Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Åndssvageforsorg og velfærdshistorie
Titel 2 Danmark som slavenation
Titel 3 På sporet af en frihedskæmper
Titel 4 Oldtidens Egypten - egyptomani før og nu
Titel 5 USA: Kampen om nationen
Titel 6 Tyskerne og nazismen
Titel 7 Den nazistiske krig
Titel 8 Danmark og europæisk integration
Titel 9 Korstogene mellem krig og kulturudveksling
Titel 10 Renæssance, reformation og opdagelserne 1300-1600
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Åndssvageforsorg og velfærdshistorie

Forløbets overordnede problemstilling er:
- Hvorfor blev Danmark et foregangsland med hensyn til sterilisation og kastration af ”åndssvage” i 1930’erne?

Forløbet udforsker en af de skyggesider, der fulgte udbygningen af den danske velfærdsstat, nemlig (tvangs)sterilisationen af de såkaldte ’åndssvage’. I perioden 1890-1940 var videnskaben både i Danmark og den øvrige vestlige verden meget optaget af arvelighedslære og eugenik. Det blev almindeligt at koble sociale forhold som fattigdom med arvelighed, og man forsøgte at reducere sociale problemer på videnskabelig vis. Befolkningspolitik hang således på dette tidspunkt tæt sammen med befolkningshygiejne. Bekymringen for arvelighedslærens forudsigelser af ’undermålernes formering’ førte til udformningen af en række sterilisationslove, der gav adgang til tvangssterilisation af bl.a. ’åndssvage’.

Forløbet arbejder med følgende metode:
- Kildekritik
Forløbet tager udgangspunkt i følgende tilgange:
- Socialhistorie
- Mikrohistorie

Bekendtgørelsesmæssige angivelser:
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og re-mediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige
  valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Kernestof:
Tale ved undskyldningsarrangement 11.9. 2023 af Pernille Rosenkrantz-Theils (5 sider)
Dr,dk, 21.1. 2023: "Vidste du, at Danmark steriliserede over 5.000 'undermålere' i omfattende 'racehygiejnisk' projekt?" (5 sider)
TV-dokumentar: "De åndssvages historie: De farlige gener", DRTV, 2015 (= 10 sider)
Faktaark fra Rigsarkivet: Sterilisationslove (3 sider), Socialpolitiske tiltag 1849-1933 (10 sider)
Poul Duedahl: Anbragt, steriliseret og udskrevet (6 sider)
K.K. Steincke: Uddrag af Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920) (2 sider)
Klientsag: Johanne (22 sider)

Supplerende stof:
Projektarbejde i grupper med sterilisations- og kastrationssager:

Hver sag har et omfang på ca. 20 sider.

Samlet antal sider: 83
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 2 Danmark som slavenation

Dette forløb behandler den transatlantiske slavehandel fra opdagelsernes tid igennem oplysningstiden og ind i det danske demokratis første år. Vi følger slaverne fra det centrale Afrika ud til kysten, hvorfra de blev fragtet til fjerne kolonier af deres nye hvide herrer. På plantagen beskrives forskellen mellem husslaven og markslaven samt deres arbejde med at producere luksusvarer som sukker, te og bomuld til de europæiske borgere.

Forløbet giver også indblik i og kilder til at forstå slaveriets oprindelse og retfærdiggørelsen af slaveriet. Ophævelse af slavehandelen og senere ophævelsen af slaveriet belyses ligeledes.

Bekendtgørelsesmæssige angivelser:
Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Kernestof:
Museum Vestsjælland: Vores historier. Et undervisningsmateriale om dansk kolonialisme i Vestindien.

Antal sider i alt: 50.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 På sporet af en frihedskæmper

Forløb om besættelsestiden med lokalhistorisk vinkel.
I forløbet indgår deltagelse i 4. maj-arrangement.

Forløbet har fokus på besættelsestiden med en lokalhistorisk vinkel og følgende problemstillinger:

- Hvordan forløb besættelsestiden 1940-1945?
- Hvilken rolle spillede modstandsbevægelsen i Danmark og i Fredericia?
- Hvordan har man erindret besættelsestiden og modstandskampen i eftertiden?

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Kernestof:
Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: På sporet af en frihedskæmper - Hans Eeg og besættelsestiden (Lokalhistorisk Forlag Fredericia, 2020), s. 3, 6-87.
Dokumentarfilm: Helvedes forgård: Gestapo på Staldgården (55 min.= 20 s.)
Samlet antal sider: 103
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Oldtidens Egypten - egyptomani før og nu

Forløbet handler om fascinationen af oldtidens Egypten. I forløbet indgår en ekskursion til Moesgaard Museum og udstillingen "Egypten - besat af livet".

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Forløbet dækker kravet om, at mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500, og at mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Materiale:
Kernestof:
Moesgaard Museum: Præsentation af særudstillingen "Egypten - besat af livet", 2023
Agnes T. Henriksen: Oldtidens Egypten - samfund, guder og mennesker, Ny Carlsberg Glyptotek, 2013, s. 3-20
Nicky Nielsen: Jagten på Tutankahmon, Gads Forlag, 2022, s. 11-21, 131-151, 242-251
Graeme Hart (instruktør): Tutankhamons giftige grav, episode 2, 2022

Antal sider i alt: 75
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA: Kampen om nationen

Som optakt til præsidentvalget i 2024 belyser forløbet betydningen af Den Amerikanske Revolution og Uafhængighedskrigen for den amerikanske nationalidentitet.

Forløbets overordnede problemstillinger er:
- Hvordan blev USA til en samlet stat med en fælles forfatning?
- Hvordan overlevede USA som en selvstændig nation med fælles værdier?
- Hvilken betydning har perioden 1783-1800 for nutidens USA?

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- nationale konflikter
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling

Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900 med perspektiver til nutidens USA.

Materiale:
Kernestof:
Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: USA´s tilblivelse, Forlaget Columbus 2019, s. 10-16, 50-62, 64-82, 84-86, 98, 100-102, 104-107, 115-116
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tyskerne og nazismen

Forløbet handler om det nazistiske folkefællesskab med udgangspunkt i den tyske historiker Frank Bajohrs karakteristik af det nationalsocialistiske Tyskland som et tilslutningsdiktatur.

Forløbets overordnede problemstillinger er:
- Hvad kendetegnede den politiske udvikling i Weimarrepublikkens Tyskland?
- Hvilke strategier anvendte NSDAP for at erobre magten i Tyskland?
- Hvorfor lykkedes det nazisterne at overtage magten i Tyskland i 1933?
- Hvordan var den nazistiske stat organiseret?
- Hvad kendetegnede det nazistiske folkefællesskab?

Forløbet arbejder med følgende metode:
- Kildekritik med fokus på visuelle kilder
Forløbet tager udgangspunkt i følgende tilgang:
- Visual History

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Materiale:
Kernestof:
Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: Tyskerne og nazismen, Forlaget Columbus, 2021, s. 6-32, 37-42, 44-55, 65-68, 72-105
Samlet antal sider: 82
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den nazistiske krig

I forløbet er der arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvad kendetegnede Tysklands udenrigspolitik i 1930´erne?
- Hvad kendetegnede den tyske krigsførelse på østfronten?
- Hvordan påvirkede krigsførelsen hjemmefronten?
- Hvordan forløb retsopgøret og afnazificeringen efter Anden Verdenskrig?
- Hvad kendetegnede erindringskulturen om den nazistiske krig i efterkrigstidens Tyskland?
- Hvordan diskuteres den nazistiske krig i nutidens Tyskland?

I forløbet indgår en ekskursion til Esbjerg Museum (forløb: Holocaust før - under - efter).

Bekendtgørelsesmæssige angivelser:
Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust og andre folkedrab.

Materiale:
Kernestof:
Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: Tyskerne og nazismen, Forlaget Columbus, 2021, s. 106-129, 138-160
Samlet antal sider: 46
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark og europæisk integration

I forløbet Danmark og EF/EU 1945-2000 arbejdes der med:

Introduktion til diskursanalyse i forlængelse af vi i det forudgående forløb arbejdede med argumentationsanalyse

Læreplanen for STX siger:
1989-i dag: Det globale samfund

– Danmarks internationale placering

– europæisk integration

– nye grænser og konflikter.

Vi arbejder med de historisk lange linjer i den vesteuropæiske integration med udgangspunkt i de danske opfattelser af EF/EU
Der arbejdes med integrationsteorierne: Føderalisme, intergovernmentalisme og funktionalisme - neofunktionalisme

Vi anvender forskellige materialerne for at belyse danske ja- og nej-synspunkter til et dansk medlemskab 1972. Konkret arbejder vi med synspunkt-indlæg, plakater og samtidige filmklip fra debatten 1972

Vi arbejder med ja- og nej-argumenterne til deltagelse i Maastricht-aftalen 1992. Hvorfor blev det til at ja til Maastricht-aftalen 1993 med det nationale kompromis når danskerne med et snævert flertal havde stemt nej 1992?

Vi arbejder med problemstillingen: Afskaffede ja til Edinburg-aftalen 1993 den danske skepsis mod den europæiske integration?

Der er arbejdet tværfagligt med matematikfaget i SP3 med en undersøgelse af selvvalgte problemstillinger ift. ØMU-afstemningen år 2000

Der arbejdes løbende individuelt med selvevaluering af historie-kompetencer i form af at kompetencerne trænes med forskellige øvelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 26-09-2025
1. Disposition til mundtlig eksamen - DK og EF/EU 10-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Korstogene mellem krig og kulturudveksling

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens
  historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
  globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
  gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og
  diskutere
  periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som  
  historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
  herunder eksempler på brug af
  historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.

Kilde: Undervisningsministeriet
file:///Users/fggy-tomm0109/Downloads/Historie-A-stx-august-2017%20(15).pdf

Følgende overordnede problemstillinger er der arbejdet med i forløbet:

1) Hvorfor indleder Pave Urban d.II korstog mod muslimerne i Det Hellige
    Land i slutningen af 1000-tallet?

2) Er der med korstogene tale om hellig krig med udryddelse af muslimer
    eller sker der også kulturudveksling mellem kristne og muslimer under
    korstogene?

Sidetal i forløbet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2. Disposition til mundtlig eksamen - Kostogene 18-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Renæssance, reformation og opdagelserne 1300-1600

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,
  Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
  europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og
  samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige f
  forandringer og diskutere
  periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over
  mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt
  perspektiv
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder

Kilde: Undervisningsministeriet: file:///Users/fggy-tomm0109/Downloads/Historie-A-stx-august-2017%20(10).pdf

----------------------

Vi definerer begreberne renæssance og reformation
Der arbejdes med forskellige historiske opfattelser af renæssancen og reformationen

Hvad er årsagerne til renæssancen og reformationen?

Som kildetype arbejder vi med maleriet kunsthistorisk
Hvordan udvikler maleteknikken sig fra middelalderens to-dimensionale teknik til renæssancens forsøg på at formilde sine budskaber med teknikker, der giver tre-dimensionel virkning?

Følgende overordnede problemstillinger er der arbejdet med i forløbet:

1) På hvilke måder sker der opbrud i Europa i slutningen af middelalderen og
    hvilke konsekvenser har dette opbrud frem mod slutningen af 1600-tallet?

2) Hvordan sker kulturmødet mellem den befolkningerne i den Gamle Verden
    og Den Nye Verden med særlig fokus på mødet mellem spanierne og
    aztekerne i Mexico i 1500-tallet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer