|
Titel
2
|
2. Det naturalistiske teater
Dette forløb sætter fokus på naturalistiske teater og Stanislavskijs skuespilteknikker (1870-1890). Eleverne afslutter forløbet med at sætte et uddrag af "Et dukkehjem" op, hvor de afprøver den naturalistiske spillestil. De ser desuden tre udgaver af "Et dukkehjem" - i en naturalistisk version, en moderne og en postmoderne.
Eleverne skal lære at:
skabe og forstå konkrete sceniske udtryk
analysere egne og andres sceniske udtryk med centrale fagbegreber
reflektere over den skabende proces og produktet
forstå og anvende centrale teknikker fra forskellige scenekunsttraditioner
arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt i samspil med andre
Metode: Eleverne skal arbejde praktisk og teoretisk med det naturalistiske teater. Her vil ”Et dukkehjem” agere tekstgrundlag for arbejdet med en naturalistisk tekst, scenografi og iscenesættelse. Eleverne skal både prøve kræfter med læsning af dramatik, øvelser i intentionsanalyse og tegne scenografi. Løbende skal eleverne udfylde refleksionsark i deres portfolio.
Teori:
Naturalisme i Klar Scene s. 104-107
Dramatik – en grundbog s. 68-71, 118-19, 99-101 (Berettermodellen) samt s. evt. 62-64 (iscenesættelse), evt. 64-66 (mere om moderne iscenesættelse), genlæs om undertekst s. 27-28
Dramatisk tekst: Uddrag af ”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen
Faglige begreber i spil: koncentration, blikretninger, motiv, intention, undertekst, illusionsteater, virkelighedsillusion, den 4. væg, kukkassescene, psykologisk indlevelse, method acting, de givne omstændigheder, det magiske hvis, Aristoteles’ dramaturgi (de tre enheder og den dramaturgiske model), aktion, reaktion, interaktion, taleretninger, tom tekst, artikulation, de fysiske handlingers metode, fremvisning vs. psykologisk indlevelse, teatralsk vs. realistisk spillestil, stedsregi, replikindividualisme, arrangement vs. frontspil, den retrospektive teknik, instruktøren, at være rollen.
|