33 BKC)
Simple ionforbindelser (s. 34-36 BKC)
Ionforbindelsernes egenskaber (s. 41-44 BKC)
Sammensatte ionforbindelser (s. 37-39 BKC)
Udfældningsreaktioner (s. 46-47 BKC)


Kovalente bindinger

Atomernes elektronsky (s. 53-55 BKC)
Eksempler på Kovalente bindinger og Rummelig opbygning (s.57-60 BKC)
Molekyler (s. 60 BKC)
Elektronegativitet (s. 67-70 BKC)
Polære bindinger og polære molekyler (s. 71-74 BKC)
Hydrofobe og hydrofile grupper (s. 74-76 BKC)


Forsøg:
Identifikation af let og tungtopløselige salte
Alkoholers blandbarhed i vand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sådan overlever du en naturkatastrofe (i ng)

I forbindelse med temaet ”Sådan overlever du en naturkatastrofe” arbejder vi med de storgeologiske miljøer (pladegrænserne) og de katastrofer vi ofte ser ramme befolkningen i de områder, hvor den geologiske aktivitet er størst: Jordskælv og tsunamier.
Vi indleder arbejdet med analyse af dagsaktuelle jordskælv i verden. Det giver os et overblik over de regioner i verden, der tilsyneladende ofte rammes af større jordskælv, og vi får derigennem det første indblik i den regionale fordeling og opstiller vores første hypoteser. I forlængelse heraf arbejder vi med teorien om pladetektonik der giver os mulighed for at sætte forklaringer på  jordskælv ved forskellige typer pladegrænser. Vi arbejder med jordens opbygning i sfære og særligt bevægelserne i lithosfæren. Drivkræfterne bag pladebevægelserne behandles. Der arbejdes desuden ganske kort med bjergarternes kredsløb. Oceanbundens alder behandles og sættes ind i teorien om pladetektonik.
Jordskælvskatastrofernes sociale skævhed behandles med belysning af levevilkårsindikatorer for forskellige jordskælvsudsatte regioner. De ramte landes udviklingsniveau bliver således en del af svaret på temaets overordnede problemstilling. Der arbejdes med mere indgående analyser af to historiske jordskælvs- og tsunamikatastrofer: Sumatra (Indonesien) og Japan.
Seismiske bølger og den meget begrænsede muligheden for at varsle jordskælv behandles, og i den forbindelse arbejder vi også med muligheden for at stedbestemme jordskælv gennem triangulering. I et begrænset omfang arbejder vi med muligheden for at måle jordskælvsstyrke ud fra seismogrammer.

(Nb: Sidste modul i dette forløb er et indskudt modul, , I skal derfor tænke det ind i det - det handler om dannelsen af nedbør og altså ikke om geologiske katastrofer)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse: Jordskælv ved et kontinent 29-11-2024
Øvelse: Oceanbundens alder kortblad 29-11-2024
Analyse af Tsunami 08-01-2025
Jordskælv i verden 08-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sådan overlever du en naturkatastrofe

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Kemi i kosten:
Forståelse af makromolekylerne: Fedt og kulhydrat:
Alkaner (s. 117-131)
Alkener (mættet/umættet) (s. 132-137 BKC)
Polaritet (s. 71-74 BKC)

Vejeanalyse

Øvelser:
- Fedt i chips
- Fedts affarvning af bromvand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Sådan redder du klimaet

I temaet ”Sådan redder du klimaet” arbejder vi med udgangspunkt i vores forbrug af fossile brændsler og dette forbrugs betydning for både vestens store velstand, men også dets betydning for den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren og den dermed øgede drivhuseffekt, hvilket gør det til en væsentlig del af årsagen bag de igangværende klimaforandringer. Konsekvenser af den globale opvarmning belyses og vi arbejder med lokale og globale klimaudfordringer (nedbør, havniveau stigning, grundvandsstigning, tørkerisiko).  Vi belyser oliens dannelsesproces, udvinding og anvendelse (forbrænding). Energiproduktions og energiforbrugs regionalefordeling globalt behandles. Forbrændingens indvirkning på klimaet vil stå centralt. Herunder beskæftiger vi os desuden med klima fra et traditionelt naturgeografisk perspektiv med analyse af hydroterm-figurer og anvendelse af Vahls klimainddeling. Grønlandspumpens betydning for klimaet i Norden behandles gennem en øvelse. Klimaets betydning for livsbetingelserne forskellige steder på jorden belyses. De stor klimaudsving i istider og mellemistider blev allerede behandlet i første tema om istidslandskabet og genbesøges kort i form af Milankovitz teori om jordbanens betydning for klimaet på jorden.
Alternativer til brugen af fossilebrændsler som energikilde behandles kort. Behovet for klimatilpasning (med særlig fokus på tiltag i Sønderborg) inddrages ligeledes i arbejdet. Bæredygtighed og klimaaftryk, der behandles allerede i første tema, er igen relevant her.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse med Oliens migration 24-02-2025
Fællesfaglige eksamensopgave 11-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Klima

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Carbohydrider

Carbonhydriders bindingsforhold (s. 118-121 BKC)
Alkaner  (s. 122-131 BKC)
Substitution af alkaner (s. 46-47 IS)
Alkaner og Alkyner (s. 131-139)
Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding


Øvelse:
                     - Substitution af alkan

Mængdeberegninger

Formelmasse Molekylemasse (s. 82 BKC)
Atommassen (s. 16-17 BKC)
Stofmængde (s.83-88 BKC)
Stofmængde koncentration (s. 100-109 BKC)

Øvelse :
- Forbrænding af ligthergas (Øvelsen er lavet teoretisk, det vil sige ud fra øvelsesvejledningen og fiktive resultater har de udarbejdet rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Eksamensprojekt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kemi - opsamling

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Syre-Basereaktioner
Definition på en syre og en base (s. 153-155 BKC)
Syrer (s. 156-158 BKC)
Baser (s. 158-160 BKC)
Syrer og basers styrker (s. 160-161 BKC)
pH begrebet og måling (s. 162-167 BKC)
Syre-Basetitrering (s. 167-170 BKC)

Øvelse: Bestemmelse af eddikesyrer indholdet i husholdningseddike

Redoxreaktioner:
Oxidation og reduktion (s. 173-174 BKC)
Spændingsrækken (s. 175-177 BKC)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer