Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Intro til historie. Danmark og Grønland
Titel 2 Forløb 2: Erindringer om vikingetiden
Titel 3 Forløb 3: Danmark i krig
Titel 4 Forløb 4: Amerikansk identitet og sortes historie
Titel 5 Forløb 5: De uønskede
Titel 6 Forløb 6: Holocaust
Titel 7 Forløb 7. Indiens uafhængigheds fædre og Modis kul
Titel 8 Forløb 8: Det romerske imperium
Titel 9 Forløb 9: Dansk demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Intro til historie. Danmark og Grønland

Undervisningsbeskrivelse:
Intro til historie + Danmark og Grønland

Forløbet har indledningsvist arbejdet med overgang fra historie i folkeskolen til historie på gymnasiet. Vi har arbejdet med kanonpunkter, lavet spørgeskema-undersøgelse af arbejdet i historie i folkeskolen – samt haft stort fokus på lektielæsning, notatteknik og ”forventninger til gymnasieelever”.

Fagligt fokus for dette forløb har været Danmark og Grønlands forhold op til 1953 samt grundfortællinger om Grønlands forhold til Danmark (det gode moder vs. den onde imperiemagt). Grundfortællinger om grønlænderen (det vilde naturbarn vs. ofret) har også været berørt.
Metodisk fokus: Erindringsstedsanalyse af Hans Egede statue.

Faglige mål historie
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ Danmarks stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige begreber:
Kolonisering. Handel
Havets Moder
Hans Egede og mission / kristningen af Grønland.
Grundfortællinger: den gode moder vs. den onde imperialmagt
Grundfortællinger om grønlænderen: det vilde, glade naturbarn vs. den fordrukne, ofret
Erindringssteder: immateriel, materielt
Erindringsstedsanalyse: det materielle, symbolske og funktionelle lag
Forsoningskommissionen

Overordnede, centrale problemstillinger:
Hvilken betydning har handel haft for den danske interesse i Grønland?
Hvordan har man fra officiel side forsøgt at forme erindringen om Hans Egede og den kristne mission?
Hvilke to herskende grundfortællinger om Danmarks rolle i Grønland findes der?
Hvilke to herskende grundfortællinger om grønlændere findes der?

Materialer:
Winnie Færk: Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus 2016, s.9 (uddrag af forordet; https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140 de første 5 afsnit), Oprettelse af Grønlands kommissionen s. 16-21 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=210  , https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=209 ), om handel og mission i Grønland s.34-38 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202 , https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201 ), om hjemmestyrets indførelse s. 52 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193 ), erindringshistoriske begreber s. 61-64 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188, https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187 ), Om myten Havets Moder 33-34 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203 de sidste to afsnit), om Hans Egede og erindringsstedsanalyse af statue s. 65-71 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185 , https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184 ), om grundfortællinger s.100-105 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169 , https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168, https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167 , https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166 ,  + figur 106-107 (de figurer er en del af det sidst nævnte link), figur sort-hvid fortælling, s. 124 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159 kun figuren som er langt nede), billeder s. 111-112 (https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164 scroll ned til de 6 billeder).

Dokumentar: Kampen om Grønland. DR, 2020. Om forskellige synspunkter på grønlandsk identitet og grønlandsk selvstændighed. 4 unge følges: Josef, Paninnguaq, Kaaleeraq og Tillie. Vi så de første 65 minutter. Findes på filmcentralen. Pt. også på DR: https://www.dr.dk/drtv/program/kampen-om-groenland_504022

(Ej en del af eksamenspensum: Intro til Danmarkshistorie: styreformer i DK: middelalder, reformation, enevælde, demokrati
Gruppeopgaver fordelt på de forskellige tider baseret på bogen Danmarkshistorisk oversigt.)

Metode og teori-sitet "FG historie": https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori?authuser=0

Omfang: 45 sider
Arbejdsformer: gruppearbejde, pararbejde, dialog samt plenumundervisning. Særligt fokus på notattagning, lektie-gørning etc. individuelt og som peerfeedback.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Erindringer om vikingetiden

Modultemaer:
1. Intro til vikingetid og forløb. Faktabokse – litteratursøgning.
2. Fremstillinger om vikingetiden. DR og Nutschell. Populærhistorie?
3. Fremstillinger – lærebog. Faghistorie.
4. Togter. Handel, plyndring eller politik?
5. Kristningsprocessen
6. Jellingestenen som erindringssted
7. Historiebrug
8. Historiebrug
9. Historiografi (diakron) – tolkninger af vikingetiden
10. Museumsformidling Nationalmuseets reklame for udstilling
11-12: Besøg på Kongernes Jelling - aflevering

Overordnede centrale problemstillinger:
Hvorfor drog vikingerne på togter?
Hvordan fremstilles vikingen og vikingetiden i fx lærebøger, dokumentar og på museer?
Hvordan bruges vikingen og vikingetiden gennem tiden?

Metodisk fokus:
Fremstillingsanalyse, historiografi, historiebrug, museumsanalyse, faghistorie vs. populærhistorie samt skalering heraf.

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og (Europas) historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder (Metodisk fokus: Fremstillingsanalyse, historiebrug, historiografi, erindringsstedsanalyse, faghistorie vs. populærhistorie samt skalering heraf)
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks historie
• forandringer i teknologi (vikingeskibet og sejlets betydning)
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• (kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie)- plyndrings- og erobringstogter
• Danmarks stats- og nationsdannelse
• nationale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (Frankerriget og Det Tysk-Romerske Kejserrige)
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
-Iversen, Kristian & Pedersen, Ulla Nedergård: ”Danmarks historie mellem erindring og glemsel”, Columbus, s. 12-21, 28-39, 42, 46-52, 79-81, 56-57 (Uddrag af A.D. Jørgensen: "40 fortællinger af Fædrelandets historie". 1882. + uddrag af Rikke Agnete Olsens: "41 fortællinger om folk i fædrelandets historie". 2004)
-Populær- eller faghistorie. Fra: Vollmond; Hassing: ”Fra fortid til historie”, Columbus, 2018, 2.udg, s. 25-27.
- ”Historien om Danmark – Vikingetiden”. DR dokumentar.
- Vikings in a nutshell: https://www.youtube.com/watch?v=3xIy7FoiaQY
- Matsen; Petersen: ”Vikinger. Indsigt og udsyn”. Systime, 2006, s. 25-33, 37-40, tekst 3: Hernæs, s. 152-156.
- Video fra Nationalmuseet: Overgangen til kristendommen del 1:https://www.youtube.com/watch?v=gAkN8j_XJ7U
- Beck-Danielsen, Anne: ”Gorms kvinde og Haralds spin”. I: Politiken, 29.nov. 2008.
- Om historiebrug: https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/historiebrug?authuser=0
- Vikinger. Temablad fra Folkeuniversitet i Århus og Herning, 2015. Jensen, Ditte Birkebæk: ”Jim den vilde”.
- ”Vikingesæd hitter i USA”. Fra: Kvinfo, Kroløkke & Foss, okt. 2006.
- museumsanalyse: https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/museumsanalyse?authuser=0
-Anmeldelse i Politiken, 26/11-2018: ”Jim Lyngvilds kontroversielle udstilling på Nationalmuseet er rendyrket, lummer vikingeporno, men det virker.” af Lars Hedebo Olsen.
-Video-reklame for den nye udstilling på Nationalmuseet af Jeannette Varberg.
https://www.facebook.com/watch/?extid=SEO----&v=1176581332858459
”Ta med vikingerne på togt”. 31 sek. Juni 2021.
- besøg på museet Kongernes Jelling. Aflevering omhandlende museumsanalyse af Kongernes Jelling.
3g: Besøg på Nationalmuseet. Historiebrug i særudstillingen Vølver og vikinger.  

Omfang: 11% af de samlede historieforløb
Arbejdsformer: gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde ved oplæg og i diskussioner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 25-01-2024
Kongernes Jelling anmeldelse 29-02-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Danmark i krig

I forløbet undersøger vi helt overordnet dansk udenrigspolitik i perioden fra 1.verdenskrig og frem til 2010’erne. Vi ser på, hvordan udenrigspolitikken gik fra at være neutral / tilpasningspolitisk i perioden fra 1864 og til efter 2.Verdenskrig til primært at være konfliktforebyggende og til gradvist i 1990’erne og de første årtier efter 2000 blev mere og mere aktivistisk med vægt på militære konfrontationer.

Derefter dykker vi ned i den danske indsats i Afghanistan og undersøger, hvorfor, (hvordan) og med hvilket resultat.

Forløbet peger frem mod DHO'en, hvor historie og dansk sammen belyser den danske indsats i Afghanistan ud fra følgende overordnede opgaveformulering:
Hvilke konsekvenser har krigen i Afghanistan haft for både Danmark og Afghanistan?
-Du skal kort redegøre for de overordnede linjer i den danske udenrigs- og forsvarspolitik i perioden fra 1989 til 2011 med fokus på Danmarks militære engagement. Undersøg herunder, hvilke begrundelser Danmark havde for sin deltagelse i Afghanistan-krigen. Inddrag kildemateriale.
-(Dansk: Du skal vha. af en analyse og fortolkning undersøge opfattelsen af den danske krigsindsats i Afghanistan, som den kommer til udtryk i dokumentarfilmen Armadillo. Herunder skal du undersøge, hvordan brugen af fiktionskoder understøtter filmens budskab.
-Du skal diskutere, hvad krigen i Afghanistan har betydet for henholdsvis Danmark og Afghanistan, og i hvilken grad målsætningerne blev indfriet.


Overordnede problemstillinger i forløbet:
- Hvordan udvikler den danske udenrigspolitik sig fra 1864 og til i dag?
- Hvilke formål havde den danske indsats i Afghanistan?
- Hvad var konsekvenserne af krigen for Danmark og Afghanistan?

Faglige mål:
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og
        historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle historiefaglige problemstillinger skriftligt
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- Hovedlinjer i dansk udenrigspolitik efter 1864
- Globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og historieformidling

Forløbet har fokus på tiden efter 1900

Materialer:
-Beslutningsforslag B 107 om et udvidet dansk engagement i ex-Jugoslavien, Folketingsdebat om et udvidet dansk engagement i det forhenværende Jugoslavien, 16.8.1993
-Beslutningsforslag B37 (Førstebehandling) om dansk deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværket i Afghanistan. 13.dec. 2001
-Branner, Hans: I krig igen - Danmark og de nye krige 1990-2011, Columbus 2011, s. 12, 37-41
-Branner, Hans: Danmarks internationale placering 1914 til i dag i Ulrik Grubb & Jacob Ringsing Sørensen (red.): Fokus – kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, s. 135-138
-Dilemmaspillet 9.april. https://www.9april1940.dk/
-Ellemann-Jensen, Uffe (2013, 1. august). “Derfor var vores indsats i Afghanistan en stor succes”. Berlingske
-Fokus – kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, s. 138-142, 142-148.
-Hedtoft, Hans: Tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, 27.feb. 1949. Fra: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=365
eller: Ulrik Grubb & Jacob Ringsing Sørensen (red.): Fokus – kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, s. 154-155)
-Henriksen, Hans Henrik m. fl.: Danmark i Afghanistan - Fra engagement til ext 2001-2021, Columbus 2022, s. 8, s. 16-25, 38-40, 44-47
-Lidegaard, Bo: " Danmark i krig 1991-2011", Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-i-krig-1991-2011, besøgt d. 16/3-2024. Både video og tekst.
-Mosekjær, Emil Arenholt (2016, 27. februar). “I kan glemme Afghanistan - det kan jeg ikke”. Information
-Rasmussen, Anders Fogh: tale om principperne for en aktivistisk udenrigspolitik, 7.aug. 1999. Talen er hentet fra Henriksen, Hans Henrik m. fl.: Danmark i Afghanistan - Fra engagement til ext 2001-2021, Columbus 2022.
-Rasmussen, Carsten: Afghanistankrigen var den uundgåelige krig, hvor politisk detailstyring førte til nederlag. Fra: Olfi.dk, 9/9-2021
-Rasmussen, Poul Nyrup om terrorangrebet på USA, 13. september 2001, citeret efter: https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138

Dokumentarfilm:
-DR2: Vi går i krig, afsnit 3 (Afghanistan), https://mitcfu.dk/Samling.aspx?mode=2&search=Serietitel:Vi+g%c3%a5r+i+krig&page=1

Anslået antal sider: 76

Arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, skriveøvelser, parøvelser, feed-forward, vejledning.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Amerikansk identitet og sortes historie

Forløbets fokusområder, hvoraf nr. 2 har fyldt mest:
1) Amerikansk identitet. Exceptionalisme, frontier-tesen, melting pot/smeltedigel, salat bowl.
2) De sortes historie i USA. Fra slaver til borgerrettighedsbevægelsen til i dag. Diakront blik; små nedslag. Slaveri, raceadskillelse/separate but equal/Jim Crow-lovene, Harriet Tubman, Frederich Douglass (borgerrettighedskampen), status i dag
3) Studietur til Washington

Overordnede, centrale problemstillinger:
Hvad er amerikansk identitet?
Hvordan har synet på sorte i USA været op gennem historien, og hvilke kampe har de sorte kæmpet?
Hvordan erindres og bruges sortes historie i dag?

Temaer for moduler:
1.Intro. Strukturel racisme i USA i dag?
2.Hvordan kan amerikansk identitet defineres?
3.Hvordan kan amerikansk identitet defineres?
4. Amerikansk identitet figuropsamling. Slaveri
5. Diakron overblikstime. Begrebsleg. Klargøring til studietur til Washington
6. Slaveriet og slavernes forhold
7.Kildeanalyser slavernes forhold
8. Slaveriet og abolitionistiske aktører
9. Jim Crow-lovene/segregation/Borgerrettighedsbevægelsens opstart
10. Borgerrettighedsbevægelsen
11. Borgerrettighedsbevægelsen og sortes forhold i USA i dag

Faglige mål:
● redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i USA’s verdens historie
● redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
● analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
● skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
● reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
● anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
● formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
● formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
● demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
● hovedlinjer i USA’s historie fra midt 1600-t til i dag
● forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● stats- og nationsdannelser
● politiske og sociale revolutioner
● demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
● historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Dr.dk, 6.juni 2020: ”Trump kaldte ham for ”son of a bitch”. Nu følger aktivister Kaepernicks ikoniske knæ i kampen mod racisme”. https://www.dr.dk/sporten/trump-kaldte-ham-son-bitch-nu-foelger-aktivister-kaepernicks-ikoniske-knae-i-kampen-mod
Politiken, 22.aug 2021. Rasmussen, Anders Haahr: ”I en ny bog om Serena Williams. ”Jeg har seks kugler nigger og jeg har tænkt mig at skyde dig én gang for hvert dyr du slog ihjel””.
Maleri: John Gast: ”American Progress”, 1872
Niels Bjerre-Poulsen (2010): ”USA. Historie og identitet”. Systime, s.55-57:
https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=147 (Typisk amerikansk + kilde 2 Crévecoeurs)Hvordan adskilte USA sig fra Europa?
https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=151 (Læs fremstillingsteksten og se videoen, men læs ikke kilde 4)
Lund, Simon: “De hofter lyver stadig ikke: Shakira og Jennifer Lopez gjorde Super Bowl sexet igen. I: Politiken, 3.feb. 2020
Meier, Jeppe; Østergaard, Rasmus: ”USA’s tilblivelse”. Columbus, 2020, s. s. 170-184, 191-192, 199-201 + tekst 5.12 og 5.13, s. 210-211.
“History of African-Americans – Animation,” aug 2020. https://www.youtube.com/watch?v=36jpmfuC1fc Frem til 9.15 min.
https://nmaahc.si.edu/explore/stories/harriet-tubman
Dokumentar: Sorte Skæbner, de første 40 min. Originaltitel: Unchained memories. Produktion: Jacqueline Glover og Ed Bell, WildBrain Inc. for HBO, 2002
Hemmersam: ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig”, Gyldendal. Kilder: James Stirling: Husslaven og markslaven, 1857. S. 27ff.; Plakat: Modstilling af slaveri og fabriksarbejde. 1850, s. 29.
Brøndal: ”Det sorte USA” (om Johnson og rekonstruktionsperioden), s. 102
Examples of Jim Crow laws – uddrag fra forskellige stater.
Dokumentar om Emmett Till. ”Murder of Emmett Till”, 2003, instruktør Stanley Nelson Jr. Produktionsselskab. Firelight Media.
”Instruks til den sorte befolkning”, 1956 fra Martin Luther King/Montgomery Improvement Association
5 linjers uddrag af talen The Ballot or the Bullet, Malcolm X, 1968

Statistikker: Holst; Olesen; Sørensen: ”Dream on”. Columbus, s.138-141

Museums-metode: https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/museumsanalyse?authuser=1
Besøg på National Museum of African American History, Washington. Studietur 2g.
Opgave: Du skal i forbindelse med besøget undersøge, hvordan National Museum of African American History i Washington formidler historien om sorte i USA. Under besøget skal du derfor gøre følgende:

• Tag fotos og evt. optag film af udstillingsrummene.
• Vælg mindst 5 fotos/videoklip, som du bruger til at analysere, hvilke formidlingsprincipper museet benytter sig af. Skriv noter, der begrunder dine valg.
• Udvælg tre genstande/plancher fra udstillingen, som du synes er interessante.
• Overvej, hvilken del af besøget, der gør mest indtryk på dig.
• Overvej, hvilke følelser, som besøget vækket i dig.
• På baggrund af din analyse af formidlingsprincipperne og udvalgte genstande skal du vurdere, om dette museum henvender sig til gymnasieelever som målgruppe. Begrund dit valg. (Inddrag valg og fravalg i udstillingen)

Omfang: 92 s
Arbejdsformer: gruppearbejde, DTK, museumsanalyse, peer-feedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: De uønskede

Forløbet kommer til at handle om den tidlige velfærdsstat, og hvordan man behandlede de "aandssvage", som faldt udenfor datidens normer.
Forløbet afsluttes med innovationsforløbet SP3 (sammen med religion) - og der vil være et eksternt samarbejde med museet Kellers Minde i Brejning og folkeskolen Fælleshåbsskolen i Gauerslund.
Overordnet problemformulering til SP3: “Hvordan formidler man lokalhistorie til udskolingselever på lokationerne ved de Kellerske Aandsvage Anstalter på en spændende måde?

Overordnede problemstillinger:
-Hvilke forbedringer skete der for den fattigste del af befolkningen i slutningen af 1800-tallet?
-Hvilke tanker lå bag socialpolitiken og opførelsen af de Kellerske anstalter i Danmark
-Hvorfor blev Aage, Karoline og andre anbragt på de Kellerske Anstalter?
-hvordan italesættes de anbragte i journalerne?

Faglige indholdsbegreber:
De første sociallove (fra 1890’erne)
Sygekasser, arbejdsløshedskasser og alderdomsunderstøttelse
Steinckes socialreformer 1933 (som en del af Kanslergadeforliget 1933)
Offentlig forsorg --> fra et skønsprincip til et retsprincip
Forsikringslinjen og forsørgelseslinjen i den tidlige danske forsorgspolitik
Racehygiejne (eugenik), befolkningspolitik, arvelighedslære
‘Åndssvag’
De Kellerske anstalter (DKA) (herunder Sprogø og Livø) og filosofien bag anstalten
Cristian Keller, H.O Wildenskov
K.K. Steincke
Sterilisationslovene fra 1929 og 1934

Metode og teori:
Kildekritik, herunder journaler som systemkilder
Historisk empati
Museologi og historieformidling

Faglige mål og kernestof:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemstillinger i nutiden
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
Intelligenstest fra 1930’erne. De Kellerske Anstalter.
Postkort fra Vejle Museernes udstilling ”Slotte til idioter” (er scannet til drev)
”Bundet på gårdspladsen” artikel (FIND)
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog. Systime, 2018. s. 36. (Historisk empati)
Podcast om Karoline: URL: https://politiken.dk/podcast/karoline_journal_5305/art6472856/Staten-kaldte-Karoline-for-åndssvag-og-tvangssteriliserede-hende Hør de første 16 min. og 40. sek.
Uddrag af Aages sterilisationssag (pdf-s. 20-21, drev)
Dokumentar: De åndssvages historie”, del 1. 29 min.
Lene Koch: Racehygiejne i Danmark 1920-56. Informations Forlag, 2010. s. 31-34.
Duedahl: Billeder fra en anden verden, 2.udg, s. 103, 109, 111.
Lars Andersen m.fl.: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal, 2010. s. 48-53. Kilde 1-2, s. 63-66: Knudsen om det offentlige fattigvæsen præmierer æreløshed, 1908, Steincke om demokratisk forsørgelseslovgivning, 1915.
Niels Finn Christiansen: “Danskernes Akademi - velfærdsstatens historie i Danmark”. URL: https://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0 (del 1), https://www.youtube.com/watch?v=fg17COhHNX0 (del 2)
Sterilisationslove 1929 og 1934 fra Rigsarkivet.
Rigsarkivets faktabokse: “Farlig seksualitet” og “Sterilisation og kastration”
Jesper Vaczy Kragh m.fl.: På kanten af velfærdsstaten. Anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980. Syddansk Universitetsforlag, 2001. s. 33-40.
Smed, Sarah: ”Pigerne fra Sprogø”. Fotos s. 103, 121, 101
Rosenkrantz-Theils tale ved undskyldningsarrangement, 11.sept. 2023. https://www.dansketaler.dk/tale/pernille-rosenkrantz-theils-undskyldningstale-til-tidligere-anbragte-i-saer-og-andssvageforsorgen
Kristian Iversen m.fl.: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Columbus, 2014. s. 79-87. ??
Forskellige journaler fra de Kellerske Anstalter i 1930-40'erne. Hver gruppe havde forskellig alumne. Alle journaler findes på rigsarkivet. https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/
Dokumentar: ”Et sted, to verdener. Anstalten, 1932” Liv Thomsen, DR, 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/et-sted-to-verdener_-anstalten-1932_336963
Besøg på museet Kellers Minde og omvisning i udeområdet

Væsentligste arbejdsformer: Arbejdsformer: gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde ved oplæg og i diskussioner, remedieringsøvelser, DTK, projektarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Holocaust

Forløbet handler om nazisme og folkedrab. Efter en generel indføring i begrebet folkedrab, laver eleverne en tidslinje over folkedrab i det 20. århundrede. Derefter vil vi se på nazisternes vej til magten, og vejen til folkedrab herunder vægtes særligt de nazistiske forestillinger, restriktioner og propaganda.
Vi kobler til vores besøg på United States Holocaust Memorial Museum og arbejder med bidrag til Arlette Andersens Frihedspris.

Modultemaer:
Folkedrab i verdenshistorien
Folkedrab og Holocaust
Nazisternes vej til magten
Propaganda og farlige forestillinger
Restriktioner og rettigheder
Einsatzgrupperne
Wannsee konferencen
Døden i lejrene
Holocaust i erindringen. Museum og Arlette Andersens frihedspris

I forløbet arbejdes der med følgende problemstillinger:
Hvordan var vejen mod holocaust?
Hvordan anvendte nazisterne propaganda?
Hvordan erindres holocaust i dag?

Pensum (det hele er i i-bøger eller mappen i drev)
Følgende står ikke i alfabetisk rækkefølge, men efter modultemaerne.

Hvad er folkedrab: folkedrab.dk. Besøgt 20.feb. 2025:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab (3s)

FN’s folkedrabsdefinition fra: folkedrab.dk. Besøgt 20.feb. 2025: (3s)
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023.
Folkedrab: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
og  https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152 (2 sider)

»World War II and the Holocaust« fra United States Holocaust Memorial Museum (7 min.).
https://www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=2 (1 side)

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023.Nazisternes vej til magten: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133 og »https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151 (3 sider)

»The path to nazi genocide« fra United States Holocaust Memorial Museums film https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE (de første 11 min) (2 side)

Metode: Årsagsforklaringer i historie: (1 side) https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/%C3%A5rsagsforklaringer-i-historie

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023. Farlige forestillinger: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134 og https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155 (3 sider)
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137 (3s) (minus Statons 10 stadier nederst)
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161 Læs al fremstillingsteksten, som er foldet ud, men spring kilderne over (3s)

Bemyndigelsesloven, 24.marts 1933 (1s)
Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-10/

Donal Duck - Der Fuehrer´s face https://www.youtube.com/watch?v=bn20oXFrxxg (9 min) (3 side)

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023.Propaganda: //vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135 og https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156 (3 sider)

Metode Propanganda: https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/propaganda (sort/grå/ hvid, horisontal/vertikal, hård/blød) (1 side)

Uddrag fra Mein Kampf: Den sorthårede jødedreng lurer i timevis. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155 samt tegning fra tysk børnebog i 1930’erne af arieren og jøden. Samme i-bogs-side. (1s)

Antisemitisk karikatur, årstal ukendt, hentet fra https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland (0,5 s)

Klemperer, Victor:  Uddrag af Det Tredje Riges sprog – en filologs notesbog, ”Jødestjernen”, 1947 (1s)

William L. Shirer: Skolesystemet nazificeres. Fra: Frederiksen, Peter: Det Tredje Rige. S. 164-167 (3s) (drev)

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023.Restriktioner og rettigheder: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137 og https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161 (3 sider) Nürnberglovene.

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023. Einsatzgrupperne: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140 og  https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164 (3 sider)

United States Holocaust Memorial Museum The Lodz Ghetto
Video:https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=6 (7 min) (2 side)

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023. Wannsee Konferencen: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159 (2 sider)

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023. Kilde: “Disse elementer vil blive behandlet på passende vis”
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159#c482 (1 side)

Metode https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/kilder/skriftlige-kilder (1 side)

Korte uddrag af filmen: Wannsee (Matti Geschonneck 2021 fra Filmstriben) (1 sider)

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023.Døden i lejrene: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165 (2 side)

Berlau, Sovej, og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Systime 2023. Tysklands kollektive erindring: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158 (læreroplæg med slides) (2 sider)

Besøg på United States Holocaust Memorial Museum (studietur sept. 2024)
Metode museumsanalyse: https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/museumsanalyse?authuser=0 (1 side)

Anslået sideantal: 70 sider

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ ̶ ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof fra læreplanen
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Arbejdsformer: det tænkende klasserum, dialogcirkler, par-summeøvelser, lego serious play og innovationsdidaktik til Arlette Andersens Frihedspris, oplæg og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7. Indiens uafhængigheds fædre og Modis kul

Titel: Indiens uafhængigheds fædre og Modis kulturkamp

I dette forløb skal vi beskæftige os med Indiens historie. Vi tager udgangspunkt i det indiske som et samfund og en kultur uden for den vestlige sfære, hvilket er et krav i jeres lærerplan. Vi starter forløbet med at kigge på Indiens kolonitid under det britiske imperium som baggrund for undersøgelser om selvstændighedskampen og Gandhi. Her har vi også udsyn til nogle af de (i vestlig optik) mindre kendte selvstændighedskæmpere: Ambedkar, Bose og Patel.
Vi perspektiverer til nutiden i form af hindunationalismen og premierminister Modi samt deres syn på indiskhed contra Kongrespartiets/INC’s syn på indiskhed. Herunder bliver selvstændighedskæmperne behandlet erindringshistorisk. Slutteligt skal I lave SP3 med engelsk om delingen af Indien og Pakistan.

Centrale, overordnede problemstillinger i forløbet:
Hvilke midler blev anvendt i kampen for Indiens selvstændighed?
Hvilke synspunkter var der i forbindelse med delingen af Indien og Pakistan?
Hvilke to konkurrerende syn på "indiskhed" har været særligt fremtrædende, siden Modi kom til magten?
Hvordan erindres uafhængighedsfædrene i dag?

Faglige mål:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- redegør for udviklingslinjer og begivenheder i Europa og verdenshistorie

Kernestof:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder
- globalisering

Udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA

Metode:
Almindelig kildekritik if. kilder og fremstillinger.
Filmanalyse
Erindringsstedsanalyse Patel og uafhængighedsfædrene som immaterielt erindringssted.

Materialer:
-Oplæg ved Thomas Sehested: Valget i verdens største demokrati. Oplæg i 2g.
- Christensen, Peter Nygaard, Vi ved dårligt nok, hvad der er sket i Indien, siden Gandhi døde.
Information, d. 5. april 2019. https://www.information.dk/udland/2019/04/ved-daarligt-nok-sket-indien-siden-gandhi-doede
-Brimnes, Niels (2007): Indiens historie efter 1739. Systime, s. 21-28, 73-76.
-Richard Hakluyt den Yngre: Afhandling om Vestlig Kolonisering, London, 1584. S. 26-27. Fra: Fokus 2.
-Uddrag af ”An abc for Baby Patriots”. Bogstaverne B, C, K og L. https://mashable.com/feature/abc-for-baby-patriots (1899)

Følende artikler fra Indien.dk af Peter Johansen:
• Gandhis spinderok
• Studehandler i landsbyen
• Hvad er hindutva?
• Hindunationale mærkesager

- Om Ambedkar: Sehested, Thomas: ”Indien – verdens næste stormagt”, L&R, 2010, s. 166
- Uddrag om Ambedkar og Mayawati fra Johansen, Peter: Indien.dk, kap 3. (Findes i drev)
- Om Patel: turistvideo fra Gujarat om Statue of Unity – Patel: https://www.youtube.com/watch?v=e9teLkVeXwI
- Om Bose: Sehested, Thomas: ”Indien – verdens næste stormagt”, L&R, 2010, s. 166, s. 169n-173ø.
- Uddrag af indisk børnebog om Bose.

Deling af Indien og Pakistan (SP3-projekter med engelsk)
Opstart rollespil. Fra Johansen, Peter: Kampen om Indiens historie. Systime, 2025.
https://indienshistorie.systime.dk/?id=226&loopRedirect=1
Mountbatten, midt/sidste i teksten: https://indien.dk/brudstykker-indien-kongrespartiets-storhed-fald/
Film: Viceroy's House (2017) af Gurinder Chadha

Om Kongrespartiets indiskhed og hindunationalistpartiets. Sehested, Thomas: ”Indien – verdens næste stormagt”, L&R, 2010, s. 211-213, 217-218.
Løbeseddel fra VHP, 3.marts 2002, efter togbranden i Gujarat, omdelt i landsbyen Jhalod. Fra Thiedecke: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon, 2011, s. 134

Sættet til afslutning af forløbet:
1) Bahadur: En vurdering af den indiske modstandspolitik. l: Egeberg, Kirsten m.fl. (2006): Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon, s. 113. (0,9 ns)
2) Bose, not Gandhi, ended British Rule in lndia. Fra: httpsj//swaraivamag.com/politics/bose-notea n d h i-en d ed-b ritish- ru I e-i n -i n d i a-a m bed ka r f4 / 4-2015 (2,4 ns)
3) Lederen i Politiken: "Valg uden sidestykke". L9/5-2OO9. (0,7 ns)
4) Det indiske valg 2019. Fra: https://arbeideren.dk/udland/hindu-konservative-vinder-indiensvale-stort 9/3-2020 (0,2 ns)

Omfang: 46 sider
Væsentligste arbejdsformer: Gruppearbejde, individuelt arbejde ved oplæg og i diskussioner samt stort fokus på dialogcirkler både i helklassesdialog og små grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Det romerske imperium

Forløbet behandler Romerriget ud fra en teoriramme omkring imperier. Det er således en nomotetisk tilgang til Romerriget, og derfor afsluttes forløbet med en sammenligning til USA i dag.

Teori: Machiavellis tre herredømmestrategier, imperieteorier – Lenin, Kennedy, Said samt hård og blød magt

Metode: historiografi, fremstillingsanalyse, kildekritik

Centrale, overordnede problemstillinger:
Med hvilken teoriramme kan imperier sammenlignes over tid?
Hvilken imperieteori kan det romerske imperium beskrives ud fra?
Hvordan var det romerske imperium organiseret politisk?
Hvordan var det økonomiske grundlag for det romerske imperium?

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. (Vi har kigget på Romerrigets opståen, udvikling og undergang med imperium-briller på)
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. (Vi har kigget på påvirkninger udefra på Romerriget. Især undergangen af imperiet.)
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. (Vi har kigget på de forskellige opfattelser og holdninger til Romerrigets undergang. Også forskellige påvirkninger på Romerriget, både politisk, økonomisk, samfundsstrukturen og religiøs. Vi har berørt de forskellige opfattelser i fremstillinger fra forskellige tidsperioder.)
• Refleksion over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. (historiografisk analyse)
• At formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (fx ved brug af begreberne nomotetisk og ideografisk ved fremstillingsanalyse samt ved indledende arbejde med videnskabsteorimodellen)

Kernestof:
• Hovedlinjer i Europas historie
• Forskellige styreformer
• Stats- og nationsdannelser
• Historiefaglig teori og metode

Begreber:
• Machiavellis tre herredømmestrategier
• Imperieteorier – Lenin, Kennedy, Said
• Hård og blød magt
• Erobring, konsolidering
• Det økonomiske grundlag for Romerriget, herunder slaveri

Materialer:
- Fibiger m.fl: ”Imperier fra oldtid til nutid”, Columbus, 2019, s. 14-32, 37-52, 56nederst-58midt, s. 256-257, kilde Niccolo Macchiavelli: Fyrsten, kilde 2.1 Augustus Res Gastae, s. 59
- ”På sporet af Romerriget”, s. 34-37
- Plinus og Seneca om slaveri
- Knud Helles: Romerriget. Columbus, 1987, s. 82-85
- Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget. Kort udtalelse i Jyllands-Posten 1/12-2011. Fra: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144#c2473
- Warberg, Jeanette: Coronakrisen afslører lighederne mellem Romerrigets fald og Trumps USA: https://www.altinget.dk/artikel/jeanette-varberg-coronakrisen-afsloerer-lighederne-mellem-romerrigets-fald-og-trumps-usa
- Om historiebrug: https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/historiebrug?authuser=1
- Om fremstillinger: https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/fremstillinger/fremstillingsanalyse?authuser=1
- Om historiografi: https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori/fremstillinger/historiografisk-analyse?authuser=1
-

Antal sider: 54 sider
Hovedvægt på tiden før 500.
Væsentligste arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Dansk demokrati

Fokus: Diakron forløb med fokus på demokratibegrebet i DK over tid.
Metode: begrebshistorie og almindelige kildekritik.

Det danske demokrati 1849, demokratiet under Estrup samt kampen for kvinder og tyendes valgret har været centralt i forløbet.
Arven fra oplysningstiden er belyst kort ved arbejde med folkesuverænitet – Rousseau, magtens tredeling – Montesquieu, borgerrettigheder – Locke samt ytringsfrihed.
Nutidsrelatering til vor tids demokratiske udfordringer med udblik til stormen på kongressen i Brasilien jan. 2023 samt oplæg om højredrejningen i Europa v/ Alberte Bove Rud fra Tænketanken Europa

Central, overordnet problemstilling:
Hvordan har begrebet demokrati udviklet sig over tid i Danmark?

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier
• historiefaglige teorier og metoder.


Materialer:
Oplæg om højredrejningen i Europa v/ Alberte Bove Rud fra Tænketanken Europa
Uddrag fra konklusioner fra Demokratikommissionens betænkning samt forordet side 7-9. https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Maerkesager/Demokratikommissionen/Demokratikommissionens_betaenkning.pdf
Tim Knudsen: Sådan blev vi demokrater. I: Politiken, marts 2006.
Dit demokrati – grundloven. https://www.youtube.com/watch?v=hTpbLHPbeQw  
Nørgaard, Anne Engelst: Den almindelige stemmeret, 1848-. Danmarkshistorien.dk. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-almindelige-stemmeret-1848/ Besøgt marts 2021.
Nygaard, Bertel: ”Grundloven – vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849” danmarkshistorien.dk. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849/ Besøgt marts 2021. (Video)
Fokus 2, Gyldendal, s. 114-125.
Fokus 2: Kilde 3 (3 små kildeuddrag), s. 132-34: Estrups statskup 1884-86 (Matzen, Monrad, Berg )
Nørgaard, Anne Engelst: ”1915: demokrati og valgret – historien om ”de syv F’er””. Danmarkshistorien.dk http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/ Besøgt marts 2021. (Video)
Historien om Danmark. Bl.a. Marie Christensen. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573 Afsnit 9. 1-17.42 min.
Westergaard, Carl: Uddrag af ”Tyendets stilling i samfundet”. 1907. Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-westergaard-tyendets-stilling-i-samfundet-1907/
Karikatur af kvindemøde  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindemoedet-i-1985-satiretegning-blaeksprutten-1895/
Kvindelig Fremskridtsforenings tidsskrift: Hvad vi vil”, 1890
Kvindernes Eg, Sønderborg. https://www.soroptimist-danmark.dk/soenderborg/kvindernes-eg/ Besøgt den 15.marts 2021.
Prøveeksamenssæt:
Hørup fra Venstre holder tale, 1883
Niels Nielsens dagbog, marts 1885
”Mand med dukker” karrikatur fra Blæksprutten, 1900.
Francis Fukuyama. Debat: International kommentar: ”Ydmyghed. Demokrati kan ikke tvinges igennem”.  Politiken, 5/4-2004.
Kvindelige politikere hyldet på stort portræt på Christiansborg, 12.nov 2024: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kvindelige-politikere-hyldet-paa-stort-portraet-paa-christiansborg
Besøg på Christiansborg, april 2026.

Metode og teori-sitet "FG historie": https://sites.google.com/a/fr-gym.dk/historie-fg/metode-og-teori?authuser=0

(Hassing, Anders: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet. Nationalmuseet, 2012, s. 7-33. Nedslag brugt i forbindelse med metoden begrebshistorie)

Samlet omfang: 69 sider
Væsentligste arbejdsformer: gruppearbejde, dialogcirkler, klasseundervisning samt miniprojekt i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer