Praksis for skema på Fredericia Gymnasium
Grundprincipper
- Udgangspunktet for skemalægningen er at give eleverne en sammenhængende skoledag, som er jævnt fordelt henover hele skoleåret.
- Der skemalægges med fire skemaperioder, og hver skemaperiode har en norm, som kan ses i Lectiolektioner
- Periodens norm skal være opfyldt og evt. op til 1-2 lektioner over normen. Der er som udgangspunkt ikke lagt for mange lektioner ind.
- Hold, som ligger i “blokke” (valghold, sprog, krea-hold) er som udgangspunkt IKKE overbooket.
Skemaændringer
- Skemaændringer foretages som hovedregel med 14 dages frist (ved overgangen til 2. skemaperiode kan fristen dog være kortere pga. elevernes studieretningsvalg).
- Du vil altid blive spurgt, vedrørende ændringer i dit skema indenfor de nærmeste 14 dage.
Du må gerne
- Flytte moduler når det ikke giver huller i elevernes skema (f.eks. fra 4. til 1. modul) og det er inden for de nærmeste 14 dage, hvor administrationen normalt ikke foretager ændringer i skemaet.
- Er der opstået huller i elevernes skema, kan flytning af timer foretages uden 14 dages frist.
- I må bytte moduler internt i en klasse - vær opmærksom på, at der ikke bliver en dobbeltbooking.
- Du må gerne ændre lokale til et andet ledigt lokale eller (efter aftale med en kollega) bytte lokale.
Du må ikke
- Du må ikke aflyse moduler. Skriv i stedet en mail til kn@fredericia-gym.dk - du skal give et varsel på mindst 3 uger. KN vurderer herefter om modulet kan aflyses eller ej.
- Du må ikke bytte rundt på moduler ved nye skemaperioder, skrive lektier ind osv. inden administrationen er færdige med skemaet. Der udsendes en mail, når skemaet frigives.
- Du må ikke blokere dig på undervisningsfrie dage med ”Rettearbejde” eller ”Forberedelse” osv. (fjern fluebenet se afsnit om flueben) medmindre andet er aftalt med nærmeste leder.
Sygdom
Hvis du er syg eller har sygt barn, må du gerne aflyse moduler, hvis det er muligt for dig.
Vigtigt! Du skal stadig ringe til kontoret og melde dig syg. Telefonen åbner kl. 7.30.
Øvrige regler
Særlige moduler
- Hvis der foregår noget særligt i et modul (f.eks. gæstelærer, ekskursion osv.), må dette meget gerne skrives ind på modulet, så vi er opmærksomme på ikke at foretage ændringer.
- Arbejd selv
Det nye skema (90 min moduler) er mere låst, hvorfor arbejd selv moduler ved valgfagsblokke som udgangspunkt vil blive brugt når underviseren fx er forhindret af anden undervisning, kurser, ekskursioner, feriefridage mm. Et arbejd selv modul skal altid indeholde et produktkrav fx en mindre aflevering over dagens emne, en fremlæggelse næste gang mm.
- NF/KS forløb
Planlæg forløbene ud fra de moduler, der er i skemaet i en given periode (nogle fag vil få flere moduler end andre - I må gerne bytte internt, hvis muligt!). Fremadrettet afvikler eleverne så vidt muligt andre fagtimer samtidig med fremlæggelserne af de eksamenslignende opgaver.
- Særlige aftaler
Efteruddannelse og deltidsansættelse kan evt. udløse skemafriedage, men dette skal være efter aftale med JL.
-Flueben
Husk, at fjerne fluebenet ved 'Reserver deltagere', når og der oprettes anden aktivitet som forberedelse/rettedage, studievejledning, matematikvejledninge mm. som 'Anden aktivitet'. Hvis fluebenet ikke fjernes, vil Lectio ikke få øje på eventuelle muligheder for at oprette lektioner.
Opdateret d. 14. maj, 2024
/KN
For hjælp til Lectio se: Lectio vejledninger.