Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Fredericia Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 3g2h Ng (3g2h Ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvorfor taler alle om klima?
Fagligt fokus:
Forløbet introducerer klimaproblematikken som et centralt globalt miljø- og samfundsspørgsmål. Eleverne arbejder med klimasystemets opbygning, drivhuseffekten, naturlige og menneskeskabte klimaforandringer samt konsekvenser for natur, samfund og globale uligheder.
Problemstillinger:
- Hvad styrer Jordens klima?
- Hvorfor ændrer klimaet sig netop nu?
- Hvilke konsekvenser har klimaforandringer lokalt og globalt?
Centralt kernestof:
- Atmosfærens opbygning
- Energibalance og klimascenarier |
- Drivhuseffekt, atmosfære og drivhusgasser
- Globale og regionale klimakonsekvenser
- Den antropocæne tidsalder
- Vækst indenfor de planetære grænser:
- bæredygtighed og økologisk 'footprint'
- Earth Overshoot Day
- Klimaløsninger
Kompetencemål:
Eleverne opnår forståelse for komplekse naturgeografiske sammenhænge og trænes i at forklare aktuelle samfundsdebatter med naturvidenskabelig viden.
Pensum:
Klimaudfordring: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=735
Paris-aftalens målsætning | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=799
Energibalance og klimascenarier | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=800
NASA: Why does the Sun Matter for Earth’s Energy Budget?: https://www.youtube.com/watch?v=82jE-yvB8xU
NASA: Earth's Radiation Balance: https://www.youtube.com/watch?v=UwKz5-wNY3c
Atmosfære og drivhusgasser | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=802
Greenhouse effect and greenhouse gases | High school biology | Khan Academy: https://www.youtube.com/watch?v=YpfxiDktSoI
Hvad karakteriserer den antropocæne tidsalder? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135&loopRedirect=1
Earth Overshoot Day: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=688#c6735
Planetære grænser - et ikke bæredygtigt forbrug: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=688#c6738
Klimaløsninger | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=807
Klima-apps, afgifter og kvoter | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=780
Eksperimentielt arbejde, forsøg, ekskursion mm.:
- Øvelse: Jordens strålingsbalance
- Øvelse: Økologisk fodaftryk, ’Earth Overshoot Day’ & Planetære grænser
- Ekskursion - Klimafolkemøde 2026 (Workshop: Byen i Vandkanten, Vedvarende energi - Hvordan gør vi?, Vækst indenfor de planetære grænser, Samtale med Jeppe Bruus og Rane Willerslev) Program: https://docs.google.com/document/d/1AYE4Mjp6e9t7QI2_IMIfw4rGBcBioHcqgeql-bBltLs/edit?tab=t.0
- Netlogo-øvelse om Klimaforandring
- Øvelse: Optag af CO2 i verdenshavene (forsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Er Power-to-X løsningen i den grønne omstilling?
Fagligt fokus:
Forløbet undersøger Power-to-X som energiteknologi i den grønne omstilling. Eleverne arbejder med energiformer, energilagring og samspillet mellem naturgrundlag, teknologi og samfund.
Problemstillinger:
- Hvad er Power-to-X, og hvordan fungerer teknologien?
- Hvilke ressourcer og naturforhold er afgørende?
- Hvilken rolle kan Power-to-X spille i Danmark og globalt?
Centralt kernestof:
- Sammenhæng mellem lufttryk og temperatur
- Termiske og dynamiske lufttryk
- Det globale vindsystem
- Temperatur, solindstråling og årstidsvariation
- Vedvarende energi og energisystemer
- Vindenergi
- Ruhed og vindgradient (wind shear), Speed up-effekter: Tunneleffekt, Lægivere
- Energibærer – Power-to-X, Energilagring og -konvertering
- Ressourceforbrug (vand, areal, energi)
- Bæredygtighed og grøn omstilling
Kompetencemål:
Eleverne opnår indsigt i samspillet mellem naturgrundlag, teknologi og politiske målsætninger i den grønne omstilling.
Pensum:
Solintensitet: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10929
Sammenhæng mellem lufttryk og temperatur: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10977
Lufttryk og luftmasse: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10978
Luftmasse og temperatur: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10969
Termiske og dynamiske lufttryk: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10987
Andersen, Torben m.fl.: Geografihåndbogen 4. udgave 2. oplag, Systime. Købt 15 stk. aug. 2013: side 188-190, 193-196
Områder med termiske lufttryk: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10984
Det globale vejr: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=874#c11141
Årstidsvariation, hedebølger og ekstrem kulde: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10936
Temperatur, solindstråling og årstidsvariation: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10931
Sammenhæng mellem lufttryk og temperatur: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10977
Vindenergi | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=789
Ruhed og vindgradient (wind shear): https://videnomvind.dk/wiki/ruhed-og-vindgradient-wind-shear/
Speed up-effekter: Tunneleffekt: https://videnomvind.dk/wiki/speed-up-effekter-tunneleffekt/
Lægivere: https://videnomvind.dk/wiki/laegivere/
How do wind turbines work?: https://www.youtube.com/watch?v=xy9nj94xvKA
Energibærer - Power-to-X: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=783
POWER-TO-X ER FREMTIDEN: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2023-p2x-co2.pdf
Eksperimentelt arbejde:
- Demonstrationsforsøg: Konvektionskammer – hvordan opstår vinde?
- Øvelse: Elektrolyse af vand og Power-to-X
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kan vi spise os ud af klimakrisen?
Fagligt fokus:
Forløbet undersøger fødevareproduktionens betydning for klima og miljø. Eleverne arbejder med landbrug, produktion, arealanvendelse, ressourceforbrug og bæredygtige fødevaresystemer.
Forløbet undersøger også sammenhængen mellem befolkningsudvikling, ressourceforbrug og den globale fødevareproduktion. Eleverne arbejder med demografiske teorier og modeller samt geografiske mønstre i befolkning for at vurdere, om og hvordan verden kan brødføde en voksende befolkning på en bæredygtig måde.
Problemstillinger:
- Hvordan påvirker fødevareproduktion klimaet?
- Hvilke forskelle er der på animalsk og plantebaseret kost?
- Kan ændrede kostvaner bidrage til at løse klimakrisen?
- Hvordan kan vi spise mere bæredygtigt?
- Hvordan udvikler verdens befolkning sig, og hvilke regionale forskelle findes der?
- Hvad forklares ændringer i fødsels- og dødsrater? Fertilitet? Befolkningspyramider?
- Er der tilstrækkelige ressourcer til fremtidens fødevarebehov?
- Hvordan påvirker befolkningsudvikling og ressourceforbrug Jordens økologiske grænser?
Centralt kernestof:
- De nye kostråd: Klima og kost
- Landbrugog produktionsformer
- Drivhusgasudledninger fra fødevarer
- Arealanvendelse, afskovning og biodiversitetskrise
- Global fødevareproduktion, regnskove og klimaaftryk |
- Bæredygtig fødevareproduktion
- Problemet med produktion af sojabønner og palmeolie
- Demografi: befolkningsudvikling, -struktur og -fordeling (befolkningstilvækst, fødselsrate, dødsrate, fordoblingstid, fertilitet og aldersfordeling)
- Blackers demografiske transitionsmodel
- Landbrugsareal og global fødevareproduktion
- Ressourcebehov og -forbrug
- Befolkningsudvikling og det økologiske fodaftryk
Kompetencemål:
Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem hverdagsvalg, globale systemer og klimaudfordringer. Eleverne opnår kompetence i at analysere samspillet mellem befolkning, ressourcer og fødevareproduktion samt i at vurdere bæredygtige løsninger på globale udfordringer knyttet til fødevaresikkerhed.
Pensum:
Derfor er oksekød skidt for klimaet, fra Videnskab.dk. https://videnskab.dk/naturvidenskab/derfor-er-oksekoed-skidt-for-klimaet/
Mere natur i Danmark og et mindre klimaaftryk| NaturgeografiGrundbogen B:: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=857#c10362
Spis klimavenligt og bæredygtigt| NaturgeografiGrundbogen B:: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=857#c10295
Fremtidens grøntsager| NaturgeografiGrundbogen B:: Måske Vertikal dyrkning - men et stort klimaaftryk: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=857#c10372
Forstå problemet med palmeolie på to minutter | KLIMAX: https://www.youtube.com/watch?v=Rq0C_ClE5XY
Forskere: Palmeolie er en kæmpe trussel mod regnskoven og klimaet (Videnskab.dk): https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-palmeolie-er-en-kaempe-trussel-mod-regnskoven-og-klimaet/
Palmeolie et billigt fedtstof i chokolade, kage og kosmetik | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=857#c10218
Global fødevareproduktion, regnskove og klimaaftryk | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=857
Miniforelæsning om Bæredygtig Fødevareproduktion (DTU): https://www.youtube.com/watch?v=DfX1LW0h59U
Ressourcebehov og befolkningstal | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=845
Befolkningsprognoser og grænser for vækst | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=688
Andersen, Torben m.fl.: Geografihåndbogen 4. udgave 2. oplag, Systime. Købt 15 stk. aug. 2013: side 374-378
Befolkningsudvikling og det økologiske fodaftryk: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=688#c6736
Dokumentar: Ingen panik - befolkningseksplosionen er aflyst! af Hans Rosling
Eksperimentelt arbejde:
- Kostanalyse og CO2-belastning (CONCITO)
- Øvelse: Er der palmeolie i din mad?
- GIS-øvelse: Rydning af regnskov
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Hvorfor bliver vores grundvand forurenet?
Fagligt fokus:
Hvorfor bliver vores grundvand forurenet?
Forløbet fokuserer på vandets kredsløb, grundvandsdannelse og menneskets påvirkning af vandmiljøet. Eleverne arbejder med vandbalancen og de processer, der styrer infiltration og grundvandsdannelse. Der fokuseres særligt på grundvandsforurening, herunder hvorfor særligt pesticider og nitrat ender i grundvand og vandmiljøer. Eleverne diskuterer udfordringer knyttet til beskyttelse af drikkevand og bæredygtig forvaltning af vandressourcer.
Begreber og centralt stof:
- Vandbalancen og vandets kredsløb
- Vandbalncen og klimaændringer
- Global nedbørsfordeling
- infiltration og underjordisk afstrømning
- Nedsivning og grundvandsreservoir
- Kapillarzonen og kapillærkraften
- Intermolekylære kræfter: Adhæsion og kohæsion
- Permeabilitet og porøsitet
- Danmarks grundvandsressource
- Jordbund og næringsstoffer
- Istidslandskabet i Danmark
- Sedimentsortering
- pesticider og næringsstofudvaskning
- grundvandsforurening
- Overjordisk afstrøming: Vandløb, lavbundsjorde og naturgenopretning
- Genslyngning af vandløb
- Vandløbs oplandsareal, strømhastighed
- Erosion, aflejring og transport af sedimenter
- Vandløbets form (dannelse af meanderbuer og hesteskosøer)
Pensum:
Vandbalancen og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=873
Nedsivning af vand | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=285#c10846
Grundvandsreservoir | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=285#c10842
PFAS, pesticider og grundvandsressourcen | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=285
istidslandskabet i Danmark: https://www.undervisningslokalet.dk/istidslandskab-i-danmark-forklaret/
Sedimentsortering: https://www.undervisningslokalet.dk/sediment-sortering-smeltevandssletter-og-moraenelandskab/
Vandløb, lavbundsjorde og naturgenopretning | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=351
Forsøg, øvelser og eksperimentielt arbejde:
- Nedsivningsforsøg (undersøgelse af permeabilitet og vandkapacitet i ler og sand)
- Ekskursion: Undersøgelse af Ullerup Bæk (Opmåling af tværsnitsareal, strømhatighed, beregning af vandføring, årlig næringsstofbelastning, hydrologisk oplandsareal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Byklima: Er Fredericia en varmeø?
Fagligt fokus:
Er Fredericia en varmeø?
I dette forløb arbejder eleverne undersøgende med byklima og geografiske metoder med udgangspunkt i spørgsmålet: Er Fredericia en varmeø?
Eleverne introduceres til begrebet urban heat island (varmeø-effekt), hvor byområder ofte er varmere end omgivelserne på grund af asfalt, bygninger og begrænset vegetation. Med udgangspunkt i lokale forhold i Fredericia undersøger eleverne temperaturforskelle mellem byrum, grønne områder og kystnære områder. Der udarbejdes med feltmålinger kort, satellitdata og GIS samt analyserer, hvordan materialer og grønne områder påvirker temperaturen. Forløbet styrker elevernes kompetencer inden for naturgeografiske undersøgelser, dataanalyse og klimaforståelse og afsluttes med, at eleverne vurderer, om Fredericia kan betegnes som en varmeø, samt diskuterer mulige løsninger på stigende temperaturer i byer.
Begreber og stof:
- Dannelse af urbane varmeøer - årsager og konsekvenser
- Overfladers albedo
- Overfladers vegetation og vegetationsindeks (NDVI-indeks)
- Varmekapacitet
- Satellitbilleder og kortlægning
Pensum:
Undersøgelse af den urbane varmeø | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=747
Årsagen til den urbane varmeø | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=748#c7887
Tiltag mod den urbane varmeø | NaturgeografiGrundbogen B: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=748#c7881
Grønne tages betydning for mikroklima og varmeø-effekt – Københavns Universitet: https://videntjenesten.ku.dk/park_og_landskab/etablering_park-_og_landskabsbevoksning/facade_og_tagbevoksning/videnblad_04.04-09/
Forsøg:
- Overfladers opvarmning (Albedo og specifik varmekapacitet)
- Øvelse: Er Fredericia en varmeø? (QGIS)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195258742",
"T": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195258742",
"H": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195258742"
}