Holdet 3a BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e)
Hold 2023 BT/a (1a BT, 2a BT, 3a BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellebiologi og Kost, sundhed og fødevarer
Titel 2 Det periodiske system, ioner og ionforbindelser
Titel 3 Menneskets forplantning
Titel 4 Molekyler og mængdeberegninger
Titel 5 Blandinger
Titel 6 Genetik og evolution
Titel 7 syre-base-kemi
Titel 8 Carbonhydrider
Titel 9 Redox(I)
Titel 10 Økologi, biodiversitet og evolution
Titel 11 Cellecyklus og nukleinsyrer DNA/RNA
Titel 12 Arvelige sygdomme
Titel 13 Ølbrygning
Titel 14 Bioteknologi i farver
Titel 15 Kemisk ligevægt i biologiske systemer
Titel 16 Syrer og baser i biologiske systemer
Titel 17 SRO: Mikroorganismernes vækst
Titel 18 Fede fedtstoffer
Titel 19 Proteinernes univers
Titel 20 Projekt Tiny Earth.
Titel 21 Nervesystemet og stoffer som påvirker det
Titel 22 Immunforsvaret og infektioner
Titel 23 Fotosyntese og carbohydrater
Titel 24 Fra kulhydrater til energi
Titel 25 Tiny Earth opfølgning
Titel 26 Enzymkinetik
Titel 27 pGLO
Titel 28 Litteratur og forsøg der opgives
Titel 29 Godkendte links

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellebiologi og Kost, sundhed og fødevarer

Cellebiologi (Grundforløb)
Formål
Formålet med forløbet er, at du får viden om livets mindste enhed: cellen - og introduceres for biologifaget.
Igennem en øvelse med mikroskopering, er det meningen at du skal opøves i brugen af mikroskopet og fremstillingen af præparater, samt almindelige retningslinjer i laboratoriet. Du skal også trænes i at notere iagttagelser, diskutere metodeovervejelser og introduceres til genren journal.

Faglige mål fra læreplanen
Du skal kunne:
Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger.
Udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed.
Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed.
Formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Indhold/kernestof fra læreplanen
Du skal opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber gennem arbejdet med:
   - Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eukaryote celler og membranprocesser.
  - Biokemiske processer: fotosyntese, respiration

Mål for den enkelte elev
Du skal arbejde frem mod at kunne:
forklare hvad en levende organisme er.
kende forskel på eukaryote og prokaryote cellers opbygning og funktion.
forklare forskelle i opbygning og funktion af de vigtigste elementer i plante-,dyre og bakterieceller, herunder forklare fotosyntese og respiration.
forklare opbygning og funktion af cellemembranen, samt hvordan forskellige stoffer kommer ind og ud af cellen.
læse og lave notater til naturvidenskabelige fagtekster.
vælge den mest hensigtsmæssige notatteknik blandt flere mulige.
lave en naturvidenskabelig journal på baggrund af forsøg og øvelser

Vigtige begreber
Cellekerne, kernemembran, DNA, kromosomer, mitokondrier, grønkorn/kloroplaster, ribosomer, ER, ER+ribosomer, vakuoler, plasmid, cellemembran, cellevæg, fotosyntese,  respiration, fosfolipid, vandkanal, membranprotein, aktiv transport og passiv transport (Simpel diffusion, osmose, faciliteret transport)

Pensum
- Egebo, Lone Als: Biologi til tiden. 1.udg. Nucleus 2005 s. 22-24, 122-123
- Hindkjær, Per m.fl.: Biologi på tværs. 1. udg. Nucleus, 2000 s. 22-24
- Høgslund, Niels og Signe: Liv - Grundbog i biologi 1.udg. Lindhardt & Ringhof s. 35-36.

Eksperimentelt arbejde
- Mikroskopi af celler Opgives ikke til eksamen)
- Osmose i kartofler (opgives ikke til eksamen)


Kost, sundhed og fødevare (Grundforløb)
Formål
Formålet med forløbet er, at du får viden om sammenhængen mellem din kost og dit helbred. Du skal bruge din viden om energiforbrug, energifordeling, næringsindhold, næringsstoffernes opbygning, funktion og nedbrydning i fordøjelsen til at undersøge, hvor sund din kost er. Der sluttes af med en introduktion til blodsukkeret og dets regulering

Faglige mål fra læreplanen
Du skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger.
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse.
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed.
- formulere dig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Indhold/kernestof fra læreplanen
Du skal opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber gennem arbejdet med:
- makromolekyler: herunder overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiner.
- enzymer: overordnet opbygning og funktion.
- fysiologi: herunder et udvalgt organsystems opbygning og funktion.


Mål for den enkelte elev
Du skal arbejde frem mod at:
- Kunne forklare hvad energibehov, energiindtag, energiforbrug og BMI er.
- Kunne forklare hvilke typer af næringsstoffer, der er i maden
- Kunne forklare kulhydraters opdeling og opbygning.
- Kunne forklare opdeling og opbygningen af mættede og umættede fedtsyrer.
- Kunne forklare opbygningen af protein..
- Kunne forklare, hvordan de forskellige næringsstoffer påvirker kroppen ved indtagelse.
- Kunne gøre rede for kostrådene og inddrage viden fra biologi til at begrunde anbefalingerne.

Vigtige begreber
Monosaccharid, Disaccharid, Polysaccharid(stivelse og cellulose) triglycerid, fedtsyrer, u-mættet og mættet, proteiner og aminosyrer,  kilojoule, BMI, stofskifte basalstofskifte/hvilestofskifte, fejl- og underernæring, enzymer, tarmsystemet, aktiv og passiv transport,

Pensum
Bidstrup, Bodil Blem: Fysiologibogen - den levende krop. 1.udg. Nucleus 2008 s. 201-202

Egebo, Lone Als, m.fl.: Biologi til tiden. 2 . udg. Nucleus, 2005.
- Faktaside: Kulhydrater s.26
- Faktaside: Fedtstoffer s.27
- Faktaside: Proteiner s.28-29
- Kroppens energidannelse s.22
- Kostens energiindhold og energifordeling s.22-24
- Fordøjelse - fra bord til celle s.24-25
- Styr på blodsukkeret s.29-30

Hulgard, Katrine, m.fl.: Biologibogen C. 1.udg. Systime A/S 2018
Insulin og Glukagon s 94-96

Forsøg:
- Pektinase og mere saft fra æbler (opgives til eksamen)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det periodiske system, ioner og ionforbindelser

Forløbet består af to delemner:

1. Det periodiske system
Introduktion til det periodiske systems opbygning, navne på grundstofferne. Atomteorier (Dalton, Thomson, Rutherford,Chadwick). Hvilke oplysninger kan man få fra det periodiske system. Beregning af atommassen for grundstofferne ved hjælp af isotopernes (nuclidernes) masse. Det periodiske systems opbygning (hovedgrupper, sidegrupper, perioder, metaller, ikke-metaller). Bohrs elektronsystem gennemgås og de første 4 perioders grundstoffers elektronstruktur opskrives. Oktetreglens betydning for dannelsen af ionforbindelser og molekyler understreges. Metaller og ikke-metallers reaktionsvillighed sættes i forbindelse med forekomsten af grundstofferne i naturen.

2. Ioner og ionforbindelser:
Dannelsen af positive og negative ioner. Elektronstukturen opskrives. Ionbinding og iongitter omtales. Navngivning af simple ioner og dannelsen af salte ud fra ioner. Navngivning af sammensatte ioner og eksempler på anvendelsen af salte i dagligdagen. Eksempler på salte med krystalvand og funktionen af disse. Letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser. Opløselighedsprocessen af et salt i vand.

Forsøg:
Forsøg med saltes opløselighed
Fremstilling af jernvitriol (jern(II)sulfatheptahydrat)

Kernestof:
• Kend kemien 1
• Indledning
• Natriumchlorid
• Ioner
• Atommodeller
• Isotoper
• Skalmodellen
• Ionbindning
• How Water Dissolves Salt
• Opløselighed i vand
• 1a Ke 2023. Forsøg med ionforbindelser.docx
• Fældningsreaktioner
• 2_Jernvitriol_mm_01.pdf
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Menneskets forplantning

Forløbet er opbygget som følger:

Kønnet og ukønnet formering.
Sex-strategier og sex-signaler.
Seksuel stimulering. Seksuelle reaktioner.
Mandens kønshormoner og deres funktion.
Mandens negative feedback.
Opbygningen af mandens kønsorganer.
Opbygningen af kvindens kønsorganer.
De kvindelige kønshormoner og deres funktion.
Kvindens menstruationscyklus med negativ feedback i starten af cyklus, positiv feedback lige før ægløsning og negativ feedback efter ægløsning.
Prævention og SOS.
Befrugtning, implantation og fosterets udvikling.
Fødselstal og ufrivillig barnløshed.
Kunstig befrugtning.

• Frøsig og andre: "Biologi i udvikling", Nucleus, 2018; sider: 133-158
• Abortdata p eSundhed.xlsx
• Arbejdsspørgsma_l til SOS og kønssygdomme.docx
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Molekyler og mængdeberegninger

Molekyler og kemiske mængdeberegninger

Forløbet om introduktion til molekyler er opbygget som følger:

Molekyler og elektronparbindingen.
Elektronprikformler og oktetreglen.
Molekylers rumlige opbygning.
Molekylmodeller.
Navngivning af molekyler.
Molekylers tilstandsformer.
Intermolekylære krafter (Midlertidig dipol-dipol bindinger/ Londonbindinger), dipol-dipol bindinger, hydrogenbindinger)
Elektronegativitet.
Polær elektronparbinding. Upolære og polære molekyler.


Forløbet om kemiske mængdeberegninger er bygget op som følger:

Reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer.
Formelmasse.
Stofmængde, molarmasse og masse og sammenhængen mellem dem.
Eksempler på reaktionsskemaer og beregning af stofmængde og masse.
Ækvivalente og ikke-ækvivalente mængder.

Forsøg:
Molekylmodeller
Undersøgelse af molekylers opløselighed
Bestemmelse af indholdet af natriumbenzoat i Atamon (R)
• Indledning
• Molekyler i atmosfæren
• Elektronparbinding
• Stoffernes smelte- og kogepunkter
• Proteiners byggesten er aminosyrer
• Hold til kemiøvelser i 1a Ke 2023.docx
• Hydrogenbindinger
• Opløsningsmidlet vand
• Molekyleforbindelser opløst i vand
• Google Drive: Sign-in
• Reaktionsskemaer
• Formelmasse
• Hvor meget er et mol?
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Blandinger

Forløbet er opbygget som følger:

Blandinger (homogene og heterogene).
Stofmængdekoncentrationen.
Formel- og aktuel koncentration.
Fortynding.

Forsøg:
Fremstilling af opløsning og fortynding af opløsning.
• Stofmængdekoncentration
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Genetik og evolution

Forløbet er opbygget som følger:

Kromosomkort
DNAs opbygning
RNAs opbygning og proteinsyntese.
Den genetiske kode
Genetiske grundbegreber og Mendels forsøg med et-gen nedarvning
Forskellige nedarvningsformer (autosomal og kønsbundet) og stamtavler.
Blodtyper (ABO- og Rhsussystemet)
Introduktion til evolution

Forsøg:
Smager og ikke -smager
Isolering af DNA fra tomat (R)
Bestemmelse af ABO- og Rhesusblodtype
• Frøsig og andre: "Biologi i udvikling", Nucleus, 2018; sider: 169-172, 176-178, 181-194, 222-227, 230-233
• document-dna-oprensning (1) (2).pdf
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 syre-base-kemi


Forløbet er bygget op som følger:

Definition af en syre og en base.
Eksempler på syre-basereaktioner (hydronolyse).
Stærke og svage syrer.
Neutralisation.
Vands autohydronolyse. Vands ionprodukt.
pH-begrebet og pH-skalaen.
Amfolyt.
Måling af pH.
Syre-baseindikatorer.
Syre-basetitrering (kolorimetrisk syre-basetitrering og potentiometrisk syre-basetitrering).


Forsøg:
Måling af pH i forskellige opløsninger fra hverdagen
Potentiometrisk titrering af stærk syre med stærk base
• 10: Syrer og baser
• Syrers og basers egenskaber
• Syre-basereaktioner
• Syrers og basers styrke
• Google Drive: Sign-in
• pH-begrebet
• pH-måling
• Hold til kemiøvelser i 1a Ke 2023 (1).docx
• Titel
• Syre-basetitrering
• Hold til kemiøvelser i 1a Ke 2024.docx
• 6: Hvor meget stof? - reaktioner og stofmængder
• 7: Opløsninger - koncentrationer og grænseværdier

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Carbonhydrider

Forløbet om carbonhydrider er opbygget som følger:

Carbonhydriders (alkaners) opbygning og fysiske egenskaber.
Alkanernes opbygning og navngivning (herunder kædeisomeri)
Alkanernes fysiske egenskaber (upolære, Londonbindinger, lav opløselighed i vand)
Alkanernes kemiske egenskaber (forbrænding, substitution)
Alkenernes opbygning og navngivning (herunder cis-trans isomeri)
Alkenernes fysiske egenskaber (upolære, Londonbindinger, lav opløselighed i vand)
Alkenernes kemiske egenskaber (forbrænding, addition)

Kernestof:
• Alkaner
• Hvordan navngives alkaner?
• Alkener og alkyner
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Redox(I)

Forløbet er opbygget som følger:

Definition af redoxreaktion
Afstemning af simple redoxreaktioner

Forsøg:
Spændingsrækken

• Oxidation og reduktion
• Indledning
• Opgaver og aktiviteter
• 1a Ke 2024. Vejledning til forsøg med spændingsrækken.docx
• Hold til kemiøvelser i 1a Ke 2023.docx
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Økologi, biodiversitet og evolution

Forløbet er opbygget som følger:
Økosystem.
Fotosyntese, respiration og vækst.
Producenter.
Konsumenter.
Græsningsfødekæde.
Nedbryderfødekæde.
Vandløbets opbygning.
Abiotiske faktorer i et vandløb.
Vandløbsdyrenes levevis og optagelse af ilt.
Forurening af vandløb, og bestemmelse af forureningsgraden.

Forløbet er bygget op som følger:
Evolutionsteori
Artsbegrebet
Artsdannelse
Naturlig selektion
Darwins finker

Forsøg:
Bestemmelse af den økologiske vandkvalitet i Ullerup bæk

Litteratur:
Frøsig og andre: "Biologi i udvikling", Nucleus, 2018; sider: 23-27, 51-64, 70-73
Google Drive: Sign-in
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Cellecyklus og nukleinsyrer DNA/RNA

Formål
Forløbets formål er at give et overblik over strukturmæssige og funktionelle egenskaber at nukleinsyrer (det centrale dogme).
Eleverne lærer desuden om cellecyklus og de to typer celledelinger: mitose og meiose.


Faglige mål fra lærerplanen
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen
Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nukleinsyrer (DNA,RNA). Egenskaber af nukleinsyrer.
Genetik og molekylær biologi: cellecyklus, mitose og meiose

Mål for den enkelte elev
Forklare hvad består cellecyklus af, samt hvilke begivenheder kendetegner hver fase i cyklussen.
Forklare forløbet for almindelig celledeling (mitose) og reduktionsdeling (meiose), samt giver eksampler på celler som deles på denne måde.

DNA`s og RNA`s kemiske opbygning:
At kunne forklare opbygning af den enkelte nukleotid samt hvordan nukleotiderne bindes til hinanden i en polynukleotidkæde.
At forklare hvordan to polynukleotidkæder i DNA (DNA-strenge) bindes til hinanden, herunder anvende baseparringsprincippet.
At forklare hvad vil det sige at DNA-strenge er antiparallele og komplimentere.
At kunne forklare ligheder og forskelle mellem nukleinsyrer DNA og RNA.
At kende de forskellige RNA -typer i cellen samt kunne redegøre for deres funktion.

DNA´s kemiske egenskaber:
At kunne forklare DNA`s syre egenskaber, samt opløselighedsforhold.
At forklare hvordan kan man udnytte viden om DNA`s egenskaber og placering i cellen til at isolere den.

At forklare hvordan DNA organiseres i kromosomstruktur i de eukaryote celler.

DNA funktion:
At kende til begrebet "det centrale dogme".  
At kunne forklare hvor i cellen, samt hvornår i cellecyklussen replikationen finder sted.
At forklare forløbet for replikationen, herunder forskel på dannelsen af voksende og haltende streng i DNA.
At gøre rede for funktionen af de enkelte enzymer som medvirker i replikationsprocessen.

At gøre rede hvor i cellen foregår processer transkription og translation.
At forklare forløbet for transkriptionen, herunder funktionen af transkriptionsfaktorer i initieringsprocessen, RNA-polymerasens rolle i transkriptionen, samt forklare omdannelsen af præ-mRNA til det færdige mRNA ved hjælp af spliceosomer.

At gøre rede for den genetiske kode, samt vise ved hjælp af eksempler hvordan denne kode aflæses.

At forklare hvordan baserækkefølgen af mRNA aflæses på ribosomerne og bruges til dannelse af et protein.


Vigtige begreber og emner
Cellecyklus:  Interfase og celledeling (datterceller og modercelle, tentråde, centrioler, kromatider, centromer)
Mitose (profase, metafase, anafase, interfase).
Meiose (reduktionsdeling). Overkrydsning og genetisk variation
DNA`s organisering i cellen: histoner, nucleosomer, solenoider, kromosom, kromatin.

DNA`s opbygning: nukleotid - base (adenin, thymin, cytosin og guanin), deoxyribose og fosfat. Polynukleotidkæde.
Baseparringsprincippet. DNA-strenge (antiparallelle og komplimentere).
RNA`s opbygning: uracil, ribose, enkeltstrenget. RNA typer: mRNA, tRNA, rRNA, snRNA.

Det centrale dogme: Replikation (fordobling af DNA), Proteinsyntese (transkription og translation).
Replikation: frie nukleotider, enzymer (DNA-helikase, DNA polymerase I og III, Primase, Ligase). Primer. Voksende og haltende DNA -streng. Okazaki fragmenter.

Proteinsyntese (transkription): kodende- og skabelonstreng, RNA-polymerase, generelle og specielle transkriptionsfaktorer. Promotor og terminator.
Præmessenger RNA, spliceosomer, exons og introns.

Genetisk kode. Tripletter (kodons). Start og stop kodon.

Proteinsyntese (translation): tRNA og antikodon. ribosomer (P-plads og A-plads, læserammen. Voksende polypeptidkæde. Proteinfoldning.


Litteratur
Bioteknologi A, bind 1, Egebo L-A- m-fl., Nucleus (2017), 58-65+ 68 (Cellevækst og celledeling), 89-97 (DNA opbygning og proteinsyntese)
Genetikbogen B+A. Egebo L.A, Nucleus (2014), 11-19 (Kromosomer, Cellecyklus og celledelinger), 39-55 (Fra DNA til protein)
Animation fra biokemibogen: Replikation og Proteinsyntese

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Arvelige sygdomme

Formål:
Fokus i dette forløb er på arvematerialets betydning for den enkelte individ, samt hvad er konsekvenser af fejl i det genetiske materiale. Forløbet begynder med repetition af den klassiske genetik  far 1g bl.a. Mendels lov I og II, bygger videre på hvor afvigelser fra disse love gennemgås.

Derefter gennemgås forskellige typer for mutationer. Mutationernes konsekvenser for individ kobles til funktion af genetiske materiale og dermed proteiner. Formålet er at eleverne ser mutationer både som en drivkraft af forandring og dermed overlevelse af populationer, men også som defekt og fejl som kan medføre til sygdomstilstande hos det enkelte individ. Under hele forløbet arbejdes med små genetikopgaver for at træne elevernes analytiske evner og styrke deres skriftlige argumentation.

Forløbet afsluttes med en case, hvor resitriktionsanalyse anvendes som reskab til at diagnosticere patienter med hypercholesterolæmi. I den forbindelse introduceres eleverne til elektroforesen.

Faglige mål fra lærerplanen

-anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
-indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentalt arbejde hensigtsmæssigt
- anvende relevante modeller og metoder til analyse og vurdering
- analysere og diskutere eksperimentale data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Kernestof fra lærerplanen
Funktion af enzymer.
Genetik og molekylær biologi: grundlæggende genetiske begreber, stamtræer og nedarvningsmønstre, kromosom og genmutationer, evolutionsmekanismer.
Eksperimentale metoder: elektroforese, restriktionsanalyse.

Mål for den enkelte elev
Gøre rede for menneskets karyotype.
Forstå de grundlæggende genetiske begreber og anvende dem korrekt i faglige samtaler og tekster.
Forklare Mendel lov I og II og deres anvendelsesmuligheder. Give eksempler på afvigelser fra Mendels love bl.a. epistasi.
At kunne genkende og argumentere om en arvegang følger Mendels love.
Kende princippet, samt anvende krydsningsskemaer i analysen af arvegangen.
Aflæse og gennemskue nedarvningsmønstre ved hjælp at information som er givet i opgaven fx genetisk data om familiemedlemmer, et stamtræ, resultater af en gentest o.l.
At kunne konstruere et stamtræ.
Kende til endosymbiotisk teori, samt at kunne forklare hvorfor mitokondrier og kloroplaster indeholder deres egen arvemateriale, samt kende til princippet bagved nedarvning af mitokondrie sygdomme.

Gøre rede for begrebet enzymer, samt forklare enzymernes virkemåde og give eksempler på deres anvendelse
Forklare hvordan kan ændringer i pH, temperatur, substrat koncentration og enzym koncentration påvirke enzymaktiviteten.

Forstå principperne bagved PCR-metode og elektroforese, samt deres anvendelsesmuligheder fx i  slægtsskabsanalysen eller en gentest.
Kunne aflæse, forklare og anvende resultater af en elektroforeseundersøgelse i en konkret situation.  
At kunne forklare hvad er restriktionsenzymer og deres anvendelsesmuligheder bl.a. i restriktionsanalysen.


Vigtige begreber og emner
Grundlæggende genetiske begreber: genom, karyotype, homo- og heterozygot, genotype/fænotype, alleler, autosomer og kønskromosomer.
Monogene sygdomme. Dominante og recessive alleler.
Codominans og ufuldstændig dominans.
Autosomal og kønsbunden nedarvning.
Krydsningsskema. Analystisk krydsning. Stamtræ.
Mendels lov I og II. Afvigelser fra Mendels love. Epistasi. Koblede gener.
Endosymbiotisk teori. Mitokondriel nedarvning.
Blodtyper nedarvning: ABO -systemet. Rh-systemet.

Holoenzym. Apoenzym. Coenzym.
Aktiv center. Substrat.
Induced fit.
Aktiverings energi.
Temperatur og pH optimum for et enzym.

Elektroforese: agarosegel, puffer, allelstige, brønd, DNA -bånd.
Restriktionsanalyse: resitriktionsenzym, palindromisk sekvens, sticky- og blunt ends.

Litteratur:
Bioteknologi A, bind 1, Egebo L.A. m.fl., Nucleus (2017), 79-87 (enzymer, laktoseintolerans), 97-103 ( elektroforese),151-175 (kapitel Genetik)

Bioteknologi A, bind 2, Egebo L.A. m.fl., Nucleus (2018), 126-128 (restriktionsenzymer)

Genetikbogen B+A. Egebo L.A, Nucleus (2014), 21-37 (Klassisk genetik), 57-62 og 64-65 (Mutationer), 102-103 (Elektroforese), 153-154 (Grundlæggende metoder til genetiske tests)

Grundbog i bioteknologi 2, Bruun K., Gyldendal (2011), 24-25 (Restriktionsenzymer).

Det Etiske råd, Undervisning -Etik og livets byggeklodser, Emner:  Arveligheden følger ingen mønstre, Mendels love og mennesker, (www.etiskraad.dk)

Animation Biorad: Agarose Gel Electrophoresis (metode forklaring)


Eksperimentalt arbejde
Fremstilling af laktosefri mælk (journal)
Amerikanske majsfrø - Mendels lov II (journal)
Hyperkolesterolæmi - gentest (rapport)- PCR og elektroforese af patientprøver

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ølbrygning

Formål
Forløbet har til formål at introducere central begreb indenfor bioteknologien - fermentering. Forløbet starter med en introduktion i redox processer, da mange mikrobielle fermenteringsprocesser involverer redox reaktioner.
Fokus er på fremstilling af alkohol ved ethanolgæring. Den grundlæggende viden om carbonhydrider fra 1g bygges der videre på - alkoholer, carboxylsyrer, samt aldehyder og ketoner gennemgås. Derefter er der fokus på oxidation af alkoholer, og denne viden bruges til at forstå hvordan kroppen omsætter ethanol.

Forløbet afsluttes ved at eleverne brygger sin egen øl og laver kemiske analyser på den færdige produkt (bestemmelse af ethanol indholdet). I den forbindelse udarbejder eleverne deres egen mæskningsprofil, som de følger under mæskningsprocessen. Med deres færdige produkt og poster over processen, deltager eleverne i konkurrencen Beerzymes.

Som introduktion til ølbrygning, deltager eleverne i streaming foredrag "Videnskaben bag øl", af Birgitte Skadhauge (leder af Carlsberg laboratoriet) og Erik Lund (laboratoriets brygmester). Udover gennemgangen af vigtige aspekter i ølbrygning, giver oplægget indsigt i den nyeste forskning indenfor klimatilpassede afgrøder, som kunne bruges til ølbrygning i fremtiden.


Faglige mål fra lærerplanen

̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen
Redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal.
Organiske stofklasser:  Opbygning, navngivning og egenskaber af alkoholer (bl.a. forbrænding og oxidation) og carboxylsyrer, samt opbygning og navngivning aldehyder og  ketoner.
Analysemetoder: redoxitrering.

Mål for den enkelte elev
At kunne forklare hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion.
At forklare hvorfor den samlede stigning i oxidationtal skal være lig med det samlede fald i oxidationstal ved en kemisk reaktion
At kunne forklare betydning af spændingsrækken, samt hvorfor er dihydrogen med i spændingsrækken
At kunne tildele oxidationstal til de simple organiske og uorganiske forbindelser og atomer.
At forklare hvordan alkohol omsættes i kroppen.
Forklare enkelte trin i ølbrygningsprocessen.
At forklare princippet i en redox titrering.
Supplerende: at afstemme trinvist en redox reaktion

Genkende og navngive organiske forbindelser som tilhører klasser alkoholer, carboxylsyrer, aldehyder og ketoner.
At kunne genkende og opskrive en forbrændingsreaktion.

Forklare hvordan gær fremstiller alkohol ved gæringsprocessen, samt hvilke faktorer er nødvendige for at gær kan udføre gæring (fx kulhydrattype).
Mængdeberegning: at kunne anvende beregningstabel, og beregne udbytte% af en reaktion.


Vigtige begreber og emner
Redox reaktion. Oxidation. Reduktion.
Oxidationsmiddel og reduktionsmiddel.
Elektrondonor og elektronacceptor. Oxidationstal. Spændingsrækken.

Primær-, sekundær og tertiær alkohol.
Oxidation af alkoholer med en mild oxidationmiddel.
Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding.

Stofklasse. Funktionel gruppe.
Navngivning af organiske forbindelser: prefix- hovedled- suffix.
Carbonylforbindelse.

Heterotrof og autotrof organisme.
Aerob og anaerob forbrænding (gæring).

Mængdeberegning: den teoretiske og praktiske udbytte, udbytte%

Litteratur
I gang med kemi, Egebo L., Nucleus (2021), 231-237, 240-251 (Redox kemi)
Bioteknologi A, bind 2, Egebo m.fl.(2019), 152-159, 161-178 (carbonhydrider, alkoholer, aldehyder og ketoner, carboxylsyrer)
Videre med kemi, Egebo L., Nucleus (2022)), 147-150 (Alkoholer)
Fysiologibogen - den levende krop, Bidstrup B.B. m.fl, Nucleus (2010), 195-198 (Alkohols optagelse og omsætning)
Basiskemi C, Mygind H. m. fl., Haase & Søns Forlag (2010), 144-146 (alkoholer)
Gær og gæring, biologi-Temahæfte, Hansen J. B., Industriens forlag, 7-11 (teksten Hvad lever gæren af?).

Øllets biologi, undervisningshæfte, Carlsberg (2007)
Sukkeranalyser i øl, af Iben Damager og Ivan Baumann, Aktuel naturvidenskab (2011)
Ølbrygning - avanceret bioteknologi, af Bent Lyager, Aktuel Naturvidenakb (2016)

Eksperimentalt arbejde
Spændingsrækken (journal)
Oxidation af alkoholer (journal)
Gæring (rapport)
Ølbrygning (poster + etikette)
Bestemmelse af ethanolindhold i øl (redox titrering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Bioteknologi i farver

Formål
Forløbets formål er at eleverne danner kendskab til Lambert -Beers lov, samt anvende spektrofotometrisk metode  til bestemmelse af ukendt koncentration af et farvet stof.
Derudover undersøger eleverne hvilke karaktertræk kendetegner den kemiske struktur af de farvede stoffer.
Forløbet udnyttes til at genopfriske beregninger samt praktisk arbejde i forbindelse med fremstilling af opløsninger, fortyndinger og fortyndingsrækker. Desuden genopfriskes begreber aktuel og formel koncentration.

Faglige mål fra lærerplanen

̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen
Eksperimentale metoder: spektrofotometri.

Mål for den enkelte elev
At kunne udføre beregninger, samt fremstille opløsninger og fortyndinger med bestemt koncentration.
At forklare benzenmolekylets specielle opbygning
At forklare hvad der forstås ved konjugerede dobbelbindinger, og hvilken betydning disse samt chromatofore grupper har for dannelse af farve hos farvede stoffer
At kunne afgøre om en kemisk forbindelse er et farvestof ud fra dens strukturformel.
At forklare sammenhængen mellem de fysiske størrelser i Lambert-Beers lov
At kunne bestemme koncentration af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse og anvendelse af Lambert-Beers lov

Vigtige begreber og emner
Absorptionsspektrum. Absorption. Absorptionsmaximum.
Aromatiske carbonhydrider: delokaliserede elektroner, aromatisk ring.
Farvestoffer: konjugerede dobbeltbindinger, chromatofore grupper.
Lambert-Beers lov.
Spektrofotometer. Spektrofotometrisk metode.

Litteratur
I gang med kemi, Egebo L.A. (2021), s.184-186 (Fortyndinger)
Videre med kemi, Egebo L.A.(2022), s.144-146 (Aromatiske forbindelser)
Bioteknologi A, bind 2, Egebo L.A, m.fl, Nucleus (2018), 9-23 (Spektrofotometri-måling ved hjælp af lys)
Biotech Academy Biostriben: Spektrofotometri (video)
https://videremedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=286 (Tema: Farvede forbindelser)

Eksperimentalt arbejde:
Spektrofotometrisk bestemmelse af ukendt koncentration af farvestof Brilliant Blue i sodavand (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kemisk ligevægt i biologiske systemer

Formål
Forløbets formål er at introducere eleverne til ligevægtsbegrebet, samt Chateliers princip og dens anvendelsesmuligheder.


Faglige mål fra lærerplanen

̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen

Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativ og simpel kvantitativ måde

Mål for den enkelte elev
Forklare, hvad der forstås ved, at en reaktionsblanding er i en dynamisk ligevægt.
At kunne opskrive ligevægtsloven for en homogen ligevægt og forklare hvad der forståe ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant
At finde enheden for en given ligevægtskonstant ud fra ligevægtsloven, samt forklare betydning af om K er stor eller lille
At formulere La Chatelliers princip og bruge den til at forklare af forskydning ved indgreb i et ligevægtssystem
At give eksampler på mulige indgreb i ligevægten og deraf følgende forskydninger af ligevægtsystemet
At forklare hvilken betydning har ændring af temperaturen eller stofmængdekoncentrationen af reaktionsdeltagere på ligevægtskonstanten for en ligevægt
At anvende ligevægtskonstanten til beregning af ligevægtskoncentrationer.
Argumenterer udfra ligevægtsloven hvordan ilt og carbondioxid bindes til og transporteres i kroppen ved hjælp af hæmoglobin

Vigtige begreber og emner
Reversible og irreversible reaktioner.
Dynamisk ligevægt. Homogen og heterogen ligevægt.
Ligevægtsloven: ligevægtsbrøken, ligevægtskonstant.
La Chateliers princip.
Indgreb i ligevægt. Forskydning af ligevægt.
Hæmoglobin. Myoglobin.

Litteratur
Bioteknologi A, bind 2, Egebo L.A, m.fl, Nucleus (2018), 63-76 (Ligevægte i biologiske systemer)
Vindere med kemien, Egebo L.A., Nucleus (2021), 58-59

Eksperimentalt arbejde og øvelser
Forskydning af ligevægt (videorapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Syrer og baser i biologiske systemer

Formål
Forløbet "Syrer og baser"  har til formål at repetere viden om syrer og baser fra 1g, samt give nogle nye perspektiver til emnet, da det i højere grad er vægt på biologiske systemer. Viden om ligevægtsloven fra det forrige forløb bruges til opskrivning af ligevægtsbrøken for syre-base reaktioner, samt begreber Ks/Kb og pKs/pKb gennemgås.
Desuden introduceres eleverne til pH-beregningerne i en opløsning af en syre eller base.
Til sidst introduceres eleverne i puffersystemer og Bjerrumdiagrammer.


Faglige mål fra lærerplanen

̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen
Syre-base reaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer og baser, samt puffersystemer.
Syre-base titrering. Bjerrumdiagrammer.

Mål for den enkelte elev
At opskrive et reaktionsskema for hhv. en syres eller en bases reaktion med vand og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren eller basen.
At vurdere syrers og basers styrke ud far værdien af deres styrkekonstant eller styrkeeksponeneter
At forklare hvad man forstår ved et korresponerede syre-base par
At forklare sammenhængen mellem det korresponderende syre-basepars styrkekonstanter og sammenhængen mellem deres styrkeeksponenter
At kunne beregne den aktuelle koncentration af oxonium eller hydroxid ud  pH-værdien af en opløsning
Forklare syre- base egenskaber af DNA og aminosyrer, bl.a. begrebet zwitterion.
At kunne beregne pH i opløsninger af stærke, middelstærke og henholdsvis svage syrer og baser.
At forklare hvad man forstår ved en puffersystem, og forklare hvorledes man beregner pH for en pufferopløsning.
At beregne pH-ændringen ved tilsætning af en kendt stofmængde af stærk syre eller stærk base til en pufferopløsning.
At vide hvordan man fremstiller en puffer i laboratoriet.
At vurdere hvilke indikatorer er mest passende for at udføre en bestemt syre-base titrering.
At kunne forklare titreringsforløb på mikro og makroskopisk niveau bl.a. ved hjælp af titrerkurve (mono- og polyhydron syre, stærk og ikke-stærk syre/base).


Vigtige begreber og emner
Syre-base reaktion (hydron, syrerest, oxonium, hydroxid).
Korresponderende syre-base par.
Vandets selvionisering (autohydronolyse). Vandets styrkekonstant.
Syrenes og basernes styrke. Styrkeeksponent (pKs, pKb). Styrkekonstant og ligevægtsbrøken.
pH- begrebet. Måling af pH.
Puffersystemer. Pufferligning. Pufferkapacitet. Pufferområde.Fosfatpuffer.
Syre-base titrering.
Titrerkurve. Omslagsområde. Ækvivalenspunkt og halvækvivalenspunkt.
Bjerrum diagram. Syre og basebrøk. Syre-/baseform.
Mono-, di- og polyhydrone syrer.

Litteratur
Bioteknologi A, bind 2, Egebo L.A., m.fl, Nucleus (2018), 70-122..
Videre med kemien, Egebo L.A., Nucleus (2021), 117-118 (beregning af pH i pufferopløsning), 119-123 (Bjerrumdiagrammer).

Eksperimentalt arbejde:
Fremstilling af fosfatpuffer (journal)
Titrering af fosforsyre i Cola (potentiometrisk titrering af en polyhydronsyre) (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 SRO: Mikroorganismernes vækst

Formål
Forløbet består af 6 moduler som danner fagligt grundlag for SRO med overordnede emne "Mikroorganismernes vækst" (biotek, matematik).
I den faglige optakt til SRO bidrager bioteknologi med viden om mikroorganismernes formering og vækst, samt vækstfaktorer som er vigtige for væksten.
"Bakterievækst" er emne hvor elever undersøger bakterievækst med matematisk modellering af sine egne data over E.colis vækst i flydende medium (logistisk og eksponentiel vækst).
Eksperimentalt arbejde som eleverne udfører i denne periode danner bl.a. empirisk baggrund for deres SRO opgave.
Emnet bruges til at diskutere anvendligheden af forskellige fermenteringsteknikker i konkret situation, samt se på optimeringsmuligheder på cellulær niveau.

Faglige mål fra lærerplanen

̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- gennemføre, dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og risikomomenter med at arbejde med biologisk materiale
- analysere og diskutere eksperimentalle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag, samt demonstrere viden om fagets metoder

Kernestof fra læreplanen
Mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer.

Mål for den enkelte elev
Gør rede for formering hos bakterier og gær.
Forklare hvordan en population af mikroorganismer vokser i et lukket system
Gør rede for faktorer som kan påvirke mikroorganismernes vækst, samt diskutere hvordan kan man udnytte denne viden i bioteknologisk produktion
At have kendskab til metoder som bruges til optælling af mikroorganismer i et laboratorie, samt forklare deres anvendelsesmuligheder
Forklare hvordan kan man arbejde sikkert og risikofrit med mikroorganismer i et laboratorie.
Forklare opbygning af en fermentor,.
Vurdere anvendligheden af forskellige fermenteringsprocesser (batch, fed-batch og kontinuerlig fermentering).

Vigtige begreber og emner
Formering hos bakterier (binær fission, replikation af cirkelformet DNA)
Formering af gær (knopskydning).
Bakterievækstkurve. Generationstid.
Metoder til optælling af mikroorganismer: tællekammer, OD-måling, Kochs pladespredningsmetode (anvendelse af fortyndingsrækker).
Faktorer som påvirker væksten (temperatur, pH, osmotiske forhold, næringsstoffer, inhibitorer)
Batch, fed-batch og kontinuerlig fermentering.
Forklare hvordan kan man optimere fermenteringsprocesser på cellulær niveau (optimering af cellefabrikker).

Litteratur
Praktisk mikrobiologi, H. Thougaard m.fl., Ingenøren A/S (2001), 119-129 (Metoder for måling af kimtallet)
Biologi C+B, T. Wolf m.fl, Systime, (2008), 26-30.
Bioteknologi A, bind 1, L.A. Egebo m.fl., Nucleus (2017), 109-118 (Mikrobiel vækst)
Bioteknologi 2, Bugge C.S.m.fl, Nucleus (2010), 14-16 (Faktorer som påvirker væksthastigheden)
Mikrobiologi - teori og praksis, Systime (2007), Skov T og Gunnar S.J, 58-77 (Vækstkrav og vækstbetingelser)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=130 (mikrobiologiske arbejdsmetoder)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=168 (mikroorganismer i produktion)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=207 (udvælgelse af den bedst egnede mikroorganismer i produktionen)
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/fermenteringsteknologi/cellefabrikker/ (cellefabrikker og optimering)
https://www.youtube.com/watch?v=0Ha9nppnwOc (video: replikation af cirkelformet DNA hos bakterier)
https://openoregon.pressbooks.pub/mhccmajorsbio/chapter/dna-replication-in-prokaryotes/
(tekst: replikation af DNA hos prokaryota)


Eksperimentalt arbejde og øvelser
Dyrkning og vurdering af antallet af mikroorganismer i et flydende vækstmedie (anvendelse af OD-måling og Kochs pladespredningsmetode)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Fede fedtstoffer

Formål
I dette forløb er fokus rettet mod lipider.
Udover at se på den kemiske opbygning, dannelse og nedbrydning af disse stoffer og kemiske egenskaber, vil vi også kigge på deres vigtige funktioner i levende organismer.
Forløbet starter med gennemgang af estere, hvorefter teori om lipider, hvorefter deres betydning i kroppen og bioteknologisk anvendelse arbejdes med.


Faglige mål fra lærerplanen

̶ anvende fagsprog, fagbegreber og modeller til beskrivelse af iagttagelser
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen
Organiske forbindelser: Estere.
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af lipider. Stereoisomeri.
Reaktionstyper: hydrolyse og kondensation.

Mål for den enkelte elev
At kunne genkende og navngive en ester.
At kunne opskrive et reaktionsskema for dannelse af en ester.
Forklare opbygning, egenskaber og biologisk betydning af lipider.
Forklare cis- og trans isomeri i forhold til fedtsyrer.
Kunne navngive en triglycerid - både efter traditionel og systematisk navngivning.
Forklare hvordan fedtstoffer transporteres i kroppen.

Vigtige begreber og emner
Carboxylsyre + alkohol = ester (esterifikation).
Triglycerider. Mættede,umættede fedtsyrer. Esterbinding. Cis/trans-isomeri.
Lipoproteiner. Chylomikroner.

Litteratur
Bioteknologi A, bind 2., Egebo L.A., m.fl, Nucleus (2018), 191-206
Videre med kemi, Egebo L.A.

Eksperimentalt arbejde og øvelser
Lipidanalyser - bestemmelse af syre- og forsæbningstallet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Proteinernes univers

Formål
Dette forløb fokuser på proteiner som er vigtige ”arbejdsheste” i enhver levende celle og starter med gennemgangen af proteinernes opbygning - fra dannelsen af den enkelte peptidbinding mellem to aminosyrer til den endelige foldning af proteinet. Eleverne lærer derefter at beskrive proteinernes struktur på de 4 strukturniveauer, og de introduceres i proteindatabaser.
Forløbet har til formål at skabe elevernes forståelse for hvordan proteinernes opbygning og organisering hænger sammen med deres funktion.
I den forbindelse genopfriskes proteinsyntesen i cellen og genmutationer fra 2g, og der diskuteres hvilke mulige konsekvenser kan en genmutation have på funktionaliteten af det enkelte protein.


Kernestof fra lærerplanen
Stofklasser af organiske molekyler: opbygning og egenskaber af aminer og amider.
Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner.

Mål for den enkelte elev

Proteinernes kemiske opbygning
At kende til opbygning af aminosyrer, samt at kunne vise op en eksempel hvad er den konstante og hvad den variable del af en aminosyre.
At forklare hvordan dannes peptidbinding mellem to aminosyrer i en peptidkæde.
At redegøre for forskellige typer intermolekylære bindinger.
At kunne genkende de forskellige typer intermolekylære bindinger i en konkret eksempel fx binding mellem et substrat og enzym i den aktive center.
At forklare hvordan kan sidekædernes forskellige egenskaber påvirke proteinernes foldning.
At gøre rede for et proteins primær, sekundær, tertiær og (evt.) kvarternær struktur.

Proteinernes funktion:
At kunne give eksempler på forskellige funktioner som proteiner har i organismerne (fx enzymer, antistoffer, membranproteiner, peptidhormoner osv).  
At gøre rede for begrebet enzymer, samt forklare enzymernes virkemåde og give eksempler på deres anvendelse. Forklare hvordan kan ændringer i pH, temperatur påvirker enzymaktiviteten.
At kunne gennemgå forskellige typer for genmutationer, samt at kunne gennemskue hvilken indflydelse vil bestemt punktmutation have for et proteins funktionalitet.


Vigtige begreber og emner

Proteiner og aminosyrer
Aminosyrer: radikal (sidekæde), amino-gruppe, carboxylsyre- gruppe, central C atom. Polære og upolære sidekæder, ladede sidekæder.
Protein. Peptid (dipeptid, tripeptid...oligopeptid, polypeptid). Peptidbidning.
Primær-, sekundær- (alfa helix og beta-foldeblad), tertiær- og kvarternær struktur af proteiner.
Svovlbro (disulfid binding). Saltbro (ionbinding).

Intermolekylære bindinger
londonbindinger, hydrogenbidninger, dipol-dipol bindinger.

Kobling mellem genmutationer (missense-, non-sense- og tavs mutation, frame-shift, substitution, deletion, insertion) og proteinets foldning og dermed funktion.


Litteratur
Bioteknologibogen A, bind 1, Egebo L.A. m.fl. Nucleus (2017), 71-88 (Proteiner og enzymerBioteknologibogen A, bind 2, Egebo L.A. m.fl ,Nucleus (2018), 184-187 (Aminer og amider)
I gang med kemi, Egebo L.A. Nucleus (2020), s.67-73 (Intra-og intermolekylære kræfter)
Biokemibogen- liv, funktion, molekyle, Torp K, Nucleus (2010), 78 (Proteinernes stabilitet)
Færdiggørelse og sortering af proteiner i en eukaryot celle, lærerfremstillet materiale.

Eksperimentalt arbejde
Undersøgelse af proteinernes stabilitet (udarbejdelse af en elevvejledning til øvelsen- gruppearbejde)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Projekt Tiny Earth.

Det primære formål med projektet er at hjælpe til med at finde nye former for antibiotika i jordbakterier, således at forskere på sigt får mulighed for at udvikle nye former for antibiotika i kampen mod resistente bakterier. Der samarbejdes med Århus universitet hvor også en del af det eksperimentelle arbejde udføres.

Fagligt indhold:

Faktorer af betydning for mikrobiel diversitet i naturen (abiotiske og biotiske faktorer).
Bakterie vækst (binær fission).
Bakterie klassifikation og metabolisme samt koloniers morfologi.
Vækstfaser (repetition)
ESKAPE patogenerne og antibiotika resistens.
Virkningsmekanismer ved forskellige typer af antibiotika.
Årsager til resistens udvikling.

Øvelser:
Simulering af resistens udvikling hos bakterier i patienter ved brug af NetLogo.
Indsamling af jordprøver og udpladning af bakterier.
Isolering af jordbakterier
PCR på udvalgte
Test for antibiotikaproduktion
Agarose gelelektroforese
Gramtest og farvning
Biokemiske tests.
Databehandling af 16s rRNA sekvenser
DNA sekvens analyse med BLAST og RDP
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afleverings opgave bakteriers vækst 12-09-2025
Bakterier og jordrensning 06-10-2025
Tetracyklin resistens 23-10-2025
video aflevering over projekt Tiny Earth 29-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Nervesystemet og stoffer som påvirker det

Formål:
Der skal opnåes forståelse for nervesystemets betydning for kroppens funktion.
Der arbejdes med nervesystemets grundlæggende anatomi og fysiologi samt faktorer som har indflydelse på dette. Der arbejdes med smerte og smertebehandling . I den forbindelse fremstiller elever acetylsalicilsyre i laboratoriet, og øvelsen udnyttes til at lære de grundlæggende renhedsbestemmelsesteknikker.
Til sidst er der fokus på smertestillende medicin indenfor opioider.
Desuden arbejdes også med genometrisk isomeri, og især spejlbilledisomeriens betydning for lægemidlets virke.


Faglige mål fra lærerplanen
-anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentalt arbejde hensigtsmæssigt
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og risikomomenter med at arbejde med biologisk materiale
- analysere og diskutere eksperimentale data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag, samt demonstrere viden om fagets metode

Kernestof fra lærerplanen
Fysiologi på organisme niveau og celle niveau: nervesystemet

Eksperimentale metoder: chromatografi (TLC), smeltepunktsanalyse, omkrystallisation.
Geometrisk isomeri: E/Z -isomeri (cis-trans-isomeri). Spejlbilledisomeri.

Mål for den enkelte elev:

Gøre rede for funktion og opbygning af nervesystemet hos mennesket, samt opbygning af en enkelt nervecelle.
Kende til grundlæggende opbygning af hjernen.
Forklare hvordan nervecellerne kommunikerer med hinanden.
Forklare opbygningen og funktionen af en synapse.
Forklare opbygningen og funktionen af nervereceptorer, samt forskellen mellem stoffer med agonistisk og antagonistisk virkemåde.
Forklare hvilken rolle forskellige gliaceller har i nervesystemet.
Forklare begrebet ”hjerne-blod-barriere”, samt forklare dens indflydelse på distributionen af lægemidler fra blod til hjernen.
Forklare hvilke faser skal man igennem under udvikling af et lægemiddel og argumentere for hvorfor er de vigtige.
Forklare princippet bagved metoder: TLC,  omkrystallisation og smeltepunktsbestemmelse.

Afgøre om der er geometrisk isomeri i et molekyle, bl.a. E/Z -isomeri, cis-trans, og spejlbilledisomeri.

Forklare begrebet spejbilledisomeri, samt hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på spejlbilledisomeri i forbindelse med fremstilling af lægemidler.
At kunne genkende kirale centre i et molekyle.


Vigtige begreber og emner
CNS og PNS (Sympaticus og parasympaticus).
Neuron: akson, dendritter, soma, myelinskeder, endeknop (endeterminal). Glia celler.
Transport af nerveimpulsen gennem nervecellen: Polarisering, depolarisering og repolarisering af cellemembranen. Aktionspotentiale. Na/K-pumpe.
Ion-receptorer og G-protein-receptorer.
Synapse: vesikler med neurotransmitterstof. Exocytose, synapsespalte, ionreceptorer, præsynsptisk og postsynaptisk neuron. Hæmmende og stimulerende synapse.
Blod-hjerne barriere.
Smertesystem. Smerte.
Agonist og antagonist.
Fordelingskonstanten P. Fordelingsforholdet D.
Lipinskis regler.
Asymmetrisk C-atom. L- og D isomer.
R/S - konfiguration.

Forsøg:
Forsøg med sanserne. (smerte, tryk, muskelsans, kulde og varme )
Test af koffeins betydning/påvirkning af nervesystemet
Virtuel lægemiddeldesign på Biotech Academy.
Fremstilling af acetylsalicylsyre og smeltepunktsbestemmelse for test af renhed
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
botulinum toxin 16-11-2025
Rapport acetylsalicylsyre 08-12-2025
Rapport koffein som præstationsfremmende middel 18-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Immunforsvaret og infektioner

Formål
Forløbets formål er at give et overblik over opbygning og funktion af immunforsvaret, samt gennemgå hvordan kan viden om immunfosvaret udnyttes i bioteknologien.
Immunforsvaret betragtes både på organisme- og celleniveau. I starten er der fokus på menneskekroppen, og samarbejdet mellem specifikke og uspecifikke forsvar.
Som del af denne gennemgang udfører elever øvelse "Opsporing af sygdomsudbrud", hvor de stifter bekendskab med ELISA metoden. Opsamling af øvelsen udnyttes til at bringe nogle af metodiske begreber som kvalitativ/kvantitativ undersøgelse, reliabilitet, trippel bestemmelse, positiv og negativ kontrol på banen.


Faglige mål fra lærerplanen

̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger


Kernestof fra læreplanen
Fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: immunsystemet.
Genteknologi
Eksperimentalle metoder: ELISA,


Mål for den enkelte elev
- forklare opbygning, typer og formering af virus
- redegøre for opbygning af immunforsvaret bl.a. hvilke celler og molekyler indgår i immunforsvaret hos mennesket, samt deres funktion
- forklare rolle som de enkelte dele af immunforsvaret har i bekæmpelsen af fremmede mikroorganismer og antigener bl.a. samarbejde mellem det specifikke og uspecifikke forsvar
- forklare antigenpræsentation ved hjælp af MHC-1 og MHC-2 receptorer
- forklare opbygning af antistoffer, samt deres inddeling i stofklasser, samt funktion
- kende til bioteknologiske metoder som anvendes til fremstilling af antistoffer
- forklare hvad immunitet er,  hvordan den opbygges, samt hvordan man udnytter viden om opbygning af immunitet bl.a.. ved brugen af vacciner
- forklare princippet bagved immunokemiske metoder som fx i en graviditets test, samt ELISA (direkte og indirekte)
- f


Vigtige begreber og emner
Virus (bl.a. retrovirus, RNA/DNA-virus, bakteriofag).  
Nogle begreber i forbindelse med virus:  antisense og sense-RNA, reverse- transcriptase, CRISPR- cas protein.
Det specifikke og uspecifikke immunforsvar.
Immunforsvarets celler: monocytter, makrofager, granulocytter, NK-celler, dentritiske celler, forskellige typer T- og B-lymfocytter.
Komplement systemet. Cytokiner. Interferon.
Begreber: fagocytose, lysering af celler, inflammation, autoimmun sygdom
Antigener: antigenpræsentation, MHC-1 og MHC-2 receptorer.
Antistoffer (immunoglobuliner): tung og let kæde, Fab- og Fc- del af antistoffet. Disulfid bindinger. Klasser af antistoffer.
Primær og sekundær respons.
Vaccination. Aktiv og passiv immunisering. Genetisk vaccination.
Agonist og antagonist (agonistisk/antagonistisk virkning).
Dicer. RISC kompleks. antisense RNA.



Litteratur
Bioteknologi A, bind 3, Egebo L-A- m-fl., Nucleus (2019), 137-166 (Immunforsvaret),



Eksperimentalt arbejde og øvelser
Fremstilling og mikroskopi af blodpræparater samt hæmatokritbestemmelse ved centrifugering.
Opsporing af sygdomsudbrud (ELISA)- Elever har forberedt og undervist samt afviklet forsøget med 2c Bio A. Øvelse i formidling 26/1-29/1
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vaccine mod lymfekræft 14-01-2026
NADPH Oxidase og makrofager 23-01-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Fotosyntese og carbohydrater

Formål:
Planter og deres produktion er omdrejningspunktet i dette forløb.

Derefter er det fokus på planternes rolle som producenter i et økosystem. I den forbindelse gennemgås grundlæggende kemisk teori om carbohydrater, som kobles efterfølgende til fotosyntesen.
Fotosyntesens enkelte delprocesser gennemgås, med fokus bl.a. på rollen af forskellige coenzymer som medvirker til processen.
Emnet udnyttes til at afprøve tyndtlagschromatografi på plantepigmenter, samt spektrofotometri i forhold til forskellige plantepigmenters absorptionsspektre.
Derudover designer eleverne deres egent forsøg hvor de undersøger lysnintensitets og hydrogencarbonats indflyldelse på fotosynteseraten hos vandplanter.

Faglige mål fra lærerplanen
-anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentalt arbejde hensigtsmæssigt
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og risikomomenter med at arbejde med biologisk materiale
- analysere og diskutere eksperimentale data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶

Kernestof fra lærerplanen:

Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater.
Biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser.
Eksperimentale metoder: chromatografi (TLC).

Mål for den enkelte elev:

Forklare den grundlæggende opbygning af carbohydrat, og gør rede for forskellen på et mono-, di- og polysaccarider, samt give eksempler på carbohydrater af de tre nævnte typer.
Forklare forskellen om en hexose er på aldoform eller en ketoform, samt forklare hvordan ringslutning foregår, samt forklare hvordan man skelner mellem D- og L-formen.
Forklare forskellen på opbygningen af fx glukose på α- og β-form samt forklare hvilken betydning det får for en polysaccaridets rummelige struktur.
Gøre rede for opbygning af molekyler hvor der kan forekomme spejlbilledisomeri, samt finde asymmetriske atomer i et molekyle.

Forklare og genkende de enkelte trin i fotosyntesen, og kende til forskelle mellem lysafhængige og lysuafhængige (Calvin cyklus) processer.

Kende til plantepigmenternes funktion i planten bl.a. deres rolle i fotosyntesen.
Forklare hvad et coenzym er, samt eks. på coenzymer og hvordan de medvirker i fotosyntesen.

Kende til princippet bagved tyngdelagschromatografi (TLC), samt dens anvendelsesmuligheder.

Forklare hvilke faktorer har indflydelse på raten af fotosyntese.
Diskutere hvordan kan viden om planternes fotosyntese udnyttes bioteknologisk.

Vigtige begreber og emner

Carbohydrater: mono-, di-, oligo- og polysaccarider. Glykosidbinding.
Fisher og Haworth-projektioner. Aldoser og ketoser.
Fotosyntese: lysafhængige og lysuafhængige processer.
Plantepigmenter. Coenzymer: NADP+, NAD+, ATP.
Tyngdelagschromatografi (TLC). Mobil og stationær fase.


Litteratur:
Bioteknologi A, bind 3, Egebo L.A. m.fl., Nucleus (2019), kapitel 8 (Carbohydrater og fotosyntese)

Animation (Nucleus):
https://www.youtube.com/watch?v=NqCmzk4Z9LA&t=22s
(Photosyntesis - Light reaction. Calvin cycles, Electrontransport chain)
Symbios:
https://www.youtube.com/watch?v=JFb-CWlz7kE (transportation in plants)


Eksperimentalt arbejde:
Analyse af plantepigmenter ved hjælp af TLC (journal)
Lysintensitets og hydrogencarbonats påvirkning af fotosynteseraten hos vandplanter. (journal) - eleverne designer forsøget selv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Fra kulhydrater til energi

Omfang i forhold til samlet timetal:  4 %

Kulhydraternes intermediære stofskifte
energiomsætning i celle og individ herunder respirationens samt gæringens biokemiske reaktioner. Glykolysen, citronsyrecyklus og respirationskæden.
Aerobt og anaerobt arbejde.

I skal opnå forståelse for og kunne redegøre for muskelcellens energiomsætning under forskellige former for arbejde og i hvile.
I skal kunne vurdere hvilke krav en given arbejdsbelastning (intensitet) stiller til musklernes energiomdannelse.
I skal kende til hvorledes det er muligt, at teste forskellige former for anaerobt arbejde og hvilke forhold der kan påvirke resultaterne fra disse test.

Forsøg:
Wingate test (test af anaerob kapacitet) og peakpower samt  laktatmålinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde

Titel 25 Tiny Earth opfølgning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Enzymkinetik

Forløb om enzymer og enzymkinetik med fokus på Michaelis-Menten kinetikken og hvordan de kinetiske parametre kan bestemmes.

Fra kernestoffet og supplerende stof:
Enzymer (rep)
Reaktionshastighed
Michaelis-Menten kinetik

Forsøg:
Undersøgelse af Katalases enzymaktivitet
Shampoo og Andemad (forsøg lavet sideløbende med forløbet)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 pGLO

Forløb hvor der repeteres/gennemgås forskellige metoder i laboratoriet samt forsøg med pGLO. Fokus på mikrobiologiske metoder og specielt tranformation.

Fra kernestoffet og supplerende stof:
Eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR
mikrobiologi
Genteknologi

Forsøg:
pGLO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Litteratur og forsøg der opgives

23aBT Litteratur og forsøgs opgivelse

Litteratur fra grundbøger: i alt 588 sider
Bioteknologi A bind 1: 9-23, 58-65, 68, 71-103, 109-118, 151-175 (86)
Bioteknologi A bind 2: 63-122, 126-128, 152-159, 161-178,184-187, 191-206, 209-268 (163)
Bioteknologi A bind 3: 123-135, 137-188, 197-250, 265-285 (134)
Biologi i udvikling: 23-27, 51-64, 70-73, 133-158, 169-172, 176-178, 181-194, 222-227, 230-233(74)
Kend kemien: 18-21, 40-46, 55-56, 62-67, 70-75, 86-98, 126-128, 137-140, 144-150, 152-153, 158-170, 180-185. (65)
Igang med kemi: 67-73, 184-186, 231-237, 240-251 (29)
Videre med kemi: 58-59, 117-123, 144-150, 159-163 (21)
Biologibogen: 35-36, 94-96 (5)
Biologi til tiden: 22-30, 122-123 (11)

Andet: i alt 68 sider
Tiny earth pdf_pixi: (38)
Gær og gæring temahæfte: side7-11(5)
https://openoregon.pressbooks.pub/mhccmajorsbio/chapter/dna-replication-in-prokaryotes/(3)
https://www.lectio.dk/lectio/201/lc/76721777281/res/76721777282/Hvor%20l%C3%A6nge%20virker%20koffein%20Videnskab.dk.pdf (3 sider)
Øllets biologi, undervisningshæfte, Carlsberg (2007)(14)
Ølbrygning - avanceret bioteknologi, af Bent Lyager, Aktuel Naturvidenskab (2016) (5)

Forsøg der fokuseres på i mundtlige eksamensspørgsmål:
1: Ølbrygning med fokus på Bestemmelse af ethanolindhold i øl (redox titrering)
2: Fremstilling af acetylsalicylsyre og smeltepunktsbestemmelse for test af renhed
3: Undersøgelse af Katalases enzymaktivitet
4: Potentiometrisk titrering af stærk syre med stærk base/ Titrering af fosforsyre i Cola
5: Forsøg fra Projekt Tiny earth
6: pGLO og Lysintensitets og hydrogencarbonats påvirkning af fotosynteseraten hos vandplanter- eleverne designer forsøget selv
7: Opsporing af sygdomsudbrud (ELISA)
8: Andemad og shampoo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer