Holdet 2d ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Fredericia Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e)
Hold 2024 ke/d (2d ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Grundstoffer og molekyler
Titel 2 Forløb 2: Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Forløb 3: Mængdeberegning
Titel 4 Forløb 4: Organisk kemi
Titel 5 Forløb 5: Syrer og Baser
Titel 6 Forløb 6: Redoxkemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Grundstoffer og molekyler

Forløb om grundstoffer og molekyler:
Dette forløb handler om grundstofferne i det periodiske system og dannelsen af molekyler. Forløbet dækker over ca. 5 modul - repetition af NV.

Kernestof fra lærerplanen
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- fældnings-, simple redox- og syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Vigtige begreber:
- Opbygning af atomer (protoner, neutroner og elektroner)
- Oktetregel / Ædelgasregel
- Det periodiske system (kunne anvende data fra det periodiske system fx hovedgrupper, perioder, atommasse, elektronkonfiguration osv.)
- Skalmodel
- Elektronprikformel
- Reaktionsskemaer og tilstandsformer
- Molekyler
- Kovalentbinding / elektronparbinding
- Elektronegativitet
- Polaritet
- Hydrofil og hydrofob


Eleven skal kunne:
- Redegøre for atomets opbygning
- Forstå og anvende principperne i det periodiske system, herunder metaller og ikke-metaller
- Forklare hvordan molekyler er opbygget kovalent/elektronparbinding og polaritet
at forklare molekylers opbygning med elektronparbindinger
at kunne redegøre og bruge elektronegativitet til at bestemme polaritet
at kunne navngive simple molekyler
- Tilstandsformer
-at kende de forskellige tilstandsformer og bruge skrivemåderne: (g), (s), (l) og(aq).
- Reaktionsskemaet
at kunne princippet i afstemning af et reaktionsskema

Pensum:
- Basiskemi C s. 8-11, 18-28,  53-57 og 67-74.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Forløb 2: Ioner og ionforbindelser

Forløb om Ioner og ionforbindelser:
Dette forløb handler om ioner og ionforbindelser fordelt på ca. 6 moduler.

Kernestof fra læreplanen:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning  
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- fældningsreaktioner
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder

Eleven skal kunne:
- forklare opbygningen af ioner og ionforbindelser
- navngive ionforbindelser
- opskrive og afstemme fældningsreaktioner
- Reaktionsskema: princippet i afstemning af et reaktionsskema
- Tilstandsformer:  kende de forskellige tilstandsformer og bruge skrivemåderne: (g), (s), (l) og (aq).

Vigtige begreber:
- Opbygning og navngivning af ioner
- Simple og sammensatte ioner
- Opbygning og navngivning af ionforbindelser
- Ionbinding
- Iongitter / Krystalgitter
- Formelenhed
- Ionforbindelsernes egenskaber  
- Opløselighed (let- og tungt opløselige salte)
- Fældningsreaktioner
- Tilskuerioner
- Opskrive og afstemme reaktionsskemaer
- Tilstandsformer

Forsøg:
- Hvilken type stof?
- Salt i vand

Pensum:
Basiskemi c:
s. 8-11: En kemisk reaktion
s. 31-39: Ioner og ionforbindelser
s. 41-46: Opløselighed
s. 46-50: Fældningsreaktioner

Andet materiale:
Youtube om ioner: https://youtu.be/5yDItCRNg4I?feature=shared
Quiz, Socrative - spørgsmål til kemiemnerne i skoleåret indtil nu.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Salt i vand 12-09-2025
Hvilken type stof? 22-10-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Mængdeberegning

Forløb om Mængdeberegning:
I dette forløb beskæftiger eleverne sig med kemisk mængdeberegning. Eleverne skal kunne anvende det periodiske system til at regne molarmassen for grundstoffer og for kemiske forbindelser. Desuden skal de kunne bruge beregningstrekanterne for n, M og m (stofmængde, molarmasse og masse) samt c, n og V (stofmængdekoncentration, stofmængde og volumen).

Kernestof fra læreplanen:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Krystalvand forsøget relatere sig også til:
- uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Vigtige begreber:
- Densitet (rho)
- Volumen (V)
- Masse (m)
- Molarmasse (M)
- Stofmængde (n)
- Stofmængdekoncentration (c)
- Beregningstrekant med n, m, M
- Beregningstrekant med c, n, V
- Stofmængdeforhold
- Mængdeberegningsskemaer
- Beregning af molarmasse for et grundstof og for kemiske forbindelser.
- Afstemning af reaktionsskemaer

Forsøg:
- Krystalvand

Pensum:
- Side 79-93 i Basiskemi C
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal - Krystalvand 28-11-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Organisk kemi

Forløb om organisk kemi
Dette forløb handler om organiske molekylers opbygning, navngivning og egenskaber. Eleverne kommer desuden til at beskæftige sig med forskellige reaktionstyper og simpel isomeri. Forløbet gør brug af forskellige kemiske modeller til at visualiser de organiske molekyler.

Vigtige begreber:
- Carbonhydriders (Alkaner, alkener, alkyner, cykloalkaner) opbygning, navngivning og deres fysiske og kemiske egenskaber.
- Modeller af organiske molekyler (molekyleformel, strukturformel, kompakt strukturformel, zigzag formel)
- Forbrændingsreaktioner (fuldstændig og ufuldstændig)
- Organiske reaktionstyper (Substitution, Addition, Elimination)
- Simpel isomeri
- Alkoholers opbygning
- Gæring og destillation

Kernestof fra lærerplanen:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Forsøg:
- Fremstilling af ethanol ved gæring
- Destillation af ethanol
- Alkoholers blandbarhed med vand

Pensum:
- Basiskemi C s. 117-150
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gæring og destillation 02-02-2026
Alkoholers blandbarhed 13-05-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Syrer og Baser

Forløb om Syrer og Baser:
Dette forløb handler om syrer og baser. Der arbejdes med teorien og udføres eksperimentelt arbejde fordelt på ca. 8 moduler.

Vigtige begreber:
- Definitionen på syrer og baserer
- Amfolyt
- Syre og base styrke
- Opskrive og afstemme syre-basereaktioner
- Korresponderende syre-basepar
- Ledigt elektronpar
- Vands selvionisering og ionprodukt
- Hvordan man beregner: pH, [H3O+] og [OH-]
- pH begrebet (sur, neutral og basisk)
- Måling af pH ved forskellige metoder
- Syre-base tittering herunder titrerkurve
- Ækvivalenspunkt
- Syre-baseindikatorer
- Kolorimetrisk titrering (lavet som forsøg) og potentiometrisk titrering

Kernestof fra læreplanen:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering

Forsøg:
- pH i vandige opløsninger
- Eddikesyre titrering (Kolorimetrisk titrering)
- Hvornår blev ballonen størst?

Pensum:
- Side 153-171 i Basiskemi C
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
pH i vandige opløsninger 16-03-2026
Eddikesyre titrering 27-03-2026
Hvornår er ballonen størst? 13-05-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Redoxkemi

Forløbet om redoxreaktioner
Dette forløb handler om redoxreaktioner. Forløbet dækker over 6 moduler inklusiv både teori og praktisk laboratorie arbejde.

Vigtige begreber:
- Oxidation
- Reduktion
- Redoxreaktion
- Elektronoverførsel
- Spændingsrækken
- Reaktionsvillighed
- Ædle og uædle metaller
- Tildeling af oxidationstal
- Afstemning af redoxreaktioner med oxidationstal
- Reaktionsskemaer for delreaktioner (oxidationen og reduktionen)

Eleven skal kunne:
- Forklare hvad der sker ved en oxidation og en reduktion.
- Opskrive delreaktionsskemaer for en oxidation og en reduktion, samt for den samlede redoxreaktion.
- Kunne redegøre for betydningen af spændingsrækken og forklare hvordan den kan bruges til at forudsige reaktioner mellem metaller
- Forklare hvorfor dihydrogen er med i spændingsrækken.
- Redegøre for hvordan man tildeler oxidationstal
- Opskrive og afstemme redoxreaktioner med oxidationstal.

Kernestof fra lærerplanen:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- simple redoxreaktioner
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder

Forsøg:
- Afbrænding af Magnesium
- Spændingsrækken

Pensum:
- Side 173-185 i Basiskemi C.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afbrænding af Mg 08-04-2026
Spændingsrækken 16-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer