Holdet 2023 Sa/b - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 Sa/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Struer Statsgymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Flemming Johannsen
Hold	2023 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Bandekriminalitet
Titel 2	Dansk økonomi
Titel 3	Dansk politik og demokrati
Titel 4	Demokrati og valget i USA
Titel 5	Internationale konflikter (2)
Titel 6	Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Bandekriminalitet Vi har arbejdet med: - Omfanget af bandekriminalitet i Danmark - Hvem er rockere og bandemedlemmer? - Generelle teorier om, hvorfor nogle individer bliver bandemedlemmer: Honneth - behove for annerkendelse Csikszentmihalyi - flowteori Maffesoli - bander som senmoderne neostammer Bourrdieu - habitus, felt og kapital Goffman - stigmatisering Modborgerskab - Empiri vedrørende årsagerne til bandemedlemsskab - kvantitativ og kvalitativ metode. - Menneskerettigheder - forbud mod foreninger - Bandepakker og lovgivningsprocessen
Indhold	Kernestof: Victor Bjørnstrup m.fl., Fra drengestreger til bandekrig, Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark Victor Bjørnstrup mfl., Fra drengestreger til bandekirg, 3.1: Hvad er en bande? Victor Bjørnstrup m.fl., Fra drengestreger til bandekrig, 3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne? Luk samfundet op! 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet Luk samfundet op! 2.4: Sociale grupper Victor Bjørnstrup m.fl.,Fra drengestreger til bandekrig, Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? Victor Bjørnstrup m.fl., Fra drengestreger til bandekrig, 4.2: Honneth - behov for anerkendelse Victor Bjørnstrup m. fl., Fra drengestreger til bandekrig, 4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab Tobias Matthiesen m.fl., Fri eller fortabt, 8.5: Fra medborgerskab til modborgerskab Luk samfundet op! 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund Luk samfundet op! 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund Luk samfundet op! Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering Victor Bjørnstrup m.fl., Fra drengestreger til bandekriminalitet, 4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme Victor Bjørnstrup m.fl., Fra drengestreger til bandekrig, 4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow Victor Bjørnstrup m.fl., Fra drengestreger til bandekrig, 4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital EliteForsk-prismodtager 2020 - Mads Meier Jæger Luk samfundet op!,4.3: Pierre Bourdieu Victor Bjørnstrup, m.fl. 4.6: Goffman - stigmatisering af individet Gode spørgsmål, rigtige svar Kapitel 1 At stille spørgsmål om samfundet Gode spørgsmål, rigtige svar 2.5 Undersøgelseskriterier Gode spørgsmål, rigtige svar 3.1 Kvalitativ metode og dens styrker og svagheder PolitikNU Menneskerettighederne Victor Bjørnstrup m.fl., Fra Drengestreger til bandekriminalitet, Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet? Victor Bjørnstrup m.fl., Fra Drengestreger til bandekriminalitet, 6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad? Victor Bjørnstrup m.fl., Fra drengestreger til bandekriminalitet, 6.2: Dansk lovgivning - hvad straffer vi efter? Victor Bjørnstrup m.fl., Fra drengestreger til bandekriminalitet, 8.3: De politiske partier og bandepakker Jakob G. Jensby m.fl., Politikbogen, Folketingets arbejde Sådan skriver du i samfundsfag, Kapitel 6: Undersøg Sådan skriver du i samfundsfag, Kapitel 10: Guide til beregninger Sådan skriver du i samfundsfag, Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression Metodebogen, Film om beregninger Supplerende stof: Rocker og bandesituationen i Danmark juni 2023.pdf Højesteret giver grønt lys til forbuddet mod Loyal To Familia Grundlovens § 78 Mor og datter er begge født og opvokset i Danmark, men er ikke danske statsborgere: 'Det er en dybt bekymrende udvikling' Samfundsstatistik 2022, Kapitel 7: Social arv og fattigdom Sammenligning af Ansari og Hussein.docx Deadline: Sommerserie: Haidar Ansari Skema Hvorfor bliver man bandemedlem.docx At anvende teori.pdf Den Videnskabelige Basismodel_ny-2.docx Undersøgelse Veje ind og ud af bandekriminalitet.pdf Opvaekstundersoegelsen.pdf DRTV - Tiltalt: Bandepakker og minimumsstraffe DRTV - Debatten: Forbrydelse og dobbeltstraf? Opgaver til Lovgivningsproces omkring bandepakke IV.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Dansk økonomi Vi har arbejdet med: - Økonomiske mål og målkonflikter - Det økonomiske kredsløb - Forskellige økonomiske systemer - Forsyningsbalancen - Konjunktursvingninger - lavkonjunktur og højkonjunktur - Finanspolitik - Virkningen af en told Velfærdsstaten -Typer af velfærdsstater -Omfordeling via serviceydelser og via overførselsindkomster - Velfærdsstatens udfordringer - Muligheder for udvidelse af arbejdsstyrken Skat i Danmark - Indkomstskatten - hvor progressiv? - Moms og afgifter Beskæftigelse og arbejdsmarked
Indhold	Kernestof: Økonomiens Kernestof, Kapitel 2: Økonomiske mål Økonomiens Kernestof, 2.1: De syv økonomiske målsætninger Økonomiens Kernestof, 2.2: Økonomisk vækst Økonomiens Kernestof, 2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed Økonomiens Kernestof, 7.1: Er økonomisk vækst vigtigst? Økonomiens Kernestof, 2.4: Ligevægt på betalingsbalancen Økonomiens Kernestof, 2.5: Lav inflation Samfundsstatistik, Kapitel 15: Økonomisk vækst og andre nøgletal Økonomiens Kernestof, 2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen) Økonomiens Kernestof, 2.7: Rimelig fordeling af goderne Økonomiens Kernestof, 2.8: Bæredygtig vækst Økonomiens kernestof, 3.1: Det økonomiske kredsløb Økonomiens Kernestof, 3.3: Forsyningsbalancen - hvad har vi til rådighed, og hvad bruger vi det på? Økonomiens kernestof, 3.2: Forskellige økonomiske systemer Økonomiens Kernestof, Kapitel 4: Konjunktursvingninger Økonomiens Kernestof, 4.1: Økonomien svinger op og ned Økonomiens Kernestof, Forkert medicin Økonomiens Kernestof, Stød til økonomien Økonomiens Kernestof, Indbyggede mekanismer Økonomiens kernestof, 4.3: Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene? Økonomiens Kernestof, 9.3: Finanspolitik Økonomiens Kernestof, Statsbudget og offentlig gæld Økonomiens Kernestof, Finanspolitikken og EU Topøkonom har analyseret Trumps argumentation for told.pdf 15.4: Protektionisme i den globale økonomi \| ØKONOMIENS KERNESTOF Kapitel 11: Velfærdsstaten \| ØKONOMIENS KERNESTOF 11.1: Hvorfor har vi en velfærdsstat? \| ØKONOMIENS KERNESTOF 11.2: Hvad er en velfærdsstat? \| ØKONOMIENS KERNESTOF Kirsten Krehan og Andreas Springer, Tyskland - et land i forandring, Columbus 2016, s. 89-91.pdf 11.4: Omfordeling via overførselsindkomster \| ØKONOMIENS KERNESTOF 11.5: Velfærdsstatens udfordringer \| ØKONOMIENS KERNESTOF Kapitel 10: Skat i Danmark \| ØKONOMIENS KERNESTOF 10.1: Indkomstskat i Danmark \| ØKONOMIENS KERNESTOF 10.2: Skattetrykket og den progressive beskatning i Danmark \| ØKONOMIENS KERNESTOF 10.3: Momsen og andre afgifter \| ØKONOMIENS KERNESTOF Kapitel 8: Beskæftigelse og arbejdsmarked \| ØKONOMIENS KERNESTOF 8.1: Hvordan foregår løndannelsen? \| ØKONOMIENS KERNESTOF 8.2: Grundbegreber og nøgletal på arbejdsmarkedet \| ØKONOMIENS KERNESTOF 8.3: Arbejdsløshed \| ØKONOMIENS KERNESTOF 8.4: Årsager til arbejdsløshed \| ØKONOMIENS KERNESTOF 8.5: Arbejdsmarkedspolitik \| ØKONOMIENS KERNESTOF 10 Øvelsesopgaver \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 1.1: Hvorfor bliver folk overvægtige? To perspektiver \| SOCIOLOGIENS KERNESTOF Politikerne skal mindes om at økonomisk ulighed fører til dårlig sundhed.docx Supplerende stof: DRTV - TVA: Landmænd er skeptiske overfor afgift DRTV - TVA: Sygeplejerske: Lønstigning er et lille dryp i havet Opgaver til indekstal - mat og samf.docx Forbrugertilliden relativ stabil, men fortsat negativ
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Dansk politik og demokrati Vi har arbejdet med: - Politiske skillelinjer - Populisme og identitetspolitik - EU's formål - EU's politiske institutioner og magtfordelingen i EU - Lovgivningsprocessen i EU - Valget til EU Parlamentet 2024: de væsentligste emner: Migration, Krig og sikkerhed, Klima og miljø -Teorier om partiernes adfærd: medianvælgerteorien, Strøms model, Molins model Teorier om vælgeradfærd: Michiganmodellen og issue-voting - Politisk meningsdannelse og medier - Politisk kommunikation - Politik og sociale medier - Demokrati som styreform og som ideologi - Dahls demokratikriterier - Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati - Direkte demokrati og repræsentativt demokrati Rettigheder og pligter i demokratiet -medborger og modborger - Medborgerskabstyper: den ansvarlige, den demokratiske og den værdiorienterede.
Indhold	Kernestof: Politikkens Kernestof, Kapitel 3: Politiske skillelinjer Politikkens Kernestof, 3.1: Hvad er en politisk skillelinje? Politikkens Kernestof, Kapitel 5: Andre politiske strømninger: Populisme og identitetspolitik Politikkens Kernestof, 5.1: Populisme Politikkens Kernestof, 5.2: Identitetspolitik EU's udfordringer, EU’s formål om fred og fælles værdier EU's udfordringer, Kapitel 1: Politik, magt og demokrati i EU EU's udfordringer, 1.1: Hvad er EU"s formål? EU's udfordringer, EU’s formål om fred og fri bevægelighed EU's udfordringer, EU’s formål om fri bevægelighed og fælles værdier EU's udfordringer, 1.2: Hvor ligger magten i EU? EU's udfordringer, Kommissionen EU's udfordringer, Ministerrådet EU's udfordringer, EU-parlamentet EUs udfordringer, Idé- og forberedelsesfasen EUs udfordringer, 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? EUs udfordringer, Beslutningsfasen EUs udfordringer, Implementeringsfasen Politikkens kernestof, Kapitel 6: Partiernes adfærd Politikkens kernestof, 6.1: Hvad kendetegner et politisk parti? Politikkens Kernestof, 6.2: Teorier om partiernes adfærd Politikkens Kernestof, Medianvælgerteorien Politikkens Kernestof, Strøms teori Politikkens Kernestof, Molins model Vores Samfund, 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik Politikkens Kernestof, Kapitel 7: Vælgernes adfærd Politikkens Kernestof, 7.1: Faktorer, der har indflydelse på vælgernes adfærd Politikkens Kernestof, 7.2: Teorier om vælgeradfærd Politikkens Kernestof, Columbia-skolen Politikkens Kernestof, Michigan-modellen Politikkens Kernestof, Issue-voting Politikkens Kernestof, Kapitel 8: Medier og politik Politikkens Kernestof, 8.1: Mediernes rolle i vores samfund Politikkens Kernestof, 8.2: Politisk meningsdannelse og medier Politikkens Kernestof, Politisk kommunikation Politikkens Kernestof, 8.3: Politik og sociale medier Politikbogen, Kapitel 7: Medier og politisk kommunikation Politikbogen, Kapitel 9: Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab Politikbogen, 9.1 Hvad er demokrati? Politikbogen, 9.2 Hvori består forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati? Politikbogen, 9.3 Hvad er det deliberative demokrati? Folkeafstemninger Er det moderne demokrati demokratisk.pdf SAMF-kogebogen, 1. Inden du starter med at skrive SAMF-kogebogen, 1.1 Skriveloven SAMF-kogebogen, 1.2 Nøgleord SAMF-kogebogen, 1.3 Nøgleord i opgavegenrerne SAMF-kogebogen, 5. Sammenlign SAMF-kogebogen, 5.2 Sammenlign med holdningsstrukturen SAMF-kogebogen, 5.2.1 Opgaveformulering: Sammenlign - holdningsstruktur SAMF-kogebogen, 5.2.2 Opskrift: Sammenlign - holdningsstrukturen SAMF-kogebogen, 5.2.3 Forberedelse: Sammenlign med holdningsstrukturen SAMF-kogebogen, 5.2.4 Eksempel: Holdninger i bilagene med holdningsstrukturen SAMF-kogebogen, 5.2.5 Besvarelse: Sammenlign - holdningsstrukturen 9.4 Hvilke rettigheder og pligter har medborgerne i demokratiet? \| POLITIKBOGEN Den ansvarlige medborger \| POLITIKBOGEN Den værdiorienterede medborger \| POLITIKBOGEN Den økologiske medborger - en ny identitet? \| POLITIKBOGEN Supplerende stof: Med hoppeborg og hotdogs blev kampen mod en CO2-afgift på landbruget skudt i gang Samfundsstatistik, Kapitel 2: Folketinget og forholdet mellem partierne Betonarbejderen i Struer....pdf DR2 (2018): 'Identitetspolitik', interview m. F. Fukuyama in Deadline, 11. dec. Arbejdskraftens fri bevægelighed EU på kryds og tværs.pdf s. 40, 47-59, 90-93 Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg Claus Kragh, Det yderste højre presser EU, Mandag Morgen 29.1.2024.pdf EU på kryds og tværs.pdf s. 155-163 EU på kryds og tværs.pdf s. 140-147 EU på kryds og tværs.pdf s. 171-176 Europaparlamentsvalget 2024 debat mellem kandidaterne.docx Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Opgaver om demokrati som styreform og demokrati som ideologi 2bf SA 2024-25.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Demokrati og valget i USA Vi har arbejdet med: - Det amerikanske valg: - Det politiske klima i USA - Føderation, præsidentielt system og liberalt demokrati - Vælgertyper: hvem stemmer demokratisk og republikansk? - Vælgeradfærd - Michiganmodellen - Polarisering i amerikansk politik - Partiadfærd - Negativ og positiv polarisering - Forklaring på forstærket polarisering: negativ voting, partisanship og campaigning - Valget til præsident og til Kongressen - De amerikanske partier - Valgresultatet 2024
Indhold	Kernestof: 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA? \| USA"S UDFORDRINGER 2.2.1: USA er en føderation \| USA"S UDFORDRINGER 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati \| USA"S UDFORDRINGER 2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? \| USA"S UDFORDRINGER 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? \| USA"S UDFORDRINGER 2.7.2: Partiadfærd \| USA"S UDFORDRINGER 2.7.3: Vælgeradfærd \| USA"S UDFORDRINGER 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? \| USA"S UDFORDRINGER 2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER Negative partisanship and negative campaigning \| USA"S UDFORDRINGER 2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen? \| USA"S UDFORDRINGER 2.5.1: Partierne i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER De to politiske partiers holdninger og værdier \| USA"S UDFORDRINGER Supplerende stof: TV2 Alt du skal vide om valget i USA
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Internationale konflikter (2) Teorier i international politik: realisme og liberalisme Normers betydning i international politik ifølge realismen og liberalismen. Menneskerettigheder internationalt og humanitær intervention. Responsibility to Protect. Folkedrab Folkedrabet i Rwanda - SRO sammen med enten historie eller engelsk. Realismens og liberalismens syn på konflikten i Ukraine.
Indhold	Kernestof: 2. Teorier og begreber \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 2.1 Realismen \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde John Mearsheimer Explains Neorealism Structural Realism - International Relations (1/7) 2.2 Liberalismen \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 3.2 Teorier i samfundsfag \| MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder Theory in Action: Liberalism International Relations – Liberal Theory (2/7) 11. Normer i international politik \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 11.1 Normer \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 11.2 Normernes betydning ifølge Realismen \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 11.3 Normernes betydning ifølge Liberalismen \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde Yale-professor: Krigens love er gradvist brudt sammen – resultatet ser vi i Gaza og Ukraine Thorndal og Tefre, Menneskerettigheder, s. 76-83 og IP bogen s. 80 (R2P) pdf.pdf Jacobsen, Menneskerettigheder, demokrati og retssamfund, s. 62-71.pdf IP-liberalisme \| GLOBAL POLITIK Supplerende stof: What caused the Rwandan Genocide? - Susanne Buckley-Zistel How could the Rwandan genocide happen? - BBC Africa John Mearsheimer Explains Neorealism Structural Realism - International Relations (1/7) 2.2 Liberalismen \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-12-13-groenlands-selvstyreformand-anklager-danmark-for-folkedrab Skærmbillede 2024-12-16 kl. 16.35.21.png Folkedrabet i Rwanda \| Folkedrabet i Rwanda folkedrab.dk SRO - Problemformulering.pptx Folkedrab og holocaust International Relations – Liberal Theory (2/7) DRTV - Deadline: Krigsråd i Bruxelles KRIG I UKRAINE_ Debat_ Amerikansk professor.pdf Francis Fukuyama Ukraine.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Køn og ligestilling Kernefamilien som social institution - funktionalismen over for marxistisk feminisme. Kønsnormer og kønsroller. Nye familietyper. Socialisering og dobbeltsocialisering - kønsneutral eller normkritisk pædagogik. Øremærket barsel. Kønsteorier: - Biologisk og socialt køn - Parsons over for Simone de Beauvoir. - Diskursivt køn - Judith Butler - Intersektionalitet - Valgfrit køn (Henning Bech - sml. Giddens) - Mande og maskulinitetsforskning, hegemonisk maskulinitet Venstrefløjens identitetspolitik og kritikken heraf. Hvordan man stiller samfundsfaglige spørgsmål. Magtbegreber Køn og uddanelse Køn og integration
Indhold	Kernestof: 1.1: Familien før og nu \| KØN OG LIGESTILLING Øremærket barselsorlov - begrundelser Det mener partierne om øremærket barsel Nye familietyper \| KØN OG LIGESTILLING 1.2: Socialisering hjemme og ude \| KØN OG LIGESTILLING Berkeley professor explains gender theory \| Judith Butler Judith Butler's Theory of Gender Performativity, Explained An Introduction to Simone de Beauvoir's The Second Sex- A Macat Literature Analysis Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier \| KØN OG LIGESTILLING Intersektionalitet og kønsforskning \| KØN OG LIGESTILLING 7.4 Kønsroller \| SociologiNU The urgency of intersectionality 7.5.2 Hegemonisk maskulinitet og andre maskuliniteter \| SociologiNU Kapitel 9: Venstrefløjens identitetspolitik \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Venstrefløjens forskellige mål \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK 1. Anerkendelsespolitik og særrettigheder \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK 2. Dekonstruktion af normerne \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kritik af den venstreorienterede identitetspolitik \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK 7.6: Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag? \| METODEBOGEN 1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? \| METODEBOGEN Nyhed - klassediskussion.docx Hvad er magt? \| KØN OG LIGESTILLING 1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner \| KØN OG LIGESTILLING Køn på ungdomsuddannelserne \| KØN OG LIGESTILLING Ærkedansker perkerdansker 1.2: Integration - 3.3: De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Supplerende stof: Kønsteorier Opgaver til 18.2.2025 version 18.2. 10.45.docx Venstrefløjens identitetspolitik.docx Synopsis i samfundsfag på A-niveau.docx 3 Køn og identitetspolitik.pdf Tekster til integration, identitet og civilsamfund).docx UKRAINSKE ALEX HAR ENGAGERET SIG I LOKALSAMFUNDET.pdf Opgaver til artiklen Ukrainske Aledx engagerer sig i lokalsamfundet.docx Læs artiklen af Barikan Ismael Solecki, "Rigtig integration vil være at ændre menesker som min far indeni", Politiken 10.11.2024. Teksten findes i den vedhæftede tekstsamling.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb