Holdet 1h id/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e)
Hold 2025 1h id/1 (1h id/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning
Titel 2 Ultimate og kondition
Titel 3 Pickleball og muskler
Titel 4 Samba og riverdance
Titel 5 Volleyball og plyometrisk træning
Titel 6 Springgymnastik
Titel 7 Rytmisk opvarmning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning

Studieplan rytmisk opvarmning
Forløbet “Rytmisk opvarmning” i 1.HF har fokus på, at eleverne får en teoretisk indsigt i fordelene ved at varme op før en idrætsaktivitet. Eleverne skal i starten af forløbet således udføre simple tests, gennemføre et lærerstyret opvarmningsprogram for derefter at udføre testene igen. Vi snakker i den forbindelse om validitet af tests, hvilke parametre man skal tage hensyn til, når man udfører tests, samt eventuelle fejlkilder.
Efterfølgende er fokus på, at eleverne i grupper skal sammensætte og undervise resten af holdets elever i deres egne rytmiske opvarmningsprogrammer.
Ved slutningen af dette forløb tilstræbes det derfor, at eleverne kan:
Udføre øvelserne i opvarmningsprogrammet i takt til den valgte musik med start på første taktslag
Vise korrekt udførsel af øvelserne f.eks strakte arme og korrekt brug af benene i et fejesving, energi i hoppesekvenserne samt strakte arme og ben i sprællemænd, skihop etc.
Sammensætte et progressivt opvarmningsprogram, som gradvist bliver hårdere, og dermed giver mere varme samt hurtigere processer i kroppen. Man må ikke lægge for hårdt ud, da det kan resultere i skader. Samtidigt må programmet dog heller ikke være så lidt udfordrende, at man ikke får varmen af at udføre det.
Demonstrere fysisk og teknisk kapacitet: Alle elever i opvarmningsgruppen skal således kunne deltage i ALLE dele af opvarmningsprogrammet selv.
Teoretisk materiale:
”Idræt C – Teori i praksis” s. 71-72 og 90-95.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ultimate og kondition

Tekniske elementer:
Baghånds og forhåndskast samt gribninger isoleret og i løb/spil
Udførelse af cuts (timing og teknik) isoleret og i spil

Deltagelse i kampsituation:
Placering på banen i forsvar/angreb,
Bevægelse med og uden bold (løbebaner),
Placering i forhold til taktikken stack,
Anvendelse af regler herunder fairplay
Evne til at indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer i spillet

Teori:
Definition af kondition og kondital
Pulsmåling, max-puls og pulszoner
Træningsadaptationer
Aerob og anaerob energiomsætning

Kompendium med indhold fra;
”Intro til ultimate”, ”Kaste- og gribeteknik” samt ”Øvelsesbeskrivelser” fra ”Ultimate - en introduktion til undervisning” udgivet af Dansk Frisbee Sport Union.

”Spillets regler og ånd” og ”Angrebstaktik - Stak” fra https://ultimate.dfsu.dk/

4.2 Energisystemet og 9.4 Konditionstræning og pulsmåling fra ”Idræt C - teori i praksis”. Systime.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Pickleball og muskler

At opnå kendskab til reglerne i Pickleball, herunder:
serveregler
double-bounce
the kitchen/non-volley-zone
pointsystemet

I rimelig grad at kunne beherske diverse slag som:
serv
returnering
drop
flugtning
dink

Desuden at kunne fremvise simple slagserier og i rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. Herunder forståelse for at søge mod nettet, så snart chancen byder sig.

Teori: Viden om musklers opbygning og fibertyperne samt navne på udvalgte muskler i kroppen.

Kompendium sakset fra Anders Bergholdt samt fra idræt C bog om musklernes opbygning og fibertyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samba og riverdance

Studieplan
Forløbet ”Samba og riverdance” bygger videre på elevernes viden om takttælling og brug af musik fra forløbet ”Rytmisk opvarmning”.
Efter endt forløb forventes det således, at eleverne i den praktiske del kan
- Udføre sambatrinnene whisks, botafogo, volta, mambo samt ”dyp-tilbage” korrekt og i takt til musikken.
- Fremvise den i undervisningen lærte sambakoreografi i takt til musikken.
- Fremvise den i undervisningen lærte riverdancekoreografi med ret overkrop, hænderne i siden(drenge) eller på ryggen(piger) samt i takt til musikken.
- Vise forståelse for, hvordan en koreografi er opbygget af mindre dele. Det vil sige, vise kortere sekvenser, hvor dele af de færdige koreografier øves. Disse behøver ikke nødvendigvis fremvises i samme rækkefølge som i de færdige koreografier.

- Teoretisk arbejder vi med uddrag fra Ibogen ”Idræt c” (kapitel 2 ”Fysisk aktivitet og sundhed”). Her snakker vi om sundhed som et generelt begreb – psykiske, sociale og fysiske aspekter, samt fysisk aktivitet betydning for kroppen. Som supplerende litteratur undersøger vi nogle af figurerne fra IDAN’s rapport “Danskernes motions-og sportsvaner 2024”, og sammenholder disse med elevernes egne erfaringer og observationer.

Indhold
- Uddrag fra Ibogen “Idræt C” kapitel 2 “Fysisk aktivitet og sundhed”
- supplerende materiale: Udvalgte figurer fra IDAN’s rapport “Danskernes motions-og sportsvaner 2024”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Volleyball og plyometrisk træning

Indhold
- Volleyballteknik
- Kapitel 11.5 ”Muskeltræning” fra Ibogen ”Idræt C”
- Oversigt over plyometriske øvelser

Studieplan
Volleyballforløbet i 1.HF har til formål at lære eleverne de basale regler og slag i volleyball.
Derudover vil vi både teoretisk og praktisk arbejde med muskeltræning. Plyometrisk træning rettet mod volleyball vil udgøre en stor del af den praktiske tilgang til arbejdet med muskeltræning.
Eleverne skal efter endt forløb derfor kunne:
- Fremvise korrekt udførsel af fingerslag, baggerslag og serv (enten over- eller underhåndsserv).
- Fremvise smash(dette er dog valgfrit).
- Udvise forståelse for reglerne i volleyball, samt agere i henhold til disse regler på banen.
- Indgå i det færdige spil med 1-2-3 (modtagning, hævning og smash/overspilning).
- Kunne redegøre for principperne bag muskeltræning.
- Kunne udarbejde et plyometrisk træningsprogram til volleyballspillere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Springgymnastik

At opnå viden om og erfaring med:
motoriske udviklingsfaser
teknik og modtagning i udvalgte spring
kropsspænding
kipbevægelse

I rimelig grad at kunne beherske udvalgte spring:
forlæns rulle
forlæns salto
vejrmølle
håndstand
kraftspring
evt. håndstand-rulle og araberspring

Viden om gymnastikkens historie og organisering:
Kendetegn ved svensk og tysk gymnastik
DGF og DIF, forskelle og ligheder, land og by

Viden om motoriske udviklingsfaser

Kompendium med indhold fra:
Motoriske udviklingsfaser, artikel af Lone Wiegaard.
Historie, teknik og modtagning s. 69-77 fra "Grundbog i Idræt C" af bla. Jeppe Elmelund.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Rytmisk opvarmning

Studieplan rytmisk opvarmning
Forløbet “Rytmisk opvarmning” i 1.HF har fokus på, at eleverne får en teoretisk indsigt i fordelene ved at varme op før en idrætsaktivitet. Eleverne skal i starten af forløbet således udføre simple tests, gennemføre et lærerstyret opvarmningsprogram for derefter at udføre testene igen. Vi snakker i den forbindelse om validitet af tests, hvilke parametre man skal tage hensyn til, når man udfører tests, samt eventuelle fejlkilder.
Efterfølgende er fokus på, at eleverne i grupper skal sammensætte og undervise resten af holdets elever i deres egne rytmiske opvarmningsprogrammer.
Ved slutningen af dette forløb tilstræbes det derfor, at eleverne kan:
Udføre øvelserne i opvarmningsprogrammet i takt til den valgte musik med start på første taktslag
Vise korrekt udførsel af øvelserne f.eks strakte arme og korrekt brug af benene i et fejesving, energi i hoppesekvenserne samt strakte arme og ben i sprællemænd, skihop etc.
Sammensætte et progressivt opvarmningsprogram, som gradvist bliver hårdere, og dermed giver mere varme samt hurtigere processer i kroppen. Man må ikke lægge for hårdt ud, da det kan resultere i skader. Samtidigt må programmet dog heller ikke være så lidt udfordrende, at man ikke får varmen af at udføre det.
Demonstrere fysisk og teknisk kapacitet: Alle elever i opvarmningsgruppen skal således kunne deltage i ALLE dele af opvarmningsprogrammet selv.
Teoretisk materiale:
”Idræt C – Teori i praksis” s. 71-72 og 90-95.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer