Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Fredericia Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 Ma/l (1l Ma, 2l Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Deskriptiv statistik
Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen 2024:
- Deskriptiv statistik: Beskrivelse og grafisk repræsentation af ugrupperet og grupperet observarionsmateriale, statistiske deskriptorer
I skal kunne:
- ugrupperede observationer
- grupperede observationer
- tabel
- hyppighed - kumuleret hyppighed
- frekvens - kumuleret frekvens
- stolpediagram
- prikdiagram
- histogram
- sumkurve
- størsteværdi (min)
- mindsteværdi (max)
- kvartilsæt (nedre kvartil/Q1, median og øvre kvartil/Q3)
- udvidet kvartilsæt (min, nedre kvartil/Q1, median, øvre kvartil/Q3, max)
- boksplot
- middeltal/middelværdi
- spredning
- varians
- variationsbredde
- kvartilbredde
- outliers
- skævhed
Materialer:
- Systimes i-bog "Plus B1 stx" Kap 7.1 og 7.2: https://plusstxb1.systime.dk/?id=1221
- Diverse opgaver på ark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Funktioner
Forløbet bygger videre på grundforløbet, hvor lineære funktioner er behandlet.
Fra læreplanen 2024 - punkt 2.2 Kernestof:
- Funktioner: Funktionsbegrebet. Karakteristiske egenskaber ved de elementære funktioner (eksponential- og potensfunktioner, samt log10 og ln) samt deres grafiske forløb. Matematisk modellering med ovennævnte funktionstyper, herunder anvendelse af regression.
- Procent- og rentesregning: Procentregning. Relativ vækst, vækstrate, fremskrivningsfaktor
- Tallene: Regneartersnes hierarki. Potens og rod.
I skal kunne:
- Regnearternes hierarki
- Potenser og rødder
- Procentregning
- Indekstal
Eksponentielle funktioner:
- skrive forskrift
- tegne graf
- betydning af a og b
- bestemme a og b ud fra to punkter (+ bevis)
- potensregneregler
- logaritmer til løsning af eksponentielle ligninger
- finde fordoblings- og halveringskonstant (+ bevis)
- vækstegenskab for en eksponentiel funktion
- eksponentiel regression i Maple
- definitions og værdimængde
Potensfunktioner:
- skrive forskrift
- tegne graf
- betydning af a og b
- bestemme af a og b ud fra to punkter (+ bevis)
- omvendt proportionalitet
- vækstegenskab for en potensfunktion
- potensregression i Maple
- definitions og værdimængde
Logaritmefunktioner:
- kende forskel på den naturlige logaritme og 10-talslogaritmen
- logaritmeregneregler
- benytte logaritmer til at løse ligninger med
Derudover:
- opstille matematiske modeller
- vurdere matematiske modeller
- kende forskellene på forskellige funktionstyper og deres vækstbetingelser.
- indtegne på enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir
Beviser:
- a og b i en lineær funktion (fra grundforløbet)
- logaritmeregneregler
- a og b i eksponentialfunktionen ud fra to punkter
- fordoblingskonstant og halveringskonstant
- a og b i potensfunktionen ud fra to punkter
- potensvækst
Materialer:
- Systimes i-bog "Plus B1 stx"
Kapitel 2.1, 2.2, 2.3, 2.5 (Regneregler og indekstal)
Kapitel 3.1, 3.2, 3.3, 3.4 (Eksponetialfunktioner)
Kapitel 4.1, 4.2, 4.3, 4.4 (Potensfunktioner)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 1
|
06-12-2024
|
|
Aflevering 2
|
20-12-2024
|
|
Aflevering 3
|
29-01-2025
|
|
Prøve 1
|
30-01-2025
|
|
Aflevering 4
|
20-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Trigonometri
Fra læreplanen 2024 - punkt 2.2 Kernestof:
- Trigonometri: Trekanter, herunder ensvinklede og retvinklede trekanter. Pythagoras’ sætning. Sinus, cosinus og tangens anvendt på retvinklede trekanter. Sinus- og cosinusrelationerne. Beregning af sider, vinkler og areal i vilkårlige trekanter.
I skal kunne:
- redegøre for begreberne: ensvinklede trekanter, retvinklede trekanter, vilkårlige trekanter, vinkelhalveringslinje, median, højde i trekanter
- redegøre for enhedscirklen og kunne aflæse cos(v), sin(v) og tan(v) (tan(v) kun for vinkler mellem 0 og 90 grader)
- beregne skalafaktor og bestemme sider i ensvinklede trekanter
- udregne sider og vinkler i en retvinklet trekant
- udregne sider og vinkler i en vilkårlig trekant ved brug af cosinus- og sinusrelationerne
- udregne areal vha sider og vinkler
- konstruere trekanter i Geogebra og lave konstruktionsbeskrivelse til
Forløbet afsluttes med et projekt, hvor viden om trekanter kommer i spil til opmåling af gymnasiets sportsplads.
Der afsættes derudover et par lektioner til arbejdet med de mundtlige årsprøvespørgsmål inden for dette emne.
Beviser:
- Pythagoras' Sætning
- Formlerne for sin(v), cos(v) og tan(v) i retvinklet trekant
- Arealformlen
- Sinusrelationerne
- Cosinusrelationerne (i en spidsvinklet trekant)
Materialer:
- Systimes i-bog "Plus B1 stx" Kapitel 6.1 og .6.2 (Grundlæggende om trekanter og ensvinklede trekanter)
Diverse noter og arbejdsark udleveret i timen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 6 - Vækstmodeller
|
14-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Opsparing, lån og renter
I forbindelse med studieretningsdagen d. 01.04.2025 i fagene matematik og samfundsfag sættes der fokus på mikroøkonomi og herunder husholdningsøkonomien. Vi ser på, hvordan man konkret kan spare penge op, altså hvordan opsparingskonti fungerer, og hvilken betydning det har for samfundet, at vi sparer penge op. Der arbejdes i matematik med at forstå renteformlen samt formlen for opsparingsannuitet. Studieretningsdagen afsluttes med et besøg af en bankrådgiver, der fortæller eleverne om konkrete muligheder for at starte forskellige typer af opsparingskonti i banken, samt konsekvenserne af at spare op i forhold til eksempelvis pension.
Efter studieretningsdagen arbejdes der med, hvordan man kan afvikle gæld.
Fra læreplanen 2024 - punkt 2.2 Kernestof:
- Procent- og rentesregning: Procentregning. Relativ vækst, vækstrate, fremskrivningsfaktor, renteformlen.
Som supplerende stof arbejdes med opsparings- og gælsannuiteter.
I skal kunne:
- Renteformlen (+ bevis)
- Formel for opsparingsannuitet
- Formel for gældsannuitet
- Forklare begreberne: termin, hovedstol, kapital, rentefod, ydelse, afdrag, indbetaling
- Beregne forskellige størrelser ovenfor
Beviser:
- Renteformlen/kapitalfremskrivningsformlen
- Isolering af de forskellige størrelser i renteformlen
Materialer:
Diverse opgaver på ark
Kap. 2 om procentregning og annuiteter fra materialet "Matematikken bag pensionssystemet hos PFA og Edlund" af M. Leth, M. L. Hansen og O. Lyndrup: https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/virksomhederiundervisningen/til_online_%20PFA%20og%20Edlund.pdf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Trigonometri fortsat
Se under "trigonometri"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 7 - Trigonometri
|
04-04-2025
|
|
Prøve 2 - Trigonometri
|
07-04-2025
|
|
Aflevering 8 - Videobevis
|
11-04-2025
|
|
Aflevering 9 - Blandede opgaver
|
28-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Repetition og årsprøvetræning
Vi repeterer og træner til den mundtlige årsprøve.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Temaopgave: Landmåling
|
05-05-2025
|
|
Prøve 3 - Blandede opgaver
|
14-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Polynomier
Fra læreplanen 2024 - punkt 2.2 Kernestof:
- Funktioner: Funktionsbegrebet. Karakteristiske egenskaber ved de elementære funktioner (polynomier, særligt andengradspolynomier) samt deres grafiske forløb.
- Matematisk modellering med polynomier, herunder anvendelse af regression.
Eleverne har eksperimenteret sig til viden om konstanternes betydning for parablen.
I skal:
• Kunne opskrive forskriften for et polynomium
• Kunne opskrive forskriften for et andengradspolynomium
• Kunne beskrive hvad a, b og c og d's fortegn har af betydning for parablens udseende
• Kunne bestemme toppunktets koordinater
• Kunne faktorisere et andengradspolynomium vha. rødder
• Kunne løse en andengradsligning
• Kunne bevise formlen for løsning af andengradsligning
• Kunne lave polynomiel regression i Maple
• Kunne opstille matematiske modeller til løsning af problemer
• Kunne løse simple optimeringsproblemer vha. andengradspolynomier
• Kunne parallelforskyde grafer, både lodret og vandret samt udregne forskrift
Arbejdet i forløbet har primært været en blanding af klasseundervisning og pararbejde.
Beviser:
- Formlen til bestemmelse af rødder i et andengradspolynomium (diskriminantformlen) (sætning 1.12.1)
- Parablens symmetriakse (sætning 6.3.1) - IKKE pensum for MAT B
- Faktorisering af andengradspolynomiet (sætning 6.3.3) - beviset er gennemgået på klassen (ikke i tilfældet med dobbeltrod), men er ikke pensum for mat B elever, da de ikke har arbejdet med det selv.
Materialer:
- Lærebog i matematik B stx (læreplan 2024):
Kapitel 1.12: Andengradsligningen: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=131
Kapitel 6.2: Polynomier: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=164
Kapitel 6.3: Andengradspolynomiet: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=165
Kapitel 9.2: Parallelforskydninger: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=228
- Diverse noter og arbejdsark udleveret i timen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 1 - Funktioner og andengradsligninger
|
29-08-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
Fra læreplanen 2024 - punkt 2.2 Kernestof:
- Funktioner: Funktionsbegrebet, herunder sammensat funktion.
- Differentialregning: Definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed. Differentiation af f+g, f-g, k*f, f*g og f(g(x)) samt afledet funktion for de ovennævnte funktionstyper. Tangent, tangentligning. Monotoniforhold, ekstrema og optimering, herunder sammenhængen mellem disse begreber og differentialkvotient
Som en del af det supplerende stof arbejdes der eksperimenterende i Geogebra med at undersøge betydningen af differentialkvotienten som tangentens hældning i et bestemt punkt.
I skal kunne:
- aflede funktioner (ved beregning i hånden)
- differentiation vha. CAS
- regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner (produktreglen) samt differentiation af sammensat funktion (kædereglen)
- bestemme tangentens ligning (ved beregning i hånden OG i Maple)
- sammenhængen mellem f(x) og f'(x): tegne og afkode fortegnslinjer, tegne mulige grafer
- definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed
- optimering vha. differentiation
- forklare sammenhængen mellem begreberne: monotoniforhold, ekstrema, optimering og differentialkvotient
- beviser for nogle af differentialkvotienterne
- forklare vha. eksempler, hvad det betyder, at en funktion er differentiabel
Pensum:
- Lærebog i matematik B stx (læreplan 2024):
Kapitel 11.1: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=235 (differentiabilitet)
Kapitel: 11.2: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=236 (simple funktioners differentialkvotienter)
Kapitel: 11.3: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=237 (den afledede funktion)
Kapitel: 11.4: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=238 (sumreglen, differensreglen, konstant-faktor-reglen)
Kapitel 11.5: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=239 (produktreglen)
Kapitel 11.6: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=241 (kædereglen)
Kapitel 11.7: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=242 (differentiation af den naturlige logaritme, eksponentialfunktioner og potensfunktioner)
Kapitel 12.1: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=245 (monotoniforhold og ekstrema)
Kapitel 12.2: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=247 (maksimum og minimum)
Kapitel 13.1: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=250 (optimering)
Kapitel 13.2: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=251 (hastighed)
- Diverse arbejdsmark med teori og opgaver
- Supplerende stof:
- Kapitel 10.2: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=232 (grænseværdi)
- Kapitel 10.3: https://laerebogimatematikstxb.systime.dk/?id=233 (kontinuitet)
- B niveau har alene ud fra sproglig formulering af kontinuitet og differentiabilitet betragtet forskellige grafer for at kunne afgøre, hvilke der er hhv. kontinuerte og evt. differentiable.
Beviser:
- Differentialkvotienter af simple funktioner (sætning 11.2.1, 11.2.2, 11.2.4, 11.2.5 - alle har arbejdet med 11.2.1 og derudover minimum ét af de andre beviser)
- Tangentens ligning (se ark)
- Toppunktsformlen vha. differentialregning (se ark)
- Konstant-faktor-reglen (sætning - se ark for sproglige formuleringer)
- Sumreglen (sætning - se ark for sproglige formuleringer)
- Differensreglen (sætning - se ark for sproglige formuleringer)
- Produktreglen (KUN A-niveau - sætning )
- Kædereglen (KUN A-niveau - sætning )
- Differentialkvotient af den naturlige eksponentialfunktion (KUN A-niveau - se ark)
- Differentialkvotienter af den naturlige logaritmefunktion, potensfunktioner og eksponentialfunktioner (KUN A-niveau -gennemgået på klassen - se egne noter)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 2 - Andengradspolynomier
|
12-09-2025
|
|
Aflevering 3 - Disposition til eksamensspørgsmål
|
03-10-2025
|
|
Prøve 1 - Polynomier og differentialregning
|
21-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Statistik og sandsynlighedsregning
Fra læreplanen 2024 - punkt 2.2 Kernestof:
- Sandsynlighedsregning: Sandsynlighed, sandsynlighedsfelt, særligt symmetrisk sandsynlighedsfelt. Hændelse. Kombinatorik, herunder kombinationer. Stokastisk variabel, herunder middelværdi og spredning. Binomialfordelingen, herunder beregning af tilhørende sandsynligheder samt middelværdi og spredning
- Statistik: binomialfordelt stokastisk materiale. Estimation af basissandsynligheder. Hypotesetest i binomialfordelingen, herunder nulhypotese og alternativ hypotese, kritisk område og acceptområde samt signifikansniveau.
Forløbet dækker følgende supplerende stof fra læreplanen:
- begreber og metoder fra disket matematik
- generelle beviser for kombinationer og permutationer, samt bevis for middelværdi for n=1 og n=2
Det betyder, at I skal kunne:
- begreberne: frekvensiel sandsynlighed, a priori sandsynlighed, udfald, udfaldsrum, hændelse, sandsynlighedsfelt, symmetrisk sandsynlighedsfelt.
- kombinatorik (multiplikationsprincippet og additionsprincippet)
- kombinationer og permutationer
- gøre rede for binonialfordelingen (herunder begreberne: basiseksperiment, succes og fiasko, stokastisk variabel, sandsynlighedsparameter p, antalsparameter n)
- anvende binomialfordelinger
- beregne middelværdi og spredning
- lave tosidet binomialtest (herunder: opstille en nulhypotese (og alternativ hypotese), vælge signifikansniveau, finde acceptområde, finde kritisk mængde, beregne p-værdi, forkaste/acceptere nulhypotesen)
Pensum:
- Lærebog i matematik B stx (læreplan 2024):
- Kap. 12.1: https://plusbstx.systime.dk/?id=1863 (sandsynlighedsregning)
- Kap. 12.2: https://plusbstx.systime.dk/?id=1862 (multiplikations- og additionsprincippet)
- Kap. 12.3: https://plusbstx.systime.dk/?id=1861 (kombinationer og permutationer)
- Kap. 12.4: https://plusbstx.systime.dk/?id=1860 (stokastisk variabel)
- Kap. 12.5: https://plusbstx.systime.dk/?id=1859 (binomialfordelingen)
- Kap. 12.5.1: https://plusbstx.systime.dk/?id=1866 (tosidet binomialtest)
- Teori om det mest sandsynlige udfald fra "Sandsynlighedsregning og statistik med binomialfordelingen" af Katja Kofod Svan og Olav Lyndrup (2019) (se et af arbejdsarkene med teori, eksempler og opgaver)
Beviser:
- Formel for antal permutationer og kombinationer (generelt og vha. eksempel)
- Fomlen for binomialsandsynligheder
- Middelværdien for en binomialfordelt stokastisk variabel (for n=1 og n=2)
- Middelværdien for en binomialfordelt stokastisk variabel generelt bevis (KUN nogle elever, primært A niveau)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
26,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Analytisk plangeometri
Fra læreplanen 2024 - punkt 2.2 Kernestof:
- Analytisk plangeometri: Retvinklet koordinatsystem. Afstand mellem to punkter. Linjens ligning, herunder hældningskoefficient. Skæring mellem linjer, ortogonale linjer. Hældningsvinkel. Afstand mellem punkt og linje. Cirklen, herunder cirklens ligning, skæring mellem linje og cirkel samt tangent til cirkel.
Supplerende:
I skal kunne:
- lave beregninger på geometriske figurer i et koordinatsystem
- bestemme afstand mellem to punkter (afstandsformlen)
- cirklens ligning
- omformning af cirklens ligning vha. kvadratkomplettering
- linjens ligninger
- ret linje gennem to punkter (+ bevis - pensum fra grundforløb)
- ortogonale linjer
- parallelle linjer
- linjers skæring (løsning af 2 ligninger med 2 ubekendte vha. substitutionsmetoden og lige store koefficienters metode - pensum fra grundforløb)
- bestemme afstand fra punkt til linje
- skæring mellem cirkel og linje
- cirkeltangent
- arealbestemmelser
Pensum:
- Lærebog i matematik B stx (læreplan 2024):
- Kap. 7.1: https://plusbstx.systime.dk/?id=1459 (rette linjer)
- Kap. 7.2: https://plusbstx.systime.dk/?id=1460 (afstande)
- Kap. 7.3: https://plusbstx.systime.dk/?id=1456 (cirklen)
Beviser:
- Afstandsformlen
- Afstand mellem punkt til linje
- Cirklens ligning
Nogle elever har også arbejdet med følgende beviser:
- Ortogonale linjer: https://www.youtube.com/watch?v=-7TMXwBho6A (kun den ene vej - se øvelse 7.1.6: https://plusbstx.systime.dk/?id=1459)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 10 - Blandede opgaver
|
24-02-2026
|
|
2l Ma skr. prøve
|
06-03-2026
|
|
Prøve analytisk geometri
|
20-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Matematik historie
Vi tog en time omkring Euklids elementer.
Her blev de 5 postulater gennemgået på tavlen, inden vi så følgende film om det 5. postulat.
https://www.youtube.com/watch?v=lFlu60qs7_4
Efterfølgende skulle eleverne forsøge sig at forstå enkelte sætninger fra Euklids elementer, fx sætning 47 om Pythagoras sætning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Repetition
Her har vi forbedret os på eksamen. Eleverne er blevet præsenteret for udkastet til eksamensspørgsmålene.
Særligt fokus på mundtlig formidling af matematik
- Beviser ved tavler
- Små brugbare dispositioner/talepapir
Der har også været et skriftlig fokus, som har taget udgangspunkt i de vejledende enkeltopgaver til STX mat B.
Arbejdsformer:
- Præsentation ved tavler
- Afleveringer
- Oplæg for underviser af udvalgt bevis
- Lave sig eget matematisk spil, som ville kunne bruges til eksamenstræning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Sidste aflevering
|
13-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67840660285",
"T": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67840660285",
"H": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67840660285"
}