Holdet 2022 BI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Steen Ole Hansen
Hold 2022 BI/d (1d BI, 2d BI, 3d BI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler og osmose
Titel 2 Kost motion og træning
Titel 3 Sexologi
Titel 4 Genetik
Titel 5 Vadehavet
Titel 6 Økologi
Titel 7 Nervesystemet
Titel 8 SRO biologi og kemi
Titel 9 Infektionsbiologi
Titel 10 Ølbrygning
Titel 11 Arbejdsfysiologi
Titel 12 Evolution
Titel 13 Økotoksikologi
Titel 14 Genetik og genteknologi
Titel 15 Biokemi
Titel 16 Plantefysiologi
Titel 17 Populationsbiologi
Titel 18 Bioinformatik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler og osmose

Læste stof: Biologi i udvikling (M. Frøsig et al.; Nucleus 2007): side 9-21

Vi gennemgår cellernes opbygning for at lære hvordan en organisme er opbygget og finde ud af hvor vigtige processer som f.eks. respirationen, fotosyntesen og proteinsyntesen sker henne.
Vi gennemgår begreberne diffusion og osmose.
Vi prøver at sætte os ind i DNAs opbygning og forstår hvor vigtigt forståelsen af DNAs funktion er for biologifaget.
DNA bliver kopieret før hver celledeling, således at hver eneste celle i kroppen indeholder den samme information.

Eksperimentelle øvelser:
Osmose i kartofler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kost motion og træning


Læste stof:
Biologi i udvikling (M Frøsig et al.; Nucleus 2007): side 75-131

Nøglebegreber:
Kostens energigivende stoffer, Kostens energifordeling, De officielle generelle kostråd
Kulhydrater, Protein og fedt
mono-, di-, poly-sakkariders opbygning
Glukose, Sakkarose, Laktose/mælkesukker, Amylose, Glykogen, Cellulose/fibre
Aminosyrer, Aminosyrekæder, proteinsyntese i ribosomer, peptidbindinger
Fedtsyrer, glycerol, mættede og umættede, dobbeltbindinger, omega-3-fedtysyrer, kolesterol, Kønshormoner, D-vitamin
Vitaminer og mineraler
Fordøjelse, spiserør, mavesæk, Bugspytkirtel, Galde, Lever, tyndtarm, tyktarm
Fordøjelsesenzymer, Amylase, Laktase, Lipase, Protease, Pepsin, Chymosin
Enzymaktivitet, pH- og temperatur-optimum
Blodsukkerregulering, Insulin, Glukagon, Glykæmisk indeks, blodsukkermålinger
Enzymproduktion af mikroorganismer, gensplejsning, genet for laktoseintolerans
Næringsstoffernes optagelser, Villi, mikrovilli, diffussion, transportproteiner
Daglige energiforbrug, energibalance, mæthedsfølesen, appetitregulering, overvægt, kostanalyse
Livsstil og sundhed, livsstilssygdomme, Diabetes, forhøjet blodtryk
Motion og livsstilssygdomme
Kondition, kondital, iltoptagelse
Respiration
Aerob og anaerob energiproduktion, mælkesyre, CO2, ATP
Blodkredsløbet, hjerte, arterier, vener, kapillærer, lunger, alveoler
Alveoler, ilt- og kuldioxid- diffusion, hæmoglobin
Hjertets opbygning, forkamre, hjertekamre, hjerteklapper, store og lille kredsløb, blodpropper
Sinusknuden, minutvolumen, puls, slagvolumen, makspuls
Blodkarnet, kapillærer, myoglobin, hæmoglobin, venepumpe, veneklapper
Blodtryk, blodtryksmåling, forhøjet blodtryk
Muskelfibre, myofibril, myofilament, aktin, myosin, sarkomer
Type 1 og 2 muskelfibertyper, kontraktionshastighed, udholdenhed, myoglobinindhold
Styrketræning, udholdenhedstræning, intervaltræning
Anarobt arbejde, steady state, iltgæld, glykolyse, kreatinfosfat, energibidrag
Anarobe tærskel, muskeltræthed, Kaliumkollaps
Styrketræning, Proteintråde genopbygning


Eksperimentelle øvelser:
Kostanalyse og aktivitetsanalyse
Blodtryksmålinger

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmose rapport 14-12-2022
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sexologi

Læste stof: Biologi i udvikling (Marianne Frøsig, Nucleus 2014): side 133-167.

Hvorfor skal vi have sex?  Hvordan virker vores krop og hvordan parrer vi os og hvad sker der når vi laver et barn? Kønshormonerne spiller en stor rolle for kroppen. Hvordan regulerer vi mængderne af kønshormoner vha. feedbackmekanismer og hvordan forløber menstruationscyklus. Vi ser også på prævention, uønsket graviditet og kønssygdomme.

Ægløsningen er et af de første trin i udviklingen af et nyt barn. Vi kigger på udviklingen af fosteret til det færdige individ. Hvad dækker begreberne zygote, stamceller, embryo, blastocyst, livmodervæg og moderkage over? Vi lærer om de to typer af celledelinger: Meiosen og Mitosen, med deres forskellige faser (Profase, metafase, anafase og telofase) og om hvilke cellestrukturer der er vigtige for celledelingen. Vi ser at livsstilen, rygning, alkohol, kemiske stoffer i vores omgivelser, alder og andet kan påvirke barnets udvikling. Vi kan få hjælp til at få børn ved reagensglasbefrugtning, insemination, og undersøge fosteret for kromosomsygdomme og andre skader.

Menneskets omkring 25.000 gener er samlet på de 46 kromosomer hver af vores celler. Vi vil kigge på nogle af disse gener, f.eks. genet for øjenfarve, Huntingtons sygdom, Albinisme, Föllings sygdom osv. Vi vil se på hvordan dominerende og recessive sygdomme nedarves, og hvordan sygdomme der er bundet til kønskromosomerne nedarves. Vi laver krydsningsskemaer for at finde udspaltningsforholdene og familie-stamtræer for at finde sandsynligheder for at arve en egenskab. Vi diskuterer desuden etikken forbundet med denne genetiske viden om sygdomme, og  genetiske fingeraftryk og den moderne genteknologi.


Eksperimentelle øvelser:
"Gelelektroforese". Her undersøger vi 2 forbyttede børn på en fødegang, for at finde ud af hvem der er deres forældre. Det gør vi ved at  lave DNA-profiler ved hjælp af en såkaldt gentest.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave om træning 2 12-03-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Genetik

Læste stof: Biologi i udvikling (Marianne Frøsig, Nucleus 2014): side 169-213.

Menneskets omkring 25.000 gener er samlet på de 46 kromosomer hver af vores celler. Vi vil kigge på nogle af disse gener, f.eks. genet for øjenfarve, Huntingtons sygdom, Albinisme, Föllings sygdom osv. Vi vil se på hvordan dominerende og recessive sygdomme nedarves, og hvordan sygdomme der er bundet til kønskromosomerne nedarves. Vi laver krydsningsskemaer for at finde udspaltningsforholdene og familie-stamtræer for at finde sandsynligheder for at arve en egenskab. Vi diskuterer desuden etikken forbundet med denne genetiske viden om sygdomme, og  genetiske fingeraftryk og den moderne genteknologi.

Gener er opbygget af DNA. Vi ser på de genetiske koder der er beskrevet vha. rækkefølgen af baser i dette DNA. Der er 3 processer der involverer arvematerialet: 1) Replikationen 2)Transkriptionen 3)Translationen. Hvis vi skal lave en ny celle er vi nød til at kopiere DNA (Replikationen). For at skabe byggestenene til at skabe et menneske, skal informationen i DNA først omdannes til mRNA (transkriptionen) og dernæst bevæge sig ud til ribosomet hvor proteinsyntesen sker (translationen). Tripletter koder for en at de 20 forskellige aminosyrer der findes, der ved hjælp af tRNA sættes sammen til det færdige protein (f.eks. hæmoglobin, aktin, myosin, RNA-polymerase, insulin, glukagon, Natrium-kalium-pumpen osv.).

DNA muterer pga. kemiske stoffer eller stråling, og dette er vigtigt for livets udvikling. Gensplejsning er en metode til at overføre helt fremmede gener ind i en organisme. Metoden involverer plasmider der bruges som vektor til at overføre et donorgen, restriktionsenzymer der klipper bestemte basesekvenser og klisterenzymet ligase. man benytter et markørgen til at selektere de celler der har modtaget det fremmede donorgen. Man kan for eksempel industrielt fremstille bakterier der i en kan producere insulin eller vaskepulver-enzymer i store tanke. Disse enzymer kan med særlige metoder optimeres.

Eksperimentelle øvelser:
Eget DNA til halssmykke
Blodtypebestemmelse
Gelelektroforese


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtype rapport 3 30-04-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vadehavet

Økologibogen kompendium 2009, Nucleus. side 83-97

Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder. Hele det 500 km lange tidevandsområde, der strækker sig fra Blåvandshuk i Danmark gennem Tyskland til Den Helder i Holland, har status som verdensarv. Intet andet sted i kan man opleve så mange fugle i træktiden, forår såvel som efterår. Vadehavet kan nærmest sammenlignes med en international lufthavn hvor millioner af fugle hvert år mellemlander og tanker op, inden turen går videre til deres yngleområder. For dem er Vadehavet et bugnende spisekammer når det bliver ebbe. Selvom det ikke ser sådan ud er der en meget høj primærproduktion af de små kiselalger, og et meget stort antal af smådyr der udgør føden for fuglene. Det er også i Vadehavet, at man finder Danmarks største bestand af sæler, ligesom det lave, varme vand er opvækstområdet for mange af vore vigtigste fiskearter.
Nøglebegreber: Biodiversitet, sediment, Strandengen, fugletræk, saltvandets påvirkning af planter og jordbunden, osmose og salttolerance, littoralzoner, plantesamfund, succession, kiselalger

Øvelser:
Dissektion af edderfugl
Kigger på fugle
Vegetationsanalyser: Linjetaksering på hede og skov

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økologi


Læste litteratur i alle 3 økologiforløb:
Frøsig, M og andre: Biologi i udvikling. Nucleus 2014; side 22-73
Arvidlund, M. Økologibogen. Nucleus 2009. kompendium side 46-48, 54-56, og 83-97

Nøglebegreber:
Drivhuseffekten
Global opvarmning
Vandforbruget i Danmark
Spildevandsrensning
Stofkredsløb (Carbon,H2O)
Forureningsgradsundersøgelser
Biotiske og abiotiske faktorer
Liebigs minimumslov
Algernes primærproduktion
Fotosyntese og respiration
Økologisk effektivitet
Fødekæder og fødenet
Sø-restaurering
Makro- og mikronæringsstoffer
Springlag
Vandmiljøplaner
Vanddyrs tilpasninger til iltoptag ved forskelligt iltniveau i det omgivende vand
Ernæringsgrupper blandt vandløbets smådyr
Energistrømmen i en sø (græsnings-/ og nedbryderfødekæden)
Oligotrofe og eutrofe søer
N- og P-kredsløbet
Kvælstoffiksering
Ammonifikation
Nitrifikation
Denitrifikation
Nedbrydning

Eksperimentelt
Besøg på Herning spildevand
Forureningsbestemmelse af å
Springlagsøvelse



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vadehavet 1 10-09-2023
Forureningsbestemmelse 2 29-10-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nervesystemet


Læste stof:
Fysiologibogen, 1. udgave, Nucleus 2006: side 17-45

Vi beskæftiger os med nervesystemet hvor vi kigger nærmere på centralnervesystemets opbygning, hjernen, det motoriske, sensoriske og det autonome nervesystem. Vi lærer om Aktionspotentialet der skyldes spændingsafhængige ionkanaler der åbner på aksonet, indtil det når til synapsen hvor der frigives et transmitterstof der påvirker modtagercellen til at videregive signalet. Vi erkender vigtigheden af Natrium-kalium-pumpens aktivitet for hvilemembranpotentialet. Vi lærer om hvordan vi lagrer informationer i korttids- og langtids-hukommelsen. Vi ser desuden på virkningen af Stress, Smerte, Hash, Ectacy og kaffe på centralnervesystemet.

Eksperimentielt arbejde:
Reaktionstider
Sanseneuronerne i føle, og synssans

Eksperimentelt:
Reaktionshastighed
Sanseceller og motoriske celler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grisemusling eksamensopgave 3 26-11-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Infektionsbiologi


Læste stof:
Fysiologibogen, BB Bidstrup, 1. udgave, Nucleus 2006. side 105-123

Prokaryote
Virus
Smittespredning
Sygdomsfremkaldende bakterier
Identifikation af bakterier
Mikroskopi
Tællekammer optællinger (se også populationsbiologi-forløb)
Fortyndingsrækker (se også populationsbiologi-forløb)
Pladeudspredning (se også populationsbiologi-forløb)

Indre og ydre Immunforsvar
Specifikke og uspecifikke forsvar
Immunforsvarets celler
Forskellige typer af antistoffer
Antigener
Overfladeproteiner
Glykoproteiner
Blodtyper
Hvide blodlegemer
T-celler og B-celler
Huskeceller
Dræberceller
Vaccination
Resistens
Hygiejne
Pasteurisere/sterilisere
Epidemier

Bakterievækst
Faktorer, der påvirker bakteriers vækstmuligheder:
mængden af næringsstoffer (energi og byggesten)
mængden af ilt.
temperaturen.
surhedsgraden (pH-værdien)
vand og dets osmolaritet.
lys, antibiotika, desinfektionsmidler (skadelig virkning).

Eksperimentelle øvelser:
ELISA-test
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ølbrygning

Læste litteratur: Beerzymes undervisningsmateriale side 1-46

Ølbrygning,  Enzymer, kulhydrater, gærceller og gæringsprocesser.
Ølbrygningen kan deles om i følgende processer:
Maltning, hvor byg forspires så der dannes de enzymer der skal benyttes til mæskningen
Mæskning hvor enzymer nedbryder stivelsen og de andre stoffer til glukose
Gæringsprocessen omdanner glukose til alkohol hvis der er anaerobe forhold
Eftergæring. hvor der dannes kuldioxid og andre stoffer der giver øllet sin smag

Eksperimentelle øvelser:
Ølbrygning af red ale
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ELISA test 4 25-02-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Arbejdsfysiologi

Fysiologi: Kredsløb, muskler, energiomsætning og kondition.

Læste litteratur: Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Fysiologibogen 2007, Nucleus: side 47-73, 76-103.

Vigtige nøglebegreber:
Åndedræt
Bronkier og alveoler
Mellemgulvsmusklen
Vitalkapaciteten
Gasudveksling
Diffussion
Ilttryk og iltmætning
Hæmoglobin og myoglobin
Iltbindingskurve
Forskydning af iltbindingskurve
CO2 transport
Hydrogenkarbonat
Syrebaseregulering/puffersystem
Blodkredsløb snegle, fisk, frøer og menneske
Store og lille kredsløb
Arterier, vener og kappillærer
Hjerte og veneklapper
Elektriske impulser
EKG, blodtryk og blodtryksregulering
Slagvolumen, minutvolumen og puls
Blodets bestanddele

Glatte, hjerte-, og skelet-muskler
Muskelfibre
Myofibriller, og myofilamenter
Sarcolemma
T-rør, Sarcoplasmatisk retikulum
Sarcomer,
Aktin og myosin filamenter
Tværbrocyklus
Troponin, tropomyosin og Ca2+
Aktionspotentiale, motorneuron
Fremmende transmitterstof acetylcholin
Musklens energiomsætning
Energilagrene ATP og kreatinfosfat og glykogen
Glykolyse og laktat
Iltdeficit og iltgæld
Muskeltræthed
Type 1 og 2a og 2x muskelfibre
Kontraktionshastighed og kraft
Atrofi
Interleukin-6

Eksperimentielle øvelser:
Topunktstest på kondicykel
Dynamisk og stationært arbejde (muskeltyper)
Fingerklemmeøvelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ølbrygningsopgave 5 24-03-2024
Kondicykelopgave 6 05-05-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Evolution


Egebo, Lone Als: Genetikbogen, Nucleus 2011; side 106-118 + 121-131

Her vil vi beskæftige os med evolutionsteorien udviklet af Darwin. Vi vil se på de forskellige mekanismer der er vigtig for at evolutionen kan ske. Mutationerne er vigtige for at skabe individer med forskellige egenskaber. Den vigtige "naturlige selektion" er processen hvor de bedst tilpassede bliver "udvalgt" til at skulle føre deres gener videre til næste generation. Henover flere generationer, hvor den naturlige selektion har fundet sted, vil der så ske en evolution, hvor populationen ændrer karakter (genpuljen ændres) og bliver bedre tilpasset det pågældende miljø. Vigtige for dannelsen af nye arter er den genetiske adskillelse og den genetiske drift. Multiresistente bakterier der skaber problemer i sundhedsvæsnet er et eksempel på at evolutionen foregår lige nu.

Vi ser desuden på hvordan livet på jorden er opstået. Hvordan kunne kroppens byggesten som DNA og RNA, aminosyrer og cellemembraner til de oprindelige bakterier blive dannet? Vi ser på hvorfra de første prokaryote bakterier kan hente den nødvendige energi. Vi ser desuden på endosymbiose teorien, der fortæller hvordan planteceller fik deres cellekerne, grønkorn og mitokondrie, ved at optage forskellige bakterier. Vi kigger desuden på hvordan mennesket blev udviklet og på de genetiske stamtræer man kan konstruere ved at analysere forskellige organismers DNA. Man kan undersøge slægtskabet mellem arter vha. smeltepunktsanalyser, hvor DNA fra to forskellige arter bliver hybridiseret. Vi ser også på hvorfor ontogenesen er en gentagelse af fylogenesen    

Eksperimentielle øvelser:
Menneskedyrets evolution (journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
evolutionsspørgsmål 14-05-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Økotoksikologi


Økotoksikologi
Læste materiale: Økotoksikologi. Af CCB Jensen, Nucleus 2008. side 9-22, 27-57, 66-74.

I dette forløb lærer vi om hvorledes giftstoffer kan gå ud og påvirke organismer og økosystemer.
Nogle giftstoffer er hormonforstyrrende, og går ind og påvirker hvordan kønnet udvikler sig i forstertilstanden eller senere. Individer der er påvirket af sådanne stoffer kan få en forringet fertilitet. Specielt farlige kemikalier er dem der ligner hormoner, fordi der ikke skal ret meget af stoffet til at give en stor effekt.
Kemikalierne findes i alle de materialer vi omgiver os med, og det er meget svært at undgå at blive udsat for kemikaliernes virkning. De findes f.eks. i fødevarer, kosmetik, stegepander, konserves, elektronik osv.
Hvis kemikaliet er fedtopløseligt og det er svært for organismerne at nedbryde det, kan det ophobes i fødekæden, og så vil de øverste led i fødekæden blive særligt udsat for giftvirkningerne. Grænseværdier beregnes.

Når man skal vurdere giftigheden af kemikalier skal man ofte lave den dosis responskurve. Ud fra den s-formede kurve kan man aflæse den giftmængde der påvirker 50% af individerne. Men giftigheden afhænger af mange ting. Biokoncentreres, bioakkumuleres eller biomagnificeres det i fødekæderne fordi det er fedtopløseligt og organismerne har svært ved at nedbryde stoffet. Et mål for hvor fedtopløseligt et stof er Kow værdien (=Oktanol /vand forholdet)

Vi beskæftiger os med følgende giftstoffer: Kønshormoner, AP-stoffer, PCB, Bromerede flammehæmmere, Bisfenol-A, klorerede opløsningsmidler.

Eksperimentelt:
LD50 metoden for Artemia larver
Oktanol vand forholdet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nerveopgave 1 01-09-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Genetik og genteknologi

Læste litteratur:
Genetikbogen B+A, Egebo, Lone Als: Nucleus; side  21-69, 88-159
Genetikbogen, Egebo, Lone Als: Nucleus; side  22-25 , 54-55  

Vigtige nøglebegreber:
Mendel og Darwin
Rele linjer og
P, F1 og F2 generationen
Frugtknude og pollen
Genotyper og fænotyper
Homozygoter og heterozygoter
Ufuldstændig dominans og Co-dominans
Autosomal dominant og kønsbundet recessiv
koblede gener
9:3:3:1 udspaltningsforhold
Epistasi

DNA, RNA,
Nukleotider, deoxyribose, ribose, fosfat, histoner
Baserne A, T, U, C, G
Baseparingsprincippet, komplimentære, dobbelthelix
3´ og 5´enden
DNA-polymerase og RNA-polymerase
Ligase, primase og helikase
Replikation, Transkription, Translation
Skabelonstreng
Promotor region, enhancer, silencer og terminator
Generelle og specielle transkriptionsfaktorer
RNA-modifikation, spliceosomer, introns, exons,
snRNA, tRNA, rRNA, triplet, codon
initiering og elongering

Genmutationer, Kromosommutationer
punktmutation, missense, nonsense, tavs, frameshift, længdemutation
ABO blodtransfusioner
Antigener og antistoffer
transferase enzym af kulhydrater
Pelsfarve epistasi
Gen reparation
Transposoner
Fejl i meiosen, kromosombrud
Deletion, duplikation, inversion, translokation

Moderne genteknologi
Genetisk Modificerede Organismer GMO
transformation
gensplejsning, rekombinant
plasmid
sticky ends
vektorer
restriktionsenzymer
ligase
selektionsgen, selektivt markørgen, ønskede donor-gen
pGlO, GFP = Grønt Fluoroscerende Protein
Ampicillin, arabinose, varmeshock
Transgene planter
Ti-plasmid
Agrobacterium tumefaciens
antisense-teknikken
Cisgene afgrøder
Knockout teknikken
Mikroinjektion
Somatisk, Voksen, embryonal og terapeutisk kloning
bioreaktorer
Etiske problemstillinger der er forbundet med de bioteknologiske teknologier

Genregulering på kromatin-, Transkriptions-, Splejsnings-, Eksport-, Translations-, Foldnings-nivau
Kræft-typer og tilfælde
Epigenetik
Apoptose, metastaser
Protoonkogener
Tumorsuppressorgener
DNA-chips, cDNA, hybridisering
Telomerer og telomerase
Programeret celeldød
KRAM faktorer
Strålingsmutationer

Embryonale stamcelle
In vitro fertilisation
Totipotente, pluripotente, multipotente
Mesenchymale og voksen stamceller
Differentierede celler
IPS celler

Humane genom
Genetiske tests
DNA sekventering, Sanger sekventering
SNP
Intergenetisk DNA (Junk)
DNA tandem-repeats
PCR metoden
Gelelektroforese metoden
Faderskabssager
Prænatal Genetisk Diagnostik PGD

Øvelser med skriftligt arbejde:
Transformation af bakterier (pGLO)
Eget DNA til halssmykke
Gelelektroforese

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økotoksikologi 2 22-09-2024
Genetikpgaver 3 13-10-2024
Aflevering 4 10-11-2024
genreguleringsopgave 13-11-2024
Calcium i muskel 5 24-11-2024
Gen-analyse 6 15-12-2024
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Biokemi

Biokemibogen, 1. udgave, Nucleus 2008. side 11-17, 24-33, 71-88  + 121-136

Vi danner os overblik over respirationsprocessen der danner energi ud fra glukose. Der er 3 vigtige delprocesser: Glykolysen, citronsyre cyklus og elektrontransportkæden der styret af flere forskellige enzymer og coenzymer danner den ATP der er så vigtig.
Vi ser ligeledes på den anaerobe respiration og på planternes fotosyntese.

Nøglebegreber:
Biokemiske processer katalyseret af enzymer
Organiske og uorganiske stoffer
Kovalente, ion og hydrogenbindinger
Funktionelle grupper
Dobbeltbindinger, alkohol, carboxylsyrer, aminogrupper
Proteiner, kulhydrat, fedt og kernesyrer

Cellernes stofskifte/metabolisme
Anabolske og katabolske processer
Hydrolyse, Opbygning/kondensering, syrebase reaktioner, Oxidation, reduktion, addition, elimination, substitution
Energi bundet i kemiske bindinger
Enzymkatalyserede processer
Autotrof, heterotrof

Vi ser på proteinernes opbygning og strukturer. Nogle vigtige proteiner udgøres af enzymerne, og vi arbejder med deres virkemåder og reaktionshastigheder.
Nøglebegreber:
Proteiners opbygning
Aminosyrers opbygning
Ikke polær, polær radikal
Hydrofole hydrofobe
Positivt og negativt laddede radikaler
Peptidbindinger
Kondenseringer og hydrolyse
Primær protein struktur
Sekundær struktur
Tertiær struktur
Kvartenær struktur
Saltbroer, svovlbroer,
Hydrogenbindinger
pH og temperatur
Prosthetiske grupper
Coenzymer
Metalioner i enzymets aktive center
Enzym-denaturering
Katalysator, aktiveringsenergi
Endotherm og exotherm
substrat og produkt
Enzymkoncentration, substratkoncentration og temperatur påvirker reaktionshastighed
Enzymtyper: Oxidoreduktaser, Transferaser, Hydrolaser, Lyaser, Isomeraser, Ligaser
Optimum
Enzymhæmmere, inhibitorer

Respiration og gæring
Glykolyse
Citronsyrecyklus
Elektrontransportkæden
Mitokondrie matrix
NAD+ / NADH
FAD / FADH2
Glukose, pyrovat, AcetylCoA, laktat, ethanol, citrat,
Enzymkompleks: 1,2,3 og 4 og ATP-synthase
H+ / Hydrongradient
Fedtforbrænding
RQ værdi / Respirations koefficient
RQ værdier mellem 0,7 til 1,0

Eksperimentielt arbejde
Bromelin i ananas
Brygning af Red Ale
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Neanderthaler og Hardy Weinberg 7 26-01-2025
Bakterier og resistens 8 09-02-2025
genaflevering 9 02-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Plantefysiologi


Læste stof:
Biokemibogen, 2. udgave, Nucleus 2010: side 109-119

Vi har arbejdet med følgende fagbegreber inden for plantefysiologi:
Primærproduktion
Fotosyntese
Spalteåbninger/læbeceller
Kloroplast/grønkorn
Mørke- og lys-processer
Stroma, Lumen, Grana, Thylakoidmembran
Fotosyntesepigmenter, Klorofyl a og b, Carotener, antennemolekyler
Absorbtionsspektrum for klorofyl
Fotosystem II, lyshøstningsproces, Cytokrom bf, ATP-synthase
Fotofosforylering, oxidation og reduktion
Hydron transport over thylakoidmembranen
NADP+ og NADPH og ATP og ADP
Calvins cyklus
Fotosynteseeffektivitet, nettofotosyntese,
Lysmætningpunkt, lyskompentationspunkt, lys- og skygge-planter

Planternes sikar og vedkar
Kulhydratsyntese
Cellevæg og cellulose

Eksperimentielt arbejde
Kromatografi af plantepigmenter (TLC)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Populationsbiologi

Materiale:
Økologibogen, Nucleus, 2009 side 50-57
Genetikbogen B+A, Nucleus 2017. side 74-87.
Biologi i udvikling B, Nucleus. side 106-112"

Arter lever ofte i mere eller mindre geografisk adskilte grupper der kaldes for populationer. Populationsstørrelsen er påvirket af flere faktorer. Antallet af fødsler, dødsfald, immigration og emigration.

I felten er der forskellige metoder til at estimere populationernes størrelse. Direkte tælling, indirekte tælling, cirkelmetoden, eller fangst og genfangst-metoden.

Hvis man vil undersøge om der er sket en ændringer i populationen, kan man kigge på artens genpulje og om den ændrer sig over tid. Man kan f.eks. sammenligne allelfrekvensen og genotypefrekvensen.

Populationsgenetik: (Genetibbogen B+A side 76-87)
Med matematiske beregninger kan man se om populationen er i ligevægt. Hvis en population skal være i Hardy-Weinberg ligevægt skal følgende gælde:
1. Tilfældigt parringsvalg
2. Ingen ind eller udvandring
3. Ingen mutationer
4. Ingen selektioner
Hvis to populationer ikke er i ligevægt med hinanden og ikke har den samme fordeling af genotyper, vil ovenstående 4 påstande ikke gælde. F.eks. vil der ikke være tilfældigt parringsvalg, og de 2 bestande af torsk parrer sig ikke med hinanden, eller hvis der sker genetisk drift, mutationer, selektion eller migrationer.
Artsdannelsen sker meget hurtigere på øer eller på anden måde adskilte populationer.


Kompendium: "Biologi i udvikling B, Nucleus. side 106-112"
Eksponentiel bakterievækstfase
Nølefase, stationær fase, dødsfase
Generationstid
Fordoblingstid
Vækstrate
Fremskrivningsfaktor
Fortyndingsrække metoden
Tællekammer metoden
Pladeudspredningsmetoden
Absorbtion og turbiditetsmålinger
Logistisk vækst
Bærekapaciteten K




Eksperimentielt arbejde
Fangst genfangst øvelse
Vegetationsanalyse på strandeng i vadehavet og på hede

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mælkesukkeropgave 10 23-03-2025
3d BI skr. prøve 24-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Bioinformatik


Bioinformatik: genetikbogen B+A side 161-177

Vi lærer om hvordan man i arvematerialet kan få indblik i slægtskabet mellem individer og arter, og hvordan det kan vise hvordan evolutionen er forløbet.
Nøglebegreber:
DNA udvinding
DNA analyse af basesekvenser/DNA-sekventering
RNA og rRNA analyse
Analyse af aminosyrerækkefølgen
Bionomielt klassifikations-system
Rige, Række, Klasse, Familie, Slægt, Art
Beslægtethed
Fylogenetisk stamtræ
Mutationer i kodende og ikke kodende arvemateriale
Fælles forfader
Genetiske afstand
p-værdi
Afstandsmatrice
Gamma-fibrinogen
Datering af evolutionære hændelser
Kulstof 14 metoden
Fossilt DNA
Genbanker/databaser
Biodiversitets undersøgelser
Artsspecifikke DNA primere

Øvelser:
Spytamylase på: Virtual ribosome, Uniprot, Blast, Protein data bank,

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bier i kløver 11 25-04-2025
Fisk i havet 12 04-05-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer