Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvem er jeg? Selviscenesættelse og autofiktion
Titel 2 Lydfortællingen
Titel 3 At sætte problemer til debat
Titel 4 Danmark under besættelsen
Titel 5 Argumenter for forandring
Titel 6 Kortfilmen
Titel 7 Hjemstavnen (danskopgave)
Titel 8 Nyhedsformidling
Titel 9 Dokumentaren
Titel 10 Overgange
Titel 11 Menneske og natur
Titel 12 Menneske og teknologi
Titel 13 Samfundskritiske tekster
Titel 14 Links til mundtlig og skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvem er jeg? Selviscenesættelse og autofiktion

Undervisningsbeskrivelse: Hvem er jeg? Selviscenesættelse og autofiktion

I dette forløb undersøger og udforsker vi litteratur og medier, som tager udgangspunkt i forfatternes eget liv. Litteraturen kalder man "autofiktion", fordi den blander virkelige hændelser med fiktion i værkerne. Vi fokuserer særligt på skildringer af barndommen og på de holdninger der findes til at skrive om sit eget liv - for må og kan man overhovedet skrive om sit eget liv?
Vi starter dog med udgangspunkt i dit liv og lærer hinanden bedre at kende i klassen ved at skrive portrætter. I forløbet har vi særligt fokus på at arbejde med skønlitteraturen, men arbejder også med det mediemæssige perspektiv. Vi tager her udgangspunkt i KLOVN-serien, der viser, hvordan identitet kan være noget, vi performer.  

Særlige fokuspunkter
Genrebestemmelse: selvbiografi i forhold til fiktion
Udviskede grænser mellem fakta og fiktion
Fakta- og fiktionskoder
Virkelighedskontrakt vs. fiktionskontrakt
Værket indgår en dobbeltkontrakt med læseren
Parateksters betydning for værket (omslag, kapitelinddeling m.m., performance inden for og uden for værket)
Sproglige virkemidler
Erving Goffmans begreber frontstage, backstage (og middle region)
Sproglige virkemidler
Rim og rytme (herunder bogstavrimene allitteration og assonans)
Ydre komposition



Materialer:

• Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi (uddrag af roman), 2017  
• Sofie Sørensens artikel "Lillebror om debutantforfatter: Det er usandt og for groft", Politiken, 2. februar 2017
• Yahya Hassan: "DIGTE" (2013) (VÆRK)
•  Tarek Omar "Jeg er så fucking vred på mine forældres generation", Politiken, 2013
•  KLOVN: 5-årsdagen, 2014
•  DR: Deadline: Interview med Yahya Hassan, 28.4, 2015
• Paratekster til Yahya Hassans digtsamling: Forside og bagside af digtsamlingen fra udgaven 2013
• Thomas Korsgaard: ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (uddrag: side 134-143), 2017
• Paratekst til Korsgaards roman: Forsiden af romanen








Teori og faglige metoder

• Ole Schultz Larsen: "Autofiktion – Peter Høeg og Asta Olivia Nordenhof" in: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie, Systime Ibog, 2023: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=243
• Mads Rangvid et al.:” Tegn på fiktionalisering og autenticitet”, Perspektiver i dansk, Systime Ibog: https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=148&L=10&loopRedirect=1  
• Ole Schultz Larsen: "Tilværelsen som et teater", in: Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier, Systime, 2014: https://hbdansk.systime.dk/?id=226#c787
• Ole Schultz Larsen: "Om fakta- og fiktionskoder", in: Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier, Systime, 2014: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1214 og https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1213
• Ole Schultz Larsen: "Autofiktion", in: Håndbog til dansk - Litteraturhistorien, Systime Ibog, 2023: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=243
• Mads Rangvid et al: Perspektiver i dansk: Fronstage og backstage: https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=167#c479 – Systime Ibog, 2018
• Mischa Sloth Carlsen: Fortællingens spejl: https://fortaellingensspejl.systime.dk/?id=162&L=10 – Systime Ibog, 2017




Supplerende:
Læreroplæg om Goffman og Meyrowitz teorier om frontstage, middleregion og backstage


Faglige mål for forløbet
I arbejder med at:
- læse og forstå tekster, at skrive noter undervejs og hvad det vil sige at nærlæse.
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
-at skelne mellem fakta, fiktion og autofiktion (herunder begreber som fakta- og fiktionskoder, hovedstol og dobbeltkontrakt)
-at udtrykke jer præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
-analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
-anvende centrale mundtlige fremstillingsformer


Kernestof

Sproglige perspektiver

–sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Litterære perspektiver

–litteraturanalyse og -fortolkning
–anvendelse af relevante litterære metoder
–litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Mediemæssige perspektiver
–analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Omfang:

ca. 250 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Lydfortællingen

3. Undervisningsbeskrivelse: Lydfortællingen

I dette forløb arbejder vi med podcast og lydfortælling, og undersøger hvordan man kan skabe en fortælling kun med lyd. Vi analyserer en podcast fra "Third Ear" med særligt fokus på dramaturgi (berettermodel og bølgemodel), spændingsgreb, stemme, lyde og musik.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne kreativt med at lægge lyd på en selvskreven tekst med henblik på at forstå forskellen på reallyd og effektlyd. Forløbet afsluttes med, at eleverne udarbejder en starten på en krimipodcast.

Særlige fokuspunkter

• Stemmer og de fem talemomenter
• Reallyd
• Effektlyd
• Musik
• Dramaturgi
• Bølgemodel
• Berettermodel
•  Spændingsgreb (varsel, overraskelse, afbrydelser, hooks, cliffhangers)


Materialer:

• Third Ear: Kvinden med den tunge kuffert, 2016 (VÆRK)

Teorier og faglige begreber
• Trine May et al.: Lydfortællinger, s. 14-25 og 31-42, Dansklærerforeningens forlag, 2017
• Ole Schultz Larsen: ”Typer af podcastdokumentarer” in: Håndbog til dansk – Litteratur, sprog og medier, Systime, 2014: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1678

Faglige mål

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder



Kernestof

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Mediemæssige perspektiver
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.


Omfang i alt
150 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kreativ opgave: Podcast 31-10-2024
Skriftlig analyse og fortolkning 15-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 At sætte problemer til debat



I forløbet beskæftiger vi os tematisk med forskellige skildringer af samfundskritik, som den ses særligt i litteraturen under Det moderne Gennembrud. Vi har særligt fokus temaerne "klasse" og "køn" og ser på, hvordan litteraturen kritiserer underklassens dårlige levevilkår og kønsrollemønsteret. Eleverne arbejder fordybet med Henrik Ibsens værk Et Dukkehjem og undersøger, hvordan kvindens plads i hjemmet og samfundet fremstilles og diskuteres. Teksterne analyseres og perspektiveres i forhold til den litterære periode, herunder sædelighedsfejden, og skrivestilene naturalisme og realisme
Undervejs i forløbet laver eleverne kreative skriveøvelser (debattekst, realistisk fremstilling af et sted/en ting)

I det skriftlige arbejde introduceres eleverne til den analyserende artikel. Vi har særligt fokus på at træne sproglig sammenhæng, indledning og analyse og fortolkning samt redegørelse.  

Særlige fokuspunkter

Køn, klasse, kirke
Sædelighedsfejden
At debattere samfundets problemer
Kritisk realisme
Samfundskritik
Kønsrollemønster
Drama (replik, scener, regibemærkninger)
Personkarakteristik
Fortællertype
Miljøkarakteristik
Sproglige virkemidler
Komposition

Materialer

• Amalie Skram: Det røde gardin, 1899
• Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, 1885
• Henrik Ibsen: Et dukkehjem, 1879  (VÆRK)
• Martin A. Nexø: Lønningsdag (En Idyl), 1900
• Barbara Kjær-Hansen et al. "Det moderne Gennembrud", in: Litteraturhistorien -  på langs og på tværs, s. 91-96 + 102-103, Systime, 2014
Find dem på link her:
• ”Det moderne gennembrud”: https://litthist.systime.dk/?id=125 (se videoen)
• ”Det moderne gennembruds samfund”: https://litthist.systime.dk/?id=138
• ”Livssyn og syn på litteraturen”: https://litthist.systime.dk/?id=139 (stop før overskriften ”Naturalisme”)
• Om sædelighedsfejden s. 37-41, fra: Bødtcher-Hansen og Mose: Det moderne gennembrud #metoo, Gyldendal, 2019  
• Forskellige fotografier af baggårde i København fra Københavns Museum og Arbejdermuseet (udleveret)
• Erik Henningsen: ”Sat ud”, 1892
• Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820.
• Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881. Nationalmuseum, Stockholm

Læreroplæg om realisme




Faglige mål

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof

Litterære perspektiver

– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver

– sproglig analyse, fortolkning og vurdering


Omfang i alt

ca. 250 sider


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse og fortolkning af Pontoppidans novelle 06-01-2025
Kreativ skriveopgave: Et dukkehjem 21-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark under besættelsen


Forløbets omdrejningspunkt er Danmark under besættelsen i perioden 1940-1945. Vi undersøger forskellige tekster (lyrik, brev, spillefilm), der alle fokuserer på Danmark under besættelsen, herunder særligt modstandskampen og forfølgelsen af jøderne. Forløbet kører parallelt med historiefagets forløb om besættelsestiden, der afsluttes med en større skriftlig opgave.
I forløbet trænes forskellige danskfaglige metoder inden for genrerne lyrik, film og brev. Som afslutning på forløbet introduceres eleverne til den analyserende artikel, der er én af de to eksamensgenrer.

Særlige fokuspunkter

• Genretræk for lyrik
• Lyrisk jeg
• Sproglige virkemidler
• Filmiske virkemidler
• Fakta- og fiktionskoder
• Ciceros retoriske pentagram
• Afsender
• Modtager
• Modstandskamp
• Jødeforfølgelse
• Brevgenren
• Fiktionsgenre


Materialer:

• Halfdan Rasmussen: Bare en regnvejrsaften, 1944
• Nicolo Donato: Fuglene over sundet, 2016
• Kim Malthe Bruun: Brev til Hanne, 1945
• Paul Aron mfl: Digtene "Transport", "Mindet om Prag", "Nachschub" (da: Ekstramaden),  "Theresienstadt" og "Den 26. oktober 1944" fra digtsamlingen I ghettoen er der ingen sommerfugle, 1943-1944
Folkedrab.dk: Introduktion til digtsamlingen I ghettoen er der ingen sommerfugle, 1943-1944: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/kilder-til-theresienstadt/digte-boern-unge-theresienstadt/ghettoen-er-ingen

Teori og faglige metoder:

• Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – Litteratur, sprog og medier, Systime 2014. Følgende afsnit er læst:
4.2 Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188
4.3 Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
4.8 Stil og tone: https://hbdansk.systime.dk/?id=203
4.12 Kommunikationsanalyse: https://hbdansk.systime.dk/?id=210
5.4 Spillefilm: https://hbdansk.systime.dk/?id=232
12. Medieanalyse af spillefilm: https://hbdansk.systime.dk/?id=234

• Oversigt over fakta- og fiktionskoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1213
Barbara Kjær-Hansen et al.: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2017: ”At analysere lyrik”: https://litthist.systime.dk/?id=198

Faglige mål

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.


Litterære perspektiver
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer – tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Mediemæssige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler


Omfang

Ca. 150 sider  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indledning 20-02-2025
Redegørelsesafsnit 24-02-2025
Indledning til debatterende artikel 10-03-2025
Diskussion i den debatterende artikel 20-03-2025
Debat i den debatterende artikel 30-03-2025
Debatterende artikel 06-04-2025
Analyseopgave 17-05-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Argumenter for forandring

Undervisningsbeskrivelse: Argumenter for forandring

I dette forløb beskæftiger vi os med den aktuelle klimadebat. Vi arbejder med at analysere kommunikationssituationen og særligt argumentationen i forskellige teksttyper. Vi undersøger i denne sammenhæng, hvordan valget af argumentationskneb og sproglige virkemidler bruges til at overbevise modtagerne om et synspunkt, men også hvordan sådanne virkemidler kan anvendes til at manipulere.  
Skriftligt træner vi den analyserende artikel med særligt fokus på citatanalyse og at anvende fagbegreber, der knytter sig til argumenterende tekster.


Særlige fokuspunkter

• Toulmins udvidede argumentmodel (påstand, belæg, underbelæg, rygdækning, styrkemarkør)
• Argumenttyper
• Appelformer (patos, etos, logos)
• Sproglige billeder
• Retorik
• Ciceros retoriske pentagram
• Filmiske virkemidler
• Taletyper



Materialer

• Greta Thunberg: Tale ved FNs klimatopmøde, 2019
• Leonardo DiCaprio: Tale i FN, 2014
• Christian Langelund Hansen: Kronikken "Så længe klimakampen påfører folk skam og frygt, vil jeg flyve langt og ofte i protest", Information, 23.2 2020
• Ørsted: Love your home, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=T2e6rRmeRqk

Teori og faglige metoder

• Ole Schultz Larsen: "Toulmins argumentationsmodel", in: Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier, Systime, 2014: https://hbdansk.systime.dk/?id=c614
• Ole Schultz Larsen: ”Tre taletyper”, in: Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier, Systime, 2014: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c606
• Marianne Johnsen et al.: "Toulmins argumentmodel",  ”Appelformer” og ”Ciceros pentagram” in: Grundbog i retorik. At vise og at overbevise, Systime Ibog, 2017: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c606 + https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=238 + https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=224
• Mads Rangvid: "Du skal forandre dit liv! - Klimakampagner", in: Perspektiver i dansk, s. 166-167, Dansklærerforeningens forlag, 2019: https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=189#c628  









Faglige mål

- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder



Kernestof

Sproglige perspektiver

- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation



Omfang i alt

ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kortfilmen

Forløbet har fokuseret på kortfilmen som genre. I forløbet har vi analyseret og fortolket forskellige kortfilm. Vi har undervejs i forløbet inddraget teori om filmiske virkemidler, dramaturgi, som har været anvendt i analysen og fortolkningen af kortfilmene. Denne teori har understøttet en analyse af filmens personer og miljøer. Forløbet afrundes med en analyse af en kortfilm, som eleverne holder et mundtlig oplæg om.
Derudover skriver eleverne en analyserende artikel om en kortfilm fra forløbet.  


Særlige fokuspunkter

• Kortfilmen har én handlingstråd (et plot)
• Handlingen er knyttet til én hovedkarakter  
• Kortfilmens slutning er intens og byder på noget uventet
• Berettermodellen
• Tre-akter-modellen (plot-point-modellen)
• Filmiske virkemidler (kameraføring, klipning, lyd, lys, billedbeskæring, perspektiv, POV)
• Fremdriftselementer (suspense, surprise, forhindringer, varsler, forventninger, Fordeling af/tilbageholdelse af viden, set up/pay off)
• Raskins syv parametre
• Symboler



Materialer


•Anders Walter: Helium, 2014: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000028735&cfuid=1
• Anders Walter: 9 meter, 2012: https://vimeo.com/56292505
• Lisa Svelmøe: Ude i skoven, 2013: https://vimeo.com/80495789  
• Mathieu Ratthe:”Lovefield” https://player.vimeo.com/video/46263063

Teori og faglige metoder

• Ole Schultz Larsen: ”Filmiske virkemidler” i: Håndbog til dansk – Litteratur, sprog og medier, Systime (I-bog), 2020:  https://hbdansk.systime.dk/?id=222
• Ole Schultz Larsen: "3 aktermodellen/Plot-point-modellen", i: Håndbog til dansk – Litteratur, sprog og medier, Systime (I-bog), 2020: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c739
• Mette Wolfhagen og Dorte Granild: "Kortfilmens DNA" i: Shorts - Kortfilm i undervisningen, Systime Ibog, 2023: https://shorts.systime.dk/?id=136
• Jette Meldgaard Harboe & Henrik Poulsen:"Filmens dramaturgi" og "Fremdriftselementer" og ”dramaturgiske modeller, i: Close-Up. Grundbog til mediefag C, Systime Ibog, 2023: https://closeup.systime.dk/?id=153 + https://closeup.systime.dk/?id=154
• OFF: Raskins syv parametre (besøgt januar 2024): https://filmfestival.dk/off-aaret-rundt/med-skolen-i-biografen/de-7-parametre/



Faglige mål fra bekendtgørelsen:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:

Mediemæssige perspektiver:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler


Omfang i alt:

90 sider

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forarbejde til en analyserende artikel 22-08-2025
Analyserende artikel om fantasi og virkelighed 07-09-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hjemstavnen (danskopgave)

Det tematiske omdrejningspunkt for forløbet er hjemstavnen. I forløbet skal eleverne lære, hvad der kendetegner begrebet hjemstavn. Hjemstavnen defineres som et sted (placering, fysisk lokalitet, relation) og noget, man har en relation til. Undervejs i forløbet møder eleverne forskellige eksempler på fremstillingen af en hjemstavn i litteraturen, der både kan fremstå som noget, man afskyr, og et sted, man har et positivt forhold til. Forløbet har et særligt fokus på det skriftlige, idet eleverne skriver en større danskopgave, der ses som en prøve på at skrive en større skriftlig, enkeltfaglig opgave før SSO.


Særlige fokuspunkter og relevante begreber i forløbet:
• Personkarakteristik
• Miljøbeskrivelse (socialt og fysisk miljø)
• Fortællertype og fortællerperspektiv
• Fremstillingsformer
• Sproglige virkemidler
• Rim og rytme
• Ydre komposition
• Hjemstavnen
• Stedteori (placering, lokalitet og relation)
• Filmiske virkemidler
• Kampagne
• Appelformer
• Formalia: Litteraturliste, fodnote, indholdsfortegnelse
• Indledning
• Redegørelse
• Analyse og fortolkning af fiktive tekster
• PEEL-modellen
• Sproglige overgange
• Perspektivering
• Konklusion



Materialer

• Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi, 2017 (VÆRK)
• Rasmus Bo Sørensen: Fokus på hjemstavnen, Information 2008
• H.C. Andersen: Danmark mit fædreland, 1850
• Bakkedal: Fra os i Thy, 2016
• Katrine Marie Guldager: ”Hyacint” i ”Kilimanjaro”, 2013  







Teori og faglige metoder

• Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "At have hjemme et sted", i: "Perspektiver i dansk", Systime Ibog 2018
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier, 2014. Følgende afsnit er læst:
o Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
o Medieanalyse af reklamefilm: https://hbdansk.systime.dk/?id=230   




Supplerende stof

• Læreroplæg om at skrive redegørelse
• Læreroplæg om at skrive analyse og fortolkning (PEEL-modellen)  
• Læreroplæg om at skrive indledning
• Læreroplæg om at skrive delkonklusion og konklusion
• Læreroplæg om at skrive sammenhængende
• Skrivemetroen, Fredericia Gymnasium: https://metro.hf.fr-gym.dk (senest besøgt den 26.12 2023)



Faglige mål

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof

Sproglige perspektiver
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Litterære perspektiver
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Omfang

ca. 270 sider  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nyhedsformidling

Forløbet tager afsæt i den aktuelle sag om droner, der begyndte i slutningen af september 2025, da droner blev set flyve hen over Københavns Lufthavn. I starten af forløbet ser vi på, hvordan forskellige nyhedsmedier dækkede sagen. Herefter undersøger vi den debat, der kom i kølvandet på droneaktiviteten over først Københavns Lufthavn og efterfølgende andre lokaliteter i Danmark. Eleverne skal i forløbet få kendskab til, hvordan man skriver objektivt i nyhedsjournalistikken og kunne sammenligne det med meningsjournalistikken, der er kendetegnet ved at være subjektiv.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne med at skrive debatterende og afslutter forløbet med at skrive en debatterende artikel.


Særlige fokuspunkter

• Nyhedskriterier
• Nyhedstrekant
• Nyhedsartiklens ydre komposition
• Stofområder
• Kilder
• Vinkling
• Nyhedsjournalistik
• Meningsjournalistik
• Argumentation
• Debat
• Influencere
• Tiktok og andre sociale medier
• Ekkokamre
• Traditionelle mediehuse versus autodidakte bloggere og influencere på sociale medier
• Filmiske virkemidler
• Nyhedskriterier på sociale medier


Materialer

• Jon Pagh: ”Få fingeren ud”, Ekstra Bladet, 24.9 2025 (Leder)
• Ekstra Bladet: Forside, 24.9 2025
• Berlingske: Forside, 24.9 2025
• Jyllandsposten: Forside, 24.9 2025
• Information: Forside 24.9 2025
• Ditte-Marie Sandberg og Jens Anton Bjørnager: Droner lammede lufttrafikken: Mistanke mod skibe i Øresund, Berlingske, 24.9 2025
• Manne Scheef: Drone-skibe skaber kaos, Ekstra Bladet, 24.9 2025
• Laura Houlind Søndergaard: "Nyhedsinfluencernes magt vokser: Mange unge vil hellere følge mennesker end medier, Information, 24.5 2025
• Oliver Springborg: Er Grønland det næste Venezuela, Tiktokvideo: https://www.tiktok.com/@oliverspringborg/video/7591576203035823382   


Teori og faglige metoder

• Ole Schultz Larsen. Håndbog til Dansk: Afsnit 5.1 om Avisjournalistik: Hvad er en avis?
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk: Afsnit 5.1 om Avisjournalistik: Ydre komposition (layout): https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c679    
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk: Afsnit 5.1 om Avisjournalistik: De fem nyhedskriterier og nyhedstrekanten: https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c675 + https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c1288
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk: Afsnit 5.1 om Avisjournalistik: Meningsjournalistik og nyhedsjournalistik: https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c686 + https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c692
• Jan Aasbjerg Petersen et al: Dig og digital dannelse i dansk, Systime Ibog, 2019:
o Afsnit: https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=145  
o Afsnit: https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=146  

Læreroplæg om den debatterende artikel og de forskellige delelementer
Lærerproduceret quizlet med begreber: https://quizlet.com/_anyq7s?x=1jqt&i=39icks




Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
–demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
–anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof

Sproglige perspektiver

–  sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation


Mediemæssige perspektiver
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– kommunikationsanalyse

Omfang i alt

ca. 80 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentaren

I dette forløb arbejder vi med dokumentaren som genre og får kendskab til fagbegreber, der knytter sig til analyse af dokumentarfilm. Vi arbejder med dokumentarfilm, der alle tematiserer forholdet mellem menneske og systemet. Undervejs i forløbet undersøger vi dokumentaristens rolle, forholdet mellem fakta og fiktion samt hvordan en dokumentar kan debattere samfundsmæssige problemstillinger.
I forløbet arbejder vi praksisnært, da eleverne i grupper arbejder med en dokumentar, der knytter sig til deres fagpakke: Life, Force, Art og Tech. Arbejdet fremlægges mundtligt for hinanden. De perspektiverer til deres valgfag fra deres forskellige fagpakker.

Særlige fokuspunkter og fagbegreber i forløbet:

• Dokumentartyper (observerende, deltagende og autoritativ)
• Autenticitetsmarkører og fiktionskoder
• Filmiske virkemidler
• Dokumentaristens rolle
• Etik og manipulation




Materialer


• Mikala Krogh: Scandinavian Star (2020), episode 1, anslaget (00:00-00:10)
• Michael Graversen: Drømmen om Danmark,  (2015), anslaget (00:00-00:10)
• René Odgaard: “Ingen kender Casper”, anslaget (00:00-00:12), 2022: https://www.dr.dk/drtv/program/ingen-kender-casper_296991
• Anders Agger og DR: Indefra med Anders Agger, sæson 5: Døgninstitutionen Grenen, 2017 (VÆRK)


VÆRKLÆSNING I FORHOLD TIL FAGPAKKE


Art:
DR: Indefra med Anders Agger: Dizzy Mizz Lizzy, sæson 3, episode 4, 2015
Følgende elever har set ”Dizzy Mizz Lizzy”: Emma H

DR: Indefra med Anders Agger: Tina Dickow, sæson 5, afsnit 6, 2017
Følgende elever har set ”Tina Dickow”: Karl, Mahmoud  



Life:
DR: Indefra med Anders Agger: Tvangsfjernet, Sæson 7, episode 1, 2019
Følgende elever har set ”Tvangsfjernet”:  Micklas, Sofie C, Nanna, Emilie, Ronja, Sofie L, Victoria D, Gro, Viktoria L, Lara, Nakije, Malak.

DR: Indefra med Anders Agger: Anbragt, sæson 4, episode 10, 2016
Følgende elever har set ”Anbragt”: Stephanie, Emma L, Naja.



Tech:
DR: Indefra med Anders Agger: Dyreforsøg, Sæson 8, episode 8, 2021
Følgende elever har set set ”Dyreforsøg”: Sidra

Force:
DR1 og Anders Agger: Indefra med Anders Agger: Vestre Fængsel, 2023 (episode 1)
Følgende elever har set ”Vestre Fængsel”: Lucas, Oliver.

DR1 og Anders Agger: Indefra med Anders Agger: Sikringen, episode 1 2025
Følgende elever har set ”Sikringen”: Philip, Karoline, William, Mikkel, Andreas



Teori og faglige metoder

Dorte Granild og Mette Wolfhagen: ”Dox”, s.14-45, 2016
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – Litteratur, sprog og medier, Systime, 2014. Følgende afsnit er læst:
• 5.2: Dokumentarfilm og Mocumentary: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c745 (undtagen afsnittet om dokumentartyper)
• Analysevejledning: 11. Medieanalyse af dokumentarfilm: https://hbdansk.systime.dk/?id=228


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.



Kernestof
Mediemæssige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge


Omfang

90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Overgange

I dette forløb arbejder vi med overgange, som de kommer til udtryk i litterære tekster fra forskellige litteraturhistoriske perioder.  Det kan eksempelvis være overgangen fra barn til voksen. Vi undersøger nærmere bestemt, hvordan overgangssituationen kan beskrives og ikke mindst, hvilken betydning denne har for tekstens hovedperson. I forløbet har vi skriftligt særligt fokus på at træne citatanalyse og at anvende fagbegreber, der passer til tekstens genre.

Særlige fokuspunkter

• Folkeeventyr
• Eventyrtræk
• Hjem-ude-hjem-modellen
• Fortællerstemme
• Talsymbolik
• Miljø og tid i eventyr
• Magi
• Aktantmodellen
• Personkarakteristik
• Miljøkarakteristik
• Brødrene Grimm
• Folkeventyrets undergenrer
• Vers og strofer
• Sproglige virkemidler
• Lyrisk jeg
• Overgangen fra barn til voksen
• Overgangen fra liv til død
• Rimmønster i lyrik
• Semantisk felt
• Indre og ydre komposition i digte
• Personkarakteristik (flade personer)
• Miljøkarakteristik
• Bunden form
• Folkeviser
• Skæbne, slægt, ære, hævn
• Tryllevise
• Middelalderens samfund: feudalt samfund, individ versus familie



Materialer

Brødrene Grimm: Askepot, 1812
Brødrene Grimm: Rødhætte, 1812
Karen Blixen: Ringen, 1958
Martin A. Hansen: Paradisæblerne, 1953
Ukendt forfatter: Hr. Bøsmer i elverhjem, Middelalder
Steen Steensen Blicher: Præludium, 1838


Teori og faglige metoder

Anette Hauge Nielsen: ”Aktantmodellen og hjem-ude-hjem-modellen”, Dansk på ny, Systime, 2017: https://danskpaany.systime.dk/?id=152#c461
Litteraturportalen: Eventyrtræk: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=581
Barbara Kjær-Hansen: ”Middelalderen” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2012: https://litthist.systime.dk/?id=121
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier, Systime, 2014. Følgende afsnit er læst:
4.1.: Ordenes betydninger: https://hbdansk.systime.dk/?id=179
4.2: Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188
4.6: Rim og rytme: https://hbdansk.systime.dk/?id=198
3.1.: Hvad handler teksten om: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
3.3: Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=159


Supplerende materiale
Snoop Dogg: Vato, 2009: https://www.youtube.com/watch?v=UXWFqxKU2qA&list=RDUXWFqxKU2qA&start_radio=1



Faglige mål

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof

Sproglige perspektiver
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Litterære perspektiver
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Omfang:

90 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2p DA skr. prøve 04-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Menneske og natur

Forløbet sætter fokus på menneskets syn på naturen og bevidsthedsdannelse i romantikken. Gennem nedslag i primært dansk litteratur og kunst skaber eleverne sig et historisk overblik over romantikken som periode og trækker forbindelser til i dag. I forløbet arbejder vi med stof fra det litterære, det sproglige og det mediemæssige stofområde. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kreative skriveøvelser.


Centrale begreber og fokuspunkter:  
• Idealisme
• Romantikken
• Digtergeniet og genidyrkelsen
• Idyllisering
• Panteisme
• Universalromantik
• Naturbesjæling
• Nyplatonisme
• Nationalromantik
• Monisme
• Dualisme
• Sproglige virkemidler
• Lyrikanalyse
• Ydre komposition
• Semantiske skema
• Rim og rytme
• Filmiske virkemidler
Materialer:
• Schack von Staffeldt: Indvielsen, 1804
• Adam Oehlenschläger, Morgen-Vandring, 1805
• N.F.S. Grundtvig: Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre, 1847
• H.C. Andersen: Danmark, mit Fædreland, 1850 (også læst i forløbet "Hjemstavnen")
• Johan Th. Lundbyes maleri: "Køerne vandes ved et Gadekær", 1844
• Johan Th. Lundbyes maleri: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs, 1839
• Johan Th. Lundbyes maleri: Hankehøj, 1847
• Volvo feat Zlatan Ibrahimovic: Made by Sweden, 2014
• Richard Dybeck: Du gamla, du fria, 1844
• Klip fra “Vilde vidunderlige Danmark”, DR1 (ca. de første 8 minutter af første afsnit https://www.dr.dk/drtv/se/vilde-vidunderlige-danmark_-skoven_179823)

Teori og faglige metoder
• Barbara Kjær Hansen et al.:" Romantikkens samfund: fra enevælde til demokrati", "Nationalromantikken i Danmark", in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2012: https://litthist.systime.dk/?id=161 + https://litthist.systime.dk/?id=162
• Mischa Sloth Carlsen: "Guldalderen", "Periodenoter: Romantikken" og "Oversigt over perioden" in: Med tiden, Systime 2023: https://medtidenoverblik.systime.dk/?id=356 + https://medtidenoverblik.systime.dk/?id=182
• Marie Zeuthen Helstrup: "Ciceros pentagram", in: Mundtlighed i dansk, Systime Ibog, 2024
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier, Systime 2014. Følgende afsnit er læst:
o 4.2: Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188  
o 4.8: Stil og tone: https://hbdansk.systime.dk/?id=203  
o Analysevejledning: 2. Litterær analyse af digte: https://hbdansk.systime.dk/?id=195  

Oplæg om hulelignelsen

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster – analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation – produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.

Litterære perspektiver
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Omfang i alt:
100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Menneske og teknologi

I forløbet har vi undersøgt forholdet mellem menneske og teknologi. Undervejs har vi arbejdet med argumenterende tekster og noveller fra starten af 1900-tallet frem til i dag, som alle kredser om spørgsmålene: Hvad gør os til mennesker? Hvordan adskiller mennesker sig fra maskiner? Hvordan påvirker teknologien os mennesker? Hvad vil det sige at være menneske i en digital tidsalder, hvor de teknologiske fremskridt går hurtigt, og hvor opfindelser som sociale robotter bliver en naturlig del af vores hverdag? Hvilke etiske dilemmaer opstår med denne udvikling?
I forløbet repeterer vi teori om eksistentialisme fra 1hf.

Centrale fokuspunkter i forløbet:
• Søren Kierkegaard og eksistentialismen (den kristne eksistentialisme)
• Albert Camus og den ateistiske eksistentialisme
• Sisyfosmyten
• Det absurde
• At søge efter mening
• At træffe eksistentielle valg
• Livskriser
• At vælge sig selv
• Lidenskaben
• Friheden og nødvendigheden
• At blive sig selv
• At vælge ikke at vælge eller at vælge at vælge
• At tage ansvar for sit eget liv
• Litterær analyse og fortolkning
• Appelformer
• Argumentation
• Sproglige virkemidler
• Personkarakteristik
• Fortælleteknik




Materialer

• Liselotte Henriksen: "Søren Kierkegaard": Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip, Systime, 2024: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=136
• DRK: 5 skarpe om Søren Kierkegaard, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=vYA8NqMPoOM
• Peter Seeberg: Patienten, 1960
• Johannes V. Jensen: Maskinerne, 1901
• Michael Böss: Vi lever i robotmomentet, Kristeligt Dagblad, 7.7 2023
• Louise Schou Drivsholm: Kan vi overlade omsorg, liv og død til kunstig intelligens - og tør vi? Information, 17.11 2023

- PPt om eksistentialisme (fra PP1-forløbet)
Teori og faglige metoder

• Barbara Kjær-Hansen et al.: "Peter Seeberg og 1960'er-modernismen", in: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime Ibog: https://litthist.systime.dk/?id=269#c1236
• Marie Zeuthen Helstrup et al: ”Argumentets byggesten” in: Mundtlighed i dansk, Systime Ibog, 2022
• Ole Schultz Larsen Håndbog til dansk, Systime, 2014: Følgende afsnit er læst:
• 4.10: "Argumentation": https://hbdansk.systime.dk/?id=205  (ikke ordvalgsargument og fejltyper)
• Analysevejledning: Litterær analyse af digte: https://hbdansk.systime.dk/?id=195
• Analysevejledning: Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa: https://hbdansk.systime.dk/?id=539





Supplerende stof:
- Læreroplæg om eksistentialisme, Camus og sisyfosmyten
- Læreroplæg om Peter Seeberg og 1960'er modernismen

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
–anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
–analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
–analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
–demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
–demonstrere viden om fagets identitet og metoder
–undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.


Kernestof
Litterære perspektiver
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation


Omfang:
90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Samfundskritiske tekster

Undervisningsbeskrivelse: Samfundskritiske stemmer

Forløbets omdrejningspunkt er samfundskritik. Vi undersøger forskellige litterære tekster fra forskellige tidsperioder, men som har det til fælles, at de forholder sig kritisk til samfundet. I forløbet repeterer vi ”Det moderne Gennembrud” og ser på, hvordan Herman Bang i sin novelle formidler en kritik af kvindens rolle og plads i samfundet. Fra ”Det moderne Gennembrud” kigger vi tilbage til oplysningstiden og Ludvig Holberg, som i sine epistler kritiserer og udfordrer samfundets vante måde at forholde sig til verden på. Holberg ønsker med sine epistler at lade folk deltage i den offentlige debat om emner, der vedrører dem.
Herefter bevæger vi os videre til Tom Kristensen, hvis ekspressionistiske tekster passer ind under den tidlige modernisme efter 1. verdenskrig. Kristensens bryder i sine digte med den objektive, naturalistiske virkelighedsskildring (fra det moderne gennembrud) for i stedet at udtrykke følelser og det indre sjæleliv. Ekspressionismen reagerer på rædslerne fra 1. verdenskrig. I litteraturen kritiseres storbyen og krigens dehumanisering gennem groteske billeder og stærke farver. I den sidste del af forløbet arbejder vi med 1960’ernes litteratur. Vi undersøger, hvordan litteraturen reagerer på det moderne samfund i 1960’ernes Danmark. Med andre ord udtrykker nogle af teksterne en kritik af 1960ernes velfærdssamfund, der skaber en materialisme og et stort forbrug. Teksterne viser den fremmedgørelse, som mennesket kan opleve i et forbrugssamfund, hvor almindelige mennesker oplever at få moderne bekvemmeligheder som eksempelvis bil og fjernsyn. Vi arbejder med Anders Bodelsens nyrealistiske tekst samt et konfrontationsmodernistisk digt.


Særlige fokuspunkter

• Det moderne Gennembrud
• Køn, klasse og kirke
• Impressionisme (gengive den ydre verdens indtryk på sanserne så direkte og ufiltreret som muligt)
• Personkarakteristik
• Fremstillingsform
• Miljøkarakteristik
• Fortællertype
• Borgerlig offentlighed og enevælde
• Fornuftsvæsen
• Rationalisme
• Mennesket som et frit væsen
• Epistler (brevgenren, spørgende, argumenterende, forholder sig til filosofiske, politiske og teologiske spørgsmål til politik og dagligdag)
• Kritik af kvindens rolle og plads
• Kvindens rettigheder
• At sætte problemer til debat
• Sproglige virkemidler
• Komposition
• Rim og rytme
• Bunden og ubunden form
• Enjambement
• Prosadigt
• Modernisme
• Realisme
• Ekspressionisme: fokus på sanser (syn, hørelse mm), mange farver (ofte komplementærfarver, fx rød-grøn), mange kontraster, urimede vers, pludselige brud i sproget eller handlingen, bruges ofte besjæling. Fokus på det indre sjæleliv, groteske billeder og fremhævning af samfundets skyggeside, menneskets driftsliv.
• Nyrealisme: Realistiske tekster, som handler om den konkrete og genkendelige virkelighed. Emnerne er fremmedgørelse, ensomhed og tidens ændringer i familie- og boligformer. Beskæftiger sig med middelklassen, der vokser frem i løbet af 1960’erne. Har særligt fokus på, hvordan det moderne liv påvirker mennesker psykologisk og socialt.
• Konfrontationsmodernisme: Gør op med den indadvendte litteratur, der søger en dybere mening med tilværelsen (for eksempel eksistentialistiske tekster). Målet er møde verden i en direkte konfrontation med verden. Den gør op med materialistiske værdier og peger på velstandens skyggesider. Særlige kendetegn: Frie, urimede vers, nye ordsammensætninger eller svære metaforer, hverdagsord. Uforståeligheden understreger fremmedgørelsen.



Materialer:

Herman Bang: Foran alteret, 1880
Mads Rangvid et al.: ”Impressionismen og Herman Bang” og ”impressionistiske træk” fra: Brug litteraturhistorien, Systime, 2014: https://bl.systime.dk/?id=186
Barbara Kjær-Hansen: ” Oplysningstidens samfund: ny borgerlig offentlighed” og ”Epistler og essays” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2012: https://litthist.systime.dk/?id=151 + https://litthist.systime.dk/?id=152 + https://litthist.systime.dk/?id=154#c385
Barbara Kjær-Hansen: ”Videointroduktion til oplysningstiden” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2012: https://litthist.systime.dk/?id=123#c982
Ludvig Holberg: Epistel 89, ”Sælsomme ægteskaber”, Epistler, 1748-1854
Barbara Kjær-Hansen: ”Tidlig modernisme og Tom Kristensen” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2012: https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
Tom Kristensen: Rio Janeiro, 1914
Mads Rangvid et al.: ”Velstandens skyggesider i litteraturen” og ”Nyrealisme” fra: Brug litteraturhistorien, Systime, 2014: https://bl.systime.dk/?id=234 og https://bl.systime.dk/?id=230
Mads Rangvid et al: ”1960’ernes velstand” in: Brug litteraturhistorien, Systime, 2014: https://bl.systime.dk/?id=235 (præsenteret i et læreroplæg)
Anders Bodelsen: Signalet fra novellesamlingen Drivhuset, 1965
Barbara Kjær-Hansen: ”Forfatteren Klaus Rifbjerg og den litteraturhistoriske kontekst: 60’er-modernisme” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2012: https://litthist.systime.dk/?id=268
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt, 1960
Læreroplæg om 1960’ernes samfund (ppt)

Faglige mål fra bekendtgørelsen:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.


Kernestof

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Litterære perspektiver
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer – tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Omfang
90 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave III 06-05-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Links til mundtlig og skriftlig eksamen

Som udgangspunkt må I IKKE tilgå internettet under hverken den skriftlige eller mundtlige eksamen. Du skal downloade alle undervisningsbeskrivelser. Den grundlæggende regel er, at I ikke må tilgå ny viden, når eksamen er i gang. I må benytte følgende links (og kun disse):


Ordbøger:
Dansk Sprognævns kommaregler: https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/Komma-basisreglerne.pdf
Retskrivningsordbogen: https://dsn.dk/ro
Ordbog: https://www.ordbogen.com/da/
Ordnet: www.ordnet.dk
Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?L=0
Litteraturhistorien på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/
Brug litteraturhistorien: https://bl.systime.dk/?id=1
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer