Holdet 3k id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e)
Hold 2023 id/k (1k id, 2k id, 3k id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Musik og bevægelse
Titel 2 Springgymnastik - eksamensforløb
Titel 3 Ultimate - eksamensforløb
Titel 4 Atletik (spydkast, højdespring og sprint/stafet)
Titel 5 Samba og hip hop 2.k 2024 – eksamensforløb.
Titel 6 Floorball - eksamensforløb
Titel 7 Træningsprojektet i 3.g
Titel 8 Rytmisk opvarmning - eksamensforløb
Titel 9 Volleyball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Musik og bevægelse

I ”Musik og bevægelse” introduceres eleverne til forskellige former for bevægelse til musik. De stifter derfor kort bekendtskab med discipliner, hvor musikken følges taktfast som i riverdance og salsa, men i en enkelt lektion bruges musikken udelukkende som stemningsskaber i hatha yoga. (Vær opmærksom på at yoga normalt tilknyttes genre c ”Nye og klassiske idrætter”.
Efter endt forløb skal eleverne kunne:
- Grundtrinene i salsa (frem og tilbage samt fra side til side)
- Gruntrinene i riverdance (”gallophoppene” samt krydshoppene)
- Lave forskellige øvelser i takt til forskellige musikstykker
- Tælle musik, herunder skal de kunne finde første taktslag i en takt
- Koble teorien til praksis samt skabe refleksion over brugen af forskellige musikgenrer til forskellige bevægelsesmønstre

Teori: ”Idræt C” af Estrup m.fl. 2005-2009 – Kapitel 7 ”Musik og bevægelse - det dansende menneske”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Springgymnastik - eksamensforløb

1.k’s forløb i springgymnastik arbejder henimod, at eleverne skal dygtiggøre sig indenfor udvalgte spring. Af den grund fokuseres der i undervisningen på de tekniske og biomekaniske aspekter af springgymnastikken gennem individuel coaching.

Efter endt forløb skal eleverne således kunne udføre følgende spring:
- Forlæns rulle
- Vejrmølle https://www.youtube.com/watch?v=Gs4qSLPeVtc
- Håndstand
- Hovedspring https://www.youtube.com/watch?v=LIOs36b1G74
- Kraftspring https://www.youtube.com/watch?v=4HBGbdXmHM4
- Salto

Udover springteknikken fokuseres der også på, at eleverne skal føle sig trygge ved hinanden og kunne tage imod nogle af deres medstuderendes spring.

Teoretisk knytter følgende kopier sig til forløbet:
”Grundbog i idræt C” af Van Ee, Kristiansen og Wolf, 2018, side 69-78 ”Springgymnastik”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ultimate - eksamensforløb

Ultimateforløbet i 1.k stiler efter, at eleverne skal kunne demonstrere det færdige spil med brug af den korrekte teknik. En del af forløbet er ultimateturneringen for 1.g-elever, som forløber over to lektioner.
Teorien, der knytter sig til dette forløb, er kapitel 8 i ”Idræt C” af ”Boldspil”.

Efter endt forløb skal eleverne således kunne:
- Udføre korrekte baghånds- og forhåndskast
- Demonstrere korrekt gribeteknik
- Vise taktisk spilforståelse i samarbejde med nogle af klassekammeraterne - strategi
- Demonstrere brugen af mandsopdækning – forsvar
- Demonstrere forståelse for tempo- og retningsskift
- Udvise tilstrækkelig fysisk formåen til at kunne deltage tilfredsstillende i både øvelser samt færdigt spil
- Koble teorien om boldspil til den praktiske del af ultimate

Teori: ”Idræt C” af Estrup m.fl. 2005-2009, kapitel 8 ”Boldspil”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Atletik (spydkast, højdespring og sprint/stafet)

Eksamensforløb.
Atletikforløbet i 2.k omhandler disciplinerne spydkast, højdespring og sprint/stafet.
NB: Eleverne blev ligeledes kort introduceret til længdespring, som vi dog desværre måtte afbryde flere gange på grund af vejret. Af denne grund er længdespring derfor ikke en del af pensum.
Til den praktiske del af forløbet gennemgås følgende teori, som blandt andet bliver koblet til den tekniske gennemgang af sprint:
- ”Idræt C” af Estrup m.fl. 2005-2009, kapitel 4 ”Grundlæggende fysiologi og kroppen under arbejde”
- ”Danske kajakroere står over for nye udfordringer ved dette års OL” fra Videnskab.dk (besøgt den 8/8-24)
Vigtige elementer fra teorien er: Aerobt og anaerobt arbejde/energiomsætning, effekten af konditionstræning på hjertet og lungerne samt iltens vej igennem kroppen.
I den praktisk-tekniske afdeling skal eleverne arbejde med følgende i forhold til de respektive discipliner:

Højdespring
Fokus
- De sidste 3 – 5 skridt foregår i en cirkelbue med en relativ lille radius (ca. 6 m)
- Hastigheden øges jævnt igennem hele tilløbet
- Sæt af foran den første tredjedel af måtten

- Træk med armene
- Drej din afsætsfod, så den ca. vender parallelt med forkanten af måtten

Spydkast

- Tilløb; løb lige på først med små skridt, hvorefter du løber ”krydsløb”, så det bagerste ben krydser ind over det forreste.
- Man kan enten lave 3-skridts rytme eller 5-skridts rytme.

- Albuen ind forbi øret og afslut med strakt arm.
- Sørg for at have “løs arm” d.v.s. hold afslappet og spænd ikke krampagtigt i kroppen.
- Sidste impulsskridt skal være langt, og det efterfølgende stemben skal være strakt.


Sprint/stafet
- Sprintløb foregår udelukkende på fodballen
- 80-85% af arbejdet sker ved hjælp fra den anaerobe energiomsætning
- I de første 20-30 meter sker der en vigtig acceleration i hastigheden. I denne fase skal overkroppen være lænet fremad i løberetningen, og man skal gøre brug af et kraftigt armtræk.
- Efter accelerationen sprinter man i topfart! I denne del af løbet er det vigtigt, at fødderne rammer jorden i en bagudrettet bevægelse for ikke at bremse den fremadrettede fart.
- Der udføres et kraftigt afsæt, og det frie ”svingben” og armene arbejder kraftfuldt sammen. Alt dette skal ske med mindst mulig spænding i kroppen – så kan den nemlig bevæge sig hurtigere.
- Fokus i stafetløb er på at holde hastigheden så høj som muligt ved overlevering af depechen samt at aflevere denne med upsweep eller downsweep uden at spænde ben for hinanden.
I sidste modul vil der være en forløbsprøve i sprint, højdespring og spydkast, som skal filmes og afleveres til Pernille. Herefter skal eleverne løbe et afsluttende stafetløb, som dog ikke bliver filmet.
Der arbejdes skiftevis med læreren i en styrende rolle for hele klassen samlet samt i en vejledende rolle under gruppearbejde, hvor eleverne skal arbejde med deres tekniske kunnen i de respektive discipliner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samba og hip hop 2.k 2024 – eksamensforløb.

I starten af forløbet ”Samba og hip hop” lærer eleverne forskellige grundtrin og drejninger i samba. Dette gøres gennem forskellige kortere koreografier og stationsarbejde. Herefter undervises eleverne i en lærerstyret sambakoreografi, der danses parvis.
De trin, eleverne som minimum forventes at kunne demonstrere indenfor samba, er;
- Whisks
- Botafogo
- Volta
- Damedrejninger
- Dyp, tilbage
Se dokumentet ”Sambateknikstationer” under ”dokumenter” på Lectio for en beskrivelse af ovenstående trin.
Efter sambalektionerne skifter vi over til hip hop. Her er fokus på, at eleverne arbejder nede i benene, og at de ”er på”, når de laver øvelserne. Der arbejdes både med lærerstyrede koreografier, og øvelser hvor eleverne mere aktivt skal finde på bevægelser.
I begge dansediscipliner er det ekstremt vigtigt, at eleverne holder takten i musikken, og at de kommer godt ud i bevægelserne.
I slutningen af forløbet skal eleverne i grupper lave deres egne dansekoreografier. Disse koreografier skal opfylde følgende krav:
- Gruppekoreografier á ca. 3-minutters varighed
- Koreografien skal indeholde elementer fra både samba og hip hop
- Der skal være et element af noget asynkront aka nogle laver nogle trin, mens andre laver nogle andre.
- Udnyt rummet; undgå at stå på nøjagtigt samme sted under hele koreografien, men bevæg jer rundt og lav gerne forskellige formationer. Dette vil inddrage publikum mere.
- Brug musikken; både selve beatet men leg også med at bruge halve taktslag eller kun at lave markeringer på hvert andet taktslag.
- Sker der noget spændende i musikken, så udnyt et ”Bum!”, en trommesolo, et break eller lignende.
- Bevæg jer i takt til musikken!!!
- Når du føler, at du går helt ud i bevægelserne, så giv lige 10 procent mere.
- Og husk, at have det sjovt, når I danser:-)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Floorball - eksamensforløb

Studieplan:
Floorballforløbet i 2.k har til formål at lære eleverne tekniske og taktiske færdigheder, som kan implementeres i forskellige spiløvelser samt det færdige spil.
Elevernes tekniske og taktiske fokuser skal således være på følgende elementer
- Lavt tyngdepunkt
- Tag imod bolden, så den ikke hopper og dermed kan afleveres hurtigt videre, eller der kan afsluttes på mål
- Mestring af både trækskud og slagskud (se videoerne)
- Dribling med bolden under kontrol
- Opdækning som forsvarsspiller
- Bevægelse på banen – gøre sig spilbar, løbe sig fri af modstanderne
- Opsætte et angrebsspil, hvor man starter med at spille bolden rundt i en halvcirkel foran modstandernes mål

Pensum:
”Tekniske råd i floorball til eleverne” - kan findes under dokumenter på Lectio.

Øvelsesvideoer:
”The Cross” - https://www.youtube.com/watch?v=5JUuvmOa7ak
” Salming Floorball Sweepershot Rasmus” - https://www.youtube.com/watch?v=4ZYz8yPHzk8
”Floorball Fundamentals - Dribbling & Stick handling” - https://www.youtube.com/watch?v=Jzd_C2Yj8CA


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,50 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Træningsprojektet i 3.g

Studieplan:
Træningsprojektet i 3.k. har til formål, at eleverne lærer, hvordan de strukturer og gennemfører et træningsprogram baseret på veldokumenteret viden om fysiologi og træning.
Noget af pensum i dette forløb er således givet af underviseren, mens andet er valgt af eleverne, så det passer til deres individuelle træningsprogrammer.
Forløbet starter og slutter med en test, så eleverne kan se, om der er sket fysiske fremskridt i løbet af projektets forløb.
Den enkelte elev skal træne ud fra deres eget tilrettelagte program tre gange om ugen. Én af disse gange vil som regel være en idrætslektion, hvor vi starter med fælles opvarmning og eventuelt øvelser f.eks. løbeøvelser. Herefter kan eleverne træne efter deres eget program.
I en afsluttende gruppefremlæggelse gør eleverne rede for sammensætningen af deres individuelle programmer, deres resultater og vurdering af eget program og indsats. Hertil kommer en vurdering af, hvordan et revideret eller fremtidigt program vil kunne se ud.
Pensum:
Artikler:
- ”Boost konditionen med minutters intens træning” af Cecilie Lyngberg, Jyllandsposten den 7/2-19. Siden er besøgt den 5/8-25. https://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/ECE11174332/boost-konditionen-med-minutters-intens-traening/

- “Hvilke muskelgrupper skal du træne for at blive en bedre løber? Af Max Boderskov, 2024. Siden er besøgt den 5/8-25.
https://vorespuls.dk/loeb/artikler/hvilke-muskelgrupper-skal-du-traene-for-at-blive-en-bedre-loeber

- ”Løbeprogrammer til 5 km – 3 forskellige niveauer” af Max Boderskov, 205. Siden er besøgt den 5/8-25. https://www.loebeshop.dk/inspiration/running-programmes-for-5k

Fra grundbogen:
- ”Træning” side 98-112 i ”Idræt C” af Estrup m.fl.
- ”Træningsprojektet” side 118-124 i ”Idræt C” af Estrup m.fl.
- ”Grundlæggende fysiologi og kroppen under arbejde” side 39-48 i ”Idræt C” af Estrup m.fl.
- Hertil kommer også elevernes selvvalgte pensum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Rytmisk opvarmning - eksamensforløb

Studieplan:
Forløbet “Rytmisk opvarmning” i 3.k har fokus på, at eleverne får en teoretisk indsigt i fordelene ved at varme op før en idrætsaktivitet. Eleverne skal i starten af forløbet således udføre simple tests, gennemføre et lærerstyret opvarmningsprogram for derefter at udføre testene igen. Vi snakker i den forbindelse om validitet af tests, hvilke parametre man skal tage hensyn til, når man udfører tests, samt eventuelle fejlkilder.
Efterfølgende er fokus på, at eleverne i grupper skal sammensætte og undervise resten af holdets elever i deres egne rytmiske opvarmningsprogrammer.
Ved slutningen af dette forløb tilstræbes det derfor, at eleverne kan:
- Udføre øvelserne i opvarmningsprogrammet i takt til den valgte musik med start på første taktslag
- Vise korrekt udførsel af øvelserne f.eks strakte arme og korrekt brug af benene i et fejesving, energi i hoppesekvenserne samt strakte arme og ben i sprællemænd, skihop etc.
- Sammensætte et progressivt opvarmningsprogram, som gradvist bliver hårdere, og dermed giver mere varme samt hurtigere processer i kroppen.
Opvarmningsprogrammet må altså ikke lægge for hårdt ud, da det kan resultere i skader, men det må dog heller ikke mangle intensitet, så man ikke får varmen af at udføre det.
- Demonstrere fysisk og teknisk kapacitet: Alle elever i opvarmningsgruppen skal således kunne deltage i ALLE dele af opvarmningsprogrammet selv.
Pensum:
- ”Idræt C” af Estrup m.fl. 2005-2009, kapitel 9 ”Opvarmning, træning og test” side 90-95.
Powerpoint ”Opvarmningsprogram intro” – findes på Lectio under dokumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Volleyball

Studieplan:
3.k’s volleyballforløb starter op fra bunden med, at eleverne lærer de basale slag i volleyball gennem praktisk indlæring suppleret med læsning. Ligeledes introduceres eleverne gennem læsning og gennemgang på klassen for nogle af de fysiologiske samt taktiske elementer indenfor sporten. Det tilstræbes derfor, at eleverne i videst muligt omfang spiller det færdige spil (og de fleste spiløvelser) med tre berøringer på hver sin side af nettet. Herudover ses det gerne, at hæveren kan hæve på anden berøring.

Efter endt forløb skal eleverne således kunne mestre følgende slag og bruge dem i forskellige spilsituationer:
- Baggerslag
- Fingerslag
- Serv (over- og/eller underhåndsserv)
- Smash (skal primært kunne fremvises gennem spiløvelser og ikke nødvendigvis i færdigt spil)

Hertil kommer, at eleverne skal kunne demonstrere deres forståelse for spillets taktiske dimensioner gennem spiløvelser og færdigt spil samt gøre rede for de fysiologiske krav, der stilles til en god volleyballspiller.
Pensum:
- Kapitlet ”Volleyball” fra ”Grundbog i idræt C” side 50-59.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer