Holdet 2025 ng/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Kristian Emil Paludan, Louise Strange
Hold 2025 ng/d (1d ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor har vi vejr og klima?
Titel 2 Hvorfor trues New Orleans af tropiske orkaner?
Titel 3 Mosasaurer, Mørtel, Markkalk og Masseuddøen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor har vi vejr og klima?

Forløbet har centreret omkring problemstillingen
“Hvad bestemmer vejret og klimaet på Jorden, og hvordan dannes nedbør?”
Denne problemstilling er blevet belyst gennem underspørgsmålene: “hvad er forskellen på vejr og klima?”, “hvorfor har vi årstider?”, “hvad skaber forskellige klimaer på Jorden?”, “hvordan opstår skyer og nedbør?”

Tematikker vi har arbejdet med:

Forskellen på vejr og klima
Solindstråling, solhøjde og indstrålingsvinkel
Jordens hældning og årstidsvariationer
Strålingsfordeling på Jorden
Globale klimaforskelle og klimazoner
Globale tryk- og vindsystemer
Konvektion og luftens bevægelser
Skydannelse og nedbør


Forsøg:

“En sky i en flaske” (kondensation og skydannelse)
Konvektionskammeret (opvarmning, luftcirkulation og opstigning)


Empirisk arbejde:

Arbejde med hydrotermfigurer
Beregning af føhn-effekt over andesbjergene

Kernestof:

Jordens energibalance og solindstråling
Det globale vindsystem og trykforhold
Vejr og klima samt deres variationer globalt
Samspillet mellem stråling, temperatur, lufttryk og vind


Faglige mål:

benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratoriet
udvælge og anvende grafer og klimadata (herunder hydrotermfigurer)
give en beskrivelse af vejrfænomener og klimaforhold baseret på data og observationer
forstå og anvende enkle modeller for atmosfæriske processer
formidle geofaglig viden om vejr og klima
demonstrere grundlæggende viden om naturgeografiske sammenhænge


Arbejdsformer:

Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde
Opgaveløsning med fokus på dataforståelse
Individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor trues New Orleans af tropiske orkaner?

Dette forløb har haft fokus på Louisiana som case område med særligt fokus på New Orleans. forløbet har haft fokus på at give eleverne en forståelse af dannelsen af tropiske orkaner, og hvilke skader de medfører. stor vægt har ligget på en større ideografisk undersøgelse af enten orkanen Laura eller Ida i Ventusky og gennem de officielle orkanrapporter og flyfotos fra NOAA.  
Der er desuden blevet arbejdet med det tredelte bæredygtighedsbegreb, som middel til at diskutere centrale interessekonflikter i Louisiana i forbindelse med forskellige former for storm beskyttelse. Herunder især beskyttelsen og reetableringen af Louisianas vådområder.

Empirisk arbejde:
Undersøgelse af orkanerne Ida og Laura
Tidseriekortlægning af vådområder i Louisiana i Google Earth
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mosasaurer, Mørtel, Markkalk og Masseuddøen

Dette forløb er i princippet tre separate forløb/spor men som har været bundet sammen af lokationen Stevns Klint og den kalk den er dannet af.

Det første spor har været på dannelsen af Stevns klint og udledningen af den geologiske historie. Fokus har været på at forstå dannelsen af sedimentære bjergarter som kalk i marine miljøer og hvordan kalken kan fortælle os om det miljø den er blevet dannet under, samt forskellen mellem kemiske betegnelse, mineral og bjergart
Vi har arbejdet med begreberne sporfossiler, relativ og absolut datering og haft fokus på Stenos 4 stratigrafiske principper til at udlede en dannelseshistorie.
Et andet fokuspunkt har været den geologiske tid, og livets historie og masseuddøener. Et særligt fokus har været på kridt-palæogen/mesozoikum-kænozoikum grænsen.


Det andet spor har fokuseret på kalk som ressource og kalkens anvendelser. Her har vi ønsket i sær at besvare spørgsmålet, hvorfor kalker vi egentlig markerne?. Gennem dette sideforløb har vi altså haft fokus på jordtyper i Danmark, især sandjorde overfor lerjorde, i forhold til næringstilgængelighed, roddannelse, dræning og vandretention.

Det sidste spor har handlet om kalk som en del af kulstofskredsløbet, og har bundet de to tidligere spor sammen. Hvordan indgår udnyttelsen og dannelsen af kalk i det globale system? og er kalk et bæredygtigt materiale?

Forløbet blev afsluttet med stor ekskursion til Boesdal ved Rødvig Stevns.

Opgaver:
Porøsitetsundersøgelse af 4 kalkbjergarter
Kalks påvirkning på nedsivningen i lerjord
Feltarbejde på Stevns Klint: jagt på sporfossiler i limstenen
Feltarbejde på Stevns Klint: højdemålinger af klinten
Feltarbejde på Stevns Klint: udledning af dannelseshistorie



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde