Holdet 1d ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1d ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Rødovre Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Kristian Emil Paludan, Louise Strange
Hold	2025 ng/d (1d ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Hvorfor har vi vejr og klima?
Titel 2	Hvorfor trues New Orleans af tropiske orkaner?
Titel 3	Mosasaurer, Mørtel, Markkalk og Masseuddøen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Hvorfor har vi vejr og klima? Fokus har været på at opnå en forståelse af hvad vejr og klima er, hvorfor vi har årstider og forskellige klimaer på jorden, samt nedbørdannelse. Der har i forløbet været særligt fokus på New Orleans som optakt til det følgende forløb om tropiske orkaner. Forløbet har især dækket de globale påvirkninger på klimaet som solhøjder/indstrålingsvinklen, årstidsvariationer, globale tryk og vindsystem. Men også lokale/regionale påvirkninger, som regnskygge og føhn-effekt. Opgaver i dette forløb: En sky i en flaske konvektionskammeret Beregning af den potentielle føhn-effekt over Andesbjergene
Indhold	Kernestof: Skærmbillede 2025-11-20 125353.png Solhøjder og årstider Afsnit Læs først om lokale temperaturforhold image.png Læs om Lufttryk (kap 6) Journal til konvektion.docx description Hvor fandt jordskælvet sted, og hvor dybt under jordoverfladen lå epicentret?Hvilken styrke blev registreret i byen Hachinohe på den japanske intensitetsskala?Hvilken type seismiske bølger blev beskrevet som long-period ground motions, og hvordan påv Find seismografisk data fra linket: Læs: Hvor i verden var det at der var rekordmange tornadoer. Find det på et kort.Hvor ligger det i forhold til LouisianaHvilke slags hvirvelvinde nævnes i dokumentarenHvad skaber rotationen i hvirvelvinde (i lille skala som i videoen og på stor skala fra Læs først kap 8 herinde: https://www.geografi-noter.dk/hf-geografi-klimatologi.asp#Luftfugtighed
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Hvorfor trues New Orleans af tropiske orkaner? Dette forløb har haft fokus på Louisiana som case område med særligt fokus på New Orleans. forløbet har haft fokus på at give eleverne en forståelse af dannelsen af tropiske orkaner, og hvilke skader de medfører. stor vægt har ligget på en større ideografisk undersøgelse af enten orkanen Laura eller Ida i Ventusky og gennem de officielle orkanrapporter og flyfotos fra NOAA. Der er desuden blevet arbejdet med det tredelte bæredygtighedsbegreb, som middel til at diskutere centrale interessekonflikter i Louisiana i forbindelse med forskellige former for storm beskyttelse. Herunder især beskyttelsen og reetableringen af Louisianas vådområder. Opgaver Undersøgelse af orkanerne Ida og Laura Tidseriekortlægning af vådområder i Louisiana i Google Earth
Indhold	Kernestof: Link til geografinoter.dk: Orkanøvelse.docx Læs førstMcKnight%27s physical Geography a landscape appreciation (1).pdf Læs 2 og 2fra side. 193 "Damage and destruction" til "Localised severe weather" på side 197.Gloser:Storm Surge=StormflodFlood=oversvømmelseLevee=digeSvar på følgende: I får 30-40 min til at øve/lave fremlæggelserne helt færdige. Download Google Earth Pro hvis ikke i allerede har det installeret :) Halvdel 1Optegn alle vådområderne i jeres sektor i 1984, 1996, 2008 og 2020 ved hjælp af de historiske fotos på Google Earth. Navngiv jeres polygoner, så året og sektoren fremgår direkte af navnet, fx 1984_sektor1_1, 1984_sektor1_2 osv. Jeg instruere Rapport i bordgruppen for øvelsen "Kortlæg vådområdernes forsvinden i Louisiana" Her er jeres samlede resultater fra øvelsen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Mosasaurer, Mørtel, Markkalk og Masseuddøen Dette forløb er i princippet tre separate forløb/spor men som har været bundet sammen af lokationen Stevns Klint og den kalk den er dannet af. Det første spor har været på dannelsen af Stevns klint og udledningen af den geologiske historie. Fokus har været på at forstå dannelsen af sedimentære bjergarter som kalk i marine miljøer og hvordan kalken kan fortælle os om det miljø den er blevet dannet under, samt forskellen mellem kemiske betegnelse, mineral og bjergart Vi har arbejdet med begreberne sporfossiler, relativ og absolut datering og haft fokus på Stenos 4 stratigrafiske principper til at udlede en dannelseshistorie. Et andet fokuspunkt har været den geologiske tid, og livets historie og masseuddøener. Et særligt fokus har været på kridt-palæogen/mesozoikum-kænozoikum grænsen. Det andet spor har fokuseret på kalk som ressource og kalkens anvendelser. Her har vi ønsket i sær at besvare spørgsmålet, hvorfor kalker vi egentlig markerne?. Gennem dette sideforløb har vi altså haft fokus på jordtyper i Danmark, især sandjorde overfor lerjorde, i forhold til næringstilgængelighed, roddannelse, dræning og vandretention. Det sidste spor har handlet om kalk som en del af kulstofskredsløbet, og har bundet de to tidligere spor sammen. Hvordan indgår udnyttelsen og dannelsen af kalk i det globale system? og er kalk et bæredygtigt materiale? Forløbet blev afsluttet med stor ekskursion til Boesdal ved Rødvig Stevns. Opgaver: Porøsitetsundersøgelse af 4 kalkbjergarter Kalks påvirkning på nedsivningen i lerjord Feltarbejde på Stevns Klint: jagt på sporfossiler i limstenen Feltarbejde på Stevns Klint: højdemålinger af klinten Feltarbejde på Stevns Klint: udledning af dannelseshistorie
Indhold	Kernestof: 0723_001.pdf description geol_time_dk 3. OPG_kalk-fossiler og anvendesle (3).docx Udfyld arket om kalkbjergarternes porøsitet færdigt, hvis I ikke nåede det i timen Jordbund og jordbrugskalk 1.g.docx description Rapport om sigteanalyse.docx description 1g Fem gange har Jorden været ramt af kolossal massedød – det kan vi måske lære noget af https://www.bolius.dk/maal-hoejden-paa-dit-trae-med-en-blyant-99985 Stevnsekskursion
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb