Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Fredericia Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 2h ps/1 (2h ps/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Barndommens betydning
Hvorfor er barndommens betydning vigtig i en psykologisk kontekst? Det er den, fordi barndommen udgør fundamentet for den personlighed vi udvikler senere i livet. Når vi enten har haft en god eller dårlig barndom, vil den unægtelig påvirke, hvordan vi bliver som individer senere i livet. I forløbet skal vi derfor beskæftige os med begreber såsom tilknytning, køn, kultur, socialisering, identitet, leg, venskaber, udvikling af sprog og tænkning, empati og resiliens.
Kernestoffet i forløbet indeholder følgende underemner:
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens
Emner/teoretikere:
- Mahler og Erikson
- Den moderne spædbarnsforskning (Stern)
- Bowlsbys tilknytningsteori.
- Winnicot
- Fremmedsituationstesten (Ainsworth)
- Harlows abeforsøg
- Spejlneuroner og småbarnet
- Hospitalisme og spædbarnsdepression (Spitz)
- De rumænske børnehjemsbørn
-Reaktioner på omsorgssvigt
- Resiliens og Kauai-undersøgelsen
- Typer af omsorgssvigt
- Opdragelsesstile og Baumrinds opdragelsesidealer
Ca. 56 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Forløb2: Personlighedspsykologi - ungdom og stress
Vi arbejder med personlighed, og eleverne tager selv en personlighedstests. Vi ser på de forskellige
psykologiske retningers forklaring på personlighedsforskelle. Herunder the big 5 (stabile træk), som I skal tage en personlighedstest ud fra. Vi forholder os til, i hvilket omfang kulturelle og etniske markører påvirker udviklingen af personligheden. Vi undersøger aspekter ved ungdomsidentiteten samt stress, som et samfundsproblem, og hvordan vi kan udvikle copingstrategier til at håndtere disse stress-udfordringer i vores moderne samfund.
Emner/teoretikere, der er arbejdet med:
- Trækteorier, herunder Big Five og Eysencks model.
- Den risikovillige og forsigtige type
- OSN (Hebb)
- Freuds personligheds model
- Stress: Akut og kronisk stress, ydre og indre faktorer, krav-/kontrolmodel, OAS (Antonovsky).
- Forskellige aspekter på unges coping med stress.
- Ungdomsidentitet og senmodernitet, herunder kulturel frisættelse (Ziehe) og kapital samt habitus (Bourdieu)
- Ungdomsidentitet og senmodernitet, herunder "det multiple selv" (Gergen) og identitet og øget refleksivitet (Giddens)
- Ungdomsidentitet, herunder narcissisme, selvrealisering og ansvarspres samt konkurrencestatslogik.
- kulturpsykologi, herunder heterogene og homogene samfund, fordomme og stereotyper, samt kulturforskelle (herunder kontaktktteorien) og kulturkonflikter.
Læreplanen angiver, at personlighedspsykologien handler om:
Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
Ca. 75 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Mentalitet og læring
I dette forløb arbejder vi med menneskets kognitive evner, og belyser hvordan det relaterer sig til lærings- og motivationsprocesser. Kognitionspsykologien belyser kognitive processer såsom sansning, perception, hukommelse, tænkning, problemløsning og sprog.
Fra læreplanen og fagkonsulenten:
Kernestoffet i kognition og læring indeholder følgende underemner:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og
hukommelse
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden.
Emner/teoretikere, der er arbejdet med:
- Opmærksomhed , perception og hukommelse
- Falsk erindring (Loftus)
- Behavioristisk læringsteori, herunder: Klassisk og operant betingning (Pavlov, Watson og Skinner)
- Zonen for nærmeste udvikling ( Vygotsky)
- Piagets kognitive læringsteori
- Mesterlære
- Motivationsformer, selvbestemmelsesteorien (Ryan og Deci), Flowteorien, Målorienteringsteorien
- Indlært hjælpeløshed
- Bandura: Selfefficacy
- Indlæring ved anvendelse af digitale medier
- Metode
Supplerende stof:
- Ted Talk med Elisabeth Loftus: "How reliable is your memory?"
- Youtube-klip: Pavlovs klassiske betingning
- MaryFonden om digital mobning
Ca. 56 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Ondskabens psykologi
I emnet "Ondskabens psykologi" undersøger vi menneskets adfærd, tanker og følelser i sociale situationer. Vi beskæftiger os med gruppepsykologi generelt og i særdeleshed ser vi på, hvordan socialpsykologien forklarer, at mennesker bliver i stand til at begå onde handlinger. Vi prøver at forstå, hvordan vi tænker, når vi begår mere eller mindre onde handlinger. I forløbet vil vi derfor arbejde med gruppeprocesser og hvordan gruppedannelse, autoritet og magt
påvirker menneskets handlinger og tanker. Vi arbejder i den forbindelse med forskellige psykologiske undersøgelser.
Ifølge læreplanen skal vi fokusere på følgende i forløbet:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination
Emner/teoretikere, der er arbejdet med:
-Massehypnose og konformitet (Le Bon og Asch)
- Gruppeformer, herunder ind- og-udgrupper
- Gruppetænkning og gruppepolarisering (Olweus, Stoner og Sunstein), herunder teorier om mobning.
- Den realistiske konfliktteori (Sherif)
- Tajfels minimalgruppeeksperiment
- Stereotyper og fordomme
- Bystander-effekt
- Autoritet og Lydighed (Milgram)
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
- Social kognition
- Standford Prison Experiment (Zimbardo)
- Moralsk frakobling (Bandura)
- Kognitiv dissonans (Festinger)
- Metode
Supplerende stof:
Youtube-udsendelse: "Asch Conformity Experiment"
Menneskedyret 4, tv2, 2005
Dokumentar: "Lydighedens dilemma". Hans Engberg, Gyda Uldall og Poul Martinsen. 1978.
Udsendelse fra Youtube: "The Stanford Prison Experiment"
Ca. 61 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71214536462",
"T": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71214536462",
"H": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71214536462"
}