Holdet 2024 ng/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Benedicte Barfort
Hold 2024 ng/r (3r ng, 3r ngex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Landskabsdannelse
Titel 2 Tøjproduktion
Titel 3 Er vulkaner gode naboer?
Titel 4 Vind og vand - muligheder og udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Landskabsdannelse

I forløbet arbejdes med landskabsdannelse.
Først en kort introduktion til geologisk tid og arbejde med jordens historie i korte træk. Herunder hvordan jorden skabes og jordens opbygning.
Herefter fokus på landskab, geomorfologi og glacialmofologi i en dansk kontekst.
Vi ser på istidernes opståen, klimaændringer og Milankovich-cykler. Vi taler om hvordan vi har viden om istiderne i dag. Der er naturligvis særlig fokus på weichels-istidens betydnings for det danske landskab vi kender i dag. Herunder de forskellige glaciale landskabstyper - bundmoræne, randmoræne, tunneldale, ås, smeltvandsslette og dødis. Undervejs arbejdede vi med rumlige mønstre på kort ifm landskabsdannelse.
Vi så på landskabsformer på felttur til Odsherred - herunder randmoræne og dødis. Men også betydningen af inddæmning af lammefjorden. Vi besøgte et konventionelt svinelandbrug. Vi så på landbrugets i relation til landskab/naturgrundlag og produktion af fødevarer. Og hvordan landskabet (istidslandskabet) underbygger forskellige former for landbrug i Danmark, og hvordan landbruget har gjort landskabet dyrkbart. Inklusiv de positive og negative konsekvenser heraf. Således udgjorde det et sideemne til landskabsdannelse - landbrugets udvikling i Danmark, med særlig fokus på svineproduktionen.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tøjproduktion

Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen: Hvordan bliver dit tøjskab bæredygtigt?

I forløbet arbejdes der med tøjindustrien i et naturgeografisk perspektiv. Eleverne har undersøgt hvor i verden bomuld dyrkes og hvordan produktionskæden for en t-shirt er fordelt rundt om i verden. Eleverne har dernæst undersøgt problematikker forbundet med tøjindustrien. Der har været fokus på tøjets påvirkning af klimaet, hvor eleverne bl.a. har undersøgt eget tøjforbrugs klimapåvirkning. Dernæst har eleverne set på tøjindustriens påvirkning af ferskvandsressourcerne med særligt fokus på bomuldsindustrien. Her har eleverne både set på vandforbrug og vandforurening. Sidste problemstilling eleverne har arbejdet med er plastisk i tøjet, hvor der særligt har været fokus på mikroplast forurening. Eleverne har herefter set på løsninger og handlemuligheder. De har arbejdet med et gruppeprojekt, hvor de selv har skulle præsentere et løsningsforslag og vurdere i forhold til bæredygtigheds begrebet.

Følgende læringsmål er opstillet for eleverne i forløbet (i skal kunne):
-Redegøre for kulstofkredsløbet samt for vandets kredsløb
-Redegøre for bæredygtighedsbegrebet herunder de tre dimensioner – social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtighed.
-Opstille model over produktionskæden for tøj
-Forklare på baggrund af viden om temperatur og nedbør i forskellige klimazoner, hvorfor der dyrkes bomuld i nogen områder i verden, men ikke i andre.  
-Bruge kort og figurer til at beskrive produktionsgrundlaget for tøj
-Bruge data og begrebsmodeller til at forklare tøjs CO2-aftryk, herunder kulstofkredsløbet og drivhuseffekten
-Bruge data og begrebsmodeller til at forklare tøjs påvirkning af ferskvandsressourcen herunder vandforbrug og vandforurening
-Forklare hvad der menes med planetærer grænser herunder forstå samspillet mellem forskellige kredsløb inden for de planetærer grænser samt menneskets påvirkning på disse.
-Selvstændigt arbejde med en del af problemstillingen omkring tøjproduktion og komme med et handlingsforslag til at løse udfordringen.
-Kritisk tage stilling til forskellige dilemmaer i en bæredygtighed diskussion.

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde: I forbindelse med forløbet har eleverne lavet en række empiriske opgaver. Eleverne har udregnet eget tøjskabs CO2-aftryk. Eleverne har lavet en kort øvelse, hvor de har arbejdet med bomuldsproduktion i forskellige lande. Eleverne har lavet en database opgave og undersøgt vandforbruget til bomuldsproduktion i forskellige lande. Desuden har eleverne lavet forsøg med drivhuseffekten samt forsøg med at finde mikroplast i det lokale havvand.

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
-Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
-FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
-Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Materialer:
-Naturgeografi – Vores verden: 44-47 (Lokaliseringsfaktorer), Klimazoner 260-264.
-MIMA (Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation) Kapitel 3 Bæredygtighed og bæredygtig udvikling: https://mima.geus.dk/mineralske-raastoffer-baeredygtighed-og-innovation/#toggle-id-3
-Læsestof om kulstofkredsløbet: https://www.global-klima.org/Kap%202/s2_5b.html
-Læsestof om mirkoplast forurening: 5.2.4 Mikroplastik (Tema 4) | Naturgeografiportalen (systime.dk)
-Kortdata over, hvor bomuld produceres i verden:
https://gis.ipad.fas.usda.gov/CropExplorer/?inset=true&type=admin&subrgnid=che_CHN000&cropid=2631000
-Kortdata med hydrotermfigurer og klimazoner: https://digitalatlasproject.net/themes/climate-systems/climate-graphs
-Kort video om tøjets sande pris: Explainer: Sæson 2023 – Hvad er prisen for vores tøjforbrug? | DRTV
-5 korte videoer - plante money makes a t-shirt: Planet Money Makes A T-Shirt (npr.org)
-Artikel til T-shirt CO2-aftryk: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/t-shirt-co2-aftryk/
-Kort video om klimakompensation: Skal jeg klimakompensere for min online-shopping? | KLIMAX - YouTube
-Kort video om bæredygtig mode: Kan mode være bæredygtig? | KLIMAX (youtube.com)
-T-shirts vandaftryk: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/usynligt-vand-i-din-t-shirt-2/
-Verdensmål 12: https://www.verdensmaalene.dk/maal/12  
-Artikel om klimaforandringers betydning for bomuldsproduktionen: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/bomuldsproduktion-fremtiden/
-Artikel om produktionen af tøj og dennes CO2 påvirkning: Klimasynderen i dit skab: Kom med på den sorte rejse fra produktion til losseplads (dr.dk)
-Artikel om planetæregrænser: https://www.information.dk/udland/2023/09/forskere-advarer-seks-ni-planetaere-graenser-overskredet
-Artikel om virtuelt vand ved produktion: Virtuelt vand - en ny tilgang til den globale vandsituation | Information
-Artikel om Aralsøen: Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken | Klima | DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Er vulkaner gode naboer?

Dette forløb tager udgangspunkt i problemstillingen "Er vulkaner gode naboer?"
Der arbejdes i forløbet med pladetektonik og pladegrænser.  Eleverne introduceres til de tre bjergarter og det geologisk kredsløb. Derefter ses der på hvad er vulkaner og hvorfor de opstår. Forskellige vulkantyper gennemgås og hvordan de er farlige. Der ses på jordskælv og hvorfor jordskælv opstår. Eleverne arbejder med at finde forskellige jordskælvs epicenter ved hjælp af triangulering. Afslutningsvist har vi undersøgt hvilke fordele der kan være ved at bo i nærheden af en vulkan, hvor eleverne har arbejdet mineraludfældning og landbrugsproduktion i geologisk aktive områder.

Faglige mål:
1. Beskrive jordens opbygning
2. Forklare hvorfor jorden er geologisk aktiv?
3. At identificere de tre hovedbjergarter og deres særlige karakteristika
4. Beskrive modellen over det geologiske kredsløb
5. Beskrive den pladetektoniske model og de destruktive, konstruktive og bevarende pladegrænser
6. Anvende ovenstående til at beskrive og forklare det fysiske verdenskort og de væsentligste strukturer, som et resultat af geologiske processer
7. Redegør for forskellige vulkantyper og deres karakteristika
8. Forklare hvordan jordskælv opstår og hvor på kloden man ofte vil finde dem.
9.  Undersøge forskellige jordskælvs epicenter ud fra tidsforskellen på P og S bølger

Øvelser i forbindelse med forløbet:
- Bjergart klassifikation
-Forskellige bjergarter densitet
- Viskositets forsøg
- Empirisk øvelse med at bestemme voldskælvet epicenter og styrke
- Der arbejdes desuden med en række mindre øvelser i google earth

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
- Geologiske processorer og kredsløb og mennesker anvendelse af ressourcer.

Eksamensspørgsmål:
Er det farligt at bo ved siden af pladegrænser?

1. Redegør for hvordan vulkaner dannes og for  de forskellige vulkantyper
2. Diskuter hvorfor nogen vulkaner er farligere end andre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vind og vand - muligheder og udfordringer

Dette forløb tager udgangspunkt i problemstillingen "Hvordan kan København klimatilpasses?"
Her har vi undersøgt hvorfor går vi en tid i møde, hvor Danmark vil opleve skybrud hyppigere, samt hvilke konsekvenser mere nedbør vil have på byen. Eleverne har udarbejdet en plan for anlæg af vejbed i et selvvalgt område og sammensat en prototype på filterjord der kan reducere risikoen for oversvømmelser

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen (N=F+A0+Au+dR,), herunder:
- Strålingsregnskabet (Ki-ku)+(Li-Lu)
- Fordampning
- Nedbørsdannelse
- Luftfugtighed: Absolut, relativt og maksimalt, dugpunktskurven og dugpunkttemperaturen
- vandbalanceligningen: N=E+Ao+Au+dR
- Infiltration herunder K-værdi
- Porøsitet og Permeabilitet
- Kornstørrelsesfordeling i jord (Grus, sand og ler)
- pH´s betydning i forhold til næringsstoffers tilgængelighed og jordens struktur samt forhold for mikroorganismer
-Det globale vindsystem
-Højtryk/lavtryk


Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:

- Fordampningsforsøg - hvor tørre karkludene hurtigst
- Nedsivning/infiltrationsmåling i sand og jord
- Oversvømmelsesrisikoanalyse ved brug af bluespotkort
- Beregninger af teoretisk K-værdi (infiltration m/s).
- Innovation af optimale filterjord til jeres vejbed
- Nedsivningsforsøg og beregning af K-værdi i filtermuld

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Menneskeskabte landskabers dannelse (filterjord), udvikling og betydning for produktion og samfund
- Vandets kredsløb,
- Klimaets betydning for menneskets grundlæggende livsvilkår
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Eksamensspørgsmål:
Hvordan håndterer vi stigende mængde nedbør i København i
fremtiden?

1. Redegør for hvordan nedbør dannes samt forklar hvorfor vi forventer en
stigende mængde nedbør i Danmark i fremtiden.
2. Diskuter hvordan København tilpasse til fremtidige skybrud. Kom
herunder ind på hvordan en god filterjord sammensættes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer