Holdet 2m re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2024 re/m (2m re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion
Titel 2 Buddhisme
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Islam
Titel 5 Rastafari

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Buddhisme

Buddhisme
Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne et indblik i buddhismens grunlæggende lære og trosforestillinger, samt hvorledes religionen er opstået og udviklet sig.


Faglige mål fra læreplanen
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold/kernestof fra læreplanen
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Mål for den enkelte elev
Kunne gøre rede for indholdet af Buddhalegenden
Kunne gøre rede for de 3 juveler
Kunne gøre rede for dukha og dets betydning for livssynet i buddhisme
Kunne gøre rede for middelvejen
Kunne gøre rede for sammenhængen mellem karma og reinkarnation i henhold til genfødslernes kredsløb
Vide hvad samsara er
Kunne gøre rede for de 4 ædle sandheder, samt begrebet nirvana
Kunne gøre rede for buddhisme syn på “jeg”et, samt de 5 skandaer
Kunne argumentere for buddhisme som en frelsesreligion
Kunne gøre rede for nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhistisk praksis
Have kendskab til de tre hovedretninger i buddhisme (Theravada, Mahayana og Vajrayana), samt på hvilke centrale punkter disse adskiller sig fra hinanden
Kunne beskrive kendetegn og karakteristika ved det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Kunne diskutere religions rolle og position i det senmoderne samfund
Kunne gøre rede for Agehananda Bharatis begreb ‘pizza-effekten’
Kunne gøre rede for Hugh Urbans begreb ‘karry-effekten’
Kunne gøre rede for Paul Heelas’ teori om ‘den spirituelle revolution’
Kunne diskutere hvorfor buddhisme er populært i en vestlig senmoderne kontekst

Pensum
- Religion og kultur - en grundbog", 2. udgave. Esben Andreasen mfl.: side 59-75
- Buddhismens stifter(e), religionsportalen: https://religion.systime.dk/?id=478#c2859
- 'Det Buddhistiske Livshjul', Buddhisme. Introduktion og tekster: https://buddhisme.systime.dk/?id=152
- 'Benaresprædikenen', Buddhisme. Introduktion og tekster: https://buddhisme.systime.dk/?id=151
-  'Nirvanisk, karmisk og apotropæisk (magisk) buddhisme', Buddhisme. Introduktion og tekster:  https://buddhisme.systime.dk/?id=163
- 5 skarpe om buddhisme, DR.dk: https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme
- 'Mahayanabuddhismen', Grundbogen til Religion C: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=235
- ‘Religion i det senmoderne samfund’ af Lise Ludvigsen og Poul Mikkelsen, s. 14-19 24-31
- “Skyr, pizza og karry - religiøs cirkulation i en global verden”. Religion.dk.: https://www.religion.dk/religionsanalysen/2014-09-25/skyr-pizza-og-karry-religi%C3%B8s-cirkulation-i-en-global-verden
- “Religionernes revolution”. Kristeligt Dagblad, 15.08.06. (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/religionernes-revolution)
- “Googlebuddhime”, i ‘“KS-bogen”, 2. udgave. Maria Madsen mfl.: side 76-81.: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155&L=10

Tekster
- ‘Buddhalegenden’, sammenskrevet af Jørn Borup. Forlaget Univers.
- Tekst om karma, af Geshe Pema Samten: De seks Paramitaer, s. 26-27.
- Digt: Citat 4. Om munken
- Rituel festival: Empukuji Manninko, youtube: https://www.youtube.com/watch?v=dfxAorMQDK8
- Jørn Vilstrup: Når man tror på tvivlen. Interview med Olaf Høyer
- Interview med tibetansk nonne i eksil
- Barnetroen er svøbt ind i et religiøst kludetæppe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Kristendom
Formål
I dette forløb skal vi beskæftige os med en af de store verdensreligioner: KRISTENDOM.
Men hvad er kristendom for en religion? Hvad tror de kristne egentlig på? Og tror de alle på det samme? Hvilke myter bygger kristendommen på, og hvad har kristendommen at sige om verdens skabelse og undergang. Hvordan kommer synd ind i verden og hvordan løses dette problem? Hvordan bliver man frelst - skal og kan mennesker overhovedet overholde de 10 bud? Skal man opføre sig på en bestemt måde?

Vi skal desuden stille skarpt på kristen etik og moral, og undersøge om man kan tale om en egentlig kristen etik og moral? Hvad er næstekærlighed - og hvem er i så fald næsten? Hvad med fjendekærlighed? Det dobbelte kærlighedsbud? Hvad er teologiske pligtetik? Hvordan ser Løgstrup på etik? Hvad med alt det onde der sker i verden (teodiceproblemet) - hvordan skal det forståes?

Vi skal kigge på forskellig bibelsyn, med særlig fokus på kristen eskatologi og  opstandelsestro. Vi skal herunder kigge på bevægelsen 'Vågne Kristne', samt belyse hvordan præsten Per Ramsdal ser på Jesu opstandelse. Til sidst skal vi undersøge under den rituelle del af kristendommen, med fokus på dåbsritualet og nadveren, herunder ritualernes teologiske betydning og baggrund.


Faglige mål fra læreplanen
Du skal kunne:
– redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold/kernestof fra læreplanen
-Du skal opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber gennem arbejdet med:
kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Mål for den enkelte elev
- Have kendskab til kristendommens formation og jødiske udgangspunkt
- Kunne redegør for den kristne grundmyte
- Kunne forklare hvordan man bliver frelst i kristendom (soteriologi)
- Kunne gøre rede for kristen eskatologi og dommedagsforestillinger
- Kunne gøre rede for de centrale pointer i Bjergprædiken
- Kunne forklare begrebet ‘næstekærlighed’
- Kunne diskutere hvorledes næstekærlighed kan tolkes forskelligt ift til spørgsmålet: Hvem er næsten?
- Kunne forklare etikken i Bjergprædiken
- Kunne diskutere tolkninger af Bjergprædiken: Martin Luther og Albert Schweitzer
- Kunne gøre rede for Knud E. Løgstrups interdependensetik, herunder suveræne livsytringer og den etiske fordring.
- Have kendskab til lignelser
- Kunne gøre rede for teodiceproblemet
- Kunne forklare begrebet ‘afmytologisering’, og Rudolf Bultmann
- Kunne gøre rede for opstandelsestroen
- Kunne diskutere forskellige bibelsyn (modernist, radikal modernist og fundamentalist)
- Kunne diskutere Per Ramsdal-sagen
- Kunne gøre rede for kristendommens ritualer (særligt: dåben)
- Kunne analysere dåben som et overgangsritual


Pensum og tekster
- Andreasen, Esben et al. 'Religion og kultur - en grundbog', 3. udgave: side 17-23, 143-152, 154, 156-163, 166-170, 255-257
- 'Kristendom basis1', Religionsnørden: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
- 'Den kristne grundmyte', religionsportalen.dk: https://religion.systime.dk/?id=1006#c5292
- 'Myter', begrebsnøglen til religion: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=148
- 'Soteriologi', Danmarks Nationalleksion: https://lex.dk/soteriologi
- 'Pauls', religionsportalen: https://religion.systime.dk/?id=481#c1448
- Paulus' teologi, religionsportalen: https://religion.systime.dk/?id=481#c1908
- 'Synd', Horisont C - grundbog i religion: https://horisontc.systime.dk/?id=193#c660
- 'Adskillelse af mennesker og guder', Horisont C - grundbog i religion: https://horisontc.systime.dk/?id=193#c661
- 'Dommedag', Horisont C - grundbog i religion: https://horisontc.systime.dk/?id=193#c665
- 'Næstekærlighed', Horisont C - grundbog i religion: https://horisontc.systime.dk/?id=193#c656
- 'Bjergprædikenen', Kristendom - tro og praksis: https://kristendom.systime.dk/?id=126
- 'To fortolkninger af Bjergprædikenen', Kristendom - tro og praksis: https://kristendom.systime.dk/?id=127
- ' Hvorfor gjorde Jesus De 10 bud sværere at overholde?', kristendom.dk: https://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-bibelen/2014-08-29/bjergpr%C3%A6dikenen-g%C3%B8r-de-ti-bud-sv%C3%A6rere
- 'Afmytologisering og fundamentalisme', Religion kort og godt: https://religionkortoggodt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167#c408
- 'Afmytologisering', Religion: Teori - fænomenologi - metode: https://religionb.systime.dk/?id=121#c328
- 'Ritual', Grundbogen til religion C: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=255&L=10


Tekster
- Herrens pagt med Abram: 1. Mosebog 15, 1-9:
- Omskærelsen: 1. Mosebog 17,1-27:
- De Ti Bud: 2. Mosebog 20, 1-21
- Skabelse og Mennesket i paradis, Første Mosebog, Kap 2, 15-25
- Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have, 1. Mosebog kap. 3, 1-24
- Paulus, Romerbrevet 5, 12-15
- Paulus, Romerbrevet 5, 17-20
- Paulus, Romerbrevet 7, 18-20, 24-25
- Paulus, Romerbrevet 5, 1-2:
- Paulus, Romerbrevet 5, 6-11:
- Johannesevangeliet kap. 12, Dom og frelse, 44-50, Det Nye Testamente
- DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
- 'Par har forberedt sig i årevis: Coronakrisen er begyndelsen på Jordens sidste tid', AvisenDanmark: https://avisendanmark.dk/indland/par-har-forberedt-sig-i-aarevis-coronakrisen-er-begyndelsen-paa-jordens-sidste-tid
- Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner (Luk 10, 25-37)
- 'Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste', kristendom.dk: https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
- 'Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste', kristendom.dk: https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-ogsaa-min-naeste
- Uddrag af Knud E. Løgstrups Den etiske fordring (1956)
- Rudolf Bultmann: Det Nye testamente og mytologien (1941( - her fra en norsk samling af artikler Mytologi og Bibelforståelse (1968), s. 15 ff og s. 65.
- ‘Jeg kan ikke tro på at Jesus fysisk stod op af graven’ . Interview med Per Ramsdal, Jyllandsposten, Torsdag den 25. december 2014.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Islam
Formål
Fokus i dette forløb er en af verdens største religioner: ISLAM.
Fokus i forløbet vil være: hvad er islam for en religion? Hvad tror muslimer egentlig på? Og tror de alle på det samme? Hvilke myter bygger islam på, og hvad har islam at sige om verdens skabelse og undergang. Hvordan er menneskesynet i islam, og hvilken rolle spiller Allah og Muhammed? Hvordan bliver man frelst? Skal man opføre sig på en bestemt måde? Og hvilken betydning spiller forsynet ift. menneskets frie vilje?

Vi kigger desuden på den rituelle del af islam, med særlig fokus på Hajj og omskærings-ritualet som overgangsritualer

Vi skal desuden kigge på forskellige idealtyper: traditionalisme, sekularisme, modernisme og fundamentalisme, jvf. Jan Hjärpes model.

Faglige mål fra læreplanen
Du skal kunne:
-redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold/kernestof fra læreplanen
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Mål for den enkelte elev
- Kunne redegøre for de seks trosartikler i islam
- Kunne redegøre for gudsforestillingen, menneskesynet og tidsopfattelsen i islam
- Kunne gøre redegøre kosmogoni og eskatologiske forestillinger i islam
- Diskutere forskelle i den kristne og islamiske kosmogoni
- Kunne diskutere forskelle i menneskesynet mellem kristendom og islam
- Kunne redegøre for Muhammed betydning, funktion og rolle i islam
- Have kendskab til helligeskrifter i islam (Koranen og Hadith)
- Kunne diskutere hvilken betydning forsynet spiller ift. menneskets frie vilje
- Kunne gøre rede for teodice problemet indenfor islam
- Kunne beskrive ritualer og religiøs praksis i islam, herunder de 5 søjler
- Kunne foretage en analyse af Hajj som et overgangsritual
- Kunne analysere Hajj vha. relevant ritualteori, herunder Victor Turne, Jørgen Podemann Sørensen og Micea Eliade
- Kunne forklare Hajj som fællesskabsdannende ritual jvf. Durkheim teori om ‘kollektiv opbrusen (effervescens)
- Kunne foretage en analyse af omskæringsritualet som overgangsritual
- Kunne forklare den mytiske baggrund for omskæringsritualet
- Kunne redegøre for Jan Hjärpes 4 idealtyper
- Have kendskab til islams udtryksformer i det senmoderne samfund

Pensum og tekster
- Andreasen, Esben. Christensen, Lise: Religion og kultur - en grundbog, 3. UDGAVE, Systime. 2012: side 175-178, 182-184
- 'De seks trosartikler: Hvad tror muslimer på?', Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-seks-trosartikler-hvad-tror-muslimer-paa
- 'Islam', religionsnørden: https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA&t=14s
- 'Det mener islam om dommedag', Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/det-mener-islam-om-dommedag
- 'Gudsopfattelse i islam', religionsportalen: https://religion.systime.dk/?id=480&L=10#c2652
- 'Islams menneskesyn', religionsportalen: https://religion.systime.dk/?id=480#c2653
- '5. søjle: Pilgrimsrejsen (hajj)', klassisk og moderne islam: https://islam.systime.dk/?id=152#c311
- 'Overgangsritualer', Begrebsnøglen til religion: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=160&L=0#c479
- 'Victor Turners ritualteori', https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=160&L=0#c482
- 'Jørgen Podemann Sørensens ritualteori', https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=161#c493
- 'Mircea Eliades ritualteori', https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=161#c495
- 'Hvorfor virker ritualer?', Brungbogen til religion C: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=255&L=0#c1118
- 'Émile Durkheims ritualteori', Begrebsnøglen til religion: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=160#c485
- 'Hvad er rituel omskæring?', Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-rituel-omskaering
- 'Jan Hjärpes typologi over muslimer i dag', Klassisk og moderne islam: https://islam.systime.dk/?id=231#c505
- 'Islam og det senmoderne samfund', Klassisk og moderne islam: https://islam.systime.dk/?id=247&L=10

Tekster:
- 'Arvesynd er et fremmed begreb i islam', Aminah Tønnsen, Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/arvesynd-er-et-fremmed-begreb-i-islam
- 'Det islamiske menneskesyn er mangfoldigt', Uddrag fra artikel af Aminah Tønnsen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/det-islamiske-menneskesyn-er-mangfoldigt  
- Koranen, sura 6, 7, 21, 36, 50, 51, 79 (i uddrag, om skabelsen)
- Koranen, sura 45, 26-37 + sura 69, 13-37
- Hadith: Prøvelser
- Sura 32:6-9
- 'Fri vilje og skæbnetro i Islam', Aminah Tønnsen, religion.dk: https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/fri-vilje-og-sk%C3%A6bnetro-i-islam
- 'Hvorfor har Allah skabt ondskaben?', Naimatullah Basharat, imam, religion.dk: https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/2014-05-07-hvorfor-har-allah-skabt-ondskaben
- 'En islamisk stat er en illusion', Sherin Khankan
- Mona Haydar - Wrap My Hijab, youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=XOX9O_kVPeo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Rastafari

Faglige mål

I forløbet arbejdes der med, at eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale sider af rastafaribevægelsens historie, myter og praksis
- analysere religiøse forestillinger og ritualer
- anvende religionsfaglige teorier og begreber
- diskutere religioners betydning for individ og samfund
- perspektivere religion til sociale, kulturelle og politiske forhold
- analysere samspillet mellem religion, identitet og magt

Kernestof
- religionernes centrale fænomener: myte, ritual, etik og lære
- religion og samfund
- religionsfaglige teorier og metoder
- religionernes betydning for identitetsdannelse

Rastafaris baggrund og historie:
Der arbejdes med rastafaribevægelsens opståen på Jamaica i 1930’erne i en postkolonial kontekst præget af fattigdom, racisme og social marginalisering.

Zion og Babylon:
Der arbejdes med rastafariernes verdensbillede og den dualistiske forståelse af verden.

Myter, lære og religiøs selvforståelse:
Der arbejdes med rastafaribevægelsens religiøse forestillinger og mytologiske univers, herunder: Bibelsk inspiration fra Det Gamle Testamente, Exodus-myten, Etiopien som det lovede land, Haile Selassie som messiansk figur, Repatriering og “I & I”-bevidsthed.

Religionsteoretiske perspektiver på rastafari

Der arbejdes med forskellige sociologiske forståelser af religion, herunder:
- Med udgangspunkt i en strukturfunktionalistisk tilgang undersøges, hvordan rastafari kan skabe: fællesskab, identitet, sammenhængskraft, mening for marginaliserede grupper
- Med udgangspunkt i konfliktteori undersøges: religion som modstand, magt og undertrykkelse, klasse og race, religion som politisk kritik.

Ritualer og praksis:
Der arbejdes med rastafaribevægelsens ritualer og kropslige praksisser.
Centrale emner: Reasoning, Cannabis-rygning, Musik, trommer og dans, Dreadlocks og kroppen, Ital-livsstil

Ritualteori
Med udgangspunkt i Jørgen Podemann Sørensens ritualteori arbejdes der med: ritualernes handlinsplan, mytiske plan og ritualernes virkning (effikacitet)

Sprog, identitet og fællesskab
Der arbejdes med sprogets religiøse og identitetsskabende funktion.

Køn og patriarkalske strukturer:
Der arbejdes kritisk med rastafaribevægelsens kønsroller og kvindesyn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer