Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Fredericia Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 Fy/a (1a Fy, 2a Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Bølger
Kernestof:
Lyd og lys
̶ grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart ̶ det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling
̶ fysiske egenskaber ved lyd og lys.
Grundlæggende egenskaber for bølger.
Bølgeligningen.
Det elektromagnetiske spektrum, radiobølger, infrarødt lys, synligs lys, ultraviolet lys, röntgenstråling, gammastråling.
Bohrs atommodel – absortion og emission.
Fotonenergi.
Lydbølgers karakteristika.
Bestemmelse af lydens hastighed.
Lydens hastighed og tilstandsformer.
Interferens og resonans.
Bestemmelse af bølgelængde med optisk gitter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Verdensbilleder
Kernestof:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof
Helio- og geocentriske verdensbilleder.
Ptolmæus/Aristoteles' Verdensbillede.
Kopernikus' Verdensbillede.
Brahes Verdensbillede og paralakse.
Keplers love.
Det moderne verdensbillede:
Spektrallinjer
Det kosmologiske princip
Universets udvidelse
Hubbles lov
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den nære astronomi
Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
● Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
Centrale begreber
● Orientering på Jorden. Længdegrader, breddegrader. Danmarks placering
● Verdensakse, dag og nat, årstiderne, jævndøgn og solhverv
● Polarcirklen, midnatssol og polarnat
● Månen og månens faser
● Sol- og måneformørkelser
● Solsystemet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Diskutere
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kræfter, tryk og gassers fysik
Kræfter, tryk og gassers fysik
Faglige mål:
At dække dele af følgende punkter fra læreplanen under kernestoffet ”Mekanik”:
- kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift.
At dække supplerende stof i form af nye emner, som er et krav ifølge læreplanen.
Newtons love.
Forskellige typer af kræfter.
Gravitationsloven.
Dynamometre.
Sammensætning af kræfter herunder kræfternes parallellogram.
Undersøgelse af gnidningskraft og bestemmelse af tyngdeaccelarationen.
Perspektivering til det mekaniske, deterministiske verdensbillede.
Begrebet tryk herunder enheder.
Atmosfærens tryk.
Tryk i væsker. Rapportforsøg hvor LabPro udstyr anvendes til at bestemme sammenhørende værdier mellem tryk og vanddybde.
Archimedes lov. Herunder rapportøvelse hvor opdriften på et aluminiumslod nedsænket i vand bestemmes.
Archimedes lov for et legeme i atmosfæren – varmluftballon.
Celsius- og kelvinskalaen.
Idealgasligningen.
Gaslovene.
Kviksølvtermometeret.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Diskutere
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Kosmologi (repetition og supplement)
Faglige mål: At dække følgende punkt fra lærerplanen:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
- grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning.
Historiske verdensbilleder som projektarbejde. Følgende nøglepersoner er knyttet til forskellige verdensbilleder: Aristoteles, Ptolemæus, Kopernikus, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei.
Stjerner – spektralklasser.
Syntese af tunge grundstoffer.
Det ekspanderende univers – Hubbles lov.
Big Bang teorien.
Det kosmologiske princip.
Kosmologisk rødforskydning.
Afstandsbestemmelse. Parallaksemetoden, cepheidemetoden, roterende galakser, supernovaeksplosioner.
Kosmisk baggrundsstråling.
Universets udviklingshistorie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Atom - og kernefysik
Faglige mål: At dække følgende punkter fra lærerplanen:
Kvantefysik
- atomers og atomkerners opbygning
- radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven
Energi
- ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner
Forskellige henfaldsprocesser. Alfa-, beta- og gammastråling samt elektronindfangning. Herunder reaktionsskemaer der beskriver henfaldene.
Måling af radioaktivitet. GM-røret.
Radioaktive familier og kernekort.
Simulering af henfald – terningkast.
Halveringstid.
Aktivitet.
Henfaldsloven.
Einsteins relation mellem masse og energi.
Bindingsenergi og massedefekt.
Q-værdi.
Fission og fusion.
Svækkelse af stråling. Halveringstykkelse.
Forsøg om henfaldsloven (henfald af 137-Ba) samt rapportforsøg om absorption af gammastråling i bly.
Fusionsprocesser i Solen
Syntese af tunge grundstoffer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
7
|
Elektricitet
Faglige mål: At dække emnet ”elektriske kredsløb” fra læreplanen, d.v.s.
”simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer”.
Elektrisk ladning – herunder Coulombs lov.
Elektrisk strøm og strømstyrke
Kirchhoffs 1. lov.
Spændingsforskel
Ohms 1. lov.
Resistivitet.
Temperaturafhængighed af resistans.
Serie- og parallelforbindelser. Herunder erstatningsresistans.
Spændingskilde og Ohms 2. lov.
Elektrisk energi og effekt.
Forsøg med Joules lov.
Forsøg med karakteristikker for komponenter.
Forsøg med temperaturfølsom resistor.
Energiomsætning i elektriske kredsløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
8
|
Mekanik
Faglige mål: At dække emnet ”Mekanik” fra læreplanen d.v.s.:
- kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
- kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk (og opdrift)
- Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
Bevægelse i én dimension.
Middelhastighed, momentanhastighed og fart. (t,s)-grafer.
Bevægelse med konstant hastighed.
Acceleration. Middel- og momentan acceleration.
Bevægelse med konstant acceleration.
Det frie fald.
Arbejde med CBR-enhed (motiondetektor). Herunder miniprojekt om bevægelse med konstant acceleration. Hoppende bold, reaktionstid og acceleration af rulleskøjtevogn.
Arbejde.
Potentiel, kinetisk og mekanisk energi. Den mekaniske energis bevarelse.
Bevægelse med gnidning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
9
|
Repetition og supplement - fokus: Energi og varme
Repetition med fokus på Energi og varme - herunder supplerende eksperimenter.
Kernestof:
Energi
̶ beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
̶ eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.
Energiformer og energibevarelse, energiomsætning.
Energikvalitet, termodynamikkens 2. lov.
Brændværdi.
Effekt.
Specifik varmekapacitet. Herunder bestemmelse af varmefylde for forskellige faste stoffer.
Temperaturskalaer.
Nyttevirkning og energitab. Forskellige apparaters nyttevirkning.
Specifik fordampningsvarme, specifik smeltevarme.
Vands faseovergange.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Formidling
- Selvrefleksion
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67840698453",
"T": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67840698453",
"H": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67840698453"
}