Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks/p (1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 1p ks, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De sortes historie i USA
Titel 2 Den kolde krig og Tysklands deling
Titel 3 Forløb Islam - særfagligt
Titel 4 Besættelsestiden og de danske jøder
Titel 5 2. samf. enkeltfagligt: Ulighed og velfærd
Titel 6 Kulturmøder - dansk historie efter 1945
Titel 7 Kristendom (pause med etik)
Titel 8 Kristendom med pause med etik
Titel 9 Det britiske imperium
Titel 10 1. Samf flerfagligt: Globalisering og kulturmøder
Titel 11 3. samf, flerfagligt: Forbrydele og straf
Titel 12 Forbrydelse og straf (KS2)
Titel 13 4. Samf, enkeltfagligt: Økonomi
Titel 14 Magtens ansigter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De sortes historie i USA

Faglige mål for forløbet:
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur.
Analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statiske materiale og billedmateriale.
Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv.

- Koloniseringen af USA
- Uafhængigheden
- Slaveriet
- Abolonistbevægelsen
- Den amerikanske borgerkrig
- Black Codes
- Jim Crow lovene
- Borgerrettighedsbevægelsen
- Black Lives Matter
- Det amerikanske præsidentvalg.

Metode:
Kildekritik
Analyse af dokumentar
Analyse af populærkultur: filmen Mississippi Burning og musikvideoen "Changes" af Tupac Shakur

Materialer:
Musikvideoen "Changes" af Tupac Shakur
Filmen "Mississippi Burning"
Michael Moores tegnefilm af amerikansk historie: https://www.youtube.com/watch?v=lGYFRzf2Xww
Rikke Mosegaard Dyring: Den amerikanske drøm, Frydenlund 2022 (https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=135)
Skov, Christian Egander: ”Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter”. I: Kristeligt Dagblad, 22/8-2017.


Arbejdsformer: gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde ved oplæg og i diskussioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den kolde krig og Tysklands deling

Forløb 1 - De sortes historie i USA
Forløb 2 - Den kolde krig
Forløb 3 - Danmark og holocaust (historieopgaven)
Forløb 4 - Indvandringens historie (KS-1)
Forløb 5 - Ikke fastlagt endnu (KS-2)
Forløb 6 - Ikke fastlagt endnu




Materialer:
Bender/Gade: Stormagtspolitikken, Munksgaard, 1983, s. 34- 37 (tabeller + uddrag af vest- og østtysk historiebog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb Islam - særfagligt

Islam

Nøglebegreber til Islam:
kulten, søjlerne, dogmerne, de 6 trosartikler, gudsopfattelse, natur/menneskesyn,Van gennep overgangsritualer, bogens folk, Tawhid, Taqwa, islamisme, sharia, euroislam, jihad, koranen, hadith

Besøg i den tyrkiske moske i Fredericia og overværelse af bøn.

Sidemæssigt omfang: ca. 53 sider

Arbejdsformer:
Klasseundervisning af forskellig art.

Målopfyldelse:
̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶  redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Bearbejdet materiale:

Islam - introduktion ved Tim Jensen, https://olympen10.wixsite.com/religion/islam, knap 2.
(15 sider)

Religionsnørden: Islam, https://youtu.be/yo9_9Cg8XJA (4 sider)

Andreas Molander: ”Overgangsritualer”, religionsfaget.dk (2 sider)

Fra Koranen og hadith: (ca. 6 sider)
”Jihad i koranen”: Sura 2, 190-193, Sura 9,5 og Sura 60,8
”Tronverset”: Sura 2, 256
”Om Gudsopfattelse og natursyn, samt menneskesyn”: sura 112, 1-5, Sura 16, 5-17
”Om forkyndelsen af Allah”: Sura 87, 1-18, sura 74, 39-55
”Troens hovedpunkter”, E. Andreasen m.fl.: I Mennesket og magterne – En tekstsamling

Jakob Thorgaard: ”Koranen og andre hellige skrifter i islam”, 25. maj 2005 (2 sider)

Religion.dk – undervisning: ”Muhammad - en kort biografi”, 20. maj, 2005 (2 sider)

Noura Akhiat: ”Fasten som vidnesbyrd”, Kristeligt dagblad, 27. oktober 2003 (3 sider)

”Gæster hos Gud”, dokumentar fra DR2 (anslået ca. 6 sider)

Statistik ”Det muslimske Landskab”, Jyllandsposten, 19. febr., 2006 (2 sider)

Børge Høst: I Islam til daglig, ”Den hellige krig”, BH Publikationer, 1994 (2 sider)

Nour Tessie Jørgensen: ”Sharia er en muslims religiøse praksis”, 6. februar 2015 (2 sider)

Jørgen Bæk Simonsen: Islamisme - muslimsk fundamentalisme, palaestina-info.dk (2 sider)

BBC Dokumentar: ”My brother the islamist” (anslået ca. 6 sider)

Sherin Khankan: ”En islamisk stat er en illusion” i A. Friis Clausen: i Det multikulturelle samfund (2 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsestiden og de danske jøder

Forløbet:
I dette forløb vil vi undersøge, hvordan de danske jøder blev behandlet under besættelsestiden – både i Danmark under krigen og i forbindelse med interneringen i KZ-lejren Theresienstadt. Fokus vil være på, hvordan den danske stat, civilsamfundet og den tyske besættelsesmagt reagerede på den antisemitiske lovgivning under 2. verdenskrig.

Emner:
- Definition af Holocaust og folkedrab
- Kort om Hitlers vej til magten
- Besættelsen den 9. april 1940
- Jødeaktionen i oktober 1943
- Flugten over Øresund
- Splittede familier og skjulte børn
- Deportationen fra Danmark til Theresienstadt
- Livet i KZ-lejr med særligt fokus på danske fanger
- Transportforhold
- De Hvide Busser


Problemstillinger:
* Hvad var Holocaust?
* Hvordan defineres et folkedrab ifølge FN’s folkedrabskonvention?
* Hvordan håndterede danske myndigheder, civilsamfundet og den tyske besættelsesmagt de danske jøder?
* Hvilken rolle spillede samarbejdspolitikken for de danske jøder?
* Hvordan påvirkede sammenbruddet af samarbejdspolitikken og jødeaktionen de danske jøder?
* Hvordan bidrog danske myndigheder og civilsamfundet til jødernes flugt til Sverige?
* Hvilke levevilkår havde danske jøder i KZ-lejren Theresienstadt?
* Hvordan kom de danske jøder tilbage til Danmark?

Metode og analyseredskaber:
Historisk billedanalyse og propaganda
Aktør- og strukturanalyse
Årsagsforklaringer
Kildekritisk analyse
Fodnoter og kildehenvisninger
Redegørelse og analyse

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden, metoder og teorier fra fagene i faggruppen for at skabe indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og internationalt
Formulere, undersøge, forklare og diskutere både flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved hjælp af faglige begreber og kernestof
Analysere, hvordan fagene kan bidrage til forståelsen af aktuelle og professionsrettede problemstillinger
Reflektere over mennesket som både historieskabt og historieskabende, herunder forholdet mellem aktør og struktur
Anvende viden om centrale historiske begivenheder og udviklingslinjer til at skabe forståelse af kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge i Danmark og globalt

Kernestof:
Holocaust og andre folkedrab
Dansk historie og identitet
Nedslag i verdens- og Europahistorien fra antikken til i dag, herunder forskellige årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
Forholdet mellem aktør og struktur i historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2. samf. enkeltfagligt: Ulighed og velfærd

For at se lektions- og forløbsplan se
https://docs.google.com/document/d/11gvivC65yYZap-SpBKB_sATW0LEPGGXLYfU_EH1bwAo/edit?tab=t.0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder - dansk historie efter 1945

KS 1 - Kulturmøder efter 1945

Historie:
Historien om Danmark (DR): Velfærdsstat og kold krig
Iman Hassani: Danmarks kulturmøder med Mellemøsten, Systime Kapitel 6.1. (Gæstearbejdere)
Begreber: Push- and pullfaktorer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kristendom (pause med etik)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kristendom med pause med etik

UVB: Kristendom + intro til trad. mod. senmod.

Parallelt (og med et afbræk) med Kristendomsforløbet blev kørt et Etik-forløb, som del af det fællesfaglige forløb: Forbrydelse og Straf.

Nøglebegreber til Kristendom:

agape, arvesynd, frelse, synd, syndsbevidsthed, dobbelte kærlighedsbud, næstebegrebet, handlelov-tankelov, tro/gerninger, retfærdiggørelse/retfærdighed/selvretfærdighed, den gyldne regel, treenighed, enhedssamfund/sekularisering, kollektiv/individ, rodløshed/ustabile/stabile individer, mangel på fælles referencerammer, synkretisme, pluralisme, etc.



Elever forventes at kunne udføre en tekstnær og struktureret begrebs- og indholdsanalyse.



Teori:



Indefra/udefra vinkler, https://olympen10.wixsite.com/religionsnoerden/indefraudefra



Jan Hjärpes kategorisering af udøvere, https://olympen10.wixsite.com/religionsnoerden/hjaerpe



Ninian Smarts dimensioner, https://olympen10.wixsite.com/religionsnoerden/smart-7-dimensioner



Giddens, Bauman, Lyon om individet i det senmoderne, https://olympen10.wixsite.com/religionsnoerden/senmoderne



Myteteori, https://olympen10.wixsite.com/religion/myter




Bearbejdet materiale:



Andreasen m.fl: Religion og Kultur (2.udg), s. 143 – 159  (16 sider)



Religionsnørden om Kristendom, https://youtu.be/Ii_tst8FglE (anslået 4 sider)



Religionsnørden om Protestantismen, https://youtu.be/WjFrOiFep4M (anslået 4 sider)



Fra det gamle testamente: (4 sider)

Om skabelsen og mennesket i edens have: Første Mosebog, kap. 2, v.1-9 + v. 15-25

Syndefaldet: Første Mosebog, kap. 3, v.1-19

De ti bud: Anden Mosebog, kap. 20, v.1-21



Fra det ny testamente: (5 sider)

Paulus: Bøn og ønske om at komme til Rom, Romerbrevet kap. 1, v. 1-7 + v. 11-17

Matthæus: Bjergprædikenen, kap. 5, v. 1-48

Lukas: Den barmhjertige samaritaner, kap. 10, vers 25-37



Den apostolske trosbekendelse, http://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirkens-tro/bekendelsesskrifter/den-apostolske10/, trosbekendelse/  (1 side)



Tre i én. Kathrine Lilleør om gud - 17. april 2002, (1 side)



Jan Hansen: ”Jesus bor i dig”, Livets kirke i Århus, https://youtu.be/O2gWSaboEJ4

(anslået 2 sider)



Hanne Kjærgaard: ”Katolsk kristendom”, 25. maj 2005, religion.dk (2 sider)



Hanne Kjærgaard: ”Protestantisk kristendom”, 25. maj 2005, religion.dk (2 sider)



Hans Raun Iversen: "Kronik: Gudstro i det 21. århundredes Danmark", Kristeligt Dagblad 25 januar 2005 (2 sider)



Fibiger: ”Et sindbillede på senmoderniteten”, Religiøs Mangfoldighed, Systime, 2004 (2 sider)



Tobias Stern Johansen: ”Hvorfor må præster ikke tro på reinkarnation?”, Kristeligt Dagblad, 4. november 2015 (2 sider)



Træningstekster, som eleverne lavede indholds- og begrebsanalyse på afslutningsvis:



Georg S. Geils prædiken ” Gud går gennem byen”  - citeret fra Thiedecke: Ordet og jorden – kristendommen forkyndt og fortolket. 1995 s. 94-95



Johannes Møllehave: Et ord er et mord, i Lindhart: Da Gud slog i bordet, 1998, s. 71-72

(1 side)



Lukasevangeliet, kap 18: Lignelsen om farisæeren og tolderen + Mattæusevangeliet, kap. 18: Lignelsen om den gældbundne tjener




Arbejdsformer:

Klasseundervisning af forskellig art.



Målopfyldelse:



̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

̶  redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse

̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

̶  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag

̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 101 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det britiske imperium

Hvordan blev det britiske imperiums ekspansion legitimeret politisk og kulturelt i samtiden?
– Undersøg imperialistiske ideologier som "the White Man’s Burden", civilisationsretorik og kristen mission.
Hvordan påvirkede det britiske imperium de koloniserede samfunds økonomier og sociale strukturer?
– Fokusér f.eks. på Indien, Afrika eller Caribien og analyser ændringer i arbejdsforhold, jordejerskab og sociale hierarkier.
Hvordan blev det britiske imperium udfordret af oprør og modstand i kolonierne?
– Undersøg konkrete modstandsbevægelser som Sepoy-oprøret (1857) eller Mau Mau-opstanden (1950’erne) og deres konsekvenser.
Hvilken rolle spillede det britiske imperium i skabelsen af moderne globalisering og internationale handelsnetværk?
– Analyser imperiets betydning for global handel, råvareudvinding, transport og økonomisk integration.
Hvordan har afkoloniseringen og imperiets fald påvirket britisk national identitet og historiekultur?
– Undersøg hvordan imperiet bliver husket, fortolket og diskuteret i nutidens Storbritannien, fx i skolebøger, politik og medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 1. Samf flerfagligt: Globalisering og kulturmøder

Forløbs- og lektionsbeskrivelse på https://docs.google.com/document/d/11gvivC65yYZap-SpBKB_sATW0LEPGGXLYfU_EH1bwAo/edit?tab=t.0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 3. samf, flerfagligt: Forbrydele og straf

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forbrydelse og straf (KS2)

I dette forløb har vi beskæftiges os med udviklingen i synet på forbrydelse og straf i Danmark. Vi har lavet nedslagspunkter i middelalder, renæssancen, tidlig enevælde, oplysningstiden, 1800-tallet (frem til straffelovsrevideringen i 1930) og i dag. Forløbet er opbygget diakront og vi har anvendt en begrebshistorisk tilgang uden direkte at anvende teori om begrebshistorie. Forløbet har beskæftiget sig med periodiseringsprincipper og brud/kontinuitet.

Vi har arbejdet med følgende emner:
- Forbrydelse og straf i middelalderen
- Forbrydelse og straf i renæssancen
- Forbrydelse og straf i enevælden og oplyst enevælde/oplysningstid
- Forbrydelse og straf i 1800-tallet før og efter Grundloven
- Fængselskommissionen i 1840’erne
- Fængselsmodellerne: Auburn og Philadelphia i Danmark
- Straffeloven af 1933
- Retssystemets udvikling
- Retfærdig og nyttig straf
- Straf i dag herunder resocialisering og nye strafformer


Problemstillinger vi har arbejdet med i forløbet:
- Hvordan og hvorfor straffer man i middelalderen, renæssancen, tidlig enevælde, oplysningstiden, 1800-tallet og idag i Danmark?
- Hvorfor ændrer straffeformer sig over tid?
- Hvorfor ændrer synet på forbrydelser sig?

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ - formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ - forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ - redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- historiefaglige metoder
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale
- Adriansen, Inge mfl., Fokus 2 - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, I-bog, Gyldendal, 2019: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=157 (1 side)
- Beccaria, Cesare: Uddrag af "Om forbrydelse og straf, 1764", Dansk oversættelse i Hansen, Ole Steen mfl., Historie 8, Gyldendal, 2010, 1. udg., (0,5 side)
- Carrasco, Isabel, 8 Gruesome Medieval Punishments That Will Give You The Creeps, Cultura Collective: https://culturacolectiva.com/en/history/painful-medieval-punishments-inquisition/ (2 sider)
- Cavling, Henrik, Jens Nielsens Henrettelse, i Politiken d. 9. november 1892: (5 sider) (Læst i danskundervisningen)
- Dokumentar: Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Med ondt skal ondt fordrives, 1800- 1840, Sæson 1, Episode 1, DR, 2015: https://www.dr.dk/drtv/episode/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-med-ondt-skal-ondt-fordrives-1800_-1840_71471 (29 min = ca. 4 sider)
- Dokumentar: Mord i Middelalderen: Mordet i Finderup Lade, Sæson 1, Episode 3, DR: https://www.dr.dk/drtv/se/mord-i-middelalderen_-mordet-i-finderup-lade_154424 (28 min = 4 sider)
- Dokumentar: Heksejagt - Besat af Djævlen, Afsnit 2, DR2. 2006: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030610012150  (38 min = 5,5 side)
- Dokumentar: Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid, DR dokumentar, Sæson 1, Episode 7: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_474370 (59 min = 8 sider)
- Dokumentar: Straffens rædsler: Fængsel, DR dokumentar, Sæson 1, Episode 2, 2016: https://www.dr.dk/drtv/episode/straffens-raedsler_-faengsel_430499 (29 min = ca. 4 sider)
- Forbrydelsens ansigt, 2. del (Jens Nielsen) v/ Poul Duedahl: https://www.youtube.com/watch?v=C4mzL8hK5vg (9 min = 1,5 sider)
- Heinsen, Johan, Trunken - det første fængsel på Bremerholmen i København fra ca. 1620. Danmarks Nationalleksikon: https://danmarkshistorien.lex.dk/Trunken_-_det_f%C3%B8rste_f%C3%A6ngsel_p%C3%A5_Bremerholmen_i_K%C3%B8benhavn_fra_ca._1620 (3 sider)
- Heksetro i renæssancen, NationalMuseet, inklusiv de to undermenuer: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/heksetro-i-renaessancen/  (ca. 2 sider)
- Miniforedrag: Den danske enevælde, danmarkshistorien.dk (youtube), 2011: https://www.youtube.com/watch?v=70vUaxdhBdI (4 min 32 sek = ca. 0,5 side)
- Netterstrøm, Jeppe B., Fredsløshed, Danmarkshistorien.dk, 2011: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fredloeshed (3 sider)
- Renæssance i Europa og Danmark,  NationalMuseet:  https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/renaessance-i-europa-og-danmark/   (1 side)
- Reglement for Fangerne i Straffeanstalten paa Vridsløselille Mark, 1859, Det Kongelige Bibliotek (2 sider)
- Smith, Peter Scharff, Det moderne fængselsvæsens gennembrud i Danmark - Opdragelse , moral og Fængselskommissionen af 1840, Fortid og Nutid, Juni, 2002, s. 103-106 og s. 124 (4 sider)
- Steinbeck, Lene, Manden der ville henrettes, DR.dk, 05.04.2014: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/manden-der-ville-henrettes (2 sider)
- Serie: Forbrydelse og Straf Alphafilm og Kommunikation:
- Straffens udvikling (afsnit 1): https://vimeo.com/141041241 (14 min = 2 sider)
- Straffens formål (afsnit 2): https://vimeo.com/141041407 (9 min = 1,,5)
- Straf i dag (afsnit 3): https://vimeo.com/141041597 (ca. 12 min = 2 sider)
- Straffens udfordringer og alternativer: https://vimeo.com/141037229 (10 min = 1, 5 side)
- Thidecke, Johnny, Er vi alle forbrydere?, Pantheon, 1996, s. 7-11, 40 (5 sider)
- Voltaire, François-Marie: Uddrag "Voltaires Kommentar til"Om Forbrydelse og Straf""i Beccaria, Cesare (1998): Om Forbrydelse og Straf, Museum Tusculanums Forlag, 163-64 (0,5 side)
- Østergaard, Rasmus T., Enevældens tid, Systime, 2018:
- https://enevaeldenstid.systime.dk/?id=150 (1,5 sider)
- https://enevaeldenstid.systime.dk/?id=151 (1,5 sider)
- https://enevaeldenstid.systime.dk/?id=153 (5 sider)



Sidetal i alt = ca. 71 normalsider

Arbejdsformer:
- Remediering
- Læreroplæg
- Gruppearbejde
- Eksamensøvelse
- Prøveeksamen
- Fremlæggelser
- mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 4. Samf, enkeltfagligt: Økonomi

for lektions- og forløbsbeskrivelse, se

https://docs.google.com/document/d/11gvivC65yYZap-SpBKB_sATW0LEPGGXLYfU_EH1bwAo/edit?tab=t.0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Magtens ansigter

Vi undersøger, hvordan magten har manifesteret sig og hvordan den er blevet udøvet fra antikken til demokratiets sejr.
Nedslag:
- romerriget (Augustus)
- kejser og fyrstemagt i middelalderen (Investiturstriden)
- enevælden
- det danske demokrati
- fascismen i Italien

I alle nedslag drager vi paralleller til i dag, så begrebet magt både belyses i et fortidigt og et nutidigt perspektiv.

Augustus "Res gestae"
Investiturstriden - Gregor 7 + Innocens III (kilder om forholdet mellem verdslig- og gejstlig magt)
Kongeloven 1665
Grundloven 1849
Historien om Danmark fra DR (om demokratiets indførelse)
Malerier: Wilhelm Marstrand "Arvehyldningen 1660" + Constantin Hansen "Den grundlovsgivende forsamling"
Teori om magt: 1.2 Magt | Demokrati, magt og politik i Danmark (Demokrati, magt og politik i Danmark  af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard)
https://fascismensansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140 (kapitel 6 om magt og propaganda)
Mussolini - den første fascist. (DR: https://www.dr.dk/drtv/serie/mussolini-_-den-foerste-fascist_411154)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer