Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Fredericia Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 2g3g2h Sa/3 (2g3g2h Sa/3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Magtformer i dansk politik - Våbensagen
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til
at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i
Danmark og
andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet
samt
enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og -
- bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger
og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret
for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
Sociologi
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
2
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i
et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng,
herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Metode
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Holdet har arbejdet med forskellige magtformer i dansk politik
En gennemgående case har været SVM-regering med flertals-grundlag i folketinget
Desuden er der arbejdet med Venstres daværende formand Jakob Elleman-Jensen som forsvarsminister i SVM-regeringen og "Våbensagen"
Her er der undersøgt tendenser i partiernes og vælgernes adfærd i det politiske system
Gruppevis er der lavet undersøgelse og mundtlige oplæg om selvvalgte aktører i "Våbensagen"
Holdet har deltaget i "Morgenmøde" med lokale kommunalpolitikere og andre borgere ifm. KV-25
Der har været deltagelse i debatmøder på gymnasiet ifm. KV-25
Her har holdet sammen med de øvrige samfundsfagshold lavet en meningsmåling på kommunens borgere dagen før KV-25
Holdet har deltaget i debatmøde 17.3.2026 ugen før Folketingsvalget 24.3.2026
Skriftligt er der lavet en bilagsbunden rapport om "Våbensagen", vælgertillid til det politiske system, demokratiformer og magtformer
Forløbet omfatter 110 s. ud af 402 sider svarende til 30 % af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
1. Magtformer i dansk politik - Våbensagen
|
24-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Danmark og EU
Forløbsbeskrivelse: 2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at
undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og
andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt
enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU
og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og
bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og
konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og
diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på
fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for
egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale
medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder
Danmark.
2
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et
demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, -
herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Metode
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Der er gennemgået den historiske baggrund for etableringen af det europæiske fællesskab efter 1945 som et behov for at fastholde freden og forsyningssikkerhed i Europa
Der er arbejdet med den tiltagende integration i Vesteuropa 1945-1989 samt optagelse af de nye medlemslande efter Murens fald 1989
Hvilke virkninger har det russiske angreb på Ukraine 24.februar 2022 på danmarks forhold til EU, Ukraine, Rusland og NATO?
Der er defineret inholdet af integrationsteorierne:
- Føderalisme
- Intergovernementalisme
- Funktionalisme
- Neofunktionalisme
Hvordan kan integrationsteorierne bruges til at forklare hvad der sker i EU's udvikling og danmarks forhold til EU?
Holdet har gennemgået de centrale institutioner i EU med henblik på opbygning, funktioner, magtformer og udfordringer:
- EU-Kommissionen
- Ministerrådet og Det Europæiske Råd
- EU-Parlamentet
- EU-Domstolen
Holdet har undersøgt forholdene mellem Danmark, EU og andre aktører med forskellige egenformulerede problemstillinger samt afholdt mundtlige oplæg ud fra deres rapport
Der har været fokus på f.eks. afhængighed af amerikansk tech-industri, Grønland, Brexit, Ungarns rolle ift. Ukraine-krigen.
Forløbet omfatter 88 s. ud af 402 sider svarende til 22 % af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Besøg af udvekslingselever fra Granada - vi bruger det til timens indhold ved at I arbejder med jeres opfattelse af Europa EU og hjemlandet og udvekslingseleverne fra Spanien gør det samme
-
Kristian Skovby Ørbæk: Danskerne er ikke på linje med Europa i de store spørgsmål, viser ny rapport", TV-2, 19.jan.2024, s.1-5; sider: 1-5
-
2.runde karaktersamtaler
-
Oliver Skov mfl.: Samf på B, 2. udg., Columbus. Købt 25 stk. 25.06.21; sider: 127-136
-
Titel
-
Her er programmet for arrangementet: Læs linket som forberedelse
-
Vi arbejder med opstarten på den europæiske integrationsproces med fokus på Kul- og Stålfællesskabet i starten af 1950'erne.
-
Vi arbejder videre med den vesteuropæiske integration efter Schuman-erklæringen 1951, der følges op med yderligere samarbejde imellem medlemslandene med Romtraktaten 25.marts 1957
-
Vi arbejder videre med institutionerne i EU her med fokus på Det Europæiske Råd og Ministerrådet
-
Hvem gør hvad I EU?
-
Vi undersøger Europa-Parlamentet - læs også linket til folketingets oplysningsside om EU - Europa-Parlamentet
-
Vi undersøger Europa-Kommissionen og sammenligner med Ministerrådet og Europa-Parlamentet
-
Vi undersøger EU-Domstolen og sammenligner med de øvrige EU-instutioner. Hvem laver hvad, hvordan og hvorfor?
-
Velkommen tilbage her i 2026 - Læs artiklen og overvej hvad der er interessant at lave projektarbejde om.
-
Vi evaluerer det danske EU-formandsskab i 2.halvdel af 2025
-
Julie Andersen: "I stormvejr har det danske EU-formandskab holdt Europa på sporet", 31. december 2025 Politiken; sider: 1-6
s.1-6
-
I arbejder videre i jeres projektgrupper med det valgte tema
-
Videre projektarbejde med jeres EU-tema
-
Læs artiklen som vi kort gennemgår ved timens start
-
Videre projektarbejde med jeres EU-tema - I giver jer selv lektier for i gruppearbejdet
-
Videre projektarbejde med jeres EU-tema - I giver jer selv lektier for i gruppearbejdet
-
Sidste lektion med projektarbejdet, hvor I færdiggør jeres mundtlige oplæg
-
Fremlægge projektarbejde og evaluering af projektarbejdet:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi og universel velfærd
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at
undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og
egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og
forskellige teorier fra fagets discipliner til at
- forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt
og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og
indsamle og bearbejde dansk
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere
problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer
afsendere og anvende viden om
samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske
undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller,
diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske
sammenhænge på en struktureret og
nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for
egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder
markedsmekanismen og politisk
påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i
Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og
styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af
forskellige typer data
Der er arbejdet med:
- Hvad er økonomi?
- Makroøkonomi ift. mikroøkonomi
- det økonomiske kredsløb
- prismekanismen og markedsligevægt
- økonomiske konjunkturer
- De samfundsøkonomiske mål
- BNP
- Økonomisk vækst og bæredygtighed
- Arbejdsløshedsformer
- Inflation
- Gini-koefficient
- Betalinsbalancen
- De økonomiske politikker som værktøjer til at påvirke den økonomiske udvikling:
- Finanspolitik - ekspansivt og kontraktivt
- Pengepolitik - ekspansivt og kontraktivt
- Valutapolitik med kronens fastkurspolitik og binding til EU med konvergenskrav
- Strukturpolitik
- Arbejdsmarkedspolitik med stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi
- Skattepolitik med substitutionseffekt og indkomseffekt ved ændringer af
skatteniveauer
- Den demografiske udvikling med stigende aldring og færre unge på arbejdsmarkedet
De økonomiske politikker er diskuteret med brug af keynesianisme og monetarisme
Der er lavet et skriftligt notat til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) ift. hvordan der kan skaffes større arbejdsudbud til den offentlige og private sektor
Holdet har løbende arbejdet med styrker og svagheder ved de forskellige muligheder for at øge arbejdsudbuddet
Der er løftet pensum fra samfundsfag på c-niveau og grundtrækkene ved velfærdsmodellerne ind i pensum
Forløbet omfatter 84 s. ud af 402 sider svarende til 21 % af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
3. Dansk økonomi og universel velfærd
|
15-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sociale medier og unges identitetsdannelse
Følgende er taget fra Undervisningsministeriets læreplan for samfundsfag på B-niveau
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til
at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere
foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet
og forskellige teorier fra fagets discipliner til at
forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og
ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og
indsamle og bearbejde dansk og
fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at
undersøge og diskutere problemstillinger og
konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige
typer afsendere og anvende viden om
samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske
undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller,
diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og
teoretiske sammenhænge på en struktureret og
nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse
af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret
for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og
kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale
medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-----------------------------------------------------
Vi arbejder med at definere: "Netværksamfundet"
Hvilke sociologiske grundtræk var der ved forskellige samfundstyper:
- Det traditionelle samfund'
- Industrisamfundet
- Det senmoderne samfund
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- tertiær socialisering
Vi undersøger cases med nedslag i den sociale platform: Tik Tok
Hertil anvendes sociologiske teoretikere med deres teorier og begreber:
- Ferdinand Tönnies
- Georg Simmel
- Anthony Giddens
- Ulrich Bech
- Thomas Ziehe
- Erving Goffman
- Joshua Meyrowitz
- Michel Maffesoli
- Axel Honneth
- Hartmut Rosa
Undersøgelsen af netværkssamfundet med smartphones og sociale aktiviteter på Tik Tok understøttes af kvantitativ empiri fra Danmarks Statistik og andre relevante kilder
Det er problematiseret hvordan den stigende afhængighed af de sociale medier hos børn og unge kan og skal håndteres af forskellige aktører:
- Børn og unge
- forældrene
- Den danske stat med regeringen
- EU-systemet
- Markedet med tech-industrien
Synopsis er gennemgået som skriftlig genre
Der laves to individuelle skriftlige besvarelser som synopser til træning af eksamen - der er givet individuel respons på synopserne
.
Der er arbejdet med tavleundervisning, pararbejde og gruppearbejde
Forløbet omfatter 110 s. ud af 402 sider svarende til 27 % af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
4. Sociale medier og unges identitetsdannelse
|
29-04-2026
|
|
5. Sociale medier og unges identitetsdannelse
|
06-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70528736960",
"T": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70528736960",
"H": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70528736960"
}