|
Titel
2
|
DHO om Grønland
Forløbets overordnede mål er at styrke elevernes forståelse af forholdet mellem Danmark og Grønland. Undervisningen tager udgangspunkt i grønlandsk kultur både i tiden før kolonialiseringen og i mødet mellem Grønland og Danmark under kolonitiden, hvor særligt kulturmødet og de gensidige påvirkninger er i fokus.
I arbejdet med emnet bliver eleverne introduceret til centrale historiefaglige begreber som historisk empati, begrebshistorie med fokus på selvbilleder og fremmedbilleder samt modfortællinger. Derudover beskæftiger eleverne sig især med den paternalistiske og den imperialistiske grundfortælling, som også knytter sig til arbejdet med Dansk-Historie-opgaverne.
Som led i undervisningen deltog klassen i en ekskursion til Det Grønlandske Hus og besøgte desuden udstillingen Ikerasak på Moesgaard Museum. Forløbet blev afrundet med et arbejde om spiralkampagnen i 1960’erne og 1970’erne samt de eftervirkninger, kampagnen har haft. I den sammenhæng blev der kort diskuteret, om kampagnen kan forstås som et folkedrab.
Faglige mål
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof fra læreplanen
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
Materialer:
1 Grønland før den danske kolonisering (Undskyld 31-36 (3.1-3.3)
2 Handel og missionsvirksomhed i Grønland (Undskyld s. 35-38 (3.3-3.4)
3 Grønland under dansk styre (Undskyld s. 39-44 (3.5-3.8)
4 Fortællingen om Danmark (Undskyld. s. 98-102)
5 Fortællingen om grønlænderen (Undskyld s. 102-105)
6 Modfortællinger - Nye fortællinger (Undskyld? s.105-109)
7 Ekskursion til Det Grønlandske Hus og Moesgaard museum.
9 Kim Leine (Undskyld? s. 116, 120-125.)
10 Kritik af Kim Leine (Undskyld s. 125-127.)
DRTV - Kampen om historien: Undertrykker eller redningsmand?
https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
Spiralkampagnen | 3:5 - Doktor Rosens eksperiment | DR LYD
Knud Rasmussen (https://www.youtube.com/watch?v=UR4UfOQHDyA)
Naja Lyberts tale til Mette Frederiken: https://www.dansketaler.dk/tale/naja-lyberths-tale-til-mette-frederiksen
Kenneth Sorento: Kampen om Grønland (https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/kampen-om-groenland?unilogin=1)
Opgaveformuleringer DHO 1.M (eleven vælger opgave 1, 2, 3 eller 4)
1. Hvordan har overgangen fra kolonitiden til nutidens
postkolonialisme påvirket opfattelsen af Grønland?
- Redegør for begreberne kolonisering og postkolonialisme. Inddrag heri materiale om kolonisering.
- Analysér Instruks af 19. April 1782 med henblik på at afdække principperne for den dansk-norske kolonisering i Grønland.
- Analysér uddraget af Kim Leines roman Kalak fra 2007 med henblik på at vise, om romanen bl.a. ved hjælp af sproglige og litterære virkemidler anlægger en postkolonialistisk vinkel på Grønland og grønlændere.
- Diskutér skønlitteraturens og historieskrivningens påvirkning på danskernes opfattelse af Grønland
2. Hvordan har skildringer af det dansk-grønlandske
kulturmøde udviklet sig?
- Redegør kort for Danmarks og Grønlands fælles historie fra 1721 til 1940.
- Analysér Instruks af 19. April 1782 med henblik på at belyse, hvordan den danske stat forsøgte at regulere kulturmødet mellem grønlænderne og de dansk-norske handelsfolk.
- Analysér uddraget af Kim Leines roman Kalak fra 2007 med henblik på at vise, hvordan romanen fremstiller mødet mellem grønlændere og danskere ved hjælp af sproglige og litterære virkemidler. Træk perspektiverende linjer til anden relevant skønlitteratur.
- Diskutér med udgangspunkt i dine analyser og din viden om Danmarks og Grønlands historie, hvorfor skildringer af kulturmøderne har ændret sig gennem tiden.
3: Hvilke fortællinger ligger til grund for de unge
grønlænderes identitet?
- Redegør kort for centrale grundfortællinger og modfortællinger om Grønland.
- Analysér, hvordan grundfortællingen og modfortællingen kommer til udtryk i Den landsfaderlige statsminister omgivet af sine børn “håndværkerne” fra 1937 og minimum et selvvalgt værk fra Julie Edel Hardenbergs hjemmeside
- Analysér dokumentarfilmen Kampen om Grønland (2020) af Kenneth Sorento med henblik på at vise, hvordan de grønlandske unges identitet og fortællinger om Grønland fremstilles ved hjælp af sproglige og filmiske virkemidler.
- Diskutér, hvilken betydning de unges identitetsdannelse vil få for rigsfællesskabet.
4. Hvordan har den danske stat “hjulpet” Grønland og
grønlænderne ind i en moderne tidsalder?
- Redegør for det paternalistiske syn på grønlænderne.
- Analysér Foredrag i Grønlands radio 5/2 1960 med henblik på at belyse, hvorfor den danske stat senere iværksatte Spiralkampagnen.
- Analysér Naja Lyberths tale til Mette Frederiksen (Nuuk, juni 2023) med henblik på at vise, hvordan talen fremstiller ‘Spiralsagen’ samt magtforholdet mellem Grønland og Danmark ved hjælp af sproglige og retoriske virkemidler
- Diskutér med udgangspunkt i dine analyser og din viden om Danmark som kolonimagt, om Spiralkampagnen var en legitim handling.
Inddrag heri begrebet historisk empati.
|