|
Titel
3
|
SAMFUNDSFAG: Ideologier og dansk politik
Formålet med forløbet er todelt. Det er dels at introducere eleverne for, hvad politik og politologi bl.a. handler om, dels tilbyde eleverne mulighed for at opnå en bedre forståelse for de politiske partier og de politiske ideologier som partierne er inspireret af. Forløbet er struktureret omkring nedenstående seks overordnede spørgsmål, som giver den tematiske undervisning en problemorienteret og undrende tilgang, hvilket kan stimulere elevernes motivation til fra start af, at arbejde med det samfundsfaglige stof.
• Hvad handler politik om?
• Hvad er en politisk ideologi?
• Hvad er et politisk parti?
• Hvilke politiske partier er der i Danmark?
• Hvilke holdninger og værdier er repræsenteret hos de politiske partier, og hvorfra stammer disse holdninger og værdier?
• Hvordan placerer de politiske partier sig i forhold til hinanden og hvad kæmper de om?
Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Eleverne arbejder undervejs i grupper dannet som partier efter deres politiske holdninger ud fra værdi- og fordelingspolitik. Eleverne udarbejder i grupperne/partierne et partiprogram og tager stilling til finanspolitiske prioriteringer.
Til slut i forløbet udfærdiger eleverne en synopsis om emnet.
Eleverne skal kunne:
- Gøre rede for væsentlige karakteristika ved de klassiske, politiske ideologier, dvs. liberalisme, socialisme, socialdemokratisme, konservatisme.
- Klassificere ideologierne som hhv. regressive, legitimerende og progressive.
- Gøre de for væsentlige karakteristika ved moderne varianter af de klassiske ideologier dvs.: socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme og neoliberalisme.
- Gør rede for fordelings- og værdipolitik.
- Gøre rede for danske, politiske partiers ideologiske grundholdninger og placere partierne fordelings- og værdipolitisk.
- Læse en samfundsfaglig tekst, uddrage hovedpunkterne i teksten.
- Undersøge hvorledes politiske ideologier kommer til udtryk i teksten.
- Diskutere om tekster bærer præg af fordelings- og/eller værdipolitiske holdninger
- Gøre rede for væsentlige begreber og teorier indenfor studiet af vælgeradfærd dvs. class voting, issue voting og marginalvælger.
- Gøre rede for forskellige partityper dvs. masse-/klassepartier, enkeltsagspartier, catch all-partier
- Gøre rede for forskellige måde at deltage politiske dvs. gennem partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser.
- Gøre rede for og anvende begreber, teorier og modeller indenfor studiet af partiadfærd dvs. Molins model, Downs model (rationel choice).
- Diskutere hvilke dele af Molins model, der bedst udtrykker et partis adfærd.
- Anvende ovenstående begreber om vælger- og partiadfærd på tekster, figurer og tabeller.
- Inddrage ovenstående begreber, teorier og modeller i analyser af dagsaktuelle begivenheder
- Udlede og formidle mønstre og tendenser i figurer og tabeller.
Centrale begreber:
Politiske ideologi, regressiv og progressiv ideologi, komparativ metode, menneskesyn, samfundsopfattelse, synet på statens rolle, Montesqieu og magtens tredeling, liberalisme, klassiske liberalisme, John Locke, Adam Smith, kapitalisme, konservatisme, traditionel konservatisme, Edmund Burke, Socialisme, Karl Marx, klassekamp, ideologiske forgreninger, socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, reformistisk socialisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme, partier og ideologier, fordelingspolitisk højre-venstre akse, nypolitik/værdipolitik, issue-voting, Downs model, Molins model, partiers adfærd, adfærdstrekanten.
Politik, materielle værdier, immaterielle værdier, David Easton, demokratiformer, demokrati, autokrati, teokrati, direkte og repræsentativ demokrati, folkeafstemninger, konkurrence- og deltagelsesdemokrati, den parlamentariske styringskæde, valgmåde, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, parlamentarisk demokrati, præsidentialsystem, kernevælgere, marginalvælgere, topartisystem, flerpartisystem, politisk parti, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, klasseparti, jordskredsvalget i 1973, catch-all partier, positiv og negativ parlamentarisme, mindretalskoalitioner.
|