Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Fredericia Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 MA/d (1d MA, 2d MA, 3d MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Mængdelære og funktioner generelt
I forventes efter forløbet ordnet at have styr på
Indenfor mængdelære
- kende en mængde og opskrive mængder på listeform
- kende begreberne delmængde, tomme mængde, fællesmængde, foreningsmængde, differensmængde, komplementærmængde samt talmængderne R, Z, Q og N
- kunne forstå mængde på mængdebyggernotation
- kunne opskrive intervaller
Indenfor funktioner generelt
- kunne definere en funktion.
- kunne definere definitions- og værdimængde.
- kende og anvende til de fire repræsentationsformer.
- kunne forklare og anvende begrebet asymptote.
- kunne anvende begrebet nulpunkter og bestemme dem.
- kunne anvende begrebet monotoniforhold og bestemme det ud fra en graf.
- kunne anvende begrebet kontinuitet.
- kunne kende til begrebet tangent.
- kunne kende til begreberne maksimum og minimum og bestemme dem ud fra en graf.
- kunne genkende sammensat funktion, den indre og ydre funktion samt kunne bestemme en sammensat funktion
- kunne bestemme den inverse funktion og tjekke hvorvidt det er en invers funktion til en funktion
- kunne regne med stykvise funktioner
- kunne lave vandret og lodret parallelforskydninger af funktioner og grafer
Pensum:
Mængder, s. 7-16 i Bliv Klog Bog (v. 250425)
Funktioner, s. 17-20, 22-30, 34-39 i Bliv Klog Bog (v. 250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Eksponentielle funktioner
I skal overordnet set:
Eksponentielle funktioner
- kunne genkende den eksponentielle funktion ud fra forskrift, graf og sproglig beskrivelse
- kende begreberne fremskrivningsfaktor, vækstrate og begyndelsesværdi
- kunne bestemme a og b ved to punkter eller flere end to punkter
- kende til relevante egenskaber for eksponentielle funktioner, herunder definitionsmænge, værdimængde og asymptoter
- kunne bruge begreberne og anvende formler for halverings- og fordoblingskonstanten
- kunne omskrive mellem a^x og e^kx
- have kendskab og kunne udregne vækstegenskaber for eksponentielle funktioner
- kunne bevise formlerne for a og b gennem to punkter, halverings- og fordoblingskonstanten, vækstegenskaber
Logaritmefunktioner
• Kunne genkende en logaritmefunktion ud fra forskrift og graf
• Kunne kende til både 10-tals logaritmen og den naturlige logaritme
• Kunne angive definitionsmængde og værdimængde for logaritmefunktionerne.
○ Kende til de asymptotiske forhold.
• Kende til inverse funktioner til ln(x) og log(x)
• kunne anvende og bevise regneregler for logartitmen
Pensum: s 49-64 i Bliv Klog Bog (v 250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Potensfunktioner
I skal overordnet set
- kunne kende forskriften til en potens funktion samt kende definitionsmængde og værdimængde for potensfunktioner
- kende til det grafiske forløb af potens funktioner samt dens asymptoter
- kunne udregne a og b i en potensfunktion ved 2 punkter eller mere end to punkter
- kende til vækstegenskaberne for potensfunktioner og bevise disse
- kende egenskaberne ved ligefrem proportionalitet og omvendt proportionalitet
- kunne bevise to-punktsformlen og vækstegenskaber
Pensum: s. 69-78 i Bliv Klog Bog (v250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Vektorer
I skal overordnet set:
- kunne forklare begreberne nulvektor, enhedsvektor, stedvektor, ensrettede vektorer, modsatrettede vektorer, parallelle vektorer, ortogonale vektorer og forbindelsesvektor.
- kunne indføre koordinater for en vektor og beregne vektor mellem to punkter
- kunne forklare enhedscirklen, herunder definition af cosinus og sinus som enhedsvektoren.
- kunne beskrive koordinater for en vektor ved retning og længde
- kunne bestemme siderne i ensvinklede trekanter
- kunne bestemme hældningsvinklen.
- kunne beregne sider og vinkler i retvinklede og vilkårlige trekanter
- kune regne længden af vektor, afstand mellem to punkter, tværvektor, prikprodukt, determinant, vinkel mellem vektorer, projektion af vektor på vektor, projektion af punkt på linje, anvende regneregler for vektorer
- kunne afgøre om to vektorer er ortogonale eller parallelle
- kunne udregne areal af parallelogram som to vektorer udspænder
- kunne bevise følgende: vinkel mellem to vektorer, sammenhæng mellem prikprodukt og vinkel mellem vektorer, cosinus- og sinusrelationerne, arealformlen, længden af vektor, formler til beregning af retvinklede trekanter (minus Pythagoras), projektion af vektor på vektor, regneregler for prikprodukt og afstand mellem punkt og linje
Pensum s. 83-113 i Bliv Klog Bog (v 250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Polynomier
I skal overordnet set:
• Kunne definere et polynomium
• Kunne definere rødder i et polynomium
• Kunne definere et andengradspolynomium
• Kunne beskrive hvad a, b og c's fortegn har af betydning for grafen
• Kunne bestemme toppunktets koordinater
• Kunne beskrive monotoniforholdene for et andengradspolynomium
• Kunne bestemme diskriminanten og bestemme rødderne.
• Kunne beskrive hvad d' fortegn har af betydning for grafen.
• Kunne faktorisere et andengradspolynomium
• Kunne løse en andengradsligning
• Kunne udlede/bevise
• Toppunktsformel
• Formel for løsning af andengradsligning
• Faktorisering
Pensum: s. 137-149 i Bliv Klog bog (v. 250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Deskriptiv statistik
Efter forløbet skal eleverne kunne følgende:
- kunne forklare begreberne: hyppighed, frekvens, pindediagam, stolpediagram, prikdiagram, nedre kvartil, øvre kvartil, median, middelværdi, spredning, grupperede og ugrupperede data, outliers, histogram, sumkurve og fraktiler
- være bevist om at statistik kan snyde
- kunne udregne indekstal og skifte mellem indekstal og værdier
Desuden skal eleverne kunne bruge begreber til opgaveregning med og uden Maple.
Pensum: s. 151-165 og s. 176-178 (v. 250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Annuiteter og renteformel
Vi ser på annuitetslån og annuitetsopsparing samt renteformlen
Efter forløbet skal eleverne kunne
- redegøre for størrelserne i kapitalfremskrivningsformlen
- redegøre for størrelserne i formlen for annuitetslån
- redegøre for størrelserne i formlen for annuitetsopsparing
- regne med de tre formler
- Kunne udlede de tre formler
Pensum: s. 167-176
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
De faglige mål, som I skal kunne mestre efter forløbet er:
- Kunne definere kontinuitet.
- Kunne definere differentialkvotienten (Herunder funktionstilvækst, sekanthældning(differenskvotient))
- At kunne differentiere elementære funktioner og kunne bruge regneregler for sum, differens, produkt, gange med en konstant og sammensat funktion uden brug af CAS-værktøj.
- At have forståelse for en sammensat funktion samt at kunne differentiere denne.
- At kunne bestemme en afledet funktion og tangentens ligning.
- At kunne bestemme monotoniforhold
- At kunne anvende sammenhængen mellem en afledet funktion, monotoniforhold og lokale ekstrema i problemløsning
- At kunne fortolke på væksthastigheden
- At kunne differentiere vha. CAS-værktøj
- At have forståelse for begrebet differentialkvotient og herunder grænseværdibegrebet, så I har en intuitiv forståelse af dette
- At kunne bevise den afledede funktion for x^2, kvadratrodsfunktion, ax+b, e^x, en sum, en differens og en konstant ganget med en funktion, kædereglen (sammensat funktion) og produktreglen.
- At kunne bevise tangentens ligning.
- At kunne anvende f''(x) til bestemmelse af krumning.
- Anvende differentialregning til at løse optimeringsopgaver.
Arbejdsformer har primært været klasseundervisning, pararbejde og gruppearbejde, mest 3 og 3 ved tavlerne.
Pensum: s. 189-197, s. 199-210 i Bliv Klog bog (v. 250425) og note for bevis af differentiation af e^x
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Sandsynlighed og binomialfordeling
Faglige mål som I skal kunne, når forløbet er slut
- have kendskab til apriori og frekventielle sandsynligheder og kende forskel på disse
- kunne anvende begrebet stokastisk variabel, stokastisk eksperiment og sandsynlighed
- redegøre for sandsynlighedsfelter, herunder symmetriske sandsynlighedsfelter
- anvende begreberne fakultet, permutation og kombination
- håndtere simple kombinatoriske beregninger af sandsynligheder vha. additions- og multiplikationsprincippet
- beregne punktsandsynligheder, kumulerede sandsynligheder, middelværdi og spredning
- anvende formlen K(n,r) og P(n,r)
- kunne beregne middelværdi, varians og spredning for en stokastisk variabel med en given sandsynlighedsfordeling for binomialfordelingen
- kunne lave hypotesetest og herunder anvende centrale begreber til binomoialtest, dvs.: population, stikprøve, nulhypotese, alternativ hypotese, signifikansniveau og p-værdi
- skal gennem eksempler kunne argumentere for nødvendigheden i at udføre hypotesetest i binomialfordelingen som enten ensidet eller tosidet test.
- kunne bestemme konfidensintervaller vha. Maple
- kende til begreberne normale udfald og exceptionelle udfald
- kunne bevise middelværdien for binomialfordelingen
- kunne udlede binomialformlen
Pensum: s. 211-233 og 235-248 i Bliv Klog bog (v 250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Integralregning
Faglige mål, som eleverne forventes at kunne, når forløbet er slut:
• Kunne definere begrebet stamfunktion og redegøre for sammenhængen mellem en stamfunktion som en omvendt proces af differentialregning
• Kunne bestemme stamfunktioner for de elementære funktioner
• Kunne bevise regnereglerne for integration af sum, differens, og funktion ganget med en konstant, for både bestemte og ubestemte integraler.
• Kunne bestemme integraler ved brug af substitution for både bestemte og ubestemte integraler uden andre hjælpemidler end formelsamlingen.
• Kunne bevise sætningen om integration ved substitution (Ubestemt og bestemt)
• Kunne løse og håndtere forskellige simple problemstillinger, som kan løses vha. bestemmelse af stamfunktioner, arealer og bestemte integraler samt kende sammenhængen mellem stamfunktion og areal.
(Ved tilfælde som rækker udover funktionstyper, som er dækket af de elementære funktioner og regneregler for integration, forventes det at I kan integrere disse vha. CAS)
• Have kendskab til begreberne areal afgrænset af funktioner, rumfang af omdrejningslegemer og kurvelængde.
• Kunne anvende formler for beregning af integraler til at bestemme areal afgrænset af funktioner, rumfang af omdrejningslegemer og kurvelængde.
• Kunne definere arealfunktionen og bevise at denne er en stamfunktion til f.
• Kunne bevise formlen for areal under graf.
• Kunne bevise formlen for areal mellem to funktioner.
• Kunne bevise integration ved substitution for ubestemte integraler
• Kunne definere volumenfunktionen og bevise af denne er en stamfunktion til pi*f^2
• Kunne bevise formlen for rumfanget af et omdrejningslegeme
• Kunne anvende formlen for partielintegration både bestemt og ubestemt.
Pensum:
s. 249-272 og 274 i Bliv Klog bog (v 250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Rullende gymnasium/optakt til SRO
Eleverne har i forløbet arbejdet med emnet økonomisk ulighed
De har arbejdet med begreberne
- Lorenzkurve
- 90/10 ratio
-80/20 ratio
- 40/10 ratio
- Ginikoefficient
- Robin Hood indekset
De første 4 begreber har været brugt i forbindelse med det rullende gymnasium, hvor eleverne skulle undervise i begreberne til 8. klasse elever.
Derefer dykkede eleverne selvstændigt ned i ginikoefficienter og Robin Hood-indekset og bestemte dem for flere kontinuerte funktioner, herunder x^2 og x^a
Pensum:
Mappe med SRO materialer
https://drive.google.com/drive/folders/1lb2KtS0GoTrCwUUPvlLI2h-AaQC4Vfa7?hl=da
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Analytisk plangeometri
Faglige mål som I forventes at kunne, når forløbet er afsluttet
- At kunne opskrive linjens parameterfremstilling og linjens ligning
- At kunne omskrive mellem parameterfremstilling og linjens ligning
- At kunne beregne determinanten og fortolke geometrisk på denne
- At kunne afgøre om vektorer er parallelle
- At kunne beregne vinklen mellem to linjer
- At kunne bestemme projektionen af en vektor på en vektor
- At kunne bestemme projektionen af et punkt på en linje
- At kunne beskrive cirkel og linje analytisk
- At kunne opskrive og omskrive ligninger for cirkler
- At kunne bestemme cirkeltangenter
- At kunne bestemme afstanden mellem punkt og linje
- At kunne bestemme skæringspunkter mellem linjer, mellem linje og cirkel
- At kunne bevise linjens ligning og parameterfremstilling
- At kunne bevise projektion af en vektor på en vektor
- At kunne bevise afstanden mellem punkt og linje
- At kunne bevise cirklens ligning
Pensum: s. 105-112, s. 113-135 i Bliv Klog Bog (v250425)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Trigonometriske funktioner
Efter forløbet forventes eleverne at kunne følgende:
- skal have styr på radianer og deres kobling til enhedscirklen
- have styr på begreberne amplitude, periode og ligevægtsværdi (lodret parallelforskydning) samt deres betydning for den harmoniske svingnings forskrift og grafens beliggenhed
- kunne bevise differentiation af sin(x)
- kunne bevise nogle af additionsformlerne og nogle af de logaritmiske formler
Pensum:
Kapitel 2 i "Bliv klog bog 3g 2026" om trigonometriske funktioner, s. 1-13
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Chi-2 og valg af ØMU
Efter forløbet forventes eleverne at
- at kunne opstille nulhypotese og alternativ hypotese i en given kontekst
- kunne beregne teststørrelsen til chi-i-anden test
- kunne bestemme den kritiske værdi vha. Maple eller tabel
- at kunne foretage goodness of fit test
- at kunne foretage uafhængighedstest
- at kunne præsentere deres arbejde ovenstående i et skriftlige produkt, hvor metode og resultater tydeligt forklares
- kunne bearbejde data fra valget i 2000 og behandle det i en historisk kontekst
Forløbet fungerer som en optakt til et tværfagligt forløb med historie, hvor eleverne både træner de statiske værktøjer og får mulighed for at anvende dem på virkelig data i en samfundsfaglig og historiefaglig ramme
Pensum:
7.2 Test for uafhængighed
https://matematikb-hhx.systime.dk/?id=174
7.3 Goodness of fit
https://matematikb-hhx.systime.dk/?id=177
Chi-i-anden fordeling
https://laerebogimatematikstxb2.systime.dk/?id=167
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Differentialligninger
Faglige mål, som forventes at elever kan når forløbet er slut:
• Kunne definition på en differentialligning.
• Kunne løse lineære første ordens differentialligninger, herunder eksponentiel vækst og forskudt eksponentiel vækst i hånden
• Kunne løse simple separable differentialligninger af andre typer i hånden
• Kunne anvende panserformlen til at løse differentialligninger
• Kunne løse logistiske differentialligninger i hånden
• Kunne løse forskellige differentialligninger i Maple
• Kunne lave en kvalitativ analyse af differentialligninger, dvs. beskrive modellen uden at ligningen løses
• Kunne opstille differentialligninger på baggrund af en sproglig formulering
• Kunne tjekke om en bestemt funktion er en løsning til en differentialligning
• Kunne bestemme en ligning til en tangent til en bestemt løsningskurve ved udregning
• Kunne tegne og afkode en grafisk repræsentation af en numerisk løsning til en differentialligning i et hældningsfelt.
• Kunne bestemme og tegne linjeelementer for differentialligninger både i hånden og i Maple
• Kunne aflæse relevante oplysninger af en forelagt numerisk løsning
• Kunne bevise sætningen for seperation af de variable.
• Kunne bevise løsningsformlerne for eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst og logistisk vækst (ved brug af separation af de variable) og panserformlen
Pensum:
Kapitel 3 i "Bliv klog bog 3g 2026", s. 15-36
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Vektorfunktioner
I skal
- kunne definitionen på en vektorfunktion
- kunne skifte mellem forskellige måder at skrive en vektorfunktion på
- kunne finde et punkt ud fra en parameterværdi
- kunne tjekke at et punkt ligger på banekurven/parameterkurven
- kunne tegne en banekurve i et relevant interval
- kunne bestemme skæringspunkter med x- og y-aksen
- kunne bestemme dobbeltpunkter
- kunne bestemme tangentvektoren til punkt eller t-værdi
- kunne bestemme tangentligninger til punkt er t-værdi
- kunne besvare "virkelige opgaver"vha. vektorfunktioner
- kunne udregne hastigheds- og accelerationsvektor samt at kunne bestemme hastigheden, farten og accelerationen
- kunne bevise at hastighedsvektoren er vinkelret på stedvektoren og accelerationsvektoren er modsatrettet stedvektoren til en cirklen
- kunne bevise at vinklen mellem stedvektoren og hastighedvektoren for den logaritmiske spiral er konstant
- kunne bevise kurvelængen for en vektorfunktion
- kunne bevise arealet af et overstrøgent areal
Pensum:
Kapitel 4, "Bliv klog bog 3g 2026", s. 57-77
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Funktioner af to variable
I skal kunne
- definitionen på en funktion af to variable
- tegne grafer for funktioner af to variable
- definitionen på snitkurver og niveaukurver
- bestemme snitfunktioner
- tegne snitkurver og niveaukurver
- bestemme de partielle afledede
- bestemme de partielle dobbelt afledede og blandet afledede
- definitionen på gradient
- bestemme gradienten og gradientvektoren i et punkt
- bestemme stationære punkter og arten af disse (saddel- og ekstremumspunkter)
- forklare sætningen for a og b i lineær regression ud fra tre punkter eller genererelt
- bevise sammenhængen mellem gradienten og størst væksthastighed
Pensum:
Kapitel 3, "Bliv klog bog 3g 2026", s. 37-56
Ekstra note om lineær regression ved tre punkter "LinReg-3-punkter"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi starter på nyt emne om funktioner af to variable. Sørg for at have en nogenlunde opladt computer med, vi skal bruge GeoGebra og Maple en del
-
I skal være klar til arbejde med partielt afledede i dag.
-
I skal være henne til ekstremaer i kompendiet.
-
I skal være så langt, at I er færdige så vi kan gå videre fredag.
-
I skal læse beviset for lineær regression, fra s. 47-48 nederst, dvs. vise formlen for a og b. Skriv det ned en gang og overvej hvilke skridt I ikke forstår. Marker dem.
-
Find et babybillede af jer selv og send det til mig.
-
Kig beviserne for lineær regression og gradienten igennem til i dag. Vi kigger på eksamensspørgsmål til funktioner af to variable.
-
LinReg-3-punkter (1).pdf
-
Vi arbejder med eksamensspørgsmål. Tag med fordel jeres kompendier med fra differentialregning, integralregning, trigonometriske funktioner, funktioner af to variable og differentialligninger. Evt. kan nogle af jeres noter fra årsprøvespørgsmålene og
-
Medbring gerne alle kompendier ligesom sidst, husk også vektorfunktioner og binomialfordelingen (sandsynlighed) fra 2g
-
Vi arbejder videre med eksamensspørgsmålene og starter så småt op på sandsynlighed
-
Læs om type 1 og 2 fejl i Bliv klog bogen 1. og 2. g (v. 25042025) s. 246-248. I skal have styr på de forskellige typer af fejl og hvad der kendetegner dem.
-
Se besked i lectio
-
Prøve i vektorfunktioner og funktioner af to variable
-
Medbring formelsamling, papir, blyant og en opladt computer.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Forberedelsesmateriale: Polære funktioner
Vi arbejder med forberedelsesmaterialet om polære funktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Normalfordelingen
I skal
• Kunne definere en tæthedsfunktion
• Kunne definere en fordelingsfunktion
• Kende sammenhængen mellem fordelingsfunktion og sandsynlighed
• Kende definition på middelværdi, varians og spredning for en kontinuert stokastisk variabel med tæthedsfunktion f.
• Kunne definere tæthedfunktionen til en normalfordel stokastisk variabel
• Kunne forklare tæthedsfunktionen ud fra graf og forskrift.
• Kunne forklare middelværdi og spredningens betydning for grafens form og beliggenhed for både tætheds- og fordelingsfunktion.
• Kunne udregne forskellige sandsynligheder, fx P(X =2), P(X ≤2), P(X ≥2), P(3≤X ≤5) og P(3<X <5)
• Have en forståelse for brugen af integralregning til bestemmelse af sandsynlighed
• Kunne bestemme om udfald er normale eller exceptionelle
• Kunne bruge viden om normale og exceptionelle udfald til at bestemme sandsynligheder
• Kunne bevise at tæthedsfunktionen for en normalfordelt stokastisk variabel har maksimum i my.
• Kunne bevise at tæthedsfunktionen for en normalfordelt stokastisk variabel har vendepunkter i my+sigma og my-sigma.
• Kunne afgøre om et datasæt med rimelighed kan antages at være normalfordelte
• Kunne afgøre om residualer er normalfordelte
• Kunne bestemme konfidensintervallet for hældningskoefficienten i en lineær model med CAS
• Kunne afgøre om der er tale om en lineær sammenhæng, hvis hældningskoefficienten er tæt på 0
• Kunne tegne et QQ-plot og et residualQQ-plot
Pensum:
Kapitel 5, "Bliv klog bog 3g 2026", s. 79-96
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I skal være klar til at gå i gang med side 18 i dag.
-
Præsentation af spørgsmål 1: Alberte, Dal, Karen
-
Læs s. 75-79, stop når I kommer til normalfordeling. Spring udfordringerne over. Brug god tid på eksemplerne. Hav fokus på definitionen af tæthedsfunktion og fordelingsfunktion
-
Tag sneakers på, vi skal lave et eksperiment med normalfordelingen.
-
Præsentation af spørgsmål 2: Amanda, Skaarup, Yde
-
Præsentation af spørgsmål 3: Benjamin, Katrine, Johanne
-
I skal have regnet opgave 3.48 og 3.49 (opgaverne ligger inde under bogen "Normalfordeling opgaver" til i dag. Se excelfilerne nedenunder
-
Sko.xlsx
-
Chokolade.xlsx
-
Fedtprocent.xlsx
-
Præsentation af spørgsmål 4: Caroline, Mads, Isabel, Viggo
-
Regn 3.18 og 3.21 fra sidste
-
Præsentation af spørgsmål 5: Elisabeth, Mathias, Hjalte, Tobias
-
Vi regner opgaver frem mod terminsprøven
-
Præsentation af spørgsmål 6: Emil, Mathilde, Gustav, Sigrid
-
Læs sætning og bevis 5.1.7 "maksimum i my" (s. 85-86). Brug god tid på det, især differentiation af f(x) (hint I skal bruge differentiation af sammensat funktion)
-
Præsentation af spørgsmål 7: Emily, Natasja, Freya, Sara
-
Læs s. 89-92 om konfidensintervaller og QQ-plot (herunder også residualQQplot)
-
Øv beviset for vendepunkter (s. 86-87 i læsebogen)
-
Præsentation af spørgsmål 8: Karen, Alberte, Dal
-
Præsentation af spørgsmål 9: Fayaz, Pernille, Fiona, Rasmus
-
Præsentation af spørgsmål 10: Yde, Amanda, Skaarup
-
Husk interview
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Repetition og mundtlighed
I repetitionsforløbet har vi arbejdet med
- eksamensspørgsmål og præsentationer
- opgaveregning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi skal til Kbh fra ca 8-19
-
Vi mødes 7:40 i kantinen. Bussen kører kl 7:45
-
Oplæg: Øster Farimagsgade 5, København K
-
Præsentation af spørgsmål 12: Isabel, Viggo, Caroline, Mads
-
Prøve i alt pensum
-
Afsnit
-
Præsentation af spørgsmålene 14: Gustav, Sigrid, Emil, Mathilde
-
Vi mødes i B17
-
Præsentation af spørgsmål 16: Fiona, Rasmus, Fayaz, Pernille
-
Præsentation af spørgsmål 13: Hjalte, Tobias, Elisabeth, Mathias
-
Præsentation af spørgsmål 15: Freya, Sara, Emily, Natasja
-
Præsentation af spørgsmål 11: Johanne, Benjamin, Katrine
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959237224",
"T": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959237224",
"H": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959237224"
}