Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Blicher Grunnet
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk og europæisk middelalder
Titel 2 Optakt til DHO + DHO
Titel 3 industrialisering og udvandring
Titel 4 Tyskland i 30'erne
Titel 5 DDR's historie
Titel 6 Danmark efter 1945
Titel 7 Kina efter Mao
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Demokrati forløb
Titel 10 Den franske revolution og oplysningstiden
Titel 11 Antikken
Titel 12 repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk og europæisk middelalder

Forløbsbeskrivelse: Fokus på:
Historisk periodisering.
Feudalismen = Middelalderens magtstruktur og arbejdsdeling.
Den katolske kirkes betydning for samfundet.
Kvindens rolle i samfundet.

Læringsmål i forløbet – I skal kunne:
Forklarer hvordan man laver en historisk periode og de problemer der er med en historisk periodisering.
Livssynet i middelalderen.
Forstå forholdet mellem Adel, Kirke og Bønder.
Kvindens forhold og hvordan det udvikler sig i middelalderen.



Faglige mål: Historisk periodisering, evnen til at forstå en anden tid ud fra dens præmisser.
Arbejdsformer:
Tavle undervisning.
Summe grupper.
Gruppearbejde
Ekskursion til Nationalmuseet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 industrialisering og udvandring

Forløbsbeskrivelse: Fokus på hvordan Industrialiseringen påvirkede det danske samfund, arbejdere og bønders levevilkår og den begyndende arbejderkamp for bedre levevilkår.
Udvandring til USA og kultursammenstødet med Indianerne.


Læringsmål i forløbet:
I skal kunne:
Forstå årsagerne til Industrialiseringen.
Arbejdere og bønders levevilkår, samt den begyndende arbejderkamp.
Kunne de væsentligste Push- og Pull- faktorer der fik danskerne til at immigrere til USA.
Forskellen på Horisontal og cirkulær historie opfattelse.
Have en forståelse for den ”Indianske ” tankegang.
Beskrive den ”Indianske ”kamp for lige rettigheder.

Faglige mål: Historie opfattelse, Kildekritik, materiale søgning.

Materiale:
kompendie sammensat af Lars Blicher Grunnet

Nationalmuseet :Drømmen om Amerika 1985 s.7-26
Indianerens og den hvide mands univers
Denne tekst beskriver de fundamentale forskelle i indianerens og den hvide mands univers ved at foretage en sammenligning af Crazy Horse og George Armstrong Custer.Teksten findes i Finn Madsen: Hoka-Hey! - en materialesamling om de nordamerikanske indianeres historie i det 19. århundrede (1997) og er en oversættelse af Stephen E. Ambrose: Crazy Horse and Custer. The Parallel Lives of Two American Warriors (New York, 1975), pp. 121-125.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tyskland i 30'erne

Fokus på: Hitlers vej til magten.
Forløbsbeskrivelse:
Som optakt til elevprojekter tager vi udgangspunkt i Versailles traktaten og de betingelser den skaber for Tyskland. Derefter gennemgår klassen samlet: de økonomiske forhold, Nazisternes ideologi, racepolitik, Hitlers politiske tiltag og.
Forløbet har et miniprojekt projekter fra eleverne om "Hitlers måde at få magten samt at fastholde den på", alle elever i grupper kommer til at holde et mundtligt oplæg. Oplæggene forventes at have en selvstændig dimension, en kildekritisk dimension, skriftlig dimension, en illustrativ dimension og en mundtlig dimension. Dvs. gruppen indhenter selv viden om emnet, gruppen finder én kilde og udøver historisk metode for at finde frem til svar om ens emne (kildekritik), gruppen skriver et skriftligt forlæg (talepapir) til deres PowerPoint.
Eleverne valgte følgende emner til deres projekter:


Forelæsning: Hvordan kunne de (gå fra at være normale mennesker til at begå massemord)?

Læringsmål-I skal kunne:
Forstå baggrundene for hvordan Hitler og Nazismen kunne tiltvinge sig magten.
Se de faresignaler der er for at demagoger og nødlovgivninger kan ødelægge demokratiet.

Materiale:
Olesen og Sørensen: verdenshistorie 1750-1945 bd.2” S.189-197 + 205-239.
Hitlers 1. Maj tale 1933 (Teksten fra Max Domarus, Hitler, Reden und Proklamationen 1932-1945,
Kommentiert von einem deutschen Zeitgenossen, Band I,Triumph, Erster Halbband, 1932-1934, Wiesbaden 1973, ss. 259-264
(i uddrag).)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DDR's historie

fokus på:
livet i DDR og den kolde krig
(Situationen i Europa efter 2.v.k. Den kommunistiske ideologi. Marshallplanen, Berlin krise, bygning af muren, Uddannelsessystemet i DDR, Stasi, Ligestilling, Grunde til at muren faldt (synkron historie). Genforening kort.)

Læringsmål i forløbet:
I skal have en forståelse for hvordan den kommunistiske ideologi er og hvordan og hvorfor den kolde krig opstod. Endelig skal i have en forståelse af hvordan det var at leve i DDR, samt de problemer der opstod efter genforeningen.


Materiale: forfattet af Lars Blicher Grunnet: Kompendium om Østtysklands historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmark efter 1945

Forløbsbeskrivelse:
Fokuspunkter: den økonomiske udvikling, den politiske udvikling og udviklingen i samfundet på vej mod velfærdsstaten. Ungdomsøprøret.
Forløbet har et miniprojekt indlagt, hvor alle elever i grupper kommer til at holde et mundtligt oplæg. Oplæggene forventes at have en selvstændig dimension, en kildekritisk dimension, skriftlig dimension, en illustrativ dimension og en mundtlig dimension. Dvs. gruppen indhenter selv viden om emnet, gruppen finder én kilde og udøver historisk metode for at finde frem til svar om ens emne (kildekritik), gruppen skriver et skriftligt forlæg (talepapir) til deres PowerPoint.

Eleverne valgte følgende emner til deres projekter:
Vietnamkrigen Musik
Kvindekamp
Hippier
Græsrodsbevægelsen
Produkt:
Logbog der beskriver målene for hver time.
Fremlæggelse: Lav powerpoint (alle skal snakke sammenhængende 3 / 4 min hver)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kina efter Mao

Fokus på :
Dengs reformer + Kan kommunismen klare sig i en global verden?
(Skolegangen i Kina, Reformer og Økonomisk nytænkning , den Politiske udvikling og omstrukturering, Tendenser for det kinesiske arbejdsmarkeded, Situationen i landsbyerne
Den 11. femårsplan 2006-11 (hvad lægger man vægt på))

materiale: forfattet af Lars Blicher Grunnet : Kina kompendium.
Film: BBC's Chinese schools + Horisont De riges flugt fra Kina TV DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 Holocaust

Formålet med forløbet er at gøre eleverne opmærksomme på at det tyske Holocaust ikke var en engangs forestilling og træne deres evne til mundtlig fremstilling foran klassen.
Projekt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Demokrati forløb


Tema forløb
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet skal skabe en forståelse for udviklingen af det danske demokrati. Der bliver gennem de 3 år i gymnasiet jævnligt refereret til udviklingen af vores demokrati og velfærdssamfund. Herunder de farer der truer det.
I 1g fokuserer vi på Grundloven, der gennemgås i matrix grupper. Derefter undersøger klassen trusler mod demokratiet ud fra kilder. Vi læser her også Det kommunistiske manifest.
I 2.g Ser vi på grundlovsændringerne i 1953 i forbindelse med DK efter 1945.
I 3.g ser vi på demokratiet i Antikken.

Læringsmål:
I skal have en forståelse for at det at skabe et demokrati og bevare det, er noget der tager tid – ikke en selvfølge og at bevare det er noget man skal kæmpe for.

Materiale:
1.g: Den danske Grundlov
Forsvar for demokratiet tidslinie fra rigsarkivet:
https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/forsvar-for-demokrati/
Karl Marx:
Kilder til belysning af marxistiskesynspunkter om samfundsudviklingens centrale problemer.
ved Erik Elten andet oplag GYLDENDAL 1970  s.45-53 +57

2.g: Kühle: Danmark historie samfunf :Den Politiske udvikling 1945-73.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den franske revolution og oplysningstiden

Fokus på:
oplysningstidens idealer
revolutionens problemer
sans culotternes rolle

Materiale: Politikkens verdenshistorie: bd.13 s98-110+180-186
Fokus bd. fra oplysningstid til Imperialisme. side 67-75.
Torben Juncker, Den store revolution dag for dag, 1975, sp. 67-69 (menneskerettigheder).
Niels Høfding: Den franske revolution bd.1: s.:23-33 + 53-56 + 73-85 og 90-91
Lars Bj s.ørn: Leve revolutionen: s.75-83
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 11 Antikken

formålet med forløbet er at få et indblik i demokratiet i Antikken og den romerske styreform. Forløbet indgår i klassens demokrati forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer