Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Fredericia Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 2h Sa/1 (2h Sa/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Magtformer i dansk politik - våbensagen
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til
at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i
Danmark og
andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet
samt
enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og -
- bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger
og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret
for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
Sociologi
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
2
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i
et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng,
herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Metode
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Holdet har arbejdet med forskellige magtformer i dansk politik
En gennemgående case har været SVM-regering med flertals-grundlag i folketinget
Desuden er der arbejdet med Venstres daværende formand Jacob Elleman-Jensen som forsvarsminister i SVM-regeringen og "Våbensagen"
Her er der undersøgt tendenser i partiernes og vælgernes adfærd i det politiske system
Gruppevis er der lavet undersøgelse og mundtlige oplæg om selvvalgte aktører i "Våbensagen"
Holdet har deltaget i "Morgenmøde" med lokale kommunalpolitikere og andre borgere ifm. KV-25
Der har været deltagelse i debatmøder på gymnasiet ifm. KV-25
Her har holdet sammen med de øvrige samfundsfagshold lavet en meningsmåling på kommunens borgere dagen før KV-25
Holdet har deltaget i debatmøde 17.3.2026 ugen før Folketingsvalget 24.3.2026
Skriftligt er der lavet en bilagsbunden rapport om "Våbensagen", vælgertillid til det politiske system, demokratiformer og magtformer
Forløbet omfatter 110 s. ud af 402 sider svarende til 30 % af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Goddag til jer - I den første time med samfundsfag på b-niveau hilser vi på hinanden.
-
Vi undersøger hvad "Våbensagen" handler om i dansk politik.
-
Oliver Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B, 3. udgave, Columbus.; sider: 85-96, 100-111, 117-128, 184-210
-
Vi arbejder med forskellige former for politisk magt - Hvad går Eastons model ud på?
-
Vi arbejder med forskellige former for magt
-
Vi arbejder med teorier til magtens placereing i dansk politik.
-
Hej 2h - Jeg er ved tandlægen 8.45 og kommer så hurtigt som muligt til timen. I starter selv med at besvare arbejdsspørgsmålene til lektion lektion 6. Kopier lærerskabelonen og arbejd videre i jeres elevdokument.
-
I arbejder selv med timens lærerskabelon, hvor I arbejder ud fra arbejdsspørgsmålene og svarer I jeres elevdokument.
-
Læsestop på s.96: "Den demokratiske debat på nettet"
-
Vi arbejder med lovgivningsprocessen og dens aktører
-
1 x Gruppearbejde med jeres aktør i våbensagen
-
2 x Gruppearbejde med jeres aktør i våbensagen
-
Vi berører to cases som illustrer hvorledes fagministre kan tillade sig sager med en flertalsregering der formodentlig ville resultere i afgang med en mindretalsregering
-
3 x Gruppearbejde med jeres aktør i våbensagen
-
8 oplæg á 10 minutter for klassen med jeres aktører ift. våbensagen. Alle vil gerne få indsigter i aktørerne
-
Vi arbejder med medierne og den politiske meningsdannelse i dansk politik
-
Vi arbejder med: Partier og vælgere - et politisk billede i forandring
-
Vi arbejder med politiske partier under forandring - Fra massepartier til markedspartier
-
1 x Vi arbejder med jeres første skriftlige rapport i samfundsfag
-
Vi arbejder med Kåre Strøms begreber til vote-, policy-, og office-seeking adfærd hos politikerne + Molins model
-
2 x Vi arbejder med jeres første skriftlige rapport i samfundsfag
-
Læs lektien, hvor vi arbejder med Kåre Strøms begreber og Molins model:
-
3 x arbejde med jeres 1.rapport: "Våbensagen". Vi har fokus på den gode diskussion. Fælles opstart med diskussionen og herefter jeres videre arbejde med rapporten
-
1.rapport om magtformer i dansk politik - våbensagen; sider: 1-6
s.1-6
-
Medbring den fysiske rapport så du kan understrege vigtige passager med f.eks. citater eller nøgletal fra bilag 2
-
1.rapport om magtformer i dansk politik - _Våbensagen_.docx
-
4 x arbejde med jeres 1.rapport: "Våbensagen". I kan spørge til arbejdet med rapporten - så løbende vejledning individuelt.
-
Vi gennemgår kort værdipolitik og udviklingen med fra class voting til issue voting
-
1 x Vi arbejder med kommunalvalget 18.11. 2025 - KV25
-
Hvad er ideen med Minervamodellen? og hvordan er modellen opbygget?
-
I får en arbejdsopgave med at undersøge de lokale partier i Fredericia Kommune:
-
2 x Vi arbejder med kommunalvalget 18.11. 2025 - KV25 -
-
Respons tilbage på jeres 1.rapport om "Våbensagen"
-
Tag kandidattesten, inden du deltager i Danmarks største vælgermøde - Det afholdes i 30 kommuner samtidigt, igangsat af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Fredericia Dagblad og Fredericia Gymnasium
-
Vi samler op på jeres indtryk fra valgkampsdebatten i går aften
-
Vi arbejder med linksene ift. jeres læsning af linksene fra grundbogen: "Byrådet" - Kommer lav grad af vælgernes tillid til kommunalpolitikerne til at spille en rolle ved kommunalvalget 18.nov.2025?
-
Læs linksene her som forberedelse:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
EU og Danmark
Forløbsbeskrivelse: 2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at
undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og
andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt
enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU
og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og
bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og
konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og
diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på
fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for
egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale
medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder
Danmark.
2
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et
demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, -
herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Metode
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Der er gennemgået den historiske baggrund for etableringen af det europæiske fællesskab efter 1945 som et behov for at fastholde freden og forsyningssikkerhed i Europa
Der er arbejdet med den tiltagende integration i Vesteuropa 1945-1989 samt optagelse af de nye medlemslande efter Murens fald 1989
Hvilke virkninger har det russiske angreb på Ukraine 24.februar 2022 på danmarks forhold til EU, Ukraine, Rusland og NATO?
Der er defineret inholdet af integrationsteorierne:
- Føderalisme
- Intergovernementalisme
- Funktionalisme
- Neofunktionalisme
Hvordan kan integrationsteorierne bruges til at forklare hvad der sker i EU's udvikling og danmarks forhold til EU?
Holdet har gennemgået de centrale institutioner i EU med henblik på opbygning, funktioner, magtformer og udfordringer:
- EU-Kommissionen
- Ministerrådet og Det Europæiske Råd
- EU-Parlamentet
- EU-Domstolen
Holdet har undersøgt forholdene mellem Danmark, EU og Ukraine med forskellige egenformulerede problemstillinger samt afholdt mundtlige oplæg ud fra deres rapport
Forløbet omfatter 88 s. ud af 402 sider svarende til 22 % af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi starter nyt forløb om Danmark og den Europæiske Union (EU)
-
Oliver Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B, 3. udgave, Columbus.; sider: 129-137, 211-216
-
Læsestop, s.130 ved "Danmark og EU"
-
Danmark og EU
-
Læs til og med år 1951, hvor vi arbejder med Kul- og Stålunion og går videre med Romtraktaten 1957
-
Læs linket med tekst til 1957. Her har vi fokus på Romtraktaten
-
Vi arbejder med det Europæiske Råd og Ministerrådet
-
Vi undersøger Europa-Parlamentet og sætter det i en sammenhæng med EU-systemet. Læs derfor i "Samf på B" og linket her
-
Titel
-
Her er programmet for arrangementet: Læs linket som forberedelse
-
Vi arbejder videre med EU's institutioner her med fokus på Europa-Kommissionen,
-
Læs også folketingets hjemmeside om EU-institutionerne, her Europa-Parlamentet
-
Vi arbejder videre med EU's institutioner med fokus Europa-Domstolen, der skal afgøre sager på tværs af medlemslandene og med fokus på hele EU
-
Læs også folketingets hjemmeside om Europa-Domstolen
-
Vi går fra at arbejde med at lære EU at kende mht. institutioner, beslutningsmåder osv. til at I går i gang med at arbejde med selvvalgte cases i grupper
-
Projektarbejdet i forløbet: Danmark og EU - Ukraine og digitalisering
-
Projektarbejde med Danmark og EU: Ukraine og digitalisering
-
Læs artiklerne som en del af vores fælles pensum om Danmark, EU og Ukraine
-
Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab
-
Hej 2.h - Jeg er censor ved Professionshøjskolen i Jelling og skynder mig tilbage til FG. Vejret kan drille så I går videre med projektarbejde. Jeg kommer til timen så snart jeg kan
-
Mundtlige oplæg her i uge 3 - Her er rækkefølgen for oplæggene á ca. 12 min. Der er 2-3 min. til mundtlig evaluering.
-
Afsnit
-
Plan for oplæg om Danmark og EU: Ukraine og digitalisering
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi og universel velfærd
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at
undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og
egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og
forskellige teorier fra fagets discipliner til at
- forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt
og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og
indsamle og bearbejde dansk
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere
problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer
afsendere og anvende viden om
samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske
undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller,
diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske
sammenhænge på en struktureret og
nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for
egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder
markedsmekanismen og politisk
påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i
Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og
styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af
forskellige typer data
Der er arbejdet med:
- Hvad er økonomi?
- Makroøkonomi ift. mikroøkonomi
- det økonomiske kredsløb
- prismekanismen og markedsligevægt
- økonomiske konjunkturer
- De samfundsøkonomiske mål
- BNP
- Økonomisk vækst og bæredygtighed
- Arbejdsløshedsformer
- Inflation
- Gini-koefficient
- Betalinsbalancen
- De økonomiske politikker som værktøjer til at påvirke den økonomiske udvikling:
- Finanspolitik - ekspansivt og kontraktivt
- Pengepolitik - ekspansivt og kontraktivt
- Valutapolitik med kronens fastkurspolitik og binding til EU med konvergenskrav
- Strukturpolitik
- Arbejdsmarkedspolitik med stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi
- Skattepolitik med substitutionseffekt og indkomseffekt ved ændringer af
skatteniveauer
- Den demografiske udvikling med stigende aldring og færre unge på arbejdsmarkedet
De økonomiske politikker er diskuteret med brug af keynesianisme og monetarisme
Der er lavet et skriftligt notat til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) ift. hvordan der kan skaffes større arbejdsudbud til den offentlige og private sektor
Holdet har løbende arbejdet med styrker og svagheder ved de forskellige muligheder for at øge arbejdsudbuddet
Forløbet omfatter 84 s. ud af 402 sider svarende til 21 % af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi arbejder videre med grundtræk i økonomi: Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne
-
Oliver Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B, 3. udgave, Columbus.; sider: 217-250
-
Det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger
-
Vi arbejder med de samfundsøkonomiske mål: Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling
-
Læsestop ved, s.224 øverst: "Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse. Dvs. læs også på figur 7.7 -
-
Vi arbejder med lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
-
Hvis alle har bog med gives der kage :-)
-
Vi arbejder med balance på de offentlige finanser, gini-koefficient og inflation
-
Respons på mundtlige oplæg og skriftlige rapporter om Danmark, EU og Ukraine
-
Vi arbejder med hvordan politikerne kan prøve at påvirke samfundsøkonomien med finanspolitik
-
Læsestop øverst, s.237 ved pengepolitik
-
Vi arbejder videre med de økonomiske værktøjer til at påvirke den økonomiske konjunktur - I dag arbejder vi med pengepolitik
-
Tjek også Nationalbankens arbejdsopgaver for at varetage den danske pengepolitik
-
Vi arbejder videre med påvirkningen af de økonomiske konjunkturer med fokus på valutapolitik og strukturpolitik
-
Læsestop øverst, s.242 ved: "Arbejdsmarkedspolitik"
-
Vi arbejder videre med arbejdsmarkedspolitikken
-
Vi samler op på de økonomiske grundbegreber i arbejdet med EU og økonomisk politik - Hvordan hænger dansk og europæisk økonomi sammen?
-
S. Korea's AI robot helps seniors living alone
-
Præsentation af jeres 3.skriftlige arbejde med et notat om dansk økonomi, arbejdsmarkedet og velfærdsstaten
-
3.samfundsfagsrapport - Økonomi og arbejdstid; sider: 1-14
s.1-13
-
Vi arbejder med bilag 1 og notatgenren
-
Peter Brøndum, Thor Hansen: Luk samfundet op! Blå 4. udgave, Columbus. Købt 132 stk. den 29.11.21.; sider: 196-204
-
Vi arbejder med bilag 2-3 og notatgenren
-
Vi arbejder med bilag 1-3 og notatgenren
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
3. Dansk økonomi og universel velfærd
|
01-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sociale medier og unges identitetsdannelse
Følgende er taget fra Undervisningsministeriets læreplan for samfundsfag på B-niveau
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til
at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere
foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet
og forskellige teorier fra fagets discipliner til at
forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og
ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og
indsamle og bearbejde dansk og
fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at
undersøge og diskutere problemstillinger og
konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige
typer afsendere og anvende viden om
samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske
undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller,
diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og
teoretiske sammenhænge på en struktureret og
nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse
af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret
for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og
kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale
medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-----------------------------------------------------
Vi arbejder med at definere: "Netværksamfundet"
Hvilke sociologiske grundtræk var der ved forskellige samfundstyper:
- Det traditionelle samfund'
- Industrisamfundet
- Det senmoderne samfund
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- tertiær socialisering
Vi undersøger cases med nedslag i den sociale platform: Tik Tok
Det er også berørt hvad ai som social medspiller gør ved de menneskelige sociale relationer - konkret case med hvorledes en amerikansk kvinde installerer ai-generet kæreste og indleder et parforhold med den kunstige intelligens
Hertil anvendes sociologiske teoretikere med deres teorier og begreber:
- Ferdinand Tönnies
- Georg Simmel
- Anthony Giddens
- Ulrich Bech
- Thomas Ziehe
- Erving Goffman
- Joshua Meyrowitz
- Michel Maffesoli
- Axel Honneth
- Hartmut Rosa
Undersøgelsen af netværkssamfundet med smartphones og sociale aktiviteter på Tik Tok understøttes af kvantitativ empiri fra Danmarks Statistik og andre relevante kilder
Det er problematiseret hvordan den stigende afhængighed af de sociale medier hos børn og unge kan og skal håndteres af forskellige aktører:
- Børn og unge
- forældrene
- Den danske stat med regeringen
- EU-systemet
- Markedet med tech-industrien
Synopsis er gennemgået som skriftlig genre
Der laves to individuelle skriftlige besvarelser som synopser til træning af eksamen - der er givet individuel respons på synopserne
.
Der er arbejdet med tavleundervisning, pararbejde og gruppearbejde
Forløbet omfatter 110 s. ud af 402 sider svarende til 27 % af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
4. Sociale medier og unges identitetsdannelse
|
14-04-2026
|
|
5. Sociale medier og unges identitetsdannelse
|
23-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71214903942",
"T": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71214903942",
"H": "/lectio/201/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71214903942"
}