Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2025 nf/p (1p nf, 1p nf bi, 1p nf ke, 1p nf ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Særafligt forløb geografi "Vind og vejr"
Titel 2 Hvorfor ser jeg ud som jeg gør(særfagligt biologi)
Titel 3 Særfagligt forløb - NF Kemi
Titel 4 Tværfagligt: Fossilt eller bæredygtigt brændsel?
Titel 5 Tværfagligt forløb 2: Burgermenuen (25/26)
Titel 6 Tværfagligt 3: Vandmiljøet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Særafligt forløb geografi "Vind og vejr"


Formål:
Forløbet har fungeret som et særligt opstartsforløb, hvor eleverne har skiftet bekendtskab med fagets teori og metode. Emnet for forløbet har været grundlæggende klimatologi og basale vejrforhold.

Undersøgte problemstillinger:
Hvorfor er der varmere ved ækvator end ved polerne? Hvilke faktorer påvirker et områdes temperatur? Hvorfor regner det? Hvorfor blæser det? Hvorfor blæser det primært fra vest i Danmark? Hvorfor har vi forskelligt klima rundt omkring i verden? Hvad bestemmer klimaet?

Kernestof:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer

Faglige mål og vigtige begreber/emner:
I undervisningsforløbet om almen klimatologi arbejdes med følgende følgende begreber/emner:
- Atmosfærens opbygning og funktion
- Solstråling og indfaldsvinkel
- Årstider og beregning af solhøjde
- Termiske lavtryk og højtryk,
- Sø- og landbrise
- Kyst- og fastlandsklima
- Varmekapacitet
- Nedbørsdannelse og nedbørstyper (konvektion, konvergens og stigningregn)
- Dugpunktskurven og skydannelse
- Klima- og planterbælter
- Det globale vindsystem

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, lærerstyret oplæg,

Eksperimentel arbejde og andet empirisk arbejde:
- Forsøg: Bestemmelse af den relative luftfugtighed
- Demonstrationsforsøg: Konvektionskammer - Hvordan opstår vinde?
- Øvelse: Tolkning af hydrotermfigurer (København vs. Moskva)
- Forsøg: Opvarmning af vand og jord (varmekapacitet) (ift. sø- og landbrise, samt kyst- og fastlandsklima)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor ser jeg ud som jeg gør(særfagligt biologi)

Formål
Formålet med forløbet er, at du får viden om livets mindste enhed: cellen - og introduceres for biologifaget.
Igennem en øvelse med mikroskopering, er det meningen at du skal opøves i brugen af mikroskopet og fremstillingen af præparater, samt hvordan man opfører sig i et laboratorie. Du skal også trænes i at notere iagttagelser og introduceres til journalskrivning
Faglige mål fra læreplanen Du skal kunne:
̶ udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed.
̶ formulere dig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold/kernestof fra læreplanen:
̶cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og (enzymer inddrages mere
detaljeret i senere forløb) cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser. DNA's opbygning og funktion i forbindelse med genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder proteinsyntesen og det centrale dogme.
Mendels første og anden lov.
nedarvningsmønstre belyst med eksempler fra planter, dyr og mennesker. Genetisk betingede sygdomme og stamtræer. evolutionsteori, herunder betydningen af samspillet mellem arv og miljø. Princippet i genspelsning gennemgåes også.

mål for den enkelte elev
Du skal arbejde frem mod at kunne:
- forklare hvad en levende organisme er.
- kende forskel på eukaryote og prokaryote cellers opbygning og funktion.
- forklare forskelle i opbygning og funktion af de vigtigste elementer i plante-,dyre og bakterieceller, herunder forklare
- forklare opbygning og funktion af cellemembranen, samt hvordan forskellige stoffer kommer ind og ud af cellen.
- læse og lave notater til naturvidenskabelige fagtekster.
- vælge den mest hensigtsmæssige notatteknik blandt flere mulige.
- lave en naturvidenskabelig journal på baggrund af forsøg og øvelser.
Vigtige begreber
Cellekerne, kernemembran, Kromosomer DNA, gener og proteinsyntesen, mitose og meiose, mitokondrier, grønkorn/kloroplaster, ribosomer, ER, ER+ribosomer, vakuoler, plasmid, cellemembran, cellevæg, fotosyntese, respiration, fosfolipid, vandkanal, membranprotein, aktiv transport og passiv transport (Simpel diffusion, osmose, faciliteret transport)

Øvelser:
Osmoseforsøg
Bestemmelse af blodtyper
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: osmose i kartofler 08-09-2025
Rapport: Blodtypebestemmelse 31-10-2025
Videoaflevering - proteinsyntesen 05-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Særfagligt forløb - NF Kemi

Formål:
Dette forløb introducerer eleverne i grundlæggende begreber og arbejdsformer inden for kemifaget i NF.
Forløbet afsluttes med træning i formidling af bilagsmateriale.

Kernestoffet:
- Atomer og det periodiske system
- Grundstoffer og kemiske forbindelser
- Atomopbygning
- Det periodiske system
- Ædelgasregel
- Salte eller ionforbindelser
- Ioner og ædelgasregel
- Simple og sammensætte ioner
- Ionforbindelser: opbygning & navngivning
- Molekyler eller kovalente forbindelser og tilstandsformer
- Molekyler: opbygning & navngivning.
- Strukturformler
- Elektronprikformler
- Tilstandformer
- Elektronegativitet
- Bindingstyper og elektronegativitet
- Polære og upolære molekyler
- Reglen: Ens opløses ens

Mål for det enkelte elev:
Hvad skal jeg kunne efter forløbet Atomer og det periodiske system?
- Kende Niels Bohrs atommodel og kunne anvende denne på forskellige grundstoffer.
- Kende til det periodiske system og kunne anvende dette til at finde relevante oplysninger om de forskellige  grundstoffers atomer fx grundstoffets atomnummer, atommasse, antal elektroner i den yderste skal og antal skaller.
- Kende sammenhængen mellem Niels Bohrs atommodel og opdelingen af det periodiske system i perioder og hovedgrupper.
- Kende forskel på grundstoffer og kemiske forbindelser.

Hvad skal jeg kunne efter forløbet Salte og molekyler?
- Kende til forskellen mellem ioner, ionforbindelser og molekyler.
- Kunne forudsige ladningen på hovedgruppe-ioner ud fra det periodiske system og ædelgasreglen
- Kunne opskrive formler for ionforbindelser ud fra viden om indgående ioner.
- Kunne navngive simple ioner.
- Kunne navngive simple ionforbindelser og molekyler.
- Kunne forklare opbygning af de simple molekyler (fx vand) ved hjælp af ædelgasreglen.
- Kunne forklare begrebet elektronegativitet.
- Kunne afgøre om et molekyle er polær eller upolær ved hjælp af elektronegativitetsforskellen.
-       Forklare reglen: "Ens opløser ens".

Vigtige begreber/emner:
- Grundstoffernes periodiske system – atomnummer, atommasse, perioder, hovedgrupper, metaller og ikke-metaller.
- Bohrs atommodel (skalmodellen) og elektronstruktur i simple neutrale atomer og ioner.
- Ædelgasreglen (oktetreglen) og dens betydning for dannelsen af kemiske forbindelser.
- Ionforbindeler eller salte: opbygning af simple og sammensætte ioner, navngivning og opskrivning af formler, iongitter.
- Molekyler: navngivning og opskrivning af formler, elektronprikformler, molekylernes rumlige opbygning (simple molekyler).
- Tilstandsformer. Symboler for tilstandsformer i et reaktionsskema.
- Elektronegativitet. Elektronegativitetsforskel. Polært molekyle & upolært molekyle.

Forsøg:
- Øvelse: "Ens opløser ens"
- Øvelse: "Afbrænding af MgO"

Materiale:
- Opstartsforløb i NF-kemi - intern fremstillet materiale.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
MgO Journal 16-09-2025
Ens opløser ens 21-10-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tværfagligt: Fossilt eller bæredygtigt brændsel?

2. Tværfagligt forløb: Fossilt eller bæredygtigt brændsel?

Formål
Formålet med forløbet er at vække elevernes nysgerrighed på den aktuelle klimadebat samt at give dem et indblik i hvordan mennesket påvirker kloden. I forløbet ligger et innovativt aspekt, hvor eleverne skal arbejde eksperimentelt med at fremstille 1.generation og 2. generations bioethanol i et samspil mellem biologi og kemi.

Faglige mål for NF
- Ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes

Biologi C
Kernestof
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- ressourceudnyttelse, produktion og teknologi.

Faglige fokuspunkter i biologi C
-  Kulstofkredsløbet
- Cellulære processer: Fotosyntese, Respiration og Gæring.
- Fremstilling af bioethanol - Bioteknologi
- Forskellige kulhydraters opbygning. Herunder forskellen på cellulose og stivelse
- Enzymatiske reaktioner - herunder optimumforhold samt specificitet

Eksperimentelt arbejde
- Undersøgelse af fotosyntese og respiration (vandpest)
- Pektinase og mere saft fra æbler
- Fremstilling af 1.- og 2. generations bioethanol (sammenspil med Kemi)

Pensum
Hulgard, Katrine m.fl.: Biologibogen C 1.udg. Systime A/S 2018 Siderne 195-197
Egebo, Lone Als: Biologi til tiden 2. udgave Nucleus 2017. Siderne 122-123
Grosen, Anders, m.fl.: NF-grundbogen. 1.udg. Lindhardt og Ringhof 2014. Siderne: 154-157, 124-126, 160-164

Kemi C
Dette forløb dækker over ca. 15 moduler, hvor eleverne introduceres til blandt andet forbrændingsreaktioner

Kernestof fra lærerplanen
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Stofmængdeberegning i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration.
-Organiske molekylernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer

Mål for den enkelte elev
- At kunne afstemme et reaktionsskema.
- Forklare opbygning og navngivning for stofklasse carbonhydrider og alkoholer, samt give eksempler på deres anvendelse
- Opskrive en forbrændingsreaktion, og kunne forklare forskellen mellem fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
- At kunne foretage grundlæggende kemiske mængdeberegninger
- Forklare hvordan kan man fremstille alkohol ud af sukker, samt gøre rede for processer som foregår i reaktionskolben
- Forklare sammenhængen mellem øgede global opvarmning og menneskets forbrænding af fossile brændstoffer
- Forklare hvordan kan man fremstille bioethanol, samt diskutere anvendelsen af 1. og 2. generationsbioethanol.
- Forklare hvordan man kan oprense bioethanol ved destillation.

Vigtige begreber
- Afstemning af reaktionsskema: reaktanter, produkter, reaktionspil, koefficienter.
- Opbygning og navngivning af alkaner. Alkyl gruppe. Hovedkæde og sidekæde.
- Molekylformel, strukturformel, zigzag formel.
- Fuldstændig og ufuldstænding forbrænding.
- Kemiske mængdeberegninger: sammenhæng mellem stofmængde, masse og molarmasse, beregning af udbytte.
- Forhold mellem koefficienter i afstemt reaktionsskema svarer til forholdet mellem stofmængderne af reaktionsdeltagere.
- Carbon kredsløbet. Forbrænding af fossile brændstoffer og drivhuseffekt.
- Alkoholer: navngivning, opbygning, fremstilling via alkoholgæring.
- Aerob og anaerob forbrænding af glukose (respiration og gæring).
- Biobrændstoffer: bioethanol (CO2 – neutral, 1. og 2. generation bioethanol).
- Fremstilling af bioethanol: hydrolyse, enzym cellulase, gæring, udbytte %, teoretisk destillation.

Eksperimentelt arbejde
- Påvisning af udladning af CO2 ved en forbrændingsreaktion (journal)
- Hvor meget CO2 dannes der i en forbrændingsreaktion? (rapport)
- Fremstilling af 1. og 2. generations bioethanol ved gæring

Pensum
NF1 Energi hæfte - internt fremstillet materiale.
1. og 2. generations bioethanol (tværfaglig kompendie til NF-1)

Geografi C
Kernestof
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Pensum
Nørrekjær, Tomas West et al. Naturgeografi C. L&R, 2021, Praxis forlag. 4. udgave. s. 87-89, 98-102, 113-115, 169-188

'NF1: Fossil eller bæredygtig energi', Mads I Jørgensen 2024

Faglige fokuspunkter og mål for den enkelte elev
- Kunne give eksempler på fossile brændstoffer
- Vide hvad man bruger fossile brændstoffer til
- Kunne forklare hvordan kul, olie og gas dannes
- Have viden om de miljømæssige konsekvenser udnyttelsen af fossile brændstoffer har
- Kunne give eksempler på drivhusgasser
- Kunne forklare hvad drivhuseffekten går ud på
- Kunne gennemgåkulstofkredsløbet
- Have viden om hvordan forbrænding af fossile brændstoffer påvirker kulstofkredsløbet og klimaet
- Kunne beskrive atmosfærens energibalance
- Forklare drivhuseffektens betydning for energibalancen
- Kende til begreber såsom: kortbølget og landbølget stråling, samt albedoeffekt
- Have kendskab til klimaets feedback-mekanismer, herunder hvilken betydning mindre isdække har, samt at permafrosten tør
- Kunne forklare grønlandspumpens virkningsmekanisme
- Kunne beskrive hvordan global opvarmning påvirker den thermohaline cirkulation, og dermed vejret i Danmark
- Kunne beskrive hvilken betydning den globale opvarmning har for havniveauet
- Kunne beskrive det globale vindsystem
- Kunne forklare hvordan vindenergi udnyttes i forbindelse med Power-to-X


Vigtige fagbegreber
- Fossile og alternative energikilder
- De geologiske betingelser for olie- og gasdannelse
- Oliefælder, herunder kildebjergarter, reservoirbjergarter og dækbjergarter
- Drivhusgasser og drivhuseffekt
- Kulstofkredsløbet
- Jordens energi- og strålingsbalance
- Kortbølget og langbølget stråling
- Albedoeffekt
- Klimaets feedback-mekanismer (herunder betydningen af mindre isdække, samt frigivelse af metan når permafrosten tør)
- Grønlandspumpen, golfstrømmen og den thermohaline cirkulation
- Det globale vindsystem
- Vindenergi og Power-to-X
- Carbon Capture and Storage (CCS)


Eksperimentelt arbejde
- ØVELSE: Hvad er dit økologiske fordaftryk og din 'Overshoot Day'?
- FORSØG: Indvinding af olie fra kalk
- FORSØG: Albedo og feedback mekanismer
- Demonstrationsøvelse: Sådan dannes havstrømme og golfstrømmen
- FORSØG: Havet og global opvarmning - hvorfor stiger verdenhavene?
- FORSØG: Elektrolyse af vand - er Power-to-X løsningen på klimakrisen?
- Øvelse: Kan der gemmes CO2 i Danmarks undergrund - er Carbon Capture and Storage (CCS) løsningen på klimakrisen?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport olie-i-kridt 23-11-2025
Gruppejournal til fotosyntese-forsøg 24-11-2025
1p Hvor meget CO2 dannes? 01-12-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tværfagligt forløb 2: Burgermenuen (25/26)

Tværfagligt forløb 2: Burgermenuen
Formål
Fokus i det fællesfaglige forløb ”Burgermenu” er sund kost. Forløbet starter med en gennemgang af de vigtigste næringsstoffer, deres fordøjelse og biologisk funktion. Omdrejning for forløbet er analyse af en ”burgermenu”, samt dens sundhedsmæssig vurdering.

Faglige mål for NF
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Biologi C

Kernestof
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning.
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer.
- Genetik og DNA’s rolle.
- Organsystemers opbygning og funktion

Mål for den enkelte elev
- Forstå opbygningen af de tre makronæringsstoffer: Proteiner, kulhydrater og fedtstoffer
- At forstå energibalancen i kroppen samt hvordan vores fødeindtag spiller ind
- At kunne forstå et eksperiments tilrettelæggelse under forsvarlige omstændigheder
- At kunne forklare hvordan blodsukkeret påvirkes af forskellige fødevare
- At kunne forholde sig fagligt til livsstilssygdommen diabetes type 1 og 2.

Vigtige begreber
- makronæringsstoffer: Kulhydrater, fedtstoffer og proteiner
- Fordøjelse og enzymer
- Blodsukker, insuling og glukagon
- Livsstilssygdomme

Pensum
- Egebo, Lone Als m.fl.: Biologi til tiden. 2.udg. Nucleus forlag, 2006. Siderne 19-31, 36-42, 44-49, 123
- Jensen, Gunnar S. BioAktivator. Systime A/S 2014. pp 1313, 2318-2319
https://bioaktivator.systime.dk/?id=p1313
https://bioaktivator.systime.dk/?id=p2318
https://bioaktivator.systime.dk/?id=p2319
https://bioaktivator.systime.dk/?id=846
https://bioaktivator.systime.dk/?id=520
- Hulgard, Katrine, m.fl.: Biologibogen C 1.udg. Systime 2018 s.94-96
- Hulgard, Katrine, m.fl.: Biologibogen 4.udg. Systime 2017 s. 198

Eksperimenter
Regulering af blodsukker
Forsøg med Spytamylase
Vitalkapacitet og Peakflowmåling

Kemi C
I dette forløb arbejder eleverne med opbygningen af proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. Desuden undersøger de hvor der findes kulhydrater (glukose og stivelse) i forskellige madvarer og bestemmer fedt indholdet i chips.

Kemi kernestof:
- Stofmængdeberegning i relation til reaktionsskemaer
- Organiske molekylernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Mål for den enkelte elev
- Forklare opbygning af proteiner (kort), fedtstoffer og kulhydrater.
- Forklare princippet bagved inddeling af kulhydrater i mono-, di- og polysaccarider.
- Give eksempler på madvarer som indeholder forskellige typer af kulhydrater.
- Opskrive et reaktionsskema for hydrolyse og kondensation af et  fedtstof og kulhydrat.
- Gøre rede for opbygning og inddeling af fedtsyrer, samt relatere fedtstoftypen til den sunde kost.
- Forklare begrebet cis- og trans isomeri i forbindelse med fedtstoffer.

Vigtige begreber:
- Opbygningen og nedbrydningen af kulhydrater
- Mono- (glukose, fruktose), di- (lactose, saccarose, maltose) og polysaccarider (Stivelse, cellulose, glykogen)
- Opbygningen og nedbrydningen af fedtstoffer
- Triglycerider, fedtsyrer og glycerol
- Mættede, mono- og polyumættede.
- Cis og trans isomeri
- Hydrolyse og kondensationsreaktioner
- Fedt og olie (fast og flydende fedt)
- Omega-fedtsyrer i relation til kost.
  

Forsøg:
- Undersøgelse af kulhydrater i forskellige madvarer
- Fedtindhold i chips

Pensum:
- NF2 kemi hæfte - internt fremstillet materiale

Naturgeografi C

Formål
Der arbejdes i forløbet med demografi, fødevarer og sundhed. Indledningsvist arbejdes med grundlæggende demografi, herunder befolkningstal, -tilvækst, fertilitet, aldersfordeling og befolkningspyramider. Der beregnes fødsels- og dødsraten og befolkningstilvækst for Danmark, Tyskland og Pakistan. Derudover undersøges befolkningstal, fertilitet, aldersfordeling for en række lande.
Eleverne ser filmen "7.7 Billion People and Counting", hvor naturforsker Chris Packham, tager fat på spørgsmålet om, hvordan en øget befolkningstilvækst vil påvirke vores planet med et øget ressourceforbrug, klimaforandringer og ulighed.
I forløbet bruges Blackers demografiske transitionsmodel desuden til at undersøge hvilken betydning kost og sundhed spiller i modellens forskellige faser, samt hvilke sundhedsudfordringer og kostmønstre der tegner sig i de forskellige faser. Der foretages herunder en komparativ fødevare- og sundhedsanalyse for Danmark, USA, Niger og Uganda.
Eleverne foretager desuden en demografisk undersøgelse af danskernes sundhedstilstand, hvor det undersøges om der er en sammenhæng mellem køn/uddanelse/erhvervsstatus og sundhed.


Kernestof
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Mål for den enkelte elev
- Have kendskab til hvad demografi er
- Kunne forklare grundlæggende demografiske begreber: befolkningsudvikling, befolkningstilvækst, fertilitet, fødselsrate, dødsrate, aldersfordeling.
- Kunne beskrive hvilken betydning verdens stigende befolkningstal har for vores planet ift. øget ressourceforbrug og klimaforandringer
- Kunne beskrive faserne i Blackers Demografiske transitionsmodel, samt forklare årsagerne bag
- Kunne forklare hvilken betydning kost og sundhed spiller i de enkelte faser i Blackers demografiske transitionsmodel
- Kunne foretage en demografisk sundhedsanalyse af Danmark
- Kunne foretage en komparativ fødevare- og sundhedsanalyse

Vigtige begreber
- Demografi
- Befolkningstal og -tilvækst
- Fertilitet, fødselsrate og dødsrate
- Alderfordeling og befolkningspyramider
- Den demografiske transitionsmodel
- Ernæring og fødevarer


Pensum
Nørrekjær, Tomas West et al. Naturgeografi C. L&R, 2021, Praxis forlag. 4. udgave. s. 21, 43-52

Eksperimenter og andet empirisk arbejde
- Demografisk analyse af danskernes sundhed (data fra http://www.danskernessundhed.dk/, der er produceret af Statens Institut for Folkesundhed. )
- Komparativ fødevare- og sundhedsanalyse (data fra https://ourworldindata.org/ vedr. økonomi og uddannelse, samt sundhed og ernæring for USA, Danmark, Niger og Uganda)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tværfagligt 3: Vandmiljøet

Tværfagligt forløb 3. Vandmiljøet

Formål
Fokus i forløbet er vandmiljøet. I denne kobling tager kemi sig af vand som molekyle og undersøger forskellige stoffers opløselighed. Biologi beskæftiger sig med økologien og hvordan organismerne er tilpasset livet i vand. Det er særligt åen som økosystem der er omdrejningspunktet, hvor fagene også har en ekskursion til Ullerup Bæk.

Faglige mål
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi

Biologi C
Kernestof
- Miljø og bæredygtighed
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Pensum
Hindkjær, Per: Biologi på tværs. 1.Udg. Nucleus, 2000. 139-143, 152-156
Egebo, Lone Als m.fl.: Biologi til tiden 2. Udg. Nucleus, 2006. 117-140
Regeringen: "Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag". Oktober 2014.
Artikel: Når en ulv skider i Yellowstone, begynder floderne at bugte sig anderledes" Information.dk
https://www.information.dk/udland/2017/07/naar-ulv-skider-yellowstone-begynder-floderne-bugte-anderledes

Video: Introduction to Ecology https://www.youtube.com/watch?v=GlnFylwdYH4
Video: DR.DK: "Vilde vidunderlige Danmark" episode 4. Søer og vandløb.
https://www.dr.dk/drtv/se/vilde-vidunderlige-danmark_-soeer-og-vandloeb_182162
One Minute Explore: Wolves saved Yellowstone National Park
https://www.youtube.com/watch?v=fTPt70vA39k&ab_channel=OneMinuteExplore

Særlige fokuspunkter
Forløbet har hovedsageligt fokuseret på vandmiljø, men der har været elementer af landmiljø ind over.
- Abiotiske faktorer samt biotiske faktorer
- Primærproducenterne, herunder: bruttoprimærproduktion, respiration og nettoprimærproduktion ligesom fotosyntese uddybes
- Økosystemets konsumenter: Herbivor, omnivor, carnivor, nedbryder samt hvordan disse indgår i fødekæder og fødenet.
- Nedbryderfødekæden, herunder en kort introduktion til Nitrogen og Phosphors rolle.
- Vandløbsøkologi, hvor vi gik i dybden med åens økologi og hvad der sker når den forurenes
- Dyrs tilpasninger til livet i vand og deres krav til iltforholdene
- Søen som økosystem

Bemærk at afsnittet om BI5 i Biologi til Tiden blev udeladt

Eksperimenter
- Vandløbsundersøgelse gennem makroindeks


Kemi C
Som forberedelse til den tværfaglige ekskursion til Ullerup bæk, arbejdes med emnet vand, hvor vandets opbygnig, polaritet, samt egenskaber som opløsningsmiddel gennemgås. Derudover kobles arbejdet med ionforbindelser med begrebet "næringssalte". Der forklares hvad næringssalte er, samt deres betydning for planter. Eleverne udfører desuden øvelsen "Påvisning af næringssalte i gødning". I dette forløb kommer eleverne ligeledes til at beskæftige sig med syrer, baser, pH værdi og forskellige typer af titrering.

Kernestof fra lærerplanen:
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder syre-basereaktioner.

Vigtige begreber:
- Vands opbygning og egenskaber
- Vandmolekylets polaritet
- Elektronegativitet og elektronegativitetsforskel.
- Polære og upolære molekyler.
- Opløselighed af salte/ionforbindelser
- Tungt- og letopløseligesalte
- Fældningsreaktioner (reaktionsskemaer)
- Tilstandsformer
- Syrer og baser (Hydron, Oxoniumion, hydroxid)
- Korresponderende syre-base par.
- pH skala (surhedsgraden)
- Indikator
- Næringssalte (Ammonium, fosfat og nitrat - planternes næringssalte)
- Stofmængde koncentration
- Titrering

Forsøg i kemi:
- Små forsøg med vand
- Fældningsreaktioner (ionforbindelser i vand)
- Hvilken syre - hvilken base?
- Påvisning af næringssalte i gødning
- Titrering 1: bestemmelse af Chlorid indhold i jordvand (fældningstitrering)
- Titrering 2: bestemmelse af Ammonium indhold i jordvand (syre-basetitrering)

Pensum:
- NF3 kemi kompendie

Naturgeografi C
Som forberedelse til den tværfaglige ekskursion til Ullerup bæk, arbejdes med emnet vand, hvor vandets kredsløb gennemgås.

Kernestof
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Geomorfologi, herunder: Det fluviale landskab

Pensum
Nørrekjær, Tomas West et al. Naturgeografi C. L&R, 2021, Praxis forlag. 4. udgave. s. 119-132, 154-157

Særlige fokuspunkter og mål for den enkelte elev
- Kunne forklare vandets kredsløb
- Have kendskab til de enkelte dele af vandbalanceligningen
- Kunne beskrive forskellen på et topografisk opland og grundvandsoplandet
- Kunne gøre rede for nedbørsdannelsen under inddragelse af dugpunktskurven
- Kunne beskrive forskellige nedbørstyper (konvektion- konvergens og stigningsnedbør)
- Kunne gøre rede for forskelle i vand infiltrationshastighed gennem ler- og sandjord
- Kunne gøre rede for begreberne porøsitet og permeabilitet
- Have kendskab til begreberne adhæsion og kohæsion
- Kunne forklare hvilken betydning lerkolloiders negative overflade spiller ift. vands infiltration
- Kunne beskrive hvilken betydning forskelle i permeabilitet og adhæsion spiller ift. infiltration af vand i jorden
- Kunne forklare hvordan vandføringen bestemmelse i et vandløb, samt hvilke faktorer der påvirker vandføringens størrelse
- Kunne beskrive vandløbets opbygning (høl, stryg)
- Kunne forklare hvordan meanderbuer dannes og får et vandløb til at bugte sig

Vigtige begreber
- Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
- Fordampning
- Fortætning / kondensation
- Nedbørsdannelse og -typer
- Afstrømning, infiltration og nedsivning
- Lerkolloiders ladning og vands polaritet
- Umættet og mættet zone
- Grundvandsspejl
- Porøsitet og permeabiltet i ler og sandjord
- Udvaskning af nitrat
- Vandføring
- Topografisk opland og grundvandsopland
- Meanderbuer

Eksperimentalt arbejde
- Øvelse: Bestemmelse af den relative luftfugtighed og dugpunkttemperatur
- FORSØG: Vands infiltration i jord (nedsivningsforsøg: ler vs. sand)
- FORSØG: Udvaskning af nitrat (NO3-) i jorden
- FORSØG: Måling af vandføring og bestemmelse af næringsstofbelastning i Ullerup Bæk (Fælleseksursion)

---------------------------------------------------------------------

Tværfaglig ekskursion og NF projekt 3 med elever i felten

Feltundersøgelsen blev foretaget i Ullerup Bæk, hvor eleverne lavede følgende prøver og efterfølgende makroindeksundersøgelse:
Ketsjerprøven
Sparkeprøven
De fundne dyr blev bestemt via Stationsskema og tilhørende makroindekset som er inkorporeret i ekskursionsvejledningen.
Bestemmelse vandføring og årlig næringsstofbelastning i Ullerup Bæk.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer