Holdet 2025 2g3g2h Bi/1 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 2g3g2h Bi/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Fredericia Gymnasium
Fag og niveau	Biologi B
Lærer(e)
Hold	2025 2g3g2h Bi/1 (2g3g2h Bi/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Havets økologi
Titel 2	Immunologi
Titel 3	Genetik og evolution
Titel 4	Fysiologi - den arbejdende krop
Titel 5	Påvirkning af nervesystemet
Titel 6	Bakterier og antibiotika
Titel 7	Hormoner og fertillitet
Titel 8	Bioteknologi - Med fokus på insulin

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Havets økologi I følgende forløb skal I kunne begreberne: - Biotiske og abiotiske forhold i havet. - Primær og sekundær produktion. - BPP, NPP, Respiration og vækst. - Årstidsvariationer og plankton. - Fosfor og kvælstof i havet. - Eutrofiering af havet: Bundvending og iltsvind. - Fotosyntesens biokemi : Lysprocessen og calvincyklus - Respirationens biokemi - Kvælstofkredsløbet, fosforkredsløbet og kulstofkredsløbet Forsøg: - Muslingers filtration - Biotopundersøgelse Østerstrand (flora og faunadiversitet) Pensum: Økologibogen s. 7-26 Økologi - Danske Naturtyper, systime s. 157-172 Øvelsesvejledninger til forsøg
Indhold	Kernestof: Arvelund, Michael. Ravnsted-Larsen, Lis: Økologibogen, Nucleus. Købt 45 stk. 22.10.20; sider: 7-26 Bidstrup m.fl: "Økologi - danske naturtyper"; sider: 151-172 pdf-kopi Økologi - danske naturtyper.pdf description Bidstrup, B.B. m.fl: "Fysiologibogen", 2. udgave, Nucleus, 2016; sider: 147-156
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Immunologi Forløbets formål er at give et overblik over opbygning og funktion af immunforsvaret, samt gennemgå hvordan kan viden om immunfosvaret udnyttes i bioteknologien. Immunforsvaret betragtes både på organisme- og celleniveau. I starten er der fokus på menneskekroppen, og samarbejdet mellem specifikke og uspecifikke forsvar. I skal kunne: - Opbygning af virus - Immunforsvarets opbygning og funktion - Principper i vaccination - Blodtyper - Antigener og antistoffer Forsøg: Blodtypebestemmelse og mikroskopi. Pensum: Fysiologibogen s. 147-156, 162-163 og 166-171 Hjemmesider: https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/vaccination/fakta-om-vaccination https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination https://www.nature.com/articles/s41577-020-00479-7/figures/2 https://www.nature.com/articles/s41577-020-00479-7 https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/blod/om-blodet/blodtyper/ Video: https://www.youtube.com/watch?v=gR84OJ_EGxk
Indhold	Kernestof: Bidstrup, B.B. m.fl: "Fysiologibogen", 2. udgave, Nucleus, 2016; sider: 147-156, 162-163, 166-171 Fakta om vaccination Introduction to the immune system Det danske børnevaccinationsprogram Fig. 2: Different types of vaccine. \| Nature Reviews Immunology A guide to vaccinology: from basic principles to new developments - Nature Reviews Immunology Blod I skal også læse på underkategorierne i linket. Lone Als Egebo: Genetikbogen, Nucleus. Købt 20 stk. den 9.02.12; sider: 15-25 genetiske sammenhænge.pptx description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Genetik og evolution I forløbet er der fokus på, hvordan og ved hjælp af hvilke strukturer vi kan arve forskellige egenskaber og sygdomme, samt hvordan man bruger forskellige teknikker til at undersøge arvematerialet. Eleverne har arbejdet med stamtræer og krydsningsskemaer, samt brugt forskellige interaktive øvelser til at tilegne sig viden og træne begreber. Vigtige begreber/emner: Et-gens nedarvning (monogen) To -gens nedarvning Stamtavler Eksempler på forskellige egenskaber og arvelige sygdommes nedarvningsmønstre.(Autosomal/kønsbunden, recessesiv/dominant/codomimant) Blodtypernes nedarvning (ABO og rhesus)og den molekylære baggrund for dem. Arvematerialets struktur og opbygning Replikation Proteinsyntesen Mutation Kromosomsygdomme, fejl i meiosen. Gentest Mitose og meiose Gensplejsning Livets oprindelse og menneskets evolution Forsøg: Blodtypebestemmelse Pensum: Genetikbogen s. 15-64 + s. 75-81 + s. 107-126
Indhold	Kernestof: Blod I skal også læse på underkategorierne i linket. Lone Als Egebo: Genetikbogen, Nucleus. Købt 20 stk. den 9.02.12; sider: 15-39, 41-55, 57-64, 75-81, 107-126 genetiske sammenhænge.pptx description Evolution og artsdannelse.docx description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Fysiologi - den arbejdende krop Kernestof fra læreplanen Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb Biokemiske processer: respiration og gæring. I skal kunne Forklare opbygning af åndedræts- og blodkredsløbets system. Forklare princippet bagved vejrtrækning. Forklare gasudveksling mellem alveoler og blod i lungerne, og mellem blod og cellerne i resten af kroppen. Forklare blodets gennemstrømning gennem kroppen & hjertet, samt hvordan er hjertet opbygget og trækker sig sammen. Forklare hvordan blodkredsløbet og åndedrættet reguleres i kroppen. Kende inddeling af muskler i forskellige typer. Forklare opbygning af en tværstribet muskel, samt en enkelt muskelcelle. Kunne forklare hvordan musklerne forsynes med energi, herunder hvorfra energien kommer ved overgang fra hvile til arbejde. Kunne forklare hvordan musklerne trækker sig sammen. Kende til forskelle i muskelns muskelfibersammensætning, samt deres betydning for musklens samlede arbejde. Vigtige begreber: Lunger. Bronkier, bronkioler og alveoler. Iltmætningskurve. Hæmoglobin. Myoglobin. Åndedybde. Ventilation. Vitalkapacitet. Store og lille blodkredsløb. Arterier og vener. Arterioler. Venoler. Kapillær. Hjerte. Hjerteklapper. Forkamre og hjertekamre. Pacemaker celler (hjertets kontraktion). Puls. Minutvolumen. Slagvolumen. Blodtryk. Systole og Diastole. Aorta. Lungevener. Øvre og nedre hulvene. Tværstribede (skeletmuskler). Myon. Myofibriller. Muskelfibre. Sarcolemma, Sarcoplasmatisk reticulum. Motorisk plade. ATP-cyklus. Sarcomer. A, I og Z-bånd. Aktin og myosin. Tværbrocyklus. Troponin og tropomyosin. Tidligere fra efteråret: Aerob og anaerob forbrænding. ATP- og CP- lager. Respiration. Glykolyse. Mælkesyregæring (=laktatgæring). Iltgæld. Iltdeficit. Forsøg: - Vitalkapacitet + peakflow - Blodtryksmåling, puls og iltmætning - Hæmatokritmåling - Fra efteråret: temadag: - Glykæmisk indeks, Muskelforsøg (Hånddynamometer og statisk, albue 90 grader min. 5 sek.), Wingate (anaerob peakpower, samt watt/kg) og Conconi (aerob maxtest) Pensum: Biologibogen s. 186-204 + 159-169 Fysiologibogen: https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=239 https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=240 https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=241 https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=242 https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=243 https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=231 Videoer: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/ https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1516015617750-7ecfee8d-6d07 https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1516015618093-9082057c-c21b https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1611507425500-ab8aaa4b-a115 https://www.youtube.com/watch?v=ebKpegjq9tI https://www.youtube.com/watch?v=SoFzP6uAXso&t=52s
Indhold	Kernestof: Hej. Jeg glæder mig til at møde jer allesammen. Jeg skal overtage jer fra CM. Vi starter med at tale om lungerne og blodkredsløbet. I skal læse følgende sider i i-bogen "Biologibogen" . Vi måler også jeres vitalkapacitet og peakflow. Måske I kan husk Dagens spørgsmål: Kan et menneske egentlig overleve med et svinehjerte? I skal læse følgende i i-bogen "Biologibogen": Vi laver fysiologiske målinger af jer. Dagens spørgsmål: Hvorfor er nogen bedre til langdistance løb og andre til sprint? Undersøg dette nærmere inden timen. Læs i i-bogen følgende sider: Dagens spørgsmål: "Hvordan kan vi egentlig bevæge vores krop?" Læs i fysiologibogen følgende sider:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Påvirkning af nervesystemet Kernestof fra lærerplanen Fysiologi: Nervesystemet I skal kunne: Gøre rede for funktion og opbygning af nervesystemet hos mennesket, samt opbygning af en enkelt nervecelle. Kende til grundlæggende opbygning af hjernen. Forklare hvordan nervecellerne kommunikerer med hinanden bl.a. hvordan en nerveimpuls rejser igennem en nervecelle, samt hvordan en nervecelle overfører nerveimpuls til den anden nervecelle. Forklare opbygning og funktion af synapse. Forklare begrebet ”hjerne-blod-barriere”. Forklare alkohols påvirkning af kroppens funktioner (med fokus på nervesystemet), promilleberegning Vigtige begreber: CNS og PNS (Sympaticus og parasympaticus). Neuron: akson, dendritter, soma, myelinskeder, endeknop. Transport af nerveimpulsen gennem nervecellen: Polarisering, depolarisering og repolarisering af cellemembranen. Aktionspotentiale. Na/K-pumpe. Synapse: vesikler med neurotransmitterstof. Exocytose, synapsespalte, ionreceptorer præsynaptisk og postsynaptisk neuron. Hæmmende og stimulerende synapse. Blod-hjerne barriere, gliaceller Forsøg: - De to hjernehalvdele - Nerveledningshastighed - Forsøg med alkoholbriller Pensum: Biologibogen: s. 210-221 https://biologibogen.systime.dk/?id=629 https://biologibogen.systime.dk/?id=630 https://biologibogen.systime.dk/?id=631 https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=155 https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=170 https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=171 https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=172 https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=173 video: https://www.youtube.com/watch?v=hE-pfleRtfw&t=9s
Indhold	Kernestof: Læs: https://biologibogen.systime.dk/?id=629 Læs Bakterier \| Bioteknologi Læs: 6 siders lektie.pdf description Læs begge links:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Bakterier og antibiotika Kernestof fra lærerplanen Mikrobiologi: infektionsbiologi og resistens Cellebiologi: opbygning af prokaryote celler Evolution: naturlig selektion Mål for den enkelte elev Forklare inddeling og opbygning af prokaryote celler med fokus på cellevæg Begrunde årsagen til inddeling af bakterier i gram + og gram - samt betydning af denne inddeling At kunne anvende de grundlæggende udstyr i mikrobiologisk laboratorium, samt forklare hvordan man omgås mikroorganismer i et laboratorium Gøre rede for begrebet antibiotika, samt hvordan antibiotika virker på bakterier Forklare hvordan antibiotikaresistens udvikles og overføres mellem bakterier, samt diskutere udvikling af multiresistente bakterier for fremtidens sygdomsbekæmpelse Diskutere multiresistens fra en evolutionær vinkel Vigtige begreber og emner Opbygning af prokaryota (bakteriekromosom, plasmid, ribosomer, cellevæg, kapsel, flagel, cellemembran) Opbygning af bakteriers cellevæg: gram (+) og gram (-) bakterier. Antibiotika og antibiotikas virkningsmekanismer. Bredspektrede og smalspektrede antibiotika. Antibiotikaresistens (udvikling og betydning). Konjugation, transduktion og transformation. Forsøg: Antibiotikaresistens i hakket svinekød Pensum: Ibogen: "Bioteknologi" https://bioteknologi.systime.dk/?id=350&L=10 Kampen mellem mennesker og bakterier, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet (6 sider)
Indhold	Kernestof: Læs: opgave fremlæggelse Vi læser sammen så ikke lektie
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Hormoner og fertillitet Kernestof fra lærerplanen Fysiologi: hormonel regulering og forplantning. Mål for den enkelte elev Gøre rede for begrebet hormon, forklare positiv og negativ feedback, samt give konkrete eksempler på de to reguleringsmekanismer Forklare opbygning og funktion af kønsorganer hos mand og kvinde Forklare hormonstyring af mandens forplantningsevne Forklare forskellige faser i menstruationscyklus og deres funktion i regulering af kvindens forplantningsevne, samt hvordan reguleres menstruationscyklussen ved hjælp af hormoner Gøre rede for hormonelregulering af graviditeten. Præventionsformer Give et par eksempler på årsager til barnløshed. Give et overblik over fertilitetsteknikker, samt forklare princippet bagved IVF metoden. Give eksempler på seksueloverførte sygdomme, samt forklare hvordan kan man beskytte sig mod dem. Forklare hvad hormonforstyrrende stoffer gør. Vigtige begreber og emner: Hormoner. Målcelle. Endokrin-, parakrin og autokrin signalering. Hormonregulering: Positiv og negativ feedback. Primære og sekundære kønskarakter hos mand og kvinde. Steroid hormon. Transportprotein i blodet. Intracellulært receptor. Mitose og meiose Overordnede og (underordnede) kønshormoner. Kønshormonregulering hos manden. Sædkanaller: Sertoliceller, Leydigceller. Sædcelledannelse. Menstruationscyklus og kønshormonregulering hos kvinder (menstruation, follikel, ægløsning, follikelfase, lutealfase, det gule legeme, det hvide legeme, progesteron og østrogen, LH og FSH) Graviditet og fødsel (fostervand, moderkage, foster, hormoner HCG og HCS). Graviditetstest og ægløsningstest P-piller, stav, plaster, hormonel spiral. IVF behandling og insemination Forsøg: LH måling med ægløsningsstave Pensum: Biologibogen s. 234-277 + 332-337 https://biologibogen.systime.dk/?id=462 https://biologiiudvikling-b.ibog.nucleus.dk/?id=130&L=10 https://biologiiudvikling-b.ibog.nucleus.dk/?id=131&L=10 https://biologiiudvikling-b.ibog.nucleus.dk/?id=135&L=10 https://biologiiudvikling-b.ibog.nucleus.dk/?id=136&L=10 https://biologibogen.systime.dk/?id=464 https://biologibogen.systime.dk/?id=465 https://biologibogen.systime.dk/?id=466 https://biologibogen.systime.dk/?id=463 https://biologibogen.systime.dk/?id=506 https://biologibogen.systime.dk/?id=507 https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=206 https://biologibogen.systime.dk/?id=467 https://biologibogen.systime.dk/?id=468 https://biologibogen.systime.dk/?id=470 https://biologibogen.systime.dk/?id=471 https://biologibogen.systime.dk/?id=472 https://biologibogen.systime.dk/?id=490 https://biologibogen.systime.dk/?id=491 https://biologibogen.systime.dk/?id=492 https://biologibogen.systime.dk/?id=493 https://biologibogen.systime.dk/?id=494
Indhold	Kernestof: Vi læser sammen så ikke lektie Læs 6 siders lektie.pdf description Læs:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Bioteknologi - Med fokus på insulin Kernestof fra lærerplanen: Enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten , fysiologi Supplerende: bioteknologi - gensplejsning Mål for den enkelte elev: Enzymer - med fokus på enzymaktivitet og faktorer der påvirker Fordøjelsessystemet Princippet bag gensplejsning gennemgåes med fokus på insulin produktion. Plasmid, restriktionsenzym, antibiotikaresistens. GMO afgrøder Kloning Regulering af homeostase i kroppen med fokus på blodsukkerregulering. Diabetes type 1 og 2. Pensum: https://biologibogen.systime.dk/?id=547#c2642 https://biologibogen.systime.dk/?id=548 https://biologibogen.systime.dk/?id=549 https://biologibogen.systime.dk/?id=550 https://biologibogen.systime.dk/?id=435#c2137 https://biologibogen.systime.dk/?id=434 https://biologibogen.systime.dk/?id=421 https://biologibogen.systime.dk/?id=422 https://biologibogen.systime.dk/?id=423 https://biologibogen.systime.dk/?id=425 https://biologibogen.systime.dk/?id=433 Hjemmeside om diabetes: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/diabetes-2/typer-af-diabetes/ Forsøg: Det virtuelle laboratorium: Insulinproduktion Enzymers betydning for koagulering Forsøg med blodsukker
Indhold	Kernestof: Læs: Eksamensspørgsmål
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb