Holdet 2024 ng/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Benedicte Barfort
Hold 2024 ng/k (2k ng, 2k ngex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geologi
Titel 2 Tøjproduktion
Titel 3 Vindenergi i Danmark
Titel 4 Klimatilpasning, skybrud og filterjord
Titel 5 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geologi

Dette forløb tager udgangspunkt i problemstillingen "Er det farligt at bo ved siden af en pladegrænse?"

Der arbejdes i forløbet med pladetektonik og pladegrænser.  Eleverne introduceres til de tre bjergarter og det geologisk kredsløb. Derefter ses der på hvad er vulkaner og hvorfor de opstår. Forskellige vulkantyper gennemgås og hvordan de er farlige. Der ses på jordskælv og hvorfor jordskælv opstår. Eleverne arbejder med at finde forskellige jordskælvs epicenter ved hjælp af triangulering.

Faglige mål:
1. Beskrive jordens opbygning
2. Forklare hvorfor jorden er geologisk aktiv?
3. At identificere de tre hovedbjergarter og deres særlige karakteristika
4. Beskrive modellen over det geologiske kredsløb
5. Beskrive den pladetektoniske model og de destruktive, konstruktive og bevarende pladegrænser
6. Anvende ovenstående til at beskrive og forklare det fysiske verdenskort og de væsentligste strukturer, som et resultat af geologiske processer
7. Redegør for forskellige vulkantyper og deres karakteristika
8. Forklare hvordan jordskælv opstår og hvor på kloden man ofte vil finde dem.
9.  Undersøge forskellige jordskælvs epicenter ud fra tidsforskellen på P og S bølger
10. Vurdere hvad man kan gøre for at mindske ulykkerne ved voldsomme jordskælv

Øvelser i forbindelse med forløbet:
- Bjergart klassifikation
-Forskellige bjergarter densitet
- Empirisk øvelse med at bestemme voldskælvet epicenter og styrke
- Der arbejdes desuden med en række mindre øvelser i google earth

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
- Geologiske processorer og kredsløb og mennesker anvendelse af ressourcer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tøjproduktion

Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen: Hvordan bliver dit tøjskab bæredygtigt?

I forløbet arbejdes der med tøjindustrien i et naturgeografisk perspektiv. Eleverne har undersøgt hvor i verden bomuld dyrkes og hvordan produktionskæden for en t-shirt er fordelt rundt om i verden. Eleverne har dernæst undersøgt problematikker forbundet med tøjindustrien. Der har været fokus på tøjets påvirkning af klimaet, hvor eleverne bl.a. har undersøgt eget tøjforbrugs klimapåvirkning. Dernæst har eleverne set på tøjindustriens påvirkning af ferskvandsressourcerne med særligt fokus på bomuldsindustrien. Her har eleverne både set på vandforbrug og vandforurening. Sidste problemstilling eleverne har arbejdet med er plastisk i tøjet, hvor der særligt har været fokus på mikroplast forurening. Eleverne har herefter set på løsninger og handlemuligheder. De har arbejdet med et gruppeprojekt, hvor de selv har skulle præsentere et løsningsforslag og vurdere i forhold til bæredygtigheds begrebet.

Følgende læringsmål er opstillet for eleverne i forløbet (i skal kunne):
-Redegøre for kulstofkredsløbet samt for vandets kredsløb
-Redegøre for bæredygtighedsbegrebet herunder de tre dimensioner – social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtighed.
-Opstille model over produktionskæden for tøj
-Forklare på baggrund af viden om temperatur og nedbør i forskellige klimazoner, hvorfor der dyrkes bomuld i nogen områder i verden, men ikke i andre.  
-Bruge kort og figurer til at beskrive produktionsgrundlaget for tøj
-Bruge data og begrebsmodeller til at forklare tøjs CO2-aftryk, herunder kulstofkredsløbet og drivhuseffekten
-Bruge data og begrebsmodeller til at forklare tøjs påvirkning af ferskvandsressourcen herunder vandforbrug og vandforurening
-Forklare hvad der menes med planetærer grænser herunder forstå samspillet mellem forskellige kredsløb inden for de planetærer grænser samt menneskets påvirkning på disse.
-Selvstændigt arbejde med en del af problemstillingen omkring tøjproduktion og komme med et handlingsforslag til at løse udfordringen.
-Kritisk tage stilling til forskellige dilemmaer i en bæredygtighed diskussion.

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde: I forbindelse med forløbet har eleverne lavet en række empiriske opgaver. Eleverne har udregnet eget tøjskabs CO2-aftryk. Eleverne har lavet en kort øvelse, hvor de har arbejdet med bomuldsproduktion i forskellige lande. Eleverne har lavet en database opgave og undersøgt vandforbruget til bomuldsproduktion i forskellige lande. Desuden har eleverne lavet forsøg med drivhuseffekten samt forsøg med at finde mikroplast i det lokale havvand.

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
-Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
-FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
-Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Materialer:
-Naturgeografi – Vores verden: 44-47 (Lokaliseringsfaktorer), Klimazoner 260-264.
-MIMA (Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation) Kapitel 3 Bæredygtighed og bæredygtig udvikling: https://mima.geus.dk/mineralske-raastoffer-baeredygtighed-og-innovation/#toggle-id-3
-Læsestof om kulstofkredsløbet: https://www.global-klima.org/Kap%202/s2_5b.html
-Læsestof om mirkoplast forurening: 5.2.4 Mikroplastik (Tema 4) | Naturgeografiportalen (systime.dk)
-Kortdata over, hvor bomuld produceres i verden:
https://gis.ipad.fas.usda.gov/CropExplorer/?inset=true&type=admin&subrgnid=che_CHN000&cropid=2631000
-Kortdata med hydrotermfigurer og klimazoner: https://digitalatlasproject.net/themes/climate-systems/climate-graphs
-Kort video om tøjets sande pris: Explainer: Sæson 2023 – Hvad er prisen for vores tøjforbrug? | DRTV
-5 korte videoer - plante money makes a t-shirt: Planet Money Makes A T-Shirt (npr.org)
-Artikel til T-shirt CO2-aftryk: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/t-shirt-co2-aftryk/
-Kort video om klimakompensation: Skal jeg klimakompensere for min online-shopping? | KLIMAX - YouTube
-Kort video om bæredygtig mode: Kan mode være bæredygtig? | KLIMAX (youtube.com)
-T-shirts vandaftryk: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/usynligt-vand-i-din-t-shirt-2/
-Verdensmål 12: https://www.verdensmaalene.dk/maal/12  
-Artikel om klimaforandringers betydning for bomuldsproduktionen: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/bomuldsproduktion-fremtiden/
-Artikel om produktionen af tøj og dennes CO2 påvirkning: Klimasynderen i dit skab: Kom med på den sorte rejse fra produktion til losseplads (dr.dk)
-Artikel om planetæregrænser: https://www.information.dk/udland/2023/09/forskere-advarer-seks-ni-planetaere-graenser-overskredet
-Artikel om virtuelt vand ved produktion: Virtuelt vand - en ny tilgang til den globale vandsituation | Information
-Artikel om Aralsøen: Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken | Klima | DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vindenergi i Danmark

- Hvordan er klimaet rundt på kloden og i Danmark?
- Hvorfor blæser det ofte fra vest i Danmark?
- Hvilken betydning har frontsystemer for at vejret er omskifteligt i Danmark?
- Hvor er det mest optimalt at placere vindmøller i Danmark?

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
- Indstrålingsvinkler og årstidsvariationer
- Klimazoner og plantebælter
- Konvektion konvektionscelle
- Det globale vindsystem, herunder om begreberne termisk lavtryk og højtryk, Dynamisk lavtryk og højtryk, NØ-passaten og SØ-passaten, ITK-zonen, polarfronten, Corioliskraften
- Vestenvindbæltet, med tilknyttede vandrende dynamiske lavtryk, kold, varmfronter og okklusionsfronter, samt nedbørsdannelse (se også forløbet skybrud)
- Vind med højden, ruhed, vindroser
- Vindenergi udviklingen over tid og som andel af elforsyning pr måned i 2023 i Danmark.
- Minimumskrav ved placering af en vindmølle.

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Forsøg med frontsystemer
- Forsøg med konvektion i konvektionskammer
- Kortanalyse i GIS af hvor I Danmark og lokalt i en kommune en vindmølle kunne opstilles.
- Undersøgelse af udviklingen i brug af vindenergi i Danmark over tid.

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling:  Nr 7.2 Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt. Nr. 13.2 Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Klimatilpasning, skybrud og filterjord

Hvorfor går vi en tid i møde hvor det kommer til at regne kraftigere om sommeren?
Hvilke konsekvenser har den øgede nedbørsmængde i en by som København?
Hvordan vil et vejbed gribe ind i vandets kredsløb og samtidig reducere risikoen for oversvømmelser?

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen (N=F+A0+Au+dR,), herunder:
- Fordampning
- Nedbør og klimaændringer i fremtiden
- Luftfugtighed: Absolut, relativt og maksimalt, dugpunktskurven og dugpunkttemperaturen
- Afstrømning (overfladisk og underjordisk)
- Infiltration herunder K-værdi
- Magasin (lager dR)
- Porøsitet og Permeabilitet
- Kornstørrelsesfordeling i jord (tekstur, Grus, sand og ler)


Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Nedsivning/infiltrationsmåling i sand og jord
- Oversvømmelsesrisikoanalyse ved brug af bluespotkort
- Beregninger af teoretisk K-værdi (infiltration m/s).
- Innovation af optimale filterjord til jeres vejbed
- Nedsivningsforsøg og beregning af K-værdi i filtermuld
- (pH måling af filtermuld)
- Ekskursion til Dansk Design Center og se udstillingen "Vandet Kommer" (udflugten fremgår i forløb 2)

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Menneskeskabte landskabers dannelse (filterjord), udvikling og betydning for produktion og samfund
- Vandets kredsløb,
- Klimaets betydning for menneskets grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling: Nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, Nr 12 Ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 Klimaindsats
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer