Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Ane Svan Bendsen, Jørgen Alsted, Lise Ter-Borch, Peter Bagge, Simon Anker-Møller Fisker
|
|
Hold
|
2023 id/e (eis) (1e id, 2e id, 3e id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Boldbasis, musikbasis og kropsbasis
Introduktion til idrætsfaget:
Boldbasis:
Musikbasis: musik & bevægelse i praksis. Rytme og takt, 4/4-tælling, så sekvenser bygget op over simple bevægelser. Kobling mellem swing-dans og hiphop. Til sidst show-"battle" med gruppernes indøvede koreografi.
Kropsbasis:
Kropsbevidsthed. Tillidsøvelser. Akroyoga + spotting.
Boldbasis
Med udgangspunkt i partibold har eleverne arbejdet med bredde og dybde, spilbarhed og kommunikation. Derudover har de arbejdet med spiludvikling med udgangspunkt i spilhjulet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Opvarmningsforløb *
Læringsmål
I dette forløb skal eleven kunne:
tilrettelægge og udføre et alment eller idrætsspecifikt opvarmningsprogram til passende og relevant musik.
forklare, hvilke fysiologiske effekter opvarmning har på præstationsevnen.
redegørelse for de overordnede muskelgrupper, der er centrale i opvarmningsprogrammet.
analysere et af følgende punkter:
analysere de bevægelsesmønstre, der anvendes i det idrætsspecifikke opvarmningsprogram.
analysere i hvilke(n) idrætsgren(e) det almene opvarmningsprogram kan anvendes.
evaluere eget og andres opvarmning på baggrund af tilegnet viden.
Fokuspunkter:
Bevægelseskvalitet: eleven skal have kvalitet i bevægelserne.
Rum: eleven skal kunne bruge rummet på forskellige måder.
Progression: eleven skal opbygge opvarmningsprogrammet med en gradvis stigende intensitet.
Musik: eleven skal kunne udføre bevægelse til passende og relevant musik.
Sekvenser: Det forventes at følgende sekvenser indgår i opvarmningsprogrammet i den rækkefølge og mængde, der findes relevant:
gang/let løb
sving
styrke
løb
hop (noget med højere intensitet)
udstrækning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Softball og basket *
Eleverne har valgt mellem:
Softball:
Læringsmål
I dette forløb skal eleven kunne:
få en fornemmelse af hvilke delelementer spillet består af og udfordre sig selv i de forskellige roller som pitcher, catcher og baseman 1, 2 eller 3
redegøre for de basale regler i spillet (modificerede regler)
lave underhåndskast (pitch) til batter og overhåndskast til afleveringer i marken
holde rigtigt på battet og ramme en bold i bevægelse
kunne gribe bolde i luften/langs jorden
bevæge sig hensigtsmæssigt/samarbejde i marken
sprinte fra base til base
Fokuspunkter
Generelt: kaste-/gribe-/slagteknik
Afleveringer: udgangsposition modsat ben fremme, vægtoverføring, brug af hele kroppen, overhåndskast (høj albue, forspænding),), underhåndskast/pitch (lang kastevej, vandret kast)
Gribeteknik, placering: kroppen bag bolden, bruge handsken
Slagteknik: placering ved homebase, udgangsposition, battet ”på nakken”, fatning, svingbevægelse, hånd-øjekoordination
Selve spilsituationen: samarbejde, kommunikation, forståelse af udvalgte regler
Basketball:
Læringsmål
I dette forløb skal eleven kunne:
Arbejde med tekniske færdigheder som ballhandling, aflevering, lay-up, stående skud, pivotering
Taktiske færdigheder: v-cut, give and go, backdoor, rebound, opdækning (zone/mand), screeninger
Anvende tekniske og taktiske færdigheder i såvel spiløvelser som kampsituationer
Indgå i samarbejdssituationer på et hold og kende sin egen rolle
Fokuspunkter:
BallHandling
Driblearmen er et stempel der trykker bolden hårdt i jorden.
Hav øjnene rettet opad, og ikke kun på bolden
Aflevering
2 håndsbryst. Bolden afleveres med to hænder strakt ud fra brystet
Studsaflevering. Bolden afleveres i gulvet lidt over halvvejs mod makkeren.
1 hånds push. Ved aflevering med højre hånd træder spilleren ud på højre ben og trykker bolden i gulvet, så den kommer hen til makkeren. Ved aflevering med venstre hånd træder spilleren ud på venstre ben og trykker bolden i gulvet, så den kommer hen til makkeren.
Lay-up
Sæt af på modsat ben af din skudhånd
Hop opad, ikke fremad
Stræk armen når bolden slippes
Læg bolden blødt op på pladen
Stående skud
Skulderbredde fødder. Samme side fod som skudhånden placeres ca. 15 cm foran den anden. Let bøjede ben.
Hold bolden på skudhåndens fingerspidser. Støttehånden lægges på siden af bolden, så tommelfingrene danner et T.
Bøj håndleddet og bøj albueleddet til 90 grader.
Skuddet starter ved at benene strækkes, derefter strækkes armen og til sidst føres håndleddet igennem. (Make your 1 and gooseneck)
Pivotering
Et ben er hele tiden i gulvet, mens man tager skridt med det andet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dans og pickleball *
Læringsmål
I dette forløb skal eleven:
- kunne basale trin fra forskellige danse, f.eks. discodans og kunne sammensætte en dansekoreografi med inspiration fra fx 70'ernes discokultur.
- kunne anvende koreografiske virkemidler i egen koreografi
- kunne performe egen dansekoreografi for et publikum med bevægelseskvalitet og forevisningsværdi
- vise musikforståelse ved at tælle ind i musikken og starte dansen på 1'er-taktslaget.
Teoretiske læringsmål i dans:
- kunne skelne mellem forskellige typer dans (f.eks. Lanciers, squaredance, linedance, circledance) og se ligheder, forskelle og historiske rødder
- have indsigt i og forståelse for fx 70'ernes discokultur.
- have forståelse for koreografiske virkemidler.
- have kendskab til basal musikteori (BPM, takt vs. taktslag)
Teori:
“Yubio”. Afsnittet “Labans bevægelseslære” (fokus på shape og space)
“Idræt C - teori i praksis”. Afsnittet “Disco”. (fokus på dansens historie) https://idraetc.systime.dk/?id=171
“Yubio kapitel 30” ”Rytmisk opvarmning”:“Hvorfor varme op?” og “Selve musikken”.
Læringsmål i Pickleball (Ny- og klassisk idræt)
Faglige mål
Introduktion til Pickleball
Regler og karakteristika (Banen, kitchen, pointtælling, doublebounce mm)
korrekt greb og batføring
diverse slag: serv, servereturnering, drop, volley/flugtning, dink og lob.
Hensigtsmæssig placering og bevægelse på banen i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. (f.eks i forbindelse med servereturnering)
i nogen grad at kunne beherske simple slagserier
Fokuspunkter:
Banen: baglinje, sidelinje, kitchen, placering på banen
Slagene: grebet på bat, Udgangsposition:, benarbejdet, vægtoverførsel, træfpunkt, slagarmens bevægelse (Smash er ikke en del af pensum)
Taktik: placering på banen, 2&2 bevægelse på banen, placering af bolden på modstanderens bane, hvornår kan man bevæge sig frem i angreb ved kitchen.
Slagserie 1: Serv + returnering
Slagserie 2: Serv + returnering (med fremløb) + dropshot (med fremløb)
Slagserie 3: Dink-dink-dink-lob-drop-dink-dink-dink-lob-drop
Teori
- Pickleball kompendium: Kopi af Pickleballforløb - 6 moduler.docx
(Nb: side 15-18 i kompendiet er der indsat sider fra Yubio om Pickeball)
Hvordan er reglerne i Pickleball? Hvordan er banen?Hvad er “kitchen” og hvornår må man træde ind i “kitchen”? Hvad menes der med “doublebounce-regel”? Hvordan vil man taktisk smart placere sig på banen fra serven sættes i gang og så videre frem i spillet? og hvorfor?
Hvad er vigtige tekniske fokuspunkter i forbindelse med de forskellige slag (fx. serven og servereturneringen) og hvor vil man taktisk set gerne placere serv og servereturnering (+ hvorfor?)
Hvordan er Pickleball opstået? (Pickleballs historie side 15 i kompendiet). Sportificeringsbegrebet kan inddrages.
Parathedshjulet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Dans - jive *
I dette forløb arbejdes med stilarten Jive. Vi arbejder med jivens grundtrin, udtryk og holdning med fokus på fodstilling, korte horisontale trin, men store vertikale trin, rytme og taktforståelse og bouncede bevægelser.
Vi starter med at introducere grundelementerne og variationer - siden sættes de sammen i små sekvenser. I den sidste del skal eleverne selv sætte elementerne sammen til en koreograferet jivesekvens, de skal fremvise for klassen.
Eleverne er blevet introduceret til de grundlæggende pardanseprincipper: "at føre" og "at blive ført"
Vi taler om, hvad der karakteriserer pardans
Faglige mål
- At eleverne kan udføre grundtrin samt variationer af trin i jive
- At eleverne kan udføre trin i takt til musikken
- At eleverne kan udtrykke jivens stil (op på fodballerne, høje knæ, at sparke "ned i jorden", korte horisontale trin, men store vertikale bevægelser) og har høj bevægelseskvalitet
- At eleverne kan føre og lade sig føre af en partner
- At eleverne selvstændigt kan sammensætte variationer af jive trin.
Hertil har eleverne arbejdet med forskellige variationer (fra yubio):
- Damedrejning
- Damedrejning med chassé
- Kick 1
- Kick 2
- vindmøllen
- american spin
- mooch step
Afslutningsvis har eleverne i grupper af 4-6 eleverne udarbejdet en jivekoreografi af 3-4 min. varighed. Eleverne har skulle bruge en antal variationer fra undervisningen samt finde egne trin at bruge. Ligeledes skulle eleverne bytte partner undervejs i koreografien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Floorball *
Faglige mål
At beherske grundlæggende tekniske færdigheder såsom driblinger, tæmninger og pasninger med korrekt fatning på staven.
At beherske trækskud og slagskud med optimal teknik.
At inkorporere tekniske færdigheder i samspilsøvelser, småspil og kamprelaterede situationer.
At beherske taktiske færdigheder i floorballspillet såsom samspil, bredde/dybde, placering på banen og løbebaner.
Fokuspunkter
-Driblinger: lavt tyngdepunkt, løsere greb og lang boldkontakt med staven.
-Pasninger: lang boldkontakt, præcision og placering af bolden til modtageren (ved bevægelse foran modtageren)
-Trækskud: korrekt udgangsstilling, vægtoverførsel, lang arbejdsvej for staven samt hofte- og skulderrotation.
Spilsituationer: orientering ift. med- og modspillere, placering på banen ift. med- og modspillere samt bredde/dybde.
Teori
- Yubio: “Floorball” kapitel 14
Eventuel teoretisk kobling:
- Yubio kap. 3.4: Aerob træning, kondital, udholdenhed, kontinuerlig/interval. Effekter.
Hvad er og hvordan forbedres kondital? Hvorfor er det godt med højt kondital i forbindelse med Floorball? Hvordan var jeres kondital før/efter træningsprojekt?
Yubio kap. 3.5 Anaerob jvf. træningsprojektet. Hvordan kan anaerob træning gøre dig til en bedre floorballspiller? (Se figur 3:12 på side 78 i Yubio)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Træningsprojekt *
Træningsprojekt:
Sundhedshjul fra Yubio
Andersen test
SMART målsætning
træningsfysiologi - træningstyper, intensitet, aerob, anaerob, superkompensation, restitution,
træningsplanlægning - opbygning af eget individuelle træningsprogram
træningsrapport med overvejelser over teori i forhold til egne oplevelser under træningsperioden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Træningsprojekt 3e
|
07-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58960598238",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58960598238",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58960598238"
}